Kapitel 14 - Brevposttakster fra Hertugdømmerne,
Hamborg og Lübeck til København 1734-1851

Cirkulære af 19.06.1813 - igen
For helt at forstå, hvad teksten i dette cirkulære egentlig betød, er det værdifuldt at kaste et blik på vore "brevmateriale" fra omtalte Adresse-Contoirs avis. Herunder er Avis-brevlisten (kopi af mikrofilm på statsbiblioteket i Aarhus) over de i maj måned 1813 uindløste tyske breve på Københavns Brevpostkontor:

Fig. 14-1. Som det ses er langt de fleste portosatser 01.02.1813-enkeltbrevsporto
mellem stederne i hertugdømmerne og København - typisk 21 Rbß - så der er normalt tale om forsendelser af første vægtklasse.

Avis-brevlisterne fra hhv. juni-1813 (herunder til venstre) og juli-1813 (til højre). I juni-1813 Avis-brevlisten ses, at taksten "21" forekommer seks gange og taksten "42" fire gange. De "21" antages at være indkommet i perioden 01.06.1813-18.06.1813 og de "42" antages at være indkommet i den resterende af juni måned 1813. Denne fordeling peger på at tillægget i taksten på 100 % blev indført 19.06.1813, ganske som det er anført i cirkulæret af 19.06.1813.

I Avis-brevlisten for juli-1813 (højre side) ses ingen "21", og hovedparten af forsendelserne er sat i porto med 42 Rbß De 42 Rbß er 01.02.1813-taksten for fx Altona-København forøget med 100 % som der omtalte cirkulære af 19.06.1813 anfører.

Fig. 14-2.

Cirkulærerne 31.07.1813 og 07.08.1813
Disse to tysksprogede cirkulærer er gengivet i Chronologische Sammlung der im Jahre 1813 ergangenen Verordnungen und Verfügungen für die Herzugthümer Schleswig und Holstein og det første cirkulære anfører, at man skal anvende brevposttaksten af 04.12.1811 (med den anordnede omregningsfaktor på 3,2 til Rbß), og at den dér omtalte frankotvang - i det mindste til Assens (Kolding og Ribe) - genindføres. Frankering helt til modtageren er dog også mulig.

Bancobreve - Pakkeposten. 07.08.1813-cirkulæret, punkt B:
3) Fra Hertugdømmerne kunne Pakkepostsager frankeres enten direkte til Bestemmelsesstedet i Danmark, eller ikkun til Kolding. I første Fald ere Postkontorerne i Hertugdømmerne foreskrevne at oppebære den hele Fragt fra Afgangs- til Bestemmelsesstedet, efter Pakkeposttaxten af 23de Febr. 1788 med tillæg af den ved cirkulairet af 23de Dec 1809 paabudne Forhøjelse af 50 pCt., beregnet i Rigsbankpenge; i sidste Fald anvendes nysnævnte Taxering fra Afgangsstedet til Kolding, hvis Beløb udføres i Franko-Rubriken, og den øvrige Deel af Fragten fra Kolding til Bestemmelsstedet, der udføres i Porto-Rubriken, beregnet efter Taxten af 28de Jan. d. Aa. med de nu anordnede 50 pCts Tillæg.

4) Banksedler og Obligationer, samt alt hvad Pakkepostentaxten af 23de Febr. 1788 fastsætter at skulle beregnes efter Brevposttaxten, bliver efter den Postkontorerne i Hertugdømmerne foreskrevne Bestemmelse, ved Forsendelsen derfra til Steder i Danmark at frankere til Kolding efter den under No. 3 ved Brevposten fastsatte Taxering, samt med dette Beløb at udføre i Franko-Rubriken, og fra Koldng til Bestemmelsesstedet i Danmark efter den for dette Sted nu fastsatte og med Litr. D. betegnede Taxt, hvis Beløb udføres i Porto-Rubriken.

5) Samtlige i næstforestaaende Post ommeldte Pakkepostsager bliver i Danmark at taxere efter den fra nu af gjeldende danske Brevposttaxt, paa samme Maade som løse Breve, dog med den Moderation for de mindre Summer, som er bestemt ved Cirkulaireordren af 13de Feb. d. A.

6) Det maa iagttages, at alle Pengesummer og Værdier blive af Afsenderne at ansætte i Navn-Værdi, og at for de til Hertugdømmene bestemte Sager bliver saavel sammes Navn- som Sølv-Værdi at opgive.

Dette betyder, at der tilkommer to nye kolonner i tabellen, begge gældende fra 31.07.1813. Een med taksterne for brevene (brevposten) frankeret til Assens samt med brevene i porto fra Assens til København (16 Rbß, jf. takst-tabel til det danske cirkulære af 07.08.1813). Man kan ikke direkte se de tyske takster i det danske cirkulære af 07.08.1813, men må anvende 04.12.1811-takstabellen med porto fra byerne i hertugdømmerne til Assens × 3,2.

Desuden, af hensyn til Bancobreve, der skulle forsendes med Pakkeposten og derfor sendes over grænsepostkontoret Kolding, må der laves en tilsvarende kolonne for "Franco Kolding" og med portoen fra Kolding til København (20 Rbß) tillagt.
    Endelig er der lavet en kolonne med francoen betalt helt til København. Denne franko kan heller ikke direkte ses af det danske cirkulære af 07.08.1813, men kan udregnes efter 04.12.1811-takstabellen med porto fra byerne i hertugdømmerne til København × 3,2.

Avis-brevlisten fra august 1813
over de i uindløste breve på Københavns Brevpostkontor denne måned (se Fig. 14-3) viser, at langt de fleste breve er gået franco til Assens og så videre i porto (16 Rbß) til København. Det ses også, at opdelingen i franco og porto må gælde for HELE august 1813, da der ellers ville have været enkelte breve med fuld frankering helt til København.

Ved enkelte af brevene fra hertudømmerne ses den danske portoandel at være 20 Rbß, og det er fordi de er frankeret til grænsebyen Kolding - som anført i 07.08.1813-cirkulæret. Den danske porto Kolding-København var nemlig 20 Rbß på det tidspunkt - se portotaktabellen for Danmark jyske byer-København i Kapitel 13. (Breve fra Danmark til Hertugdømmerne gik derimod via Haderslev som også beskrevet i ovenomtalte cirkulærer).

Fig. 14-3.

15.04.1815 / 22.04.1815. Circ ang. Postpengene for de Breve som ere mere end enkelte
At der her er skrevet to datoer skyldes, at cirkulæret først blev udgivet i hertugdømmerne 15.04.1815 på tysk, og dernæst i kongeriget 22.04.1815 - på dansk:

"1. Da Generalpostdirectionen har bragt i Erfaring, at Postpengene for de Breve som ere mere end enkelte, beregnes og anføres paa Karterne i Rigsbankpenge paa forskiellig Maade, saa finder Direktionen sig foranlediget til, for at opnaae Ensformighed i Taxeringen, herved at tilstille det Kongelige Postkontor 2de Aftryk af en Tabel hvorefter Postpengene indtil videre ville blive at beregne og oppebære." ....

Fig. kl18-22041815-tabel. Tabellen her er kopieret fra Frantz Christopher von Jessens
"Haandbog i Det udvortes Postvæsen - 1839", sektion Mile- og Brevportotabel, s. 12 nederst.

Det var en underlig tabel, som i 1815 helt tydeligt ikke blev taget ad notam i kongeriget. Vi kan jo se, at flerporto-Bancobreve fra byer i kongeriget til København IKKE i et eneste tilfælde fulgte denne cirkulæreordre, og i circ. af 01.08.1818, punkt 2, kom en udvidet "forklaring":

"For at opnaae Eensformighed i Taxeringen af Breve som ere mere end enkelte, bestemte fra Steder i Danmark til Steder i Hertugdømmerne, maa Generalpostdirectionen herved indskjærpe det Kongelige Postkontor ved Taxceringen af saadanne Breve at afbenytte den samme ved Circulaireordren af 22de April 1815 tilstillede Tabel, som viser i hvilket Forhold Postpengene skulle beregnes for Breve til Hertugdømmerne som ere mere end enkelte".

Altså tilsyneladende kun for sydgående breve, hvorfor jeg (måske) med god samvittighed kunne undvære at granske tabellen nærmere, men helt fremme i 1839, hvor Frantz Christopher von Jessen i 1839 udgav sin "Haandbog i det udvortes Postvæsen for Private og Postembedsmænd" kom der igen en anden forklaring på tabellen:

"Belöbene i Rigsbankspenge af Portoerne for Brevforsendelser mellem Stationerne i Hertugdömmerne indbyrdes og mellem disse og de danske Stationer".

Så, ganske rigtigt skulle der gøres brug af tabellen allerede fra udgivelsen 15.04.1815 / 22.04.1815, hvis man skulle analysere flerporto Bancobreve sendt fra steder i hertugdømmerne til steder i kongeriget (og mellem byerne i hertugdømmerne imellem). Derfor er en forklaring på sin plads:

Den dybere baggrund er naturligvis bestemmelsen om, at de (ret så værdiløse) Rigsbankssedler (og den sølv-underlødige 1 Rbß-mønt, der blev udgivet 01.02.1813, hvor 1 Lß kun var lig med 3,2 Rbß), skulle gælde i kongeriget OG i hertugdømmerne. Det var hertugdømmerne selvfølgelig utilfredse med, og, som Fr. Olsen III, s. 127, skriver:

"Der havde i nemlig i Hertugdømmerne vist sig en stærk Uvillie mod at oversvømmes af den danske Seddelmængde, og man frygtede, at med Sedlerne som tvunget Betalingsmiddel ville Metallet forsvinde og Hertugdømmernes Pengevæsen, der hidtil nogenlunde var holdt på Fode, derved vilde være udsat for den samme Krise som Kongerigets."

Ved Aabent Brev af 30.07.1813, § 5, blev derfor bestemmelsen om, at rigsbanksedlerne skulde være tvunget betalingmiddel i hertugdømmerne, ophævet: "I Hertugdømmerne, hvor Sølvmønt er i Omløb, og hvorfra gientagne Ønsker ere yttrede om at det der maatte blive eneste Betalingsmiddel, skal dette være tilstaaet og og ved nærmere Anordning være ufortøvet bestemt." (Schous Forordninger 1813, s. 374). Anordningen blev udgivet 19.10.1813, gældende fra samme dato (Schous Forordninger 1813, s. 432 ff).

Jørgen Chr. Lei
og jeg har diskuteret tabellen, og jeg vil her nøjes med at anføre, at tabellen bygger på det princip, at da der er forskel på flerdobbelt porto for breve i kongeriget og ditto i hertugdømmerne pga. det underlødige betalingsmiddel, vi udmøntede pr. 01.03.1813, skal denne forskel udlignes ved hjælp af tabellen, så en flerportosats bliver så ens som mulig uanset om brevet sendes fra kongeriget til hertugdømmerne eller omvendt.

Afstandsafhængig porto
Da tabellen rent faktisk er udregnet på basis af portoen i Lybske Skilling er det på sin plads her at gøre rede for, hvordan man finder portosatsen for et enkeltportobrev fra fx Hamborg til København i perioden efter 01.08.1818. Fr. Olsen III, s. 268, har en forklaring på portoen angivet i Lß:

"Breve mellem Kongeriget og Hertugdømmerne samt Lübeck og Hamborg og mellem Steder i Hertugdømmerne indbyrdes skulde Portoen beregnes pr. 7 Mil, nemlig 2 Lß for de første 7 Mil og derefter 1 Lß mere for hver 7 Mil, dog at Portoen for en Befordringsstrækning af fra 56 til 63 Mil ikke blev højere end Portoen for en Befordringsstrækning af 56 Mil, ..." (hvorefter man igen måtte tillægge 1 Lß for hver efterfølgende 7 mil)).

Dvs. at portoen for et enkeltbrev fra Hamborg til København, hvor afstanden var 61 mil, kostede 2 + 1 × 7 (mil), i alt 9 Lß.
    De omhandlende flerdobbelte bancobreves (og andre breves) porto beregnes på den måde, at da enkeltportoen for en forsendelse fra fx Hamborg til København er 9 Lß, så er fx et 1½ portobrev 9 × 1½ = 13,5 = 14 Lß, der omregnet til Rbß giver 14 × 3,2 = 44,8 = 45 Rbß. Skulle man anvende taksttabellen øverst i dette kapitel, hvor et enkeltbrev Hamborg-København kostede 29 Rbß, ville et 1½-portobrev koste 29 × 1½ = 43,5 = 44 Rbß, hvilket jo er mindre end det, man skulle betale i hertugdømmerne.
    Jeg har ikke noget eksempel på, at et fra hertugdømmerne ankommet Bancobrev har været sat i flerporto efter tabellen - det kommer måske en skønne dag. Erling Berger har dog i sin artikel "Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten" i PHT nr. 1/1994, s. 9 nederst vist et brev, hvor han - uden at nævne det - har gjort brug af den ovenfor viste tabel. (Erling Bergers artikel er rettet for småfejl og i 2016 genoptrykt her: PHT nr. 1/1994 med hans tilladelse). Et lignende brev ses i Ole Steen Jacobsens bog: "Bogen om danske Breve 1800-1851", s. 6, nederst.

Men selvfølgelig kan Avis-brevlisterne illustrere forholdet:

Fig. 14-4. Uddrag af en lang Avis-brevliste fra august 1818.

Her kan man ved brev nr. 3 se, at det er fra Lübeck og at det kostede 56 Rbß Navne-Værdi, hvilket med den aktuelle postkurs for august 1818 på 250 giver en porto i sølv på 56 × 200/250 = 44,8 = 45 Rbß sølv. Da enkeltportoen for et brev fra Lübeck til København var 29 Rbß - svarer de 45 Rbß sølv, jf. progressionstabellen fra 15.04.1815 / 22.04.1815, til et 1½-portobrev - altså er progressionstabellen blevet benyttet!

Fig. 14-5. Bancobrev fra Heiligenhafen. (I sin tid gengivet med venlig tilladelse af Thomas Høiland).

Bancobrev fra Heiligenhafen i hertugdømmerne Af bagsidens påskrift "1 - 7" fremgår det, at dette bancobrev er karteret med nr. 1 og portoen er beregnet til 7 Lß (Enkeltbrevs-taksten fra Heiligenhafen til København var, som det fremgår af takst-skemaet, 7 Lß i perioden 31.12.1734-30.06.1809). N o 27/               N o 27/ An den Herrn Herrn J. F. Baumgarten Könggl. Lotterie Inspecteur Hierinnen 87 Rthlr: Lotterie Gelder in Banco: Billet.     a     Copenhagen Brevet er fra perioden 31.12.1773-02.11.1790 hvor taksten for de første 100 Rdl. var lig portoen for et enkelt brev: 87 Rdl. i bancosedler. Takst 0-100 Rdlr.: 7 Lß

Tak
til Erling Berger for gode diskusssioner om de interessante og indviklede porto-problemer i tiden umiddelbart efter statsbankerotten i 1813!

Litteratur:

1. Den danske Generalpostdirektions Cirkulærer og Placater 1743-1815.
2. "300 Aar": "Det Kongelige Danske Postvæsen gennem 300 Aar - 1624-1924". Af Jørgen Bergsøe.
   Festskrift udgivet af Generaldirektoratet for Postvæsenet.
3. "Postvæsenet i Danmark - II og III" af Fr. Olsen. København 1903 og 1908.
4. "Kiøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs med Posten forsendende Efterretninger" diverse datoer.
5. DDPE-III. Af Toke Nørby. Forlaget Nørbyhus 2008. Oplysninger vedr. de enkelte nævnte byer.
6. "Danmarks Posthuse", s. I-6 (1). Af JKE (Vagn Jensen, Henning Kaaber og Hans Ehlern Jessen). 1990.
7. "Haandbog i det udvortes Postvæsen". Af Frantz Christopher von Jessen. Kjøbenhavn 1839.
8. Forholdet mellem sølv og sedler omkring tiden for Statsbankerotten af Erling Berger.
9. "Chronologische Sammlung der im Jahre 1813 ergangenen Verordnungen und Verfügungen für die Herzugthümer Schleswig und Holstein".

.... Fortsættes.