Kapitel 03 - Lidt om Pengeforsendelser 1757-1788

Uddrag af cirkulære af 01.05.1891.

At Tallotteriet overhovedet omtales på dette sted i en artikelserie, der handler om klasselotteriet, skyldes en misforståelse. Da jeg under min gennemgang af de til Klasselotteriet sendte Bancobreve, der venligst var blevet stillet til min disposition af samlerne, havde to ejere af Bancobreve på deres plancher anført ved oplysningen om portoen for Bancobrevet:

".. Portoen er imidlertid ikke betalt, idet Klasselotteriet havde portofrihed mod at betale en årlig afgift på 1500 rigsdaler til postvæsenet."

Dette er ikke korrekt, og det korrekte fremgår af Fr. Olsen II, s. 308, hvor der står:

"Tallotteriet fik 1773 bevilget portofrihed mod en aarlig Afgift på 1500 Rdl. til postvæsenet."

Altså en tydelig forveksling mellem Tal- og Klasselotteriet, og for at vise, at Klasselotteriinspektøren frigjorde indkomne Bancobreve med modtagerattester, vises til højre et udsnit af Generalpostdirektionens cirkulære af 01.05.1819, hvor der meget pudsigt var en trykfejl, der er blevet korrigeret med blæk inden udsendelsen af cirkulairet til postkontorerne.
   I de mange cirkulærer, der, ultimo april 1773, i håndskreven stand blev udsendt til de forskellige postkontorer, står der ikke noget om de 1500 Rdlr.

"Taxt for de Kongelige Agende-Poster i Danmark og Hertugdømmerne, som i allerunderdanigst Følge Hans Kongelige Majestæts allerhøyeste Resolution til General-Post-Amtet af 13de Febr. 1788, herved til alle Vedkommendes Efterretning bekiendtgiøres, og tager sin Begyndelse med tilstundende April Maaned.

General-Post-Amtet den 23 Febr. 1788
Holmskiold - Paul - Lange
/Munk

Det var en overordentlig stor og detaljeret taxt-forordning, hvor vi her kan koncentrere os om værdiforsendelser, sølvmønt og/eller bancosedler, da denne artikelserie primært omhandler Bancobreve til Klasselotteriet.

Ved Chr. IVs forordning af 24.12.1624 anførtes, at et "enkeltbrev" kunne bestå af indtil 1/2 ark papir. Denne bestemmelse ændredes under Poul Klingenbergs ledelse af det danske postvæsen, idet "et enkeltbrev" fra 30.11.1653 kunne bestå af 1/4, 1/2 eller 1/1 ark papir. Først med forordningen af 23.02.1788 (gældende fra 01.04.1788) blev det bestemt, at et enkeltbrev ikke måtte veje mere end 1 lod.

Den almindelige brevposttakst for enkeltbreve var, som det tidligere er anført, før 1788 angivet i forordningerne af 31.12.1734 (og 28.09.1779, hvor sidstnævnte dog kun omhandlede taksterne for den agende post mellem København og Lolland).

C. Takst for Banco-sedler (størrelsen af den enkelte seddels pålydende var underordnet):
Her foreskrev forordningen pr. 01.04.1788, at:

• Fra 1 indtil fulde 100 Rdlr. betales som for et enkelt Brev.
• over 100 indtil fulde 150 Rdlr. som for et halvandet Brev
• og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rdlr. mere.
  
• Naar der følger Brev med Banco-sedlerne, hvori noget andet end den blotte Sum, Datum, Sted og Navn er anført, betales det som et særskilt Brev.
  
• Medfølgende Sølvmynt under 1 Rdlr. betales som en Rdlr. i Banco; en fuld Rigsdaler i Mynt og derover betales som Sølvmynt.
  

"(For Kongelige Penge i Banco-Sedler, som forsendes imellem de Kongelige Kasser i Breve med Attest betaltes" - efter 1788-forordningen - "kun den halve Fragt", men det er uden interesse for os.)

Dvs., at hvis Bancobrevet kun indeholdt, hvad der kunne regnes til sedler, var portoberegningen forholdsvis simpel og man behøvede ikke at bekymre sig om miletabellerne og taksterne for sager efter værdien.
    Var Bancobrevets indhold derimod bl.a. bestående af sølvmynt af større pålydende end 1 Rdlr. skulle taksten beregnes anderledes, og man måtte benytte miletabellerne og de tilhørende takster: Efter 1788-forordningens Stk. III - A:

Fig. 3-2.

"Naar med Banco-Sedler følger Sølvmynt under 1 Rdlr., saa ansees og beregnes samme ikkun som en Rigsdalers Seddel; men er dermed i Mynt fuldt een Rigsdaler eller derover, da taxeres saavel Mynten, som Banco-Sedlerne, hver for sig; uden saa skulle være, at Fragten paa denne Maade skulle beløbe sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmynt-Taxten.

Til Exempel: Imellem Aalborg og Kiøbenhavn, ville 10 Rdl. i Banco-Sedler, og 2 ½ Rdlr. i Sølvmynt, naar hvert taxeres for sig, komme til at koste: de 10 Rdlr i Banco-Sedler enkelt Brevporto 9 Lß, og de 2 ½ Rdlr. i Mynt, for en Vey af 62 ½ Miil (se Kapitel 4 - Fig 4-2.), ligeledes 9 Lß, i alt 18 Lß, da dog samtlige 12 ½ Rdlr. i Sølvmynt ikkun koster 12 Lß"

... snip

Almindelige anmærkninger ved Taxten saavel efter Vægten, som efter Værdien

1. - 2. (Pakker vedkommende)

3.) De med Posten forsendende Sager maae af Afsenderen eller den, der besørger det for ham, rigtigen angives, saavel i Henseende til Indholden, som Værdien; og skulde der haves Mistanke om, at i en Pakke maatte være enten mindre eller andet, end det angivne, kan Postmesteren, enten paa Indleveringsstedet af Afsenderen, eller, hvor den skal udleveres, af Modtageren, forlange Pakken i sin Nærværelse aabnet. Og, om de efter Værdien taxerede Varer, Sager eller Penge, da skulle befindes at være for ringe angivne, skal af den fordulgte Værdie, inden det fra Postkontoiret udleve- res, erlægges den Tiendedel i Straf, hvoraf Angiveren skal have den ene halve Deel, og den anden halve Deel tilfalde General-Postamtets Fattigbøsse.

4.) Derimod bliver Posten i trende Maaneder, fra Indleveringsdagen af, ansvarlig til alt det, som, i Henseende til Indholden og Værdien rigtigen angivet, er imodtaget til Befordring med Posten, om noget deraf ved Postbetienternes Forseelse skulde bortkomme; Hvilket Ansvar, i Henseende til de Bancosedler og andre Kostbarheder, hvilke, uden at forevises paa Postkontoret, ere afgangne under Afsenderens egen Forsegling, dog ikke kan strække sig videre, end at Pakken lige saa ubeskadiget, som den er imodtaget, bliver igien afleveret, da dens ved Indleveringen uforeviste Indhold bliver Postkontoirerne uvedkommende.
    Men til ydermere Sikkerhed skal ikke aleneste i det Fald, naar forsendende Bankosedler og andre Kostbarheder blive forud foreviste paa Postkontoiret, men og da, naar de, uden at forevises, afgaae under Afsenderens egen Forsegling, Postkontoirets Segl foresættes, tillig med Afsenderens Segl, og en saadan Pakke paa det Sted, hvorhen den er bestemt, ikke uden imod fuldkommen Qvittering udleveres fra Postkontoiret; da det tilkommer Imodtageren, førend saadan Qvittering meddeles, at aabne og eftersee Pakken enten paa Postkontoiret eller i Bringerens Paasyn; hvorimod, dersom denne Forsigtighed af Imodtageren efterlades, det aldeles ikke kan komme i Betragtning, om der siden efter anmeldes nogen Mangel.

5.) For saadanne Sager, som ere bestemte til et uden for Postturen beliggende Sted, og en til videre Besørgning er addresseret til nogen paa den sidste Station, indestaar Posten ikke længere, end til de ere komne til den sidste Station, hvorfra Eyeren maae selv besørge det afhentet; ligeledes bliver den Kongelige Post til de Sager, som gaae udenlands over Hamborg, Lybeck og Helsingøer, ikke længere ansvarlig, end til de imod Qvittering ere til de fremmede Postkontorer afleverede.

6.) Den i Hensigt til Indholden, enten efter Vægten eller Værdien, bestemmende Fragt kan efter Behag betales enten af Afsenderen, ved Indleveringen, eller af Modtageren ved Afleveringen; hvorved dog er at bemærke:
    a) At, naar Taxten efter Vægten skulde beløbe sig til mere, end Taxten efter Værdien, eller tvertimod, maae der betales efter den høiere Taxt.

Til Exempel: da en Pakke paa 80 Pds Vægt, og af 1100 Rdlrs Værdie, imellem Kiøbenhavn og Hamborg, 61 Mile, ikkun skulde koste 264 Lß efter Værdien, saa bliver den betalt efter Vægten, hvorefter Taxten beløber sig til 300 Lß.
    Og tvertimod, da en Pakke paa 40 Pds Vægt og af 1100 Rdlrs Værdie, paa lige lang Vey, ikkun skulde koste 200 Lß efter Vægten, saa bliver den betalt efter Værdien, hvorefter Taxten beløber sig til 264 Lß.
    b) (Lætte Sager i Æsker m.m.)...

7.) For det øvrige ere alle Kgl. Anordninger, hvorved nogen Slags Portofrihed er forundt, alene at hentyde til den ridende Post; da af alt, hvad til den Agende-Post er henhørende, aldeles intet gaaer frit, uden alene de dermed til Bekiendtgiørelse forsendende trykte Kgl. Forordninger.
    Og foruden alt saadant, som efter dets Natur hører til den agende Post, henhører og hertil Pakker med skrevne Sager og Dokumenter, saasnart de veie 1 Pd og derover.

IV. Taxt for Breve, Akter og Dokumenter, for saavidt de gaae med den Agende-Post.
Blotte Breve, der er saadanne, hvormed hverken følge Penge eller Pakker, henhøre egentligen alleneste til den Ridende Post. Men deels for at lætte den Ridende-Post, og deels da paa nogle Steder i Hertugdømmerne ikkun er Agende-Poster, bliver det overhovedet tilladt, at paa de Steder, hvor ugentligen ikke haves tvende Ridende-Poster, maa blotte Breve ei gaae med den Agende-Post; dog saa, at de ikke alleneste ikkun betales efter den ridende Posttaxt, uden at erlægge de ellers ved den Agende-Post tilladte Kontor-Rettigheder, ... snip.

Litteratur

1. "Fogtmans Rescripter": "Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologisk Orden" ved Laurids Fogtman. Trykt paa Gyldendals Forlag. Fogtman: 1660-1812; derefter blev værket fortsat af Tage Algreen-Ussing: 1813-1851 ff.
2. "Schous Forordninger" (1670-1830): "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, tillige med et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge". Af Jacob Henric Schou (1670-1822)/Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge (1823-1849).
3. Generalpost-Amtets forordninger, placater og cirkulærer 1624-1788.
4. "Foordning om Postbudde", Kbhvn. 24.12.1624.
5. Fremmedordbog. Af Ludvig Meyer, Kbhvn. 1878.
6. Postvæsenet i Danmark 1711-1808. Af. Fr. Olsen Kbhvn. 1903.

.... Fortsættes.