Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten

© 2016 - Erling Berger / Toke Nørby

oldline

Forord
I 2012 gav Erling Berger mig lov til at lave en rettet udgave af sin artikel om ovenstående emne. Artiklen blev oprindeligt bragt i Posthistorisk Tidsskrift nr. 1/1994, s. 6-10, men det har altså været min skyld, at en ny udgave ikke er blevet bragt tidligere - hvilket jeg selvsagt har beklaget over for Erling. Men nu er den her, rettet og med henvisninger til relevante cirkulærer/bekendtgørelser.
11.03.2016 Toke Nørby

oldline

Forholdet mellem sølv og sedler omkring Statsbankerotten
Af Erling Berger

Denne artikel vil handle om perioden 1809-1835 og berette om den forskel, der var, når man betalte med sølv- eller papirpenge, hvis man skulle sende et brev. I artiklen vil man finde tabeller, der viser det tal, man skal gange med for at udregne beløbet i sedler, når man først har beløbet i sølvpenge. Der behandles kun breve, som er gået til udlandet over den sydlige grænse.
    Først vil jeg give en liste med forholdet mellem papir og sølv ved betalinger til Postvæsenet i perioden lige inden Statsbankerotten i 1813. Den delstrækning, der ligger nord for Haderslev kan betales med papirpenge uden tillæg, medens de delstrækninger, som løber - dels i Hertugdømmerne og dels i udlandet - skal betales ifølge nedenstående tabel:

DatoForholdCirkulæredato
16.09.1809
31.03.1810
15.12.1810
07.05.1811
07.11.1811
01.02.1813
2,5 gange
3,0 gange
4,0 gange
6,0 gange
12,0 gange
kom der helt nye regler
16.09.1809
31.03.1810
15.12.1810
07.05.1811
07.11.1812
31.01.1813

Fx lad os tænke os et brev sendt d. 01.07.1810 til udlandet. Hvis turen gennem Hertugdømmerne koster 3 lybske skilling (Lß), og videre transport koster 10 lybske skilling, vil vi tilsammen få 13 lybske skilling, eller 26 skilling dansk kurant (sølv). Man finder nu tallet 3,0 i tabellen, hvorved vi kommer frem til, at afsenderen skal betale 3 × 26 = 78 skilling dansk kurant i papirpenge; desuden skal der betales det sædvanlige beløb, uden tillæg, for strækningen i selve Kongeriget.
    Prisen, for at passere Hertugdømmerne, udregnes på en speciel måde: Lad os tage et eksempel, se fig. 1: Et brev afsendt 16.10.1810 fra København til Hamborg koster 8 Lß ifølge taksten. Disse 8 Lß bliver splittet op i to beløb på:

5 Lß for København-Haderslev (1. postkontor i Slesvig)
3 Lß for resten af vejen til Hamborg.

Det bemærkes, at der ikke sker en stigning i det samlede beløb. Denne fremgangsmåde - at splitte en betaling op i to dele - er en velkendt rutine, ifølge taksterne.
    Restbeløbet, de 3 Lß, skal nu ganges med 3,0 (se tabellen). Herved bliver den samlede franco 5 + 9 = 14 Lß i papir. Beløbet skrives på brevet i Lß papir.

Den 01.02.1813 skal den nye mønt, Rigsbank-Skilling (RBS), indføres i hele Det danske Monarki. I praksis er der tale om papirpenge. Det har sikkert været myndighedernes håb, at inflationen kunne stoppe, men ingen havde tillid til den nye (papir)mønt, så allerede samme sommer forlangte Hertugdømmerne at gå tilbage til deres vante sølvpenge.

Fig. 1. Brev 16.10.1810 fra København til Lyon, "franco Hamborg". København-Haderslev = 5 Lß papir.
Haderslev-Hamborg = 3 Lß sølv = 3 × 3 = 9 Lß papir. Samlet franco bliver 14 Lß papir, som skrives øverst til højre.
erling-fig-1

Fig. 2. Brev 09.02.1811 fra København til Paris, "franco Hamborg". København-Haderslev = 5 Lß papir. Haderslev-Hamborg = 3 Lß sølv = 3 × 4 = 12 Lß papir. Samlet franco bliver 17 Lß papir, som skrives øverst til højre. erling-fig-2

Perioden 01.02.1813 - 30.10.1813
I denne periode kan man ikke tale om nogen omregningskurs mellem sølv og sedler inden for Postvæsenet; men det ses af taksterne for perioden, at portoen for de delstrækninger, som forløber i områder, hvor transporten skal afregnes i sølv, er forholdsmæssigt meget (typisk 3 gange) større end for de strækninger, hvor der kan anvendes papirpenge.
    Nord for Kongeåen var sedler det gængse betalingsmiddel. Sølv skulle dog bruges af Postvæsenet til de udenlandske afregninger; og fra sommeren 1813 også til betaling for turen gennem Slesvig og Holsten.
    For perioden anfører jeg hvor mange gange den normale pris, man skulle forudbetale i Kongeriget for transporten gennem de tre områder, (men jeg understreger, at det drejer sig her ikke om en vekselkurs sølv/papir, snarere om hvordan Postvæsenet hævede taksterne (i papirpenge) i et forsøg på at dæmme op for sedlernes faldende værdi).

De tre delstrækninger er:
1. Kongeriget Danmark, nord for Haderslev. 2. Hertugdømmerne Slesvig/Holsten 3. Udlandet syd for Hamborg.

 
Dato:
Strækningen i:
KongerigetHertugdømmerneUdlandet Cirkulæredato
01.02.1813-05.03.1813
06.03.1813-18.06.1813
19.06.1813-06.08.1813
07.08.1813-30.10.1813
1
1
1
1,33
1
1
2
3,1
2
1,5
3
3,1
31.01.1813
06.03.1813
19.06.1813
07.08.1813
 Bemærk: Ikke vekselkurs sølv/sedler.

(De 1,33 er det dobbelte af den i brevtaksten af 1801-taksten i kurantmønt fastsatte, se Fr. Olsen III, s. 126-127. Dvs. 2 × Lß = takst i RBS.)

Perioden 30.10.1813-18.02.1814
Der kommer nu en periode, hvor der er en vekselkurs mellem sølv og sedler, men kun for den udenlandske del. De to andre delstrækninger er stort set uforandrede.

DatoUdlandsdelCirkulæredato
30.10.1813-07.02.1814
08.02.1814-18.02.1814
5 gange
3 gange
30.10.1813
08.02.1814, p. 6.

Perioden 19.02.1814-31.12.1814
For første gang er der nu også en vekselkurs for strækningerne i Kongeriget og i Hertugdømmerne. Det er oven i købet en fælles kurs. Fra 24.05.1814 specificeres det, at brøker i seddelbeløbet forhøjes til en hel RBS.

 
 
Dato:
Strækningen i:
Kongeriget og
Hertugdømmerne
 
Udlandet
 
Cirkulæredato
19.02.1814-30.04.1814
01.05.1814-30.05.1814
01.06.1814-14.08.1814
15.08.1814-30.09.1814
01.10.1814-31.12.1814
3,0 gange
3,0 gange
2,5 gange
2,5 gange
2,5 gange
3,0 gange
2,5 gange
2,5 gange
3,0 gange
2,5 gange
19.02.1814
24.05.1814
06.08.1814
01.10.1814
31.12.1814

Perioden 01.01.1815-05.10.1818
Der kom nu en fælles vekselkurs for hele strækningen til og i udlandet:

 
Dato:
Strækningen i Kongeriget,
Hertugdømmerne og Udlandet
 
Cirkulæredato
01.01.1815-06.02.1815
07.02.1815-05.05.1815
06.05.1815-03.07.1815
04.07.1815-05.01.1816
06.01.1816-01.03.1816
02.03.1816-04.10.1816
05.10.1816-08.11.1816
09.11.1816-02.05.1817
03.05.1817-30.06.1817
01.07.1817-31.11.1817
01.12.1817-01.02.1818
02.02.1818-03.04.1818
04.04.1818-30.07.1818
01.08.1818-05.10.1818
2,75
3,00
3,50
3,00
3,25
3,50
3,75
3,25
2,75
2,50
2,25
2,00
1,75
1,25
31.12.1814
07.02.1815
06.05.1815
04.07.1815
06.01.1816
02.03.1816
05.10.1816
09.11.1816
03.05.1817
01.07.1817
29.11.1817
02.02.1818
04.04.1818
01.08.1818

Perioden 06.10.1818-30.09.1835
Den udenlandske del kan nu ikke længere betales med papirpenge af de korresponderende - jf. cir. 06.10.1818.

 
Dato:
Strækningen i
Kongeriget + Hertugdømmerne
 
Cirkulæredato
06.10.1818-31.03.1819
01.04.1819-30.09.1819
01.10.1819-31.12.1819
01.01.1820-31.03.1820
01.04.1820-30.06.1820
01.07.1820-30.06.1824
01.07.1824-31.12.1824
01.01.1825-31.03.1825
01.04.1825-30.09.1825
01.10.1825-31.03.1826
01.04.1826-30.09.1827
01.10.1827-30.09.1828
01.10.1828-31.12.1828
01.01.1829-30.09.1835
01.10.1835-
1,25000
1,00000
1,31250
1.43750
1.31250
1,25000
1,18750
1,12500
1,06250
1,03125
1,12500
1,09375
1,06250
1,03125
1,00000
06.10.1818
23.03.1819
25.09.1819
25.12.1819
25.03.1820
24.06.1820
26.06.1824
28.12.1824
26.03.1825
24.09.1825
25.03.1826
25.09.1827
27.09.1828
27.12.1828
26.09.1835
Sedler er nu lige så gode som sølvmønter. Senere, fra 05.05.1845, jf. kundgørelse
fra Cancelliet5, kunne sedlerne på forlangende indløses med sølv i Nationalbanken.

Cirkulærerne/Bekendtgørelserne med oplysningerne om hvormed sølvbetalingerne kunne betales med sedler kom hvert kvartal og omfattede det følgende kvartal. Hvor perioden i tabellen strækker sig over flere kvartaler, er kun den første cirkulæredato anført.

Fig. 3. Brev 16.06.1821 fra København til Holland, "franco Hamborg". København-Hamborg = 29 RBS sølv for et enkelt brev. Det omregnes til papir ved at gange med 1,25 altså 36,25 RBS i papir, som efter nedrunding til 36 skrives øverst til højre. erling-fig-3

Fig. 4. Brev 10.05.1823 fra København til Holland, "franco Hamborg". København - Hamborg = 29 RBS sølv for et enkelt brev. Her er betalt for et indlæg, altså 1 ½ brev = 45 RBS sølv. Omregnes til papir ved at gange med 1,25 altså 56 RBS i papir, som skrives øverst til højre. erling-fig-3.jpg

Fig. 5. Brev 07.02.1835 fra København til Holland, "franco Hamborg". København-Hamborg = 29 RBS sølv. Det omregnes til papir ved at gange med 1,03125 altså 29,97 RBS i papir, som afrundes til 30 og skrives øverst til højre. erling-fig-5.jpg

Det er nyttigt for læseren at vide, at følgende regel blev indført 01.10.1819 (jf. cirkulære 25.09.1819, stk. 1 og 2): Hvis der kommer en brøk, når et beløb omregnes til sedler: Under ½ RBS i sedler bortfalder. ½ RBS i sedler eller derover forhøjes til en hel RBS.

Kilder og henvisninger
1. Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ole Steen Jacobsen (og i 2016: Med Toke Nørby).
2. Fr. Olsens bøger har hjulpet mig til at udpege nogle af de datoer, hvor jeg skulle lede i cirkulærerne.
3. Postvæsenets cirkulærer 1809-1835.
4. Billedmaterialet er taget fra Gordon Hughmark: "Scandinavian Stampless Foreign Mail before 1868". Baton Rouge, LA, USA, 1992.
5. Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1845). Af Kolderup Rosenvinge. Kiøbenhavn 1848.

Siden ændret: 11.03.2016.


Notepad Valid CSS level 3   Valid HTML 4.01 Transitional