Kapitel 01 - Klasselotteriets bancobreve 1753-1830

Jeg har på de følgende sider (kapitler) forsøgt at gengive og behandle alle de former for relevante oplysninger, der er tilgængelige for at kunne beskrive en bestemt type danske breve - bancobreve - der er sendt TIL Klasselotteriet i København i perioden 1770-1830, og efter flere måneders finpudsning af de enkelte kapitler, tør jeg sige, at man nu kan læse alle kapitlerne og (forhåbentlig) få forklaring på alle de spørgsmål, der måtte kunne stilles om bancobreve.
    Forhåbentlig er det meste korrekt, så det kun er små rettelser/tilføjelser, der vil tilkomme! Bl.a. vil der tilkomme flere eksempler på bancobreve i kapitel 16, men da jeg kun selv ejer et enkelt bancobrev, må jeg gengive og beskrive samlernes bancobreve.
    Vender man senere tilbage til denne artikelserie for at se, om der er foretaget ændringer i et af de mange kapitler, skal man lægge mærke til den lille datotekst nederst til højre på siden, hvor datoen bliver opdateret, når en ændring tilføjelse har fundet sted.

"I gamle dage" skrev jeg, hvis det var muligt, af hvem jeg havde lånt et bancobrev, men da brevene har det med at skifte ejer - til tider fordi ejerne går bort, har jeg fjernet de fleste navnehenvisninger og kun bibeholdt nogle ganske få.

Den svære portoberegning!
Det har vist sig, at mange af de beskrivelser af bancobreve i de udstillingseksponater, vi ser på udstillinger, men også på internettet, er inkorrekte samt med forkerte udregninger af porto - når der er sådanne udregninger. Det er ikke altid let at få portoen til at stemme overens med reglementerne! Men, det vil jeg se på her og heldigvis har de samlere, der har sådanne bancobreve, givet mig tilladelse til at vise og beskrive deres breve. I nogle tilfælde beskriver jeg den eller de fejl, der er begået og viser det korrekte, men det er blot for at vise, hvor de eventuelle faldgruber er. De samlerne, der har stillet deres materiale til rådighed for mig, har alle udtrykt, at de selvfølgelig er interesseret i at beskrive deres materiale så korrekt som muligt, så det forsøger jeg så at gøre som en tak for lån af materialet.
    Det skal dog også siges, at de stakkels postfolk, der i gamle dage skulle udregne portoen for et bancobrev, til tider lavede fejl. Reglerne var bestemt ikke ligetil - og i nogle tilfælde kan jeg godt forstå, at samlerne har givet op, både fordi det til tider næsten er umuligt at læse, hvad der står på bancobrevet, men også fordi portoudregningen muligvis er foretaget forkert fra begyndelsen, så man ikke kan få det på bancobrevene skrevne til at stemme med reglerne. Jeg har i hvert fald eet eksempel på, at postmesteren har regnet grueligt galt fordi han har misforstået et cirkulære.

Gotisk håndskrift er også en svær een! Historien om "Den lille Lort!"
Det er ikke noget nyt, at læsning af gotisk håndskrift kan volde problemer og jeg vil gerne fortælle en lille episode fra min tid som posthistorisk dommer på udstillinger. Midt i 1980'erne gik jeg på en udstilling sammen med Danmarks Filatelist Forbunds daværende kasserer, salig Palle Laursen. Han havde ønsket at blive "føl" (dommerelev) på en udstilling. Han ville nu ikke være dommer, men fulgte blot af interesse med i dommerkollegiets arbejde. (Han syntes nok, at vi brugte for mange penge!).
    Han var ikke helt familiær med den gotiske håndskrift, så jeg standsede ved et smukt eksponat, hvori der sad et almindeligt førfilatelistisk pakke-ledsagebrev. I nederste venstre hjørne var der et par linier, der beskrev, hvad der medfulgte brevet. Jeg spurgte Palle, om han kunne se, hvad der stod, men det havde han svært ved, så jeg sagde: "Palle, der står: Hermed en Lille Lort, mærket Adressen"! Palle kiggede først intenst på mig og dernæst på brevet og udbrød så: "Det står der s'gu! Men det kan da ikke passe?!" og jeg måtte gå til bekendelse og fortælle ham, at der stod: "Hermed en Rulle Kort mærket Adressen"! (En kopi af det brev efterlyses hermed!)

bancobreve
Når man på vores frimærkeudstillinger ser eksponater (som udstillede samlinger kaldes) med en stor mængde - ofte lidt kedelige, blege og ensformige - breve fra før vores frimærketid, så er der næsten altid lyspunkter - et brev med røde laksegl, der lyser op i en ellers monoton gentagelse af ellers næsten ens breve.

Fig. 1-1.

Fig. 1-2.

Det må med det samme siges, at denne tekst ikke er helt korrekt og køberen vil normalt indlemme brevet i sin samling med en noget mere korrekt tekst - hvis ikke den gotiske håndskrift volder problemer, men måske bruges:

"1780 (Ca.) bancobrev med 210 Rdl. i Banco(sedler) og 69½ ß Courant fra Roeskilde til Kiøbenhavn til lotterieinspektør Baumgarten (1766-1790). Bagpå brevet kollektørsegl og Roeskilde postkontors segl - samt kartenr. og Porto (5 ß). "Nr. 79" er Baumgartens interne nummerering af bancobrevet."

Altså en tekst, der kun viser en mindre viden ud over den, der umiddelbart kan aflæses af brevet. Den er dog stadig ikke korrekt, idet udstilleren - ganske vist efter det hidtil offentliggjorte - anfører Baumgartens inspektørperiode som "1766-1790". Når udstilleren har læst min artikel, vil han skrive: "1770-1790" i stedet! (Da samtlige eksponater med Baumgarten-bancobreve, jeg har set - uden undtagelse - hidtil har anført 1766 som det år, hvor Baumgarten begyndte sin karriere som lotteri-inspektør ved Klasselotteriet, har jeg så en indikation af at min artikel er blevet læst, hvis årstallet bliver rettet til 1770! :-)

(En nærmere gennemgang af lotteri-inspektørernes virksomhed gennem tiderne vises i Kapitel 6 med oversigten over klasselotteriets inspektører/direktører).

Jamen, hvad med portoberegningen? Joh, den overspringes ofte, da det ikke er helt ligetil at udregne portoen for forsendelse af bancobreve, og underligt nok er der skrevet flere artikler om bancobreve, men hvor man (af nemheds hensyn?) kun har citeret de kilder, man skal bruge, samt direkte afskrevet, hvad der står på brevene portoen angående, men sjældent gjort forsøg på at udregne/kontrollere denne. Jovist, men nogle datidige postfolks udregning af portoen for nogle bancobreve vidner om, at det så sandelig heller ikke var let at udregne portoen, da brevene blev sendt. (Det herover viste brev er også vist i Kapitel 7, hvor jeg gør rede for portoen).
    Man kan dog se, at jeg ved enkelte bancobreve har problemer med at komme til den samme porto, som postmesteren/-assistenten har skrevet på brevene, så det kan være, at jeg samler bancobreve, jeg ikke kan dechifrere, i et kapitel (måske et af de sidste kapitler) for at flytte dem tilbage til de respektive inspektører, når takst-beregningen er klaret. Vi får se.

I de næste mange kapitler vil jeg beskæftige mig med Klasselotteriets til tider ualmindelige dekorative bancobreve samt med portotaksternes historie, men inden jeg tager fat på den historie, vil jeg give de danske samlere af præfilatelistiske danske breve -

En fantastisk og eventyrlig gave! - Avis-brevlister!

Jeg vil gerne frit og uden betingelser "bortgive" et brevarkiv, der nok omfatter mere end 50.000 breve - primært af første vægtklasse med portopåtegninger - pænt ordnet efter afsendelsestidspunkt - og sendt fra byerne i Danmark, Norge (indtil 1814) og Hertugdømmerne i perioden 1753-1851 til København - Aarhus - Odense m. fl.

Lyder det ikke fuldkommen uhørt, at der i dag eksisterer et så stort og "uberørt" arkiv? De fleste samlere vil give "halve arme" og "ditto bondegårde" for at få adgang til en sådan portion breve, men jeg "bortgiver" brevene på en sådan måde, at ingen bliver forfordelt og så alle kan have glæde af dem i mange år fremover! Man skal blot forstå, hvor de er og hvordan man kan bruge dem.

"Avis-brevlister"
Nu bliver jeg nødt til at indrømme, at de ca. 50.000 breve ikke er fysisk til stede, og der eksisterer desværre heller ingen fotos af dem, men der findes indgående beskrivelserne af næsten alle brevene og faktisk kender mange samlere af prefilatelistiske breve dette "brevarkiv" i forvejen, uden at de har forstået at udnytte de oplysninger, beskrivelserne af brevene rummer! Jeg har under alle omstændigheder ikke set dette unikke "brevarkiv", som jeg har valgt at kalde "Avis-brevlisterne", anvendt på den måde, som listerne levner mulighed for.

Beskrivelserne af brevene findes simpelthen i de gamle aviser, fx "Iversens fyenske Avis som Kongelig autoriserede Advertissements Tidende", "Fyens Stifts Kongelig ene Adresse- og Politiske Avis samt Avertissementstidene", "Aarhuus Stifts-Tidende", "Kiøbenhavns Kongelig allene Adresse-Contoirs Med Posten forsendende Efterretninger" og "Den Vest-Sjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad" og hvad de ellers hedder, alle disse aviser, der udsendtes på den tid før 1851 (og sikkert også senere).

 
Fig. 1-3.

I disse aviser er der normalt hver måned oversigter over de på de forskellige postkontorers uafhentede eller uindløste breve - med angivelse af, hvorfra de er sendt samt, hvad der er vigtigt, hvor meget portoen har udgjort, hvis de da ikke er betalt fra afsendelsesstedet og er sendt i franko "Fr.".
    Hvor tit har man ikke ønsket at kunne finde kilder, der præcist viste, hvad postfolk gjorde i gamle dage. Hvad angår portoen for de gamle breve, er der hermed givet en uudtømmelig kilde af oplysninger, der aldeles præcist fortæller om postfolkenes takstmæssige behandling af brevene.

Statsbankerotten i 1813
Et par - og meget vigtige - eksempler på brugen af Avis-brevlisterne over uindløste breve ved postkontorerne, har jeg i denne artikelserie givet i Kapitel 13 om "Brevposttakster til København 1734-1851. Kongeriget", Kapitel 14 om "Brevtaksterne fra Hertugdømmerne, Hamborg og Lübeck til København" (hvor jeg kan takke Erling Berger for en stor hjælp med taksterne og oplysninger om kilder hertil) samt i Kapitel 15 om "Brevtakster fra norske byer til København 1753-1814".
    Enhver, med blot et lille kendskab til danmarks-historien, ved, at vi i 1813 havde, hvad historikere kalder en statsbankerot. Her kom en forordning af 05.01.1813, der begyndte med de usædvanlige ord:

"Da Statens hidtilværende Pengevæsen er rystet i sit Inderste, saa har Kongen besluttet at bringe Orden og Fasthed til Veie, ved at sætte det paa en varig og urokkelig Grundvold".

Historien har dog vist, at der gik adskillige år inden der kom stabile tilstande i Danmark og hvad angår postvæsenet måtte indbyggerne kæmpe med bl.a. store uregelmæssige portostigninger, der ikke var lige gennemskuelige og som samlerne tidligere behændigt har undgået at klarlægge (hvor mange breve fra 1813 er det nu i øvrigt også, vi har liggende i vores skuffer?)

Vi ved også, at de kaotiske portoforhold i 1813 (indtil nu) har afholdt interesserede fra at forsøge at lave detaljerede brevtakster, men i denne artikelserie er portoforholdene for første gang klarlagt - og hvor det uvurderlige referencemateriale bl.a. har været Avis-brevlister fra 1813.
    Så, ved de danske brevposttakster for breve til København, er der fremkommet helt nye oplysninger, der aldrig har været behandlet tidligere, og da det hidtil har knebet gevaldigt med brevmateriale blandt samlerne til dokumentation for disse helt nye oplysninger, har Avis-brevlisterne været en guldgrube.

Hvad angår Norge, der før 1814 var en del af Danmark, fandt den norske posthistoriker Wilfred Wasenden for nylig i Riksarkivet i Oslo et udateret cirkulære med nogle ikke hidtil kendte portotakster påført i håndskrift. Han var dog sikker på, at taksterne, der var i rigsbankskilling, var fra de turbulente tider i begyndelsen af februar-marts 1813. Som det fremgår af ovennævnte Kapitel 15 om "Brevtakster fra norske byer til København 1753-1814", kunne jeg supplere Wasenden med en granskning af Avis-brevlister over de på det københavnske norske brevkontor uindløste breve og give et præcist svar på, hvornår disse brevtakster havde været i anvendelse!

Udleveringsgebyr
Mange er stødt på prefilatelistiske breve, hvor der på forsiden er skrevet et 1-tal, 2- tal eller sågar et 3-tal med rødkridt og som viser, hvor stort udleveringsgebyret for et præfilatelistisk brev har været. Gebyret blev indført ved Placat af 23.05.1812 og var da 1 Lß for breve, hvis porto var mere end 3 Lß. Den bestemmelse blev efter etablering af Rigsbanken og møntreformen i 1813 ændret ved cirkulære 07.08.1813, punkt 8.: "Det under 23de Mai 1812 anordnede Expeditions- og Udleveringsgebyhr er allernaadigst bestemt at maatte oppebæres indtil et Aar efter Freden med 1 Rbß N. V. (Navne-Værdi - Seddelpenge), og tager i begge Henseender som hidtil først sin Begyndelse naar Portoen beløber 9 Rbß".

Det er ikke svært at finde ud af, at portoen for et brev fra København til Aarhus på tidspunktet, da den her afbildede avis blev udgivet, var 18 Rbß (jf. Kapitel 13) og vi kan tydeligt se, at de fra København ankomne og uindløste breve er blevet pålagt dette gebyr. Endvidere ses, at breve, hvis porto har udgjort højst 8 Rbß ikke har fået pålagt gebyret.

Af Jessens "Haandbog i det udvortes Postvæsen" fra 1839
fremgår det af s. 105, at udleveringsgebyret i 1839 stadig var 1 Rbß, men at det (nu) gælder for breve, hvis porto er 8 Rbß eller derover, altså en lille stramning. En mulighed for at finde ud af, hvornår denne stramning fandt sted, kan måske findes ved at granske cirkulærerne for at se om dette forhold er nævnt i cirkulærerne fra 1830'erne, men man kan altså dokumentere forholdet ved at studere Avis-brevlisterne, hvis ikke man har anden mulighed for at dokumentere ændringen.

Men nu må det være tid til at tage hul på historien om Klasselotteriet - og lidt om pengeforsendelser - i næste kapitel.

Litteratur

1. "Iversens fyenske Avis som Kongelig autoriserede Advertissements Tidende", div. årgange.
2. "Fyens Stifts Kongelig ene Adresse- og Politiske Avis samt Avertissementstidene", div. årgange.
3. "Aarhuus Stifts-Tidende", div. årgange.
4. "Kiøbenhavns Kongelig allene Adresse-Contoirs Med Posten forsendende Efterretninger", div. årgange.
5. "Den Vest-Sjællandske Avis eller Slagelse Ugeblad" m. fl.
6. "Haandbog i det udvortes Postvæsen". Af F. C. von Jessen. Kbhvn. 1839.

.... Fortsættes.