Kapitel 15 - Brevpostakster fra Norge til København 1743-1814

Forordningen var i sin ordlyd ret lig den danske forordning, der var udsendt 31.12.1734, knap 10 år tidligere, og hvad angår værdibreve var ordlyden også nogenlunde uændret fra 1734 - uanset, at der - nu i 1743 - var udstedt pengesedler:

"V. Tykke Breve, hvorudi er Vexler, Regninger eller Documenter, betales efter Vægten, nemlig 1 Lod imod et enkelt Brev at regne, saaledes at Brevet betales for sig og en eller flere Vexler, Regninger og Documenter for sig; Naar slige Documenter veie under et ½ Lod, betales for ½ Lods Vægt, og naar overgaae ½ Lod, men ej kand opnaae et heelt Lod, betales for et Lods Vægt; og naar ½ LSkl. kommer at beregnes, skal i Stæden for ½ Lß betales 1 Lß." (Se forordning af 17.06.1771, § 17 §).

Bestemmelserne vedr. forsendelse af "tykke breve" var gældende til 31.03.1788, hvor forordningen af 28.02.1788 trådte i kraft pr. 01.04.1788.

Herunder - og i Kapitel 14 - med Brevposttakster fra Hertugdømmerne, Hamborg og Lübeck til København 1734-1851 - er vist eksempler på brugen af Avis-brevlisterne.

Det var betingelserne for den almindelige handel. Hvad angår postvæsenet og deres takster, var dette tilsvarende, som der anføres i generalpostdirectionens circulære af 28.02.1813, punkt 1:

- "Da Forordningen af 5te Januar d. A. om Forandring i Pengevæsenet for Kongerigerne og Hertugdømmerne bestemmer, at ikkun een Pengesort skal fremtidigen finde Sted i Hans Majestæts Riger og Lande ....
    "1. Haver De, da bemeldte Forordning (af 05.01.1813) § 11 bestemmer, at alle Beregninger og Betalinger i Rigsbankpenge skulle tage deres Begyndelse med forestaaende Februari Maaned, at affatte og indsende en særskilt extract over Indtægter og Udgivter i Januar Maaaned (sic!) tilligemed den derefter bemeldte Maaned havende Beholdning."

De norske takster omkring tidspunktet for statsbankerotten i 1813 har næppe den store interesse for samlere af bancobreve i Danmark - der har næppe været mange bancobreve - om nogen overhovedet. Imidlertid hører det jo med til historien og takstforholdene mellem Norge og Danmark er derfor undersøgt.
    Ivar Sundsbø, Oslo, har beskæftiget sig med problematikken i sin bog "Norske Brev før 1855" fra 1987, og giver et fint billede af de fleste portosatser omkring tidspunktet for statsbankerotten.
    Indtil videre var det meste, jeg kendte til de norske portosatser for breve til Danmark, vist i tabellen øverst på siden - 01.02.1813-kolonnen undtaget. Af en eller anden grund har vi ingen cirkulærer i Danmark med norske portotakster fra 01.02.1813, hvorfor det var med glæde, at Wilfred Wasenden, Norge, som et svar på mit spørgsmål til Ivar Sundsbø, den 21.12.2011 tilstillede mig det herunder viste cirkulære med nogle håndskrevne tilføjelser.

Håndskrevne portosatser gældende fra 01.02.1813
Wasenden oplyste til mig 18.12.2011: "Jeg fant et eksemplar av takstene fra 1811, med håndskrevene endringer fra en postmester (trolig i Molde) der han har rettet opp alle takstene fra Lß til Rbß.

Wassenden fortsatte: "Jeg har ikke funnet de originale takstene som ble utsendt 30/1-1813 med justeringene (jfr. cirkulære av 10/8-1813) da postbiblioteket ikke besitter disse.

Det er heller ikke lykkedes mig at finde dette cirkulære 30.01.1813 med tilhørende takster pr. 01.02.1813 her i Danmark. Det findes ikke i de cirkulæresamligner, jeg har adgang til. Det må være et cirkulære, der kun var sendt til norske byer - men derfor burde det findes herhjemme. Ej heller omtales det i Schous Forordninger eller i Fogtmanns Rescripter, men muligvis findes det i Dansk Post & Tele Museum (Erik Arly Jensen blev forespurgt, men fandt intet).

Imidlertid har Wasenden, som det ses, venligst sendt mig en kopi, og der er ingen tvivl om, hvilke takster det drejer sig om. Den trykte del af tabellen Fig. kl15-2 udviser portotakster, der blev udsendt ved Placat, dateret 22.06.1811: "hvorved bestemmes en ny Posttaxt for Breve til og fra Norge", og som bestemmer, at "Portoen for Breve til og fra Norge, maa fra 1ste Julii næstkommende eller saasnart derefter, som denne Placat paa ethvert Sted er kundgjort ..."

De håndskrevne portosatser var (efter en granskning af Avis-brevlisterne med norske breve fra januar, februar og marts 1813, (se herunder), portosatserne fra 01.02.1813. Det havde nu også have været underligt, hvis de håndskrevne takster ikke var de takster, der umiddelbart afløste taksterne for de trykte takster.

Avis-brevlister:

Tabellens rubrikker
Datoerne under månederne januar, februar og marts er datoer for takstændringer og i kolonnen "Feb. 1813" anføres takstene for breve i Lß og i Rbß. Selvfølgelig udviser Avis-brevlisterne flere forskellige portosatser for breve fra den enkelte by, men her er anført enkeltbrevsportoen, der fremgår tydeligt af Avis-brevlisterne. Skemaet kun har til formål at identificere den takst, der var på breve fra den og den måned.

Januar måned
hvor taksten pr. 24.10.1812 er gældende, giver os ingen problemer. Her forekommer enkeltbrevsportoen for alle fire repræsenterede byer, og Avis-brevlisten for januar 1813 udviser i alt 58 breve (rubrikken "Antal breve") med forskellige portosater, men hovedparten af brevene er takseret til enkeltbrevsporto.

Februar 1813
er "delt op" i to satser, een med enkeltbrevsportoen indført 24.10.1813 og den anden med den portosats, der blev indført 01.02.1813. Er man i tvivl, kan man se foregående/efterfølgende måned, hvad portosatsen skal være.
    "Antal Breve" viser, hvor mange, der er af hver slags i Avis-brevlisten fra februar 1813. Her kunne man måske få den tanke, at der var sket en takstændring midt i februar måned, men man må tænke på, som der står i Forordningen af 05.01.1813, § 11, at man i Norge tillod, at der gik lidt tid efter 01.02.1813, hvor man stadig kunne anvende Lß, så der må have været nogle breve af de Danmark i februar registrerede norske breve, der var afsendt fra Norge efter 01.02.1813, men som stadig var afsendt i porto i Lybske Skilling. Her kan man se, at der er breve fra Christianssand før og efter 01.02.1813.

Marts måned
Tilsvarende er det oplagt, at nogle af de første breve, der blev lagt til side som uafhentede i marts måned i København, er afsendt fra Norge sidst i februar måned samt i begyndelsen af marts måned, hvorimod de sidst indkomne, der er sat i porto efter takstændringen 13.03.1813, tydeligt er afsendt fra Norge til Danmark efter denne dato.

August 1813-januar 1814 (184 dage!)
I løbet af de i alt 184 dage har det åbenbart kun været nødvendigt at efterlyse modtagerne af sølle 11 breve, men vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange breve, der er blevet sendt og som blev udbragt/afhentet af modtagerne. Avis-brevlisterne viser jo kun de uafhentede breve.

Forbindelsen til Norge i efteråret 1813 - foråret 1814
Uden at fordybe sig i danmarks-historien, indgik Danmark alliance med Napoleon i juli 1813, hvorfor vi forpligtede os til at erklære bl.a. Sverige krig. Hermed ophørte postforbindelsen til Norge via Sverige og postforbindelsen med Norge måtte foregå fra Fladstrand til Frederiksværn i åbne både. Postmængden gik tydeligt ned, hvilket Avis-brevlisterne også afslører.
    Danmark afstod Norge i forbindelse med freden i Kiel 14.01.1814 og de sidste lister over klasselotteriets norske kollektører kunne ses i adresseavisen af november 1813 - og det Kjøbenhavns Norske Postkontor blev nedlagt 12.04.1814 (DDPE-III, s. 606).

Februar 1814
Den sidste Avis-brevliste med uafhentede norske breve på det Norske Postkontor er vist i Adresseavisen fra 02.03.1814, og det lidt besynderlige er, at ALLE portosatser er satserne, der var gældende i perioden 13.03.1813-04.06.1813! Det eneste jeg kan forestille mig er, at disse breve havde været MEGET længe undevejs pga. de urolige forhold i sommer/efterår 1813, og at man efter juli 1813 derfor ikke kan anvende Avis-brevlisterne til kontrol af takstændringer.

Ingen bancobreve fra Norge de sidste seks måneder før afståelsen af Norge
er selvfølgelig et postulat, men jeg tvivler stærkt på at sådanne findes bl.a. pga. de urolige forhold. Desuden det tilsyneladende faktum, at Avis-brevlisterne med februar 1814-breve kun udviste mange flere måneders gamle breve pga. diverse forsinkelser - hvilket må have afholdt nordmændene fra at sende penge til klasselotteriets inspktører - de risikerede simpelthen at breve ikke nåede frem i rette tid til trækningerne.

Den tilhørende taksttabel, hvis takster er indført i den øverste tabel i kolonnen 13.03.1813, findes i Dansk Post & Telemuseum i København, hvor det sidder sammen med museets eksemplar af cirkulæret af 13.03.1813.

Hvorfor denne taksttabel blev "genudsendt", ved jeg ikke for vi skal frem til 07.08.1813 / 10.08.1813, før der skete noget med taksterne. Måske var den blot udsendt for at minde hertugdømmerne om taksterne til Norge.

Af taksten kan man se, at forskellen på at sende breve til Helsingør i stedet for til København, var 3 Rbß.

Sundsbø skriver:
"Omsider ble myntkursen i forhold til sølvverdi stabil, og nå kostet et brev Kjøbenhavn-Christiania 66 Rbß og til Bergen 96 Rbß
    August 1813 kommer med nok en forhøyelse af portoen, dette på grunn av endringer i Hertuddømmernes pengevesen."

Den takstændring, som Sundsbø nævner, er, så vidt jeg kan se, først med cirkulæret af 07.08.1813 og det norske af 10.08.1813 (som tilsyneladende kun blev udsendt til de norske postkontorer - se herunder), hvor det efterfølgende omtalte Bilag C med de norske takster træder i kraft, men hvor ikrafttrædelses-tidspunktet tidligst sker fra 10.08.1813. Sundsbø kender dog de nye takster, idet han korrekt nævner brevtakst Christiania - København på 66 Rbß og fra Bergen til København på 96 Rbß, men det er forhøjelsen 07.08.1813 / 10.08.1813, der er tale om.

Underligt nok stødte Ole Steen Jacobsen og jeg ikke på Bilag C, da vi for mange år siden forsøgte at indsamle manglende cirkulærer (i kopi) bl.a. i Postmuseet, men i forbindelse med denne artikelserie om "Klasselotteriet i Danmark 1753-1851" blev jeg opmærksom på nogle åbenbare mangler af de danske postale cirkulærer i min samling af kopier. Jeg bad derfor Erik Arly Jensen, Post og Tele Museum i København, om at efterse 1813-cirkulærer med takster, som postmusseet lå inde med, og heriblandt var dette Bilag C, som nu bl.a. sætter os i stand til at afslutte taksttabellen over taksterne fra byerne i Norge til København - indtil afståelsen af Norge.
    Af 07.08.1813-cirkulæret punkt 5 fremgår det, at "Brevene mellem Danmark og Norge frankeres fremdeles direkte, men saalænge Posten gaar didhen over Havet, skal Portoen fra Danmark og til Norge beregnes saaledes: fra Afsendelssestedet til Fladstrand efter Forskrivten under No 2, mellem Fladstrand og Norge, beregnet til Expeditionskontoret sammesteds, der her antages at være i Frederiksværn, i Søeporto 12 Rbß, og mellem Frederiksværn samt Stederne I Norge efter den vedlagte Taxt Litr. C. ..."

Som det ses af disse takster i Bilag C, var det en stor forhøjelse af portoen de norske byer imellem. Faktisk en fordobling af taksten, der var blevet indført 01.02.1813. Det femgår af efterfølgende punkt 10.08.1813. (Blyantsnoteringerne er mine, idet jeg har indregnet sø-portoen og portoen fra Fladstrand til København for at få 10.08.1813-takster for breve fra de norske byer helt til København).

Circ. 10.08.1813.
Dette cirkulære var faktisk ikke blandt mit ellers ret så komplette sæt (kopier) af cirkulærer, men igen har Wilfred Wasenden været så venlig at oversende mig en kopi.

Begrundelsen for forhøjelsen er også givet i circulairet: Genindførelsen af rede sølv som betalingsmiddel i stedet for de danske rigsbanksedler i hertugdømmerne - samt den norske posts forandrede gang til Danmark (Frederiksværn til Fladstrand) og de dermed større omkostninger.

Norske ikrafttagelsestidspunkter for Bilag C / circ. 10.08.1813:
Man skal være opmærksom på, at det er taksterne mellem de norske byer, der blev fordoblet (fordobling af 01.02.1813-taksterne byerne imellem) ved udsendelse af det norske cirkulære af 10.08.1813.
    Men dette er ikke ensbetydende med, at taksterne for breve fra Norge til Danmark fordobles og vi må i Danmark forholde os til det danske cirkulære af 07.08.1813 samt til det norske ditto af 10.08.1813. I circulairet givet et eksempel på taksten for et brev fra Christiania og København:

Det vil sige, at vi kan tilføje den "sidste" kolonne - i den her øverst viste tabel kl15-1 - ved at addere søportoen 18 Rbß og portoen fra Fladstrand til København 36 Rbß (se Kapitel 13), ialt 48 Rbß til portoen ved de enkelte nævnte byer. Når jeg kalder denne kolonne den "sidste", skal det forstås således at der ikke senere kunne sendes bancobreve til Klasselotteriet i Danmark. Der er selvfølgelig MANGE senere portotakster, men de er bancobrevene uvedkommende.

Circulairet sluttede med ordene:
"Forestaaende Bestemmelser træde i Kraft fra den Dato denne Circulaireordre paa ethvert Sted er modtaget, som samtlige Postcontoirer med omgaaende Post hertil haver at indberette.

Generalpostdirectionen den 10de August 1813
Hauch.   Lange.   Harbou.   Monrad.   Kolderup-Rosenvinge."

"1 Art.) Der skal for Fremtiden være Fred, Venskab og god Forstaaelse mellem Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig...

4 Art.) Kongen af Danmark frasiger Sig, saavel for Sig Selv, som for Sine Efterfølgere til Tronen og til Kongeriget Danmark , alle Sine Rettigheder og Adkomster til Kongeriget Norge, nemlig til de her opregnede Bispedømmer og Stifter: Christianssand, Bergen, Aggershuus og Trondhiem med Nordlandene og Finmarken lige til Grændsen af det Russiske Rige. Disse Bispedømmer, Stifter og Provindser, der udgiøre hele Kongeriget Norge, tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne Fæstninger, Landsbyer og Øer paa alle Kyster af dette Kongerige, saavelsom de tilhørende Besiddelser ... ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skal for Fremtiden tilhøre Kongen af Sverrig med fuld Eiendomsret og Souverainitet, og danne Kongerige forenet med det Svenske..."

Den norske statholder og tronarving prins Christian Frederik arbejdede dog for et selvstændigt Norge, og en grundlov blev vedtaget på Eidsvoll (Romerike i Akershus fylke i Norge). Christian Frederik blev valgt til norsk konge 17. maj 1814, der regnes for norsk nationaldag.
    Svenskerne modsatte sig med magt og en uafhængig norsk stat måtte opgives. Norge bevarede dog grundloven og stortinget mod, at Christian Frederik frasagde sig tronen. 04.11.1814 valgte stortinget Sveriges konge til konge af Norge efter nogle nødvendige grundlovsændringer.

På grund af de problemer med "Norges selvstændighed" i maj 1814, udsendtes en Kgl. Placat af 11.05.1814 og herefter et af Generalpostdirectionen i Danmark 19.05.1814 udsendt cirkulære: "Forbud mod al Samqvem med Norge" - og al post til og fra Norge skulle indsendes til Generalpostdirectionen. Forbudet blev ophævet ved Cancellie Placat af 19.09.1814, og efterfølgende nævnt i Generalpostdirectionens circ. 24.09.1814, punkt 5.

Fr. Olsen III, s. 132:
"Efter Norges Afstaaelse blev Postforsendelser mellem dette Land og Danmark undergivne samme Vilkaar som gjaldt for Forsendelser mellem Danmark og Sverige. For Breve fra Danmark til Sverige og Norge skulde erlægges indenrigsk Porto som for Breve til Helsingør og desuden for Befordringen over Sundet til Helsingborg 9 ß, senere nedsat til 7 ß, pr. Enkeltbrev. Portoen fra Helsingborg til Bestemmelsesstedet maatte betales af Modtageren."

Men da har samlere af de til Klasselotteriet i Danmark sendte bancobreve forlængst mistet interessen for de norske posttakster!