Kapitel 06 - Klasselotteriets inspektører/direktører 1753-2012

Ifølge kancellie-skrivelse af 31.08.1753 (med virkning fra 01.10.1753) måtte Collin kalde sig "Kgl. Lotteriinspektør" (Sjæll. Aabne Breve 1753/350 - Tidligere betegnede "Aabent Brev" i det statsretlige sprog danske kgl. kundgørelser i vigtigere anledninger).

I 1758 blev han Kancelliraad. I "Danmarks Handelsspejl" for 1766 hedder det om ham, at han "fører Vexelhandel og norske Kommissioner og er Inspektør ved det kgl. alene privilegerede Lotteri", og den saaledes beskrevne Virksomhed gjorde ham til en velstaaende Mand. 1744 kjøbte han en Gaard i Bredgade (se DBL-I, s. 65), og desuden havde han Part i forskjellige Fabrikforetagender. Fra 1751-55 ejede han saaledes sammen med Overkrigskommissær Alexander Ross Tobakspibefabrikken paa Christianshavn, og i en af Joh. Chr. Dannenberg paa Frederiksberg anlagt Klædefabrik havde han Penge, hvad der gjorde, at han fra 1761 blev dens Ejer med en aarlig Understøttelse (don gratuit) fra Staten. Fabrikken leverede "fine, mittel og grove Klæder, Bajer, Multumer, Filter, Hestedækkener etc.". Han døde 12. Marts 1770. Hans Hustrus Navn var Maren f. Schade.

(http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin oplyser fejlagtigt: "Jonas Baltzersen Collin, 1705-70, Lotteriinspektør... Hans Søn, Niels Collin (1736 - 23.12.1797) arvede bestillingen som inspektør for klasselotteriet efter sin far."
    Det er ikke korrekt, idet Niels Collin først fik stillingen efter Baumgarten, som er beskrevet herunder. Jonas Baltzersen Collin havde søgt klasselotteridirektionen om, at sønnen Niels Collin kunne blive inspektør, men det var blevet afvist til Jonas Baltzersen Collins store fortrydelse. Niels Collin fik ved denne lejlighed som "trøst" en kollektørstilling i København)".

Død: (Bergholdt, s. 70 samt DBL-I): Jonas Baltzersen Collin var lotteriinspektør til sin død 12.03.1770.

Som det ofte ses med navnet Frederik, forekommer dette stavet på nærmest alle mulige måder: Frederik / Friederich / Friedrich / Friderich / Frederich.

(Bergholdt, s. 70) Baumgarten var allerede fra etableringen af klasselotteriet tilknyttet dette som Jonas Baltzersen Collins lotterifuldmægtige. Samarbejdet var ikke gnidningsløst, og Baumgarten gik ofte bag ryggen af Collin til deres foresatte, da han var utilfreds med Collins ledelse.
    Collin havde stillet ledelsen forslag om, at sønnen Niels Collin skulle efterfølge ham, men dette fandt ikke gehør og da Collin døde, blev Baumgarten 13.03.1770 af ledelsen udnævnt til inspektør, og ved kancellie-skrivelse af 06.04.1770 fik Baumgarten tilladelse til at kalde sig "Kgl. Lotteriinspecteur". (Jf. Sjællandske Aabne Breve 1770/213)

I "Kjøbenhavns Kongelig allene priviligerede Adresse-Contoirs Med Posten forsendene Efterretninger" af 22.08.1766 nævnes han som kontrollør ved Klasselotteriet. Da Baumgarten blev lotteriinspektør overtog Niels Collin hans embede som lotterikontrollør.

En standhaftig årstalsfejl
I langt de fleste omtaler af Johan Frederik Baumgartens embedsperiode anføres, at han tiltrådte som lotteriinspektør i 1766. Det er, som det fremgår af kilderne, ikke korrekt. Den eneste grund til, at årstallet 1766 tilsyneladende har bidt sig fast er, at nogle tidlige Bancobreve - fra Holbæks lotterikollektør til Baumgarten - er lukket med det daværende segl fra Holbæk Postkontor, og i dette segl, se Fig. 6-1, ses årstallet "1766" tydeligt. Brevet er i øvrigt udateret:

Fig. 6-1.

Christian VII, hvis navnetræk ses i seglsigneten, blev konge, da Frederik V døde 14.01.1766. Som vanligt var ved regentskifte, fik postkontorerne nye signeter med den nye regents navnetræk.

C7-seglet, der blev leveret med Generalpostamtets skrivelse af 14.06.1766 (Se Kapitel 18: "23.09.1747. Forsegling af Bancobreve"), blev naturligt anvendt også efter 1766 og sandsynligvis først udskiftet, da Fr. VI blev konge 13.03.1808.

Det var atypisk, at der var årstal i signeten. Da signeten blev tildelt (se også Kapitel 2: 14.06.1766), var Lauritz Henriksen Stampe postmester i Holbæk, og det var han til han døde 10.02.1783 (jf. DDPE. Det er helt tydeligt, at han anvendte den flere år efter at han havde fået den tildelt.

Christian VII regerede til 1808, men Holbæks signet blev næppe anvendt så længe, men hvor længe, vides pt. ikke. Een ting er sikkert: Tilstedeværelsen af aftrykket af signeten på et brev, viser efter ovenstående, at brevet er fra perioden 1770-1790. Brevet er yderligere beskrevet i Kapitel 7 og i Kapitel 16.

Niels Collin var ved folketællingen i 1787 "controlleur ved Klasselotteriet" - en stilling, han havde overtaget efter Baumgarten (se hans ansøgning herunder). Han var som nævnt søn af Jonas Baltzersen Collin og blev, efter Baumgartens død 02.11.1790, udnævnt til lotteriinspektør, og (jf. "Ansøgninger om embeder og tjenester vedr. Klasselotteriet 1777-1821, pk. 342.70. Arkivskaber: Rentekammeret") overflyttedes han til inspecteur-stillingen 04.11.1790.

Ansøgningerne om inspecteur-stillingen, der skulle stiles til kongen, fortsatte efter Baumgartens død med at indkomme til Rentekammeret helt hen i december 1790, og i omtalte kilde med ansøgninger til klasselotteriet findes en opgørelse, der viser, at der var 17 ansøgere til Baumgartens stilling, heriblandt Niels Collin. Hans ansøgning er dateret samme dag som Baumgarten døde og er således lydende:

Til Kongen
I min salig Faders Levetid, som i 19de Aar var Inspecteur ved Classe Lotteriet (Collin medregner så tiden fra det i 1751 etablerede lotteri. Faderen var kun klasselotteriinspektør i 17 år. TNs a.) var jeg paa hans Contoir, og havde i den Tiid overflødig Leilighed til at giøre mig bekiendt med dette Embedes Forretninger. Efter hans Død forestod jeg i et Aar som ad interims Inspecteur udi hans Forretninger, indtil daværende Lotterie Controlleur, nu afdøde Inspecteur Baumgarten tiltraaede Tienesten, da jeg i hans Sted allernaadigst blev beskikket til Controlleur hvilket Embede jeg fra den Tiid, nu i 20 Aar har forestaaet.
    Om mit Forhold i denne Tiid behøve jeg blot at sige dette, at jeg har aflagt tilbørlig Rigtighed saa vel for de ved min salig Faders Død endnu uafgjorte Sager, som for det jeg selv som ad interims Inspecteur havde forestaaet og derfor bekommet den General-Qvittering hvoraf jeg herved allernaadigst vil fremlægge en Gienpart. (Genparten er vist herunder. TNs a.)
    Ved foranførte Beretning haaber jeg allerunderdanigst at have viist at jeg ikke mangler den fornødne Duelighed og Øvelse til at forestaae Lotteri Inspecteurens Embede, min allerunderdanigste Begiering er derfor at det allerunderdanigst maatte behage Deres Kongl. Majestæt at formede mig denne ved afgangne Baumgartens Død nu ledig vordenen Tieneste.
    Mine vigtigste Bestræbelser skal da altid være henvendt paa at fremme Lotteriets sanede Fordeel, og af al Magt at vise mig Deres Kongelig Majestæts høye Naadig værdig.

Kiøbenhavn den 2 Novbr. 1790.
Allerunderdanigst
Niels Collin

Copie
Vi underskrevne Hans Kongelige-Mayestæts Directeurer over den Almindelige Pleye Anstalt i Kiøbenhavn kiendes og hermed vitterliggiøre at Sr. Niels Collin, som Interims Inspecteur ud-hans ved Døden afgangne Faders Hr. Cancellie Raad og Lotterie Inspecteur Jonas Collins Sted under 15de Januar 1774 haver til os aflagt og indleveret et Regnskab for det 17de Kongelig Allene Priviligerede Kiøbenhavnske Classelotteries Indtægter og Udgifter, hvis gandske Indtægt efter, Forklaring fra pag 1 til pag 5 inclu (kun extrakten af regnskabet er her vist. TNs a.):

Saa Indtægten og Udgiften mod hinanden lignet balancerer.

Som da velbemeldte Sr. Niels Collin, som Arving efter hans Hr. Fader Cancellie Raad og Kongelig Lotterie Inspecteur Jonas Collin har Succederet udi Inspectionen for det 17de Classe Lotterie som Interims Lotteri Inspecteur har aflagt Reede og Rigtighed for dette 17de Classe Lotteries Indtægter og Udgifter nøyagtig oplyst de antegnelses Poster som i samme har været fornøden at udsette og de derover faldne Decisioner opfuldt saaledes som anføt er, saa ville Vi hermed for os og efterkommende Directeurer over den Almindelige Pleye Anstalt her i Staden have meer bemeldte Hr. Niels Collin og hans Arvings for Ermeldte 17de Classe Lotteries Regnskabs Indtægter og Udgifter som foreskreven staar udi alle optænkelige Maader, dets fulbekreftelse under vores Hænder og hostrykte Directions Segl.

Den Kongelige Direction over den Almindelige Pleye Anstalt den 15de April 1777.
N. Ryberg - Lunding - Wendt

Qvittance til Hr. Niels Collin for det 17de Classe Lotteries aflagde Regnskab.

Det fremgår af Niels Collins ansøgning, at han tilsyneladende fungerede som midlertidig (interims) inspektør i ca. et år efter faderens død, men det må, som han også selv anfører, være for at afslutte faderens eventuelle løse ender, idet Baumgarten, som tidligere nævnt, fik tilladelsen til at kalde sig "Kgl. Inspecteur" allerede ganske kort tid efter Jonas Baltzersen Collins død.

Niels Collin blev i 1760 gift med Ingeborg Bolten og fik en enkelt søn, Jonas Collin (f. 06.01.1776 - d. 28.08.1861, jf. http://www.familysearch.org/). Sønnen arbejdede i en periode ved Klasselotteriet, og det var faderens mening, at han skulle overtage inspektørstillingen, men da Niels Collin døde 23.12.1797 (jf. V Richter: "100 Aars Dødsfald i Danmark 1791-1890", Kbhvn. 1901) "bragte dette sønnen ud af lotteribanen" (DBL-I), efter at han forgæves havde søgt om at blive fuldmægtig ved klasselotteriet:

"Til Kongen
I Haab om at Fuldmægtig-Tjenesten ved Klasselotterie-Inspectoratet i Anledning af min Faders Død vorder ledig, er det jeg herved allerunderdanigst ansøger Deres Mayestæt om, at udnævne mig til denne Post. At jeg bestandig har gaaet min Fader til Haande ved sine Forretninger, og i Særdeleshed i de senere Aar deltaget i alle Contoirets Arbejder, derpaa behøver jeg blot at beraabe mig paa de Herrer Lotterie-Kommissairer, som derom ere fuldkommen vidende.
    Og dersom academisk Flid i denne Henseende kommer i nogen Betragtning, maa jeg desuden tilføje, at jeg, for omtrent tree Aar siden, allerede havt udholdt latin Juridisk Examen med bedste Character, hvilket vedlagt Facultetets Attest udviser.

Kjøbenhavn, den 27 Decbr. 1797
Allerunderdanigst J(onas) Collin"

Forældrene var sognepræst til Haasum-Ramsing (Viborg Stift) Frederik Pedersen Deichmann (ca. 1718-83) og første hustru Maren Jensdatter Bloch (d. 1752). Peter Deichman må være identisk med deres søn "Peder [Frederiksen Deichmann]", født 10.08.1746 og døbt. "10. post Trinitatis" 1746 (= 10. søndag efter Trinitatis = 18.12.1746, da Trinitatis var 05.06.1746, jf. Haasum-Ramsing kirkebog 1701-1814, opslag 56, 2. spalte foroven.

Ved folketællingen i 1787 boede Deichmann i Kadetakademigade 225, Sankt Annæ Øster Kvarter. Her anførte han at være 34 år gammel, altså født ca. 1753. Han var "Student og Lærer", ugift og underviste i fagene kristendom, regning og skrivning. Så han har tydeligt anført sig lidt yngre FT i 1787. Derimod anførte han sin korrekte alder ved FT 01.02.1801: (København, København (Staden), Frimand Kvarter, Frimands Kvarter, Matr. 146, 597, A5034), hvor der er oplyst følgende: "Deichmann 56 Aar Ugift Logerende Classelotto Inspekteur."

Som anført døde Niels Collin 23.12.1797 og ganske kort tid efter indløb Deichmanns ansøgning til Inspecteur-stillingen. Også denne ansøgning findes i Rigsarkivet: ("Ansøgninger om embeder og tjenester vedr.Klasselotteriet 1777-1821, pk. 342.70. Arkivskaber: Rentekammeret). Ansøgningen er dateret 26.12.1797 og således lydende:

"Til Kongen
Eftersaa mange mislykkede Ansøgninger om Forfremmelse ere mine Grunde ved det Kongl. Admiralitets og Kommissariats-Kollegie forestillinger og kraftige Rekommendationer Deres Majestæt saa vel bekendte, at jeg neppe behøver at igientage dem nu jeg allernaadigst ansøger om afgangne Inspecteur Collins vacante Embede ved Klasselotteriet.
    Uagtet det Kongelige allernaadigste Løvte om god Befordring efter 3 Aars troe Tieneste, har jeg nu I 15 Aar staaet som Søe-Kadetternes Lærer, Bunden og Brydsom har min Stilling været: tynde og knap tilstaaende mine Kaar, hvorledes jeg har passet min Post og opagtet mine mange forskellige, tidlige og sildige Forventninger har mine foresatte bevidnet, og derved fritaget mig for at berøre en Sag, hvori mit eget Udsagn kunde faae Mine af Partiskhed. Mine Skole- og Universitets Aar har jeg anvendt saaledes, at jeg fra begge Steder har erholdt et bedste Vidnesbyrd, min moralske Opførsel er kiendt af anseete Mænd I Staten, som har talet højt og stærkt til min Fordeel, fordi de kuned, med al Varsomhed har jeg gaaet frem I Hensyn til min kommende Lykke, at Intet fra min Side skulde sætte mig tilbage; desuagtet har nye og uventede Hindringer stedse lagt sig I Vejen for den gode Villie, hvormed man har søgt at forhjelpe mig til et passende Embede der kunde blive min Løn og Hæder.
    Har jeg da, allernaadigste Konge, nu i 15 Aar ved denne betydelige Læreanstalt fremledet saa mange saa vigtige unge Mennesker paa Videnskabs og Moralitetens Bane, og stræbt at være en nyttig og samvittighedsfuld Embedsmand I min Virkekreds, saa fortrøster jeg mig og til ved denne Leilighed at blive forflyttet fra trange til blidere Kaar. Mine Forhaabninger maatte blive aldeles knusede, og min gispende Velfærd drage sit sidste Suk om ikke Inspecteur-Embedet skulde blive mig nægtet, som har meget søgt da saa mange Jævnlige ere med lette Trin sprungne mig forbi til fordelagtige Embeder og vel aflagte Hædersposter, hvorimod jeg I mine fejerste (?), kraftfulde Mandoms Aar, efter saa langTids fremløb ikke har naaet nogen Mellemforflyttelse hvorved kongelig allerrnaadigst Løvte om god Befordring kunne have gaaet I Opfyldelse. Alvorlig-tung maatte Tanken blive mig om den Time, da jeg først traadte ind ved dette Akademie, som jeg troede, skulde blive min Velgiørerinde, og bane mig Vej til anstændig Udkomme, udvortes Borgerlig Hæder, I Tilfælde at jeg har, uden min egen Brøde, skulde finde min Lykkes Standsning, min Munterheds Ruin, min Velfærds Grav.

Søe-Kadet Akademiet, d. 26de December 1797
Allerunderdanigst
Peter Frideric Deichmann

Deichmann medsendte endvidere en anbefaling:

Pro Memoria.
I hosfølgende allerunderdanigste Ansøgning fra Læreren i Moralen, Regning og Skrivning ved Søe Kadet-Academiet Peter Friderich Deichmann ansøger han om det ved Inspecteur Collins Dødsfald vacante Embede ved Klasse-Lotteriet.
    Hans dertil føyeste Begiering om at ledsage samme hans Ansøgning til det Kongelige Rentekammer med vores Anbefaling, opfylde vi hermed, og saa meget hellere, som hans mange Aars troe og ivrige Tieneste i denne hans besværlige Post giøre ham unægtelig beføyet til at nyde godt det som ved Postens Tiltrædelse givne Kongelige Løvte, men som det hidindtil ved Søe-Etaten har manglet paa Leylighed at faabragt i Opfyldelse.
    Vi ønske derfor særdeles meget, at det Kongel. Rentekammer ved denne Lejlighed træde i vores Sted, og ved dets understøttende Forslag medvirke til denne saa fortjente Supplicants Befordring.
    For Vished om, at han, hvis hans Ønske opnaaes, vil vise sig en ligesaa nøjagtig og retskaffen Embedsmand i det ansøgte Fag, som han steds i det nu værende har i alle Henseender fortjent vores særdeles Opmærksomhed og bedste Anbefaling.

Admiralitets og Commissariats Collegium
26de December 1797.
Nørregaard, (m.fl.)

Der har sikkert ikke været et øje tørt i kongehuset, da man læste Deichmanns ansøgning, men det har nok været afgørende, at kongen tilsyneladende tidligere havde lovet Deichmann "forbedrede Kaar". Deichmann fik stillingen, men den præcise dato for hans tiltrædelse kendes pt. ikke, men sandsynligvis tiltrådte han umiddelbart efter, at Kongen havde modtaget Deichmanns ansøgning.

En nok væsentlig årsag til, at Deichmann søgte stillingen samt en forklaring på, at han ikke besad stillingen i mere end nogle ganske få år, fremgår af "Memoirer og Breve" udgivne af Julius Clausen og P. Fr. Rist (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kbhvn. 1909):
    "Deichmann havde i flere Aar været Lærer ved Landkadet-Akademiet, men paa Grund af Øjensvaghed maatte han fratræde denne Post. Han blev i nogle Aar Klasselotterikollektør med Inspektør-Titel, men tilsidst blev hans Syn saa svagt, at han ogsaa maatte opgive denne Næringsvej og levede derefter af sin lille Pension".

Sidste gang, Deichmann underskrev en meddelelse fra Klasselotteriet i "Kjøbenhavns Kongelig allene privilegerede Adresse-Contoirs Med Posten forsendende Efterretninger" var i nr. 20 af 17.01.1801.
    Efter afskeden fra Klasselotteriet flyttede Deichmann til Roskilde hvor han døde 08.06.1816 (jf. kirkebog for Roskilde Domkirke 1814-1826 - opslag 245). Heri anføres han at være 67 år gammel og "forhen Klasselotteri Inspekteur".

Deichmanns efterfølger som inspektør i klasselotteriet var:

Hvornår Bie flyttede til Danmark er ikke undersøgt, men i FT-01.07.1787 (Vejle Amt, Elbo Herred, Fredericia Købstad Sogn, Fredericia Købstad, Matr.nr/adresse: Siællandsgade (416), Indtastningsnr: C4465, Løbenr.: 2899) findes Bie: "Land Inspecteur i Riiber Stifft" Simon Lauritz Bie, alder: 43 år, med hele sin familie: Gift med Christine Magrethe Poulsen (40 aar) og med en pæn stor børneflok: Adolphine Christine Bie (f. 12.09.1772), Lorentz Peter Bie (f. 31.10.1773), Christiane Magrethe Bie (f. 07.03.1775), Charoline Bie (f. 16.07.1776), Hans August Bie (f. 04.08.1779), Birgithe Marie Bie (f. 17.09.1780) og Elisabeth Chatrine Bie (f. 31.07.1784). og endelig Johanne Sabine Bie (f. 20.03.1790)

Tak til Michelle Bie Love, USA for oplysning om billedet af Bie i bogen "Stamtavle over den norsk-danske slægt Bie" af Lorentz Bie, Kbhvn. 1947. Her anføres om Bie:

"F. 12.04.1745 i Trondhjem. Student 1766 sst. Landmaaler 1769. Landinspektør, Stiftslandinspektør i Fredericia, fra 1800 Inspektør ved Klasselotteriet i Kbhvn. Død 05.01.1817 i Kbhvn." Altså ikke helt overensstemmende med de tidligere fundne fødsels- og dødsdatoer. Se også Lorentz Bie: Slægten Bie og Museumsgaarden i Fredericia i Vejle Amts Aarbog 1930.

I FT-01.02.1801 findes Bie ikke i Fredericia, men det gør derimod alle hans børn - på samme adresse som ved FT-1787. Derimod findes han i København på det tidspunkt: København, København (Staden), Øster Kvarter, Øster Kvarter, 8. afdeling, opslag 18: Her er Bie anført (uden fornavne), men angivet med en alder af 50 år. Der burde have stået 56 år - men det kan mageligt have været en sløset oplysning fra værten, hvis Bie ikke havde været hjemme på tællingstidspunktet.

Bies ansøgning om stillingen som Inspecteur ved Klasselotteriet findes ikke i RAs pakke med ansøgninger til Klasselotteriet, men af "Kjøbenhavns Kongelig allene privilegerede Adresse-Contoirs Med Posten forsendende Efterretninger" nr. 23 af 21.01.1801 ses Bie underskrive sig første gang som Inspecteur. I øvrigt har Nygaards Sedler hele 14 optegnelser om Bie.

31.08.1816, kort tid før Bie døde, indgav han en begæring til Kongen om at måtte blive afskediget (Bergholdt, s. 89). Bie døde 06.01.1817 (jf. Kirkebog for Trinitatis Sogn i Kbhvn. 1813-1833, opslag 84), og hans efterfølger tiltrådte umiddelbart før han døde.

I 1807 trådte von Scheel "uden for nummer" (dvs. midlertidig udtrædelse af nuværende stilling), og virkede derefter som kongelig landmåler i Island. I 1815 fik von Scheel afsked som kaptajn ved danske Livregiment. Samme år blev han ridder af Dannebrogordenen og fik derefter sin afsked som major.

von Scheel blev udnævnt som klasselotteriinspektør fra 01.01.1817, jf. Collegialtidende for Danmark, nr. 5/11.01.1817. "Befordringer og Afgang for Rentekammeret".

(Bergholdt, s. 89): Primo 1824 opdagede Rentekammeret, hvorunder Klasselotteriet hørte, at von Scheel ikke havde sendt kvitteringer til en række kollektører for fremsendte beløb. 07.02.1824 sendte Rentekammeret forespørgsel om forholdet ud til kollektørerne og i tilknytning hertil blev von Scheel suspenderet fra sin stilling som lotteriinspektør.
    Den sidste gang von Scheel optrådte i "Kjøbenhavns Kongelig allene privilegerede Adresse-Contoirs Med Posten forsendende Efterretninger" er i forbindelse med lotteriets 71de trækning den 19.01.1824, hvor Scheel 24.01.1824 har underskrevet en notits om udbetaling af Amber over 100 Rbdlr. på sit kontor på Kgs. Nytorv 354 i København.
    von Scheel blev sigtet for bedrageri og blev i 1824 dømt til at tilbagebetale 352.189 Rbdlr. og 4 17/25 Sk. til Klasselotteriet samt til at betale 15.287 Rbdlr. og 19 2/25 Sk. i sagsomkostninger. Kunne han ikke det, skulle han "hensættes til Arbejde i Københavns Fæstning indtil han enten har sin Gæld betalt eller ved Døden afgaar" (jf. Voteringsprotokol for 1824, litra G, sagsnummer 338. I RA.)
    Det fremgår ikke af de konsulterede akter, om Scheel var i stand til at betale pengene med omkostninger og desværre blev der ikke foretaget folketællinger i perioden 1804-1833, så man evt. kunne følge hans opholdssteder, men på en eller anden måde havde han klaret sig, idet han 10 år efter domsafsigelsen ved folketællingen i 1834 boede med sin kone og fire endnu hjemmeboende børn i Langgade nr. 190 i Stege (opslag 4). Året før hans død, ved FT-1850, er han opført i Præstø amt, Stege Landsogn, Lendemark, opslag 25, hvor han boede med sin kone og nu tre voksne børn.

von Scheel døde 01.08.1851 i Lendemark på Møn, jf. http://no.wikipedia.org/wiki/Hans_Jacob_von_Scheel_(1779-1851) samt Stege kirkebog 1847-74, opslag 132. Da von Scheel blev suspenderet som Inspecteur ved Klasselotteriet, blev "Medlem af den bestandige Justitsdirektion for Klasselotteriet", Carl Ludvig Kirstein konstitueret som Klasselotteri-Inspecteur:

DBL-1: "Carl Ludvig Kirstein blev født i Kjøbenhavn 09.04.1793 som Søn af Konferensraad E. Ph. K. I 1811 blev K Student fra det v. Westenske Institut, 1815 juridisk Kandidat, s. A. Fuldmægtig i det slesvig-holsten-lauenborgske Rentekammerkancelli, 1826 Chef for det, 1831 Kommitteret i Rentekammeret, 1840 Generaldecisor for de under Rentekammeret sorterende tyske Regnskabssager og gik 1851 over til samme stilling under det slesvigske Ministerium. 1828 fik han Titel af Justitsraad, 1832 af Etatsraad, 1842 af Konferensraad; 1851 blev han Kommandør af Danebrog.
    I Dec. 1831 blev han Medlem af Direktionen for de kongl. Skuespil og havde her særlig at varetage Censuren over de indsendte Arbejder samt hele Økonomivæsenet. Ved sin bestemte, ofte noget hensynsløse Optræden stødte han i Begyndelsen de fleste fra sig ved Theatret, men snart fik man dog Øjnene op for, dels at den myndige Embedsmand aldrig gjorde andet, end hvad han ansaa for sin Pligt, dels at kun en radikal Indgriben i Theatrets økonomiske Ledelse kunde skaffe Orden og Balance til Veje. Hans Virksomhed i saa Henseende var da ogsaa til Gavn for det kongl. Theater, men i øvrigt uden ringeste Betydning for Kunsten. Misfornøjet med sin Stilling ved Theatret trak han sig 1838 tilbage fra denne.
    Han var fra 1839 til sin Død, 20.11.1862, Medlem af den bestandige Justitsdirektion for Klasselotteriet. - Hans Enke, Helene Claudiane Margrethe f. Holm (f. 04.06.1802), døde 31.07.1882".

Iflg. V. Richters: "100 Aars Dødsfald 1791-1890. Kbhvn. 1901": Død 21.12.1834. Jf. Hof- og Statskalender 1835-1838 var der tilsyneladende ikke udnævnt inspektører i de følgende fire år efter von Heinens død. Der blev tilsyneladende ej heller konstituerert en inspektør?

En biografi af Riise findes (http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Riise): "Riise var søn af handelsbogholder, siden mægler, Christian Fischer Riise (1761-1815) og Caroline Wilhelmine født Foltmar (1764-1841). Han blev 1811 student fra Borgerdydskolen der, hvorefter han i nogle år studerede lovkyndighed. Fra 1812-38 var han i sin gamle skole lærer i tysk og skønskrivning. 1815 blev han kopist i brandforsikringskontoret for landbygninger i Danmark og 1821 i samme egenskab ansat i de danske købstæders og landbygningers brandforsikringskontor. I 1835 blev han kasserer og i 1838 inspektør ved det københavnske Klasselotteri; året efter fik han tilladelse til at kolligere (indsamle / kollektør) for dette. 13. december 1863 (fra udgangen af januar 1864 at regne) tog han sin afsked og fik snart efter titel af etatsråd. Hof og Statskalender."
    17. januar 1818 ægtede han Inger Kirstine Hansen (1800-1876), datter af konsumtionsbetjent Fr. Wilh. Hansen (1765-1841) og Anna, født Oppenhagen (1766-1851). Riises natur var meget lunerig og musikalsk; han var med til at udklække ideen om at stifte Musikforeningen, i hvis første bestyrelse han havde sæde. Foruden oversættelser, tyske læsebøger osv. har han udgivet det meget læste og godt redigerede Arkiv for Historie og Geografi, 75 bind (1820-38), og Historisk-geografisk Arkiv, 75 bind (1839-64), end videre Magasin for Ungdommen, 5 bind (1818-20), Bibliothek for Ungdommen, 8 bind (1835-38), og Nyt Bibliothek for Ungdommen, 9 bind (1839-43). Fra 1842-44 var han medudgiver af Borgervennen. Han er begravet på Assistens Kirkegård."

Nygaards Sedler: 24.03.1835 ansøgte han om administratorembedet i klasselotteriet.
    Ved FT-1840 (C5186) boede han i København (Staden), Rosenborg Kvarter, Store Kjøbmagergade, Gaarden 4, 2den Sal. og ved FT-1845 (C3146) boede han: København (Staden), Rosenborg Kvarter, Store Kjøbmagergade 4, Anden Sal, 14. Han var da kammerraad og gift med Inger Chirtine Hansen på 46 (født i Aalborg).

Jf. http://www.rosekamp.dk/Juris_web/juris3.pdf var Riise "Kopist, Volontør i Finansministeriet og senere Klasselotteriinspektør og Etatsraad", og tog juridisk embedseksamen 03.05.1843.

Det vides ikke om der efter Riises død blev konstitueret en lotteriinspektør, men sandsynligvis overtog en af klasselotteriets fuldmægtige funktionen indtil den næste inspektør blev udnævnt:

Ved FT 1885 (C9299) boede han i København (Staden), Vesterbrogade (Matr), Vestervold Kvarter, Industriudstillingsbygningen, Vesterbrogade Matr.79, Baghuset 3.Etage, 9. Han var gift med Augusta Petrea von Bülow (37 år og fra Grenaa) og de havde på det tidspunkt fire hjemmeboende børn, alle født i København: Franz Chr.Viggo von Bülow (12 år), Ingeborg Marie von Bülow (10 år), Carl August von Bülow (8 år) og Christjan Erik von Bülow (7 år).

Von Bülow blev klasselotteriinspektør i 1865 og fratrådte denne stilling efter ca. 21 år - som han selv skriver i sin skrivelse af 31.12.1885 - pga. "forandret Embedsstilling", jf. "Cirkulærer fra Klasselotteriet 1754-1951" (RA).

Død: von Bülow døde 30.03.1897, jf. ovennævnte www-kilde.

I familysearch.org: Hillerup blev født 30.04.1846, jf. kirkebog for Odense, Sct. Knuds Sogn 1840-1847, opslag 46, søn af Hans Jørgen Hillerup (herredsfoged) og Bertha Nicoline Jespersen, boende i Overgade i Odense. Døbt sammesteds 10.07.1846.
    19.01.1871 cand. jur. (1. h.), samme år sagførerfuldm. i Kbhvn., 1873 volontør i Generaldirektoratet for Skattevæsenet, 1874 ass., udnævnt 24.06.1885 (fra 1. juli) fuldm., ugift.

Ved FT-1885 boede han: København (Staden), Vesterbrogade (lige numre), Kjøbenhavn Udenbys Vester Kvarter, Vesterbrogade 116, Matr. 39P 1. Sal, 3.

I en cirkulæreskrivelse fra Klasselotteriet 02.01.1886 til samtlige Klasselotterikollektører skrev Hillerup:
    "At undertegnede, der er Fuldmægtig under Generaldirektoratet for Skattevæsenet af samme er konstitueret til under Vakancen i Embedet som Inspektør for Klasselotteriet at bestyre dette og at jeg i Henhold hertil fra Dags Dato har overtaget Bestyrelsen af Embedet meddeles Dem herved til Efterretning."

I en cirkulæreskrivelse fra Klasselotteriet 19.10.1886 til samtlige Klasselotterikollektører skrev Holm:
    "At undertegnede Assistent i 1ste Revisionsdepartement J. F. V. Holm af Generaldirektoratet er konstitueret til under Vakancen i Embedet som Inspektør for Klasselotteriet at bestyre dette og at jeg i Henhold hertil fra den 16. ds. har overtaget Bestyrelsen af Embedet meddeles Dem herved til Efterretning."

http://www.rosekamp.dk/Juris_web/juris2.pdf anfører bl.a., at Holm 25.11.1886 (hvilken dato også anføres i Hof- og Statskalender 1888) blev udnævnt til Inspektør ved Det kgl. københavnske Klasselotteri, og at han fik sin afsked 20.03.1914 gældende fra 30.04.1914. Holm blev 26.05.1892 R. af Dbg., 10.10.1908 Dbm.

I Klasselotteriets cirkulæresamling (1754-1951) er den sidste skrivelse fra Holm dateret 03.06.1913.

I Hof- og Statskalender for 1915 anføres, at han er "kontrollerende direktør" og i FT-01.02.1916 Frederiksberg/Sankt Knudsvej, opslag 62/63 anføres hans stilling at være "fhv. inspektør".

Død: 01.01.1921, jf. kirkebog København Skt. Knudsvej ulige numre. 1917-1925, opslag 195. Heri anføres, at han døde af lungebetændelse.

I Klasselotteriets cirkulæresamling (1754-1951) er den første skrivelse fra Abrahams dateret 09.06.1914 og underskrevet "konst. Inspektør", hvilket tyder på, at han blev konstitueret i stillingen umiddelbart straks efter forgængerens afsked 30.04.1914.
    Jf. H&S 1915 udnævnt 03.07.1914 og tiltrådt 01.08.1914 som klasselotteriinspektør, hvilket han var indtil 31.03.1924, hvorefter stillingsbetegnelsen blev ændret til "direktør", jf. Normeringslov for Finansaaret 1924-25, nr. 96 af 29.03.1924, III, 32, Afd. 4 f, stk. 134: Til §§ 207 og 213: "Inspektøren" rettes til: "Direktøren". Herefter var han direktør 01.04.1924-11.06.1936 (hans dødsdag).

Uddrag af http://www.rosekamp.dk/Juris_web/juris1.pdf: 1894 Student, Efterslægten, 23.06.1900 cand. jur. (1.), s. år sagførerfuldm. i Kbh., 01.04.1904 assistent i skattedept., 19.12.1912 (fra 01.01.1913) fuldm., 03.07.1914 (fra 01.08.1914) inspektør ved Klasselotteriet, 26.03.1924 R. af Dbg., 01.04.1924 direktør for Klasselotteriet, 18.05.1936 Dbm.

FT-1885 oplyser følgende: København, København (Staden), Tordenskjoldsgade (Lige numre), Kjøbenhavn Øster Kvarter, Tordenskjoldsgade 14, Matr.320 Forhus, 7. 48 Aar, Husfader og Sproglærer. Hustru: Jenny Marie Abrahams 35, f. I Odense. Søn: Nicolai Christian Levin Abrahams 7 Aar.

Sidste skrivelse i med Abrahams' underskrift (i rigsarkivets "Ansøgninger om embeder og tjenester vedr. Klasselotteriet 1777-1821", pk. 342.70. Arkivskaber: Rentekammeret), er fra 01.05.1936.

Død: 11.06.1936, jf. Kraks Blå Bogs totalregister 1910-2008/09.

Efter Nicolai Christian Levin Abrahams død blev der tilsyneladende ikke konstitueret en direktør, men stillingen blev bl.a. varetaget af kontorchef (i klasselotteriet fra 01.07.1931, Jf. Hof- og Statskalender 1946) Ludvig Otto Steenberg (f. 16.11.1876, jf. Politiets registerblade). Han var i alle fald underskriver af et cirkulære dateret 27.05.1936 til kollektørerne.

http://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Balthazar-Christensen, Eggert. f. 28.01.1885 i Kbhvn. Søn af tømrermester Anton Frederik C. og hustru Emma Jaco-bine Kirstine Benzon; g. 6. Jan. 1911 i Kbhvn. m. Edith Sieh, f. 22. Jan. 1887 i Kbhvn. 1903 student fra Slomanns Skole; 1909 cand. jur. Fra 27.05.1909 fuldm. hos O.sagf. A. Linnemann; 19.06.1912 overretssagfører i Kbhvn.; 14.01.1916 beskikkelsen deponeret. - 1916 assistent i Skattedepartementet; 1919 sekretær; 1926 fuldm.; 1931 ekspeditionssekretær. - fungerende sekretær ved Landsoverskatteraadet til 1936. - 1936 Direktør for Det kongelige københavnske Klasse-Lotteri. 1939 R. af Dbg.

Første skrivelse i RAs cirkulæresamling vedr. klasselotteriet fra E. B-C er dateret 24.06.1936 og underskrevet "Balthazar-Chr. / konst.". Sidste skrivelse er dateret 26.09.1951 og underskrevet "B.-Chr."

Død: 30.09.1951 jf. Kraks Blå Bog 1951.

En skrivelse fra 04.10.1951 i føromtalte aktemappe i RA vedr. cirkulæreskrivelser fra Klasselotteriet er underskrevet "G. Røboe, fung". Fuldmægtig fra 01.05.1936. Kt-chef i KL fra 01.12.1946, Georg Andreas Røboe, f. 1886 og ansat i KL 01.05.1936 jf. H&S 1954. Røboe var dog ikke konstitueret, hvilket efterfølgende var:

Uddrag af http://www.rosekamp.dk/Juris_web/Combine_juris4.pdf: F. 04.05.1908 i Kbh. (Garn.), søn af premierløjtnant, senere oberstløjtnant Ove Halfdan W. og Magdalene Tage-Hansen. 1926 student, Metropolitansk., 18.05.1932 cand. jur. (I), s. å. fg. sekr. i Skattedept., 30.06.1934 (fra 01.07.) sekr., 28.10.1938 (fra 01.11.) fuldm., 01.07.1943 fg. ekspeditionssekretær, 01.03.1944 fast kst. ekspeditionssekr., 10.07.1945 kgl. bekræftet, 28.08.1948 (fra 1. Okt.) Kontorchef, 14.10.1949 R. af Dbg., 22.10.1951 (fra 1. Nov.) Direktør for Det kgl. Københavnske Klasselotteri. 07.10.1946 Sagfører, 27.01.1948 Beskik, depon., 25.08.1948 landsretssagfører (beskik, depon. s. D.); 01.10.1950 medl. af Kontrollant-Nævnet ved Dansk Tipstjeneste A/S.

Winkel efterfulgtes af:

"F. 04.01.1924 i Hillerød, søn af landsretssagfører Søren Lars Sørensen (død 1929) og hustru, lærer Olga Sørensen, f. Mørk (død 1975). Ugift. Student (Østergades Gymn.) 1942. cand. jur (kbhvns Univ.) 1949; ansat i Finansministeriet, Skattedepartementet 1949, kst. kontorchef smst. 1976-79, administrationschef for Sømandsskattenævnet 1980-84; direktør for Klasselotteriets Direktorat fra 1984."

Mørk efterfulgtes af den nuværende (juli 2011) direktør: