Det er vel muligt, at det havde noget med den store tilgang at gøre, at man besluttede at hæve dumpegrænsen fra 42 til 52 points. Det gjorde man ved i OM113/1914 af 23.12.1914 at annoncere nye "Bestemmelser for afholdelse af Postfagprøven - samt Statens Instruktionskursus for Postelever", gældende fra 01.01.1915:

"VII.
Hermed fremsendes til samtlige Postkontorer et Eksemplar af nye, fra den 1. n. M. at regne gældende "Bestemmelser for Afholdelsen af Postfagprøven", udfærdigede af Indenrigsministeriet under 17. d. M., samt af "Bestemmelser for Statens Instruktionskursus for Postelever", udfærdigede af Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet under s. D.
    Postkontorerne anmodes om at gøre de ved Samme til enhver Tid værende Postelever bekendte med nævnte Bestemmelser."

Den eneste forskel fra den første bestemmelse fra 103-bestemmelserne var ordlyden i:

Der var en enkelt trykfejl, nemlig, at der til hovedkarakteren "Bestaaet med Udmærkelse udkræves et samlet pointsantal af 106". Der skulle have stået 105.

Uregelmæssigheder i Fagprøverne!
Hvorledes tilgangen af elever blev i de følgende år efter indførelsen af den nye pointsgrænse, fremgår af efterfølgende tabel 2, hvor man kan se at det var nogle noget mindre hold end før 1915:

Fagprøve II indføres
OM nr. 55 af 18.08.1917 gav meddelelse om, at fagprøverne efter 1917 blev delt i Fagprøve I og Fagprøve II, hvor de, der gik op til denne nye fagprøve II blev eksamineret i ni fag, hvorfor karaktererne 67-72 udløste karakteren "Bestået med udmærkelse". Grænserne blev udregnet med skelen til den første fagprøves grænser:

(9 karakterer á 8 points) / (Første fagprøves 14 karakterer á 8 point i alt) × 105 (minimumspoints der giver udmærkelse i første fagprøve) = 67,5 points, som således det mindste antal points, der giver karakteren "Bestået med udmærkelse" i Fagprøve II). Man måtte foretage en afrunding, så man fik udmærkelse ved et pointsantal på 67, hvilket Bent Møller (som fik JMs mindemedalje ved fagprøve I i 1959) også fik ved Fagprøve II! Maximum var 9 × 8 = 72 points.

Fagprøve II nævnes her, da man kunne spørge, om et resultat med udmærkelse udløste en mindemedalje, men det gjorde den ikke. "Komitéen for tilvejebringelse af en marmorbuste af postmester Joseph Michaelsen" besluttede nemlig, at det kun var efter afholdelsen af Fagprøve I, at medaljen blev uddelt.
    Poul Fischer, som i Fagprøve I i 1968 fik 105 point og udmærkelse fik i Fagpr. II i 1973 69 points og dermed også udmærkelse, oplyser: "I 1973 var "præmien" for udmærkelse til 2. del et eksemplar af bind 1 og 2 af Dagligliv i Danmark. Mit eksemplar var i øvrigt underskrevet af daværende afdelingschef B.M. Andersen". (Bength Martin Andersen, f. 28.10.1918 - † 15.01.1986).

Inden Fagprøve II fandt sted første gang, havde der, mellem Dansk Postforening og ministeriet, været en diskussion om overgangsbestemmelser og avancementsmulighederne for postfolk med og uden Fagprøve II, men det er uden for dette skrifts område, så her nøjes vi med at vise resultatet fra den første fagprøve II, der fandt sted i maj 1918:

OM Nr. 72/1918 II,
"3. I Forbindelse med Off. Medd. Nr. 70/1916 II Pkt. 3 og 55/1917 II Pkt. 2 meddeles det herved, at ... Skriftlig Fagprøve for Embedsklasserne 2. Del vil blive afholdt: 17. Maj 1918" og "Mundtlig Fagprøve for Embedsklasserne 2. Del: 23.-24. Maj 1918."

Spareudvalget af 1921
Kort tid herefter fandt postvæsenet, at man burde spare her og der og det gik bl.a. ud over elever, der endnu ikke havde nået at få fagprøve. Det er oplagt, at den efterfølgende sparerunde skulle gribe forstyrrende ind i fagprøvernes afvikling.

"Udvalget angaaende Besparelser i Postvæsenets Drift"
blev nedsat 21.02.1921 af postvæsenet med godkendelse af rigsdagen. Dens virke resulterede bl.a. i, at 49 postelever ud af de 69, der var blevet antaget som elever pr. 01.09.1920 (jf. OM45/1920), fik deres opsigelse, jf. OM13/1921: "Under Henvisning til Betænkning fra Udvalget angaaende Besparelser i Postvæsenets Drift Side 64 meddeles det herved, at nedennævnte Postelever efter Opsigelse er udtraadt af Postvæsenet med Udgangen af Marts Maaned d. A." Herefter fulgte navnene på de berørte 49 postelever. Der var yderligere to elever, der skulle have fået en opsigelse, men de valgte selv af søge afsked - men blev - som det fremgår senere - genantaget.
    Af de resterende 13 personer fortsatte de fem på normal vis, hvorimod resten, otte elever, alle hurtigt forlod postvæsenet inden de avancerede. Postvæsenet må have indset det ufordelagtige i at bryde kontinuiteten med antagelse af elever, idet alle opsagte elever fik senere tilbud om at blive genoptaget, og de, der gerne ville tilbage, var kun ude af postvæsenet i perioden 01.04.1921-31.10.1922.

Trængslernes tid var bestemt ikke forbi, men der kom en lille solstråle, der skinnede på postbudpersonalet i 1921:

"Sølvsnorenes" adgang til at blive optaget i "guldsnorenes" rækker!
I 1921 blev der åbnet for adgangen for postbudpersonalet til at overgå til elevuddannelse og at avancere på lige fod med postassistenterne.

OM28/1921, s. 119: "II. Særlige Bestemmelser.
1. Under Henvisning til de i Serie A Nr. 10/1921 (til Postvæsenets Organisation Side 227) og Tillæg til Vejledning for Postbudpersonalet Nr. 4 optagne Tilføjelser vedrørende Adgang for Postbude, der har bestaaet Fagprøve for Postbudpersonalet, til under visse Betingelser at underkaste sig en Adgangsprøve for senere Deltagelse i Kursus og Fagprøve for Postelever, henledes Opmærksomheden paa, at der som Følge af, at der i længere Tid ikke vil blive antaget Elever, ikke efter den i Foraaret 1923 afholdte Fagprøve kan ventes afholdt Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1. Del i de nærmeste Aar, og at Personer, der ønsker at underkaste sig omhandlede Adgangsprøve, derfor maa indgive Ansøgning herom til Prøven, der afholdes i indeværende Efteraar.
(I. 6495.)"

Men der var dog nogle helt klare konsekvenser af besparelsen. Nu fik man kun een chance:

OM19/1922:
"II. Særlige Bestemmelser.
1. Bestemmelsen i Postvæsenets Organisation, Bilag 24 § 8, hvorefter den, som ikke bestaar en af Postvæsenets Fagprøver, kan underkaste sig en ny Fagprøve, vil blive ændret saaledes, at Elever ikke altid kan indstille sig 2 Gange til Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1ste Del, men at det i hvert enkelt Tilfælde vil blive afgjort, om den Elev, der ikke har bestaaet Fagprøven, kan faa Tilladelse til at forblive i Posttjenesten og indstille sig paany til Prøven.
    Da den Fagprøve for Postvæsenets Embedsklasser 1ste Del, der skal afholdes i Foraaret 1923, paa Grund af Personaleindskrænkningerne foreløbig vil blive den sidste, maa de nuværende Elever udtrykkelig gøres opmærksom paa, at de Elever, der ikke bestaar denne Fagprøve, ikke kan faa Tilladelse til at forblive i Postvæsenet, men vil blive afskediget.
    Rettelse til Postvæsenets Organisation vil senere fremkomme. (1. 3944.)"

37 eksaminander indstillede sig i 1923, og 34 opnåede karakteren "Bestaaet", jf. Tabel 2.

De afskedigede elever fik i 1922 tilbud om at blive antaget igen
Allerede i 1922 havde man, af hensyn til kontinuiteten i postvæsenet, fortrudt, at man havde afskediget de mange elever i 1921 og gav dem et tilbud om at komme tilbage til postvæsenet. OM47/1922, s. 160: "Efter at der er truffet Bestemmelse om Genantagelse af de ifølge Postspareudvalgets Betænkning afskedigede Postelever af Hensyn til deres Uddannelse, er nedennævnte fra 1. d. M. (01.11.1922) antaget som Postelever:".... - Der var 31 af de 49 oprindeligt afskedigede, der tog imod tilbuddet om at blive genantaget - og da var fagprøve I for 1922 blevet afviklet nogle måneder tidligere (jf. OM10/1922). De genantagne havde som nævnt da været ude af postvæsenet i perioden 01.04.1921-31.10.1922.

Disse uregelmæssigheder gjorde, at kurserne for eleverne ikke blev afholdt helt som man plejede, hvorfor der ikke var fagprøve I-eksamen i årene 1924, 1926 og 1928.

Sammenslutningen af Post- og Telegrafvæsenet 01.06.1927
betød yderligere uregelmæssigheder i fagprøverne, men nu kun i forhold til at give unge telegraffolk, der ønskede at avanceret i det nye P&T, mulighed for at aflægge postfagprøve, så de fremover fik lige vilkår med de unge postelever.
    I telegrafvæsenet havde man også fagprøver, men ikke efter de samme regler, som postvæsenet havde, bl.a. havde man i telegrafvæsenet ikke karakteren "Bestaaet med udmærkelse" og således heller ikke den tilhørende anciennitetsforhøjelse på 24 point, som postelever med denne karakter fik.

Postfagprøven for telegraffolk
Ministeriet for Offentlige Arbejder - Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet - henvendte sig derfor til Dansk Postforening:

Fællesudvalget for DANSK POSTFORENING og DANSK TELEGRAFFORENING svarede ministeriet den 25. August 1927 og kom bl.a. ind på, at:

På et forhandlingsmøde i Generaldirektoratet, onsdag, den 7. september 1927, drøftede man indgående de fem punkter (Se Dansk Postblad nr. 18/1927), og med hensyn til punkt 1: "Tildeling af 24 anciennitetspoint for de eksaminander der opnåede karakteren "Bestaaet med Udmærkelse"" blev behandlet til bunds. Kontorchef W. Larsen: "Den Mand, der har faaet 24 Points tillagt, har dette som et velfortjent Rettighed - kan derfor ikke fratages ham - men Reglen har for Tiden ikke stor Virkning, da kun 3 i Postvæsenets 9. Lønningsklasse har Udmærkelse".

Generaldirektør Mondrup: "Vi kan ikke tage 24 Point fra Folk, der har dem. Vi kan heller ikke lade Bestemmelsen bortfalde. Ved Telegrafvæsenet er der iøvrigt ingen, der har opnaaet saa mange Points, at det vil svare til Udmærkelse".

Efter yderligere drøftelser, bl.a. på et møde den 07.08.1927, blev reglerne vedtaget efter ministeriets skrivelse af 31.08.1927 til Dansk Postforening og Dansk Telegrafforening i Forbund:

Sammenslutningen af Post- og Telegrafvæsenet
pr. 01.06.1927 betød en "tilgang" af telegrafelever, der skulle oplæres i postfag og som derfor fik tilbudt at komme op til postfagprøve I. Man havde i telegrafvæsenet også fagprøver, men skulle telegraffolk integreres og avancere i postvæsenet, måtte de tilegne sig en del postrelateret stof. Der var dog ikke behov for en "fuld" postfagprøve I, da telegraffolkene allerede ved telegraffagprøverne havde tilegnet sig en del af det stof, som fagprøve I omhandlede.

Ved fagprøve I for telegraffolk blev der eksamineret i 8 fag (8 karakterer á 8 points) / (Første fagprøves 14 karakterer á 8 point i alt) × 105 (minimumspoints der giver udmærkelse i første fagprøve) = 60 points, som således var det mindste antal points, der gav karakteren "Bestået med udmærkelse"). Maximum var 8 × 8 = 64 points.

Den første fagprøve for telegraffolk fandt sted i 1929, hvor den førstnævnte fik karakteren "Bestået med udmærkelse":

I de efterfølgende år med fagprøverne I og II skete der (så vidt vides) ingen ændringer i måden at give karakter på, og stoffet, som postfolkene blev eksamineret i, formodes at have fulgt med tiden. Anden Verdenskrig satte nogle dybe spor i postvæsenet, men uddannelsen af elever fortsatte og der kan ikke ses uregelmæssigheder i perioden 1940-1945. Den sidste fagprøve med de fra 01.01.1915 gældende regler fandt sted i 1974 og her bestod samtlige 82 eksaminander - de to fremhævede med udmærkelse:

Nye fagprøveregler fra 1972
Af "Noter til Reglement I" ("Organisations- og Personelforhold") udsendt i 1974 fremgår det, at Fagprøve I blev helt ændret i forhold til tidligere.

Af noterne fremgår det:
"Et i 1969 nedsat udvalg med repræsentanter for generaldirektoratet, distriktsmyndighederne, driften og Dansk Post- og Telegrafforening fik bl. a. til opgave at foretage en gennemgang af den hidtidige uddannelsesordning i forbindelse med fagprøvens 1. og 2. del, og at foretage en vurdering af, i hvilket omfang der måtte findes behov for en ajourføring eller ændring af de nævnte uddannelsesordninger under hensyn til den skete udvikling, herunder de aftalte nye arbejdsfordelingsregler.
    Udvalget har foreløbig afgivet 2 delbetænkninger indeholdende detaljeret forslag til en ændret uddannelsesordning for elever samt resultatet af udvalgets foreløbige overvejelser vedrørende uddannelsen for personale af assistentlinjen efter fagprøve 1.
    I overensstemmelse med de af udvalget fremsatte forslag er elevuddannelsen med virkning for elever, der er antaget 1. august 1972 eller senere, baseret på en uddannelsesramme af 5 perioder fordelt med 3 centrale kurser ved post- og telegrafskolen og 2 praktikperioder. Ved anvendelse af nye undervisningsformer og hjælpemidler er uddannelsen i videst muligt omfang gjort elevaktiverende, motiverende og afvekslende.
    I forhold til tidligere indeholder den nye uddannelsesordning bl. a. følgende ændringer: Der er mellem de 2 praktikperioder ved postkontorerne indlagt et centralt kursus (Kursus 2), der har til formål dels at opfølge uddannelsen i det første uddannelsesår, dels at introducere eleverne til den videre uddannelse i 2. praktikperiode.
    Elevuddannelsen ved postkontorerne forestås af dertil udpegede tjenestemænd, som modtager fornøden supplerende uddannelse og vejledning. Både den praktiske og den teoretiske uddannelse ved postkontorerne gennemføres efter et centralt udarbejdet program med kraftigere styring end tidligere fra post- og telegrafskolen, hvorfra en repræsentant med mellemrum aflægger besøg på uddannelseskontorerne, ligesom der også på anden måde er tilstræbt en nærmere kontakt mellem post- og telegrafskolen og uddannelseslederne og postkontorerne.
    Til kontrol med uddannelsens gennemførelse udfyldes for hver elev ugeoversigter, der angiver, hvorledes ugen er anvendt. Ugeoversigterne indsendes kvartalsvis til post- og telegrafskolen samt til vedkommende distriktsmyndighed. Der er gennemført en omlægning af de skriftlige opgaver i praktikperioderne, og vidnesbyrd i den hidtidige form, der var baseret på anvendelse af karakterer, er erstattet af skriftlige udtalelser i skemaform.
    Sproguddannelsen ved uddannelseskontorerne er tilrettelagt som en programmeret undervisning baseret på selvstudium og med anvendelse af en kassettebåndoptager med tilhørende kassettebånd samt teksthæfter. Samtidig er sprogundervisningen på post- og telegrafskolen omlagt i forbindelse med indretning af et sproglaboratorium. Sprogfagene, fransk, tysk og engelsk, indgår ikke i fagprøven, men uddannelsen afsluttes med en særlig slutprøve, som tjener til at kontrollere, dels om målsætningen for uddannelsen er opfyldt, dels om undervisningsmaterialer og -metoder er fyldestgørende. Resultatet af prøven meddeles eleven bl. a. som vejledning med hensyn til eventuel videreuddannelse i sprog.
    I kursus 3 for elever er som en nydannelse indlagt en række orienteringsfag, der har til formål at dække behovet for viden i årene, indtil uddannelsen suppleres med fagprøve 2.
    Fagprøve 1 aflægges delvis i forbindelse med kursus 2, idet der i umiddelbar tilknytning til dette kursus aflægges skriftlig prøve i postbefordring (tidligere benævnt postgeografi).
    Den tidligere brugbarhedskarakter, der blev givet af fagprøvekommissionen, samt minimumskaraktererne i visse fag er afskaffet. Fremtidig baseres karakteren i det enkelte fag ved fagprøven på et gennemsnit af en kursuskarakter, og karaktererne ved den skriftlige og/eller mundtlige prøve. Kursuskarakteren skal udtrykke lærerens helhedsvurdering (bedømmelse) af elevens standpunkt ved afslutningen af kursus.

Hovedkarakteren "Bestået med udmærkelse" er ligeledes afskaffet, således at der fremtidig kun skelnes mellem "Bestået" og "Ikke bestået".

Bedømmelsen ved fagprøven baseres på 13-skalaen, der er et finere måleinstrument end 8-skalaen og tillige fastlægger normer for eksamensadfærd. Overgangen til 13-skalaen forudsætter, at der for hvert fag opstilles en målbeskrivelse med tilhørende lektionsmålbeskrivelser, som såvel lærer og censor som eksaminanden må have kendskab til.
    I forbindelse med den gennemførte ændrede bedømmelse ved fagprøve 1, der forudsætter en fagprøvekarakter på mindst 6,00 i de faglige fag, er der åbnet mulighed for at komme op til en ny fagprøve i det eller de fag, der ikke er bestået, medens en elev, som ikke bestod fagprøven, tidligere måtte indstille sig til en ny fagprøve omfattende samtlige fag.
    I betænkning I fra det nedsatte udvalg vedrørende embedsklassernes uddannelse er som resultat af udvalgets foreløbige overvejelser vedrørende uddannelsen efter fagprøve 1 anført, at denne uddannelse opdeles i 2 afsnit, således at der bliver tale om både en fagprøve 2 og en fagprøve 3. Uddannelsen i forbindelse med fagprøve 3 betragtes som en overbygning på fagprøve 2, der skal tage sigte på selvstændig sagsbehandling i generaldirektoratet, ved distriktsmyndighederne m. v. og ved de største driftsenheder.
    På forslag af et i 1966 nedsat udvalg er forstærker- og radiouddannelsen omlagt, og der er i forbindelse hermed bl. a. etableret et Teleteknisk kursus 2, der tager sigte på at bibringe forstærker- og radiouddannet personale den nødvendige viden for varetagelse af opgaver af ledelsesmæssig, administrativ og koordinerende art i administrationskontorer inden for teletjenesten og ved teledriftskontorer."

Her bemærkes, at grundlaget for at uddele Jospeh Michaelsens mindemedalje forsvandt - og i Årbog 1976 for det danske Post- og Telegrafvæsen, side 36 (Å76.036) kunne "nekrologen" over medaljeuddelingen læses:

"Farvel til Joseph Michaelsens Mindemedalje.
Gennem 35 år (Årbøgerne 1941-1975 inkl. TNs a.) har Årbogen sammen med ovenstående tekst afbildet, hvem der var årets topscorer(e) til fagprøvens 1. del. Nu oplyser fagprøvekommissionen, at den har taget til efterretning, at grundlaget for uddeling af Joseph Michaelsens mindemedalje er bortfaldet i forbindelse mad ændring af Fagprøve I, hvorfor sagens akter er overgivet til Dansk Post- og Telegrafmuseum. Sammesteds afleverer Årbogen sine efterhånden godt nedslidte medaljegengivelser!"

Fortsættes....