Historien om Joseph Michaelsen - Kapitel 5

Lønningslov af 1902 - den første Postfagprøve i 1903

Af Toke Nørby - © 2010-2011

Lønningsloven af 1902
Inden vi fortsætter beskrivelsen af Joseph Michaelsens (i det mindste danske) himmelflugt mod berømmelsen, og hvad deraf afstedkom, skal vi beskrive, hvordan lønningsloven af 1902 med dens nye tiltag fik betydning for postassistenterne og deres uddannelse. De, der fik de bedste Fagprøve-resultater (senere Fagprøve I), fik nemlig tildelt Joseph Michaelsens mindemedalje.

Kummerlige lønningsforhold
I slutningen af 1890erne levede postfunktionærerne under særdeles usle kår. Når man læser datidens aviser, der beskriver forholdene, kan man forledes til at omforme postvæsenets slogan "Troe og Agtsom" til "Troe, Træt, Sulten og Agtsom"!
    Derfor tog postassistenterne affære og gjorde oprør over de dårlige forhold. Der var i aviserne endog tale om strejke blandt postassistenterne. I "Forposten" kunne man 04. og 09.10.1898 læse:

"Postbudende er for Tiden forholdsvis godt lønnede, idet de begynde med 800 Kr. og stige til 1600 kr. Værre er det med Expedienterne, af hvem der kræves i alt Fald nogen større Dannelse og Kundskaber. Disse begynde med 900 kr. og stige til 1800, men rent galt er det dog for Fuldmægtige og Assistenter, der gaar og venter paa at blive ansatte som Expedienter, og ofte gaa de og venter i 10 Aar.
    Der gik endog et rygte om, at postvæsenets spidser satte alt ind paa at faa den nye postgaard rejst og lod spørgsmaalet om forbedrede lønnings- og anciennitetsforhold hvile.
    Til Illustration af de ringe Kaar: Et sted gaa en Assistent på 4de Aar uden Løn - kun faar han gratis Logi. Et andet Sted betalte en Assistent 200 kr. i det første Aar for at arbejde 10 Timer om Dagen. 2det Aar ingen Betaling, men heller ingen Løn og nu paa 5te Aar faar han 40 Kr. om Maaneden og en Udsigt til at blive Ekspedient om ca. 4 Aar."

"Forposten" 9. oktober 1898:
"Det nærmeste Maal for en Postassistent er - næst efter en befriende Død - at blive Fuldmægtig. En saadans Indtægt udgjør 60 Kr. Maanedlig. Denne Forpupningstilstand, der afsluttes med Udnævnelsen til Ekspedient kan vare mere eller mindre kortvarig alt efter hvilke Familieforbindelser eller hvad anden Protektion, man har. Dette er aldeles sindssvage Forhold. De Folk, der ofrer en halv Snes Aar paa Fordannelsen for at opnaa Ansættelse, bør lønnes saaledes, at de kan leve. Ingen kan gifte sig og leve nogenlunde standsmæssigt. Mener den vise Poststyrelse maaske, at Ekspedienterne ikke behøver at gifte sig? Skulde de maaske ligesom Præsten i "Kristeligt Dagblad" forsage Kjødets Lyst og "hjælpe sig paa anden Maade?"

"Politiken" 7. januar 1899:
"Assistenterne i Provinsen har det endnu tarveligere. De er ikke ansat af Staten, men tages i privat Tjeneste af Postmestrene, og kun hvis de har en god præliminæreksamen. Det første Aar maa de i Reglen betale lidt for Kost og Logi, det andet Aar faar de en halv Snes Kroner om Maaneden, saa i de næste tre-fire Aar bliver Lønnen 25-40 Kroner, og derefter gaar de paa 50 Kr. om Maaneden, indtil de efter 10-12 Aars Forløb bliver Ekspedienter med en Gage af 75 Kr. om Maaneden."

Billede fra oldline

Postassistenternes fagforening dannes

Politiken 7. Januar 1899:
Strejke i Postvæsenet?
Postassistenterne vil danne Fagforening
Møde i Fredericia i Morgen.

"Det lyder nyt dette med en Fagforening og en eventuel Strejke indenfor en statsinstitution. En Strejke, iværksat ikke af Arbejdere, men af pæne, unge Kontormænd i de røde Huse med det kronede Posthorn som Skilt.
    Som vi tidligere har omtalt, er der i Postetaten en hæftig gærende Misfornøjelse med Lønningsforholdene. Postmændene af 4de Lønningsklasse og da navnlig Ekspedienterne føler sig ilde stillede i økonomisk Henseende og venter bestandig paa at se deres Kaar forbedrede gennem et ændret Lønsystem.
    Men Assistenterne staar forholdsvis endnu tarveligere, i alt Fald Assistenterne ude i Provinserne. De er jo ikke ansatte af Staten, men tages i privat Tjeneste af Postmestrene. De antages i Reglen kun, naar de har en god Præliminæreksamen, og er da en 16-17 Aar, naar de træder ind over Posthusets Tærskel. Det første Aar maa de i Reglen betale lidt for Kost og Logi, det andet Aar faar de en halv Snes Kroner om Maaneden, saa i de næste tre-fire Aar bliver Lønnen 25-40 Kr., og derefter gaar de paa 50 Kr.- om Maaneden, indtil de efter 10-12 Aars Forløb bliver Postekspedienter med en Gage paa 75 Kr. om Maaneden.
    Det maa indrømmes, at disse Lønforhold er uendelig tarvelige, og man forstaar ikke, at unge Mennesker gider at gaa den Vej, eller at Forældre raader deres Sønner dertil - udover de sjældne Tilfælde, hvor Forældrene erkender, at Sønnen ikke duer til at skabe sig et bedre Levebrød. Iøvrigt har der også i de sidste Aar været at spore en glædelig Aftagen i Tilgangen af unge Mennesker til Postkontorerne.
    Imidlertid er det rimeligt, at de postassistenter, som nu én Gang sidder i Klemmen og ikke øjner nogen Udvej ti1 at skabe sig en bedre Stilling, gør, hvad de kan for at forbedre deres økonomiske Kaar.
    I Fjord sendte Provins-Postassistenterne en Deputation til Generaldirektøren, som lovede at gøre for dem, hvad han kunde, men Hr. Svendsen har formodentlig Intet kunnet gøre. I alt Fald har Assistenterne forgæves spejdet efter et positivt Udslag af hans gode Vilje.
    Og deres taalmodighed synes nu at være bristet. Nu vil de forsøge selv at tage affære. De vil ikke længere nøjes med at bede, de vil fordre. Og opfylder man ikke deres Fordringer, vil de se at blive enige om at Strejke.
    Foreløbig holder Postassistenterne I Morgen Møde I Fredericia med det formal at faa dannet en Fagforening. De, som har sat sig i Spidsen for denne Bevægelse, føler sig forvissede om, at aller største Parten af de ca. 500 Assistenter om ikke straks saa dog i Løbet af forholdsvis kort Tid vil melde sig ind i Fagforeningen. Og saa er Øjeblikket kommet, hvor de kan fremsætte deres Krav.
    Hvad de forlanger, er, efter hvad der meddeles os, ikke saa grumme store Sager. De ønsker en Begyndelsesgage af 30 Kr. om Maaneden, stigende efter 4-5 Aars Forløb til 60 Kr. Opfyldes ikke denne Fordring, skal en stor Del af Postassistenterne være stærk opsatte paa at erklære Strejke, og de haaber at faa alle deres ligestillede Kolleger med dertil.
    Udsigten til strejke er vel i alle Tilfælde næppe ganske nær forestaaende. Men det vilde være klogt i Tids at søge at hindre den. Bliver det virkelig til Alvor, at alle Postassistenterne nedlægger Arbejdet, vil det føles hele Landet over, idet det vil blive umuligt under en saadan Stejke at besørge Posten tilfredsstillende.
    Nu faar vi se, om Postassistenterne faar Held med deres Bestræbelser.
    Det kommer i første Omgang an paa, om de faar Fagforeningen dannet og dernæst paa, at denne faar forstandige Ledere."


Politiken 9. Januar 1899
"Danske Postassistenters Forening"
Fra Fredericia telegraferes privat til Politiken: Delegerede fra næsten alle Postkontorerne dannede i Dag den ny Forening. Formaalet er ved en Adresse til Regering og Rigsdag - idet man haaber paa Pressens Hjælp - at opnaa Statsansættelse og Lønforbedring for Postassistenterne. Endvidere samling af alle Postfolk til fælles Optræden og Samvirken. Et Medlemsblad besluttedes udgivet. Generaldirektøren blev ved Telegram underrettet om Foreningens Dannelse.

Formand: L. C. Schou, Kjøbenhavn V. - Jacob Andersen, Kjøbenhavn L., Sekretær."

Billede fra Portrætgalleriet - 1904, s. 160     Billede fra Portrætgalleriet - 1904, s. 160
Lauritz Christian Schou og Jacob Nørgaard Kronborg Andersen

Billede fra oldline

Medlemsbladet "Postassistenternes Blad" udkom med nr. 1 i januar 1899, og allerede i dets første nummer bragtes postassistenternes krav: Statsansættelse!

Formålet blev skrevet med fed skrift i "Postassistenternes Blad - Medlemsblad for Danske Postassistenters Forening":

"I. Sagen - Hvorfor har vi dannet en Forening?
... Det har vist sig, at en Henvendelse fra en enkelt eller nogle faa har været uden Resultat, Vi vil nu se, om en Henvendelse fra samtlige privat ansatte vil virke heldigere; vi tvivler ikke derom. - Vi er jo Genstand for en saa mægtig Sympati og Elskværdighed, ogsaa fra vore højeste Foresatte - vi maa kunne opnaa:

Statsansættelse.

II. Hvorledes har vi det?
Der er ikke mindre end fem velklingende Titler, som bæres af privat ansatte Postfunktionærer: Volontører, Assistenter, Fuldmægtige, Reservepostekspedienter og konstituerede Ekspedienter. Naar man har været fuldmægtig paa ét Kontor, kan man imidlertid ofte faa en Plads som Assistent paa et andet Kontor med bedre Lønning eller med kortere Arbejdstid. Nogle Steder forlanges der en Arbejdstid af otte Timer og derunder. Over dette kan der selvfølgelig ikke klages. Men mange andre Steder fordres der meget mere, f. Eks. 12 Timer, hvilket ikke kan forhindres. Det er nemlig ikke sjældent, at man i et Blad ser et Avertissement, som lyder omtrent saaledes: "En Postassistent kan faa Plads, naar gode Anbefalinger, Oplysning om Lønfordring o. s. v. indsendes under Mrkt. . . . til dette Blads Ekspedition." Følgen heraf vil vel i Reglen være en hel Del Ansøgninger og Antagelsen af - den, som stiller mindst Lønfordring. Man kan formodentlig ikke under de nuværende Forhold bebrejde en Postmester, at han skaffer sig personale paa denne Maade. Kontorholdet er saa vist ikke imponerende - og naar man kan faa en dygtig Mand til 30 Kr. om Maaneden, hvem vil saa give 40 Kr.? - Sikkert ingen af os, om vi var i vedkommende Postmesters Stilling. Men er der ikke noget ganske umaadelig forkert i, at en Postmester averterer efter Undergivne? - fæster en Mand til at udfylde en underordnet Stilling - en Mand, som fra denne Stilling skal avancere til en Gang ogsaa at blive Postmester? -
    Der er Postmestre, som er tvungne til at forlange 12 Timers Arbejde af en Mand. hvorledes skal vi faa vor Tjenestetid reguleret? Svar: Ved

Statsansættelse.

Staten vil næppe fordre mere end otte Timers Arbejde af os. Hvorledes skal vi undgaa at maatte avertere i Avisen efter "Plads" - undgaa at "reflektere" paa Avertissementer fra vore Overordnede? Staten vil ikke avertere efter os - den behøver ikke at tage den billigste Arbejdskraft, men kan give faste Lønninger. Derfor er Svaret: Ved

Statsansættelse.

III. Hvad kan vi fordre?
Statsansættelse! Vi arbejder paa Statens Kontorer. Vi uddannes til Statens Embeder, og Staten tjener Penge ved vort Arbejde. Vi er afskaarne fra at lade os "fæste" af andre Myndigheder eller Institutioner, fordi vor Uddannelse er speciel. Og der er slet ikke noget principielt til Hinder for at vi kan statsansættes.
    ...
Kontinuation er Principet i Postetatens Lønningsforhold; dette Princip kan vi forlange gennemført ved:

Statsansættelse.

IV. Hvad kan vi vente?
Generaldirektøren vil forelægge et Forslag til en ny Lønningslov, i Følge hvilken i hvert Fald en Del Assistenter ansættes. Hvor mange véd vi ikke. Hvornaar véd vi ikke. Vi kan endvidere vente, at flere Folketingsmænd vil fremkomme med Ændringsforslag til Finansloven, og at de maaske faa bedre Held end Hr. Harald Jensen. Hvis dette sidste skulde ske, vilde vor foreløbige Stilling blive forbedret; men en tilfredsstillende Lønningslov vil selvfølgelig være den bedste Maade. Og vi haaber, at den kommer, inden en Mand med stor Indflydelse i Rigsdagen fremlægger et Forslag, som er saa realisabelt og stillet paa en saadan Maade, at Folketinget kan vedtage det: For saa vil det nemlig gøre det, Flere Folketingsmænd. har udtalt, at et saadant Forslag med stor Majoritet vilde blive vedtaget, selv om Regeringen havde nægtet det sin Indstilling. Derfor haaber vi, at Lovgivningsmagtens Velvilie mod os ikke paa denne Maade skal hjælpe os til:

Statsansættelse.

L. C. Schou.
(Formand for Danske Postassistenters Forening)

oldline

Forslag til lønningslov for postvæsenet
Postassistenternes relevante nødråb vandt selvfølgelig sympati ikke alene i befolkningen, men også i folketinget og resultatet udeblev ikke. Et forslag til ny lønningslov blev fremlagt i Folketinget den 13.11.1900 af minister for offentlige arbejder Christian Frederik Adrian Juul lensbaron af Rysensteen. Forslaget blev, foruden i de normale kilder, bragt i et ekstranummer af Dansk Postblad 14.11.1900.

Forslaget blev, efter en længere diskussion, vedtaget af folketinget og trådte i kraft 01.09.1902 (jf. OM20/1902) og Dansk Postblad bragte selvfølgelig den endelige udgave af lønningsloven (i nr. 6/juni 1902), men bragte også diskussioner om de forskellige paragraffer, hvor ikke mindst § 8 kom under grundig behandling. Det var nemlig en af de paragraffer, som fik betydning for ansættelsen af de nye postfolk.

Jacob Andersen
Et af de navne, man hele tiden støder på i forbindelse med arbejdet for postassistenternes ve og vel, men som også havde en stor finger med i spillet om § 8 i den nye lønningslov: Jacob Nørgaard Kronborg Andersen (se DDPE). Han var redaktør af Dansk Postblad, og en af Dansk Postforenings utrættelige og uforfærdede førere. Ikke bange for noget som helst og hans energi ved de efterfølgende kurser for postassistenterne fortjener stor anerkendelse. Som vi har set, var han også en usædvanlig varm støtte til Joseph Michaelsen.

Den omtalte § 8 indeholdt som noget helt ny i lønningslovene en fagprøve, som postfolk skulle bestå for at kunne avancere:

"De til 5te Lønningsklasse henhørende Assistenter og Fuldmægtige, hvis Antal indtil videre udgør 200, ansættes efter at have bestaaet en Fagprøve, for hvilken de nærmere Bestemmelser fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder, og til hvilken de privat antagne Postfunktionærer, der herefter kun kunne antages med Generaldirektørens Samtykke, kunne indstille sig efter 3 Aars Tjeneste ved et Postkontor eller en Postekspedition. Dog kunne Assistenter og Fuldmægtige, der ved Fagprøvens Indførelse have gjort mindst 5 Aars Tjeneste i Postvæsenet, ansættes uden forudgaaet Fagprøve. Begyndelseslønningen er 600 Kr., der 2 Aar efter Fagprøvens Bestaaen stiger til 800 Kr. og 5 Aar efter dens Bestaaen til 1,000 Kr. For de Funktionærers Vedkommende, der erholde Statsansættelse uden forudgaaende Fagprøve, fastsættes Lønningen til 600 Kr., for saa vidt paagældende har gjort under 5 Aars Tjeneste. og til 800 Kr, for saa vidt Tjenestetiden er mindst 5 Aar, men under 8 Aar, og til 1,000 Kr., for saa vidt Tjenestetiden er 8 Aar eller derover.
    I det første Aar efter nærværende Lovs Ikrafttræden kan Statsansættelse meddeles Assistenter og Fuldmægtige uden forudgaaet Fagprøve, selv om vedkommende har under 5 Aars Tjeneste i Postvæsenet."

Billede fra oldline

Fagprøvebestemmelserne blev bragt i Dansk Postblad nr. 9B af 5. Maj 1903:

Bestemmelser
for den i Henhold til Lønningslov for Postvæsenet af 23de Maj 1902 § 8. for de til Postvæsenets 5te Lønningsklasse henhørende Assistenter og Fuldmægtige befalede Fagprøve.

I Henhold til den i § 8 i Lønningslov for Postvæsenet af 23de Maj 1892 givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser for ovennævnte Fagprøve.

Afsnit I.
l. Til at foretage det fornødne til Afholdelsen af Fagprøven nedsættes der en Kommission, bestaaende af 4 Medlemmer) deriblandt en Formand.
    Ved Afstemning mellem Kommissionens Medlemmer gør Formandens Stemme i Tilfælde af Stemmelighed Udslaget.
    Chefen for det Kontor i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet, under hvis Ressort de personelle Sager Vedrørende Postvæsenets 5 øverste Lønningsklasser henhøre, er Formand i Kommissionen.
    Af de øvrige 3 Medlemmer, der beskikkes af Generaldirektøren for Post- og Befordringsvæsenet for 3 Aar ad Gangen, skal 1 ligeledes være Embedsmand i Generaldirektoratet, 1 være Embedsmand i Postvæsenets 1. Lønningsklasse og 1 være Embedsmand i 2det Revisionsdepartements Postrevisionsafdeling. Valget af denne sidste sker efter Samraad med Chefen for Revisionsdepartementet.

2. Det fornødne Antal Examinatorer og Censorer samt Suppleanter vælges, ligeledes for 3 Aar ad Gangen, af Generalpostdirektøren efter Indstilling af Kommissionen. Kommissionens Medlemmer kunne fungere som Examinatorer og Censorer.

3. Fagprøven er dels skriftlig, dels mundtlig. Den afholdes som Regel en Gang aarligt og tager sin Begyndelse i Oktober Maaned, men kan iøvrigt afholdes, saa ofte det af Generaldirektoratet anses for nødvendigt. Den afholdes for den skriftlige Dels vedkommende samtidigt i København og i Aarhus (for de i Jylland boende), for den mundtlige Dels Vedkommende kun i København.
    Dog kan Kommissionen lade en Fagprøve, der ikke er den sædvanlige aarlige, i sin Helhed afholde paa et enkelt af disse to Steder.

4. Tidspunktet og Stedet for Fagprøvens Afholdelse bekendtgøres 2 Maaneder forud i de af Generaldirektoratet udsendte
    "Officielle Meddelelser".

5. Uden Kommissionens Tilladelse maa ingen uvedkommende overvære Prøverne.

Afsnit II.
1. Adgang til at indstille sig til Fagprøven have, i Henhold til Postvæsenets Lønningslov af 23. Maj 1902 § 8, de ved et Postkontor eller en Postexpedition privat antagne Elever, Assistenter eller Fuldmægtige efter 3 Aars Tjeneste ved et Kontor eller en Expedition.

2. Ved Beregning af den forannævnte Tjenestetid fradrages den Tid, Vedkommendes Virksomhed ved et Postkontor eller en Postexpedition har været afbrudt ved Tjenesteledighed, Sygdom, Orlov, Militærtjeneste m. m. ud over 90 Dage.

3. For at kunne indstille sig til Fagprøven maa Vedkommende ikke være under 19 og ikke over 25 Aar gammel.
    Under særlige Omstændigheder kan der af Generaldirektoratet indrømmes Afvigelse herfra.

4. De, der maatte ønske at indstille sig til Prøven, indgive senest 6 Uger før dennes Afholdelse til Generaldirektoratet en skriftlig Begæring derom, hvortil Blanketter kunne faas udleverede gennem et Postkontor eller en Postexpedition, og som skal indeholde Oplysning om

  1. a. Vedkommendes fulde Navn og Bopæl.
  2. b. Vedkommendes Fødested (eventuelt Oplysning, om Indfødsret haves) samt Fødsels-Aar og Dag
  3. c. Ved hvilke Postkontorer eller Postexpeditioner Vedkommende har gjort Tjeneste, samt Tjenestetiden paa hvert Sted (med Angivelser af Afbrydelser og Grunden til disse).

Begæringen bilægges derhos med de vedkommende Posthusbestyreres Udtalelser om Ansøgerens Duelighed og Brugbarhed for Posttjenesten.

5. Samtidigt med forannævnte Begæring indsendes portofrit som Indskrivningsgebyr et Beløb af 20 Kr., der tilbagebetales, for saa vidt det ikke tilstedes Vedkommende at indstille sig til Fagprøven. Dette Gebyr erlægges, hver Gang samme Person indstiller sig til Prøve.

6. Senest 14 Dage før Fagprøven tilstiller Kommissionen den paagældende under Anbefaling en Meddelelse om, hvor vidt der er noget til Hinder for, at han (hun) indstiller sig til Prøven, i benægtende Fald med Oplysning om Tidspunktet for den mundtlige Prøve.
    For saa vidt den paagældende føler sig brøstholden ved Afgørelsen, kan han (hun) senest 8 Dage før den skriftlige Prøve forebringe Sagen for Generaldirektoratet.

7. Der tilstaas dem, der møde til Fagprøven, og som ikke have Bopæl paa det Sted, hvor den afholdes, Godtgørelse for det udlagte Beløb til en 2den Klasses Jærnbanebillet frem og tilbage samt 3 Kr. for hver Dag, de i Anledning af Prøven maa være fraværende fra Hjemmet.

8. Adgang til at indstille sig til Fagprøven have foruden de under 1 anførte Funktionærer de i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet eller i andet Revisionsdepartements Postrevisionsafdeling ansatte Assistenter.

9. De i Generaldirektoratet ansatte Assistenter kunne naar som helst indstille sig til Fagprøven. De i Postrevisionsafdelingen ansatte Assistenter, der ikke opfylde de under 1 anførte Betingelser, skulle have været ansatte sammesteds 1 Aar for at kunne indstille sig til Fagprøven. Assistenterne i Generaldirektoratet eller Revisionen kunne indstille sig til Fagprøven uden Hensyn til deres Alder.

10. Den Begæring, der af de under 8 omhandlede Funktionærer vil være at indsende om at maatte indstille sig til Prøven, skal indeholde Oplysning om:

  1. a. Vedkommendes fulde Navn og Bopæl.
  2. b. Vedkommendes Fødested samt Fødsels-Aar og Dag.
  3. c. Tidspunktet for Ansættelsen som Assistent.

11. Iøvrigt finde de ovenfor under 5 og 6 anførte Bestemmelser ogsaa Anvendelse paa deunder 8 nævnte Funktionærer.

Afsnit III.
Ved Fagprøven skal der godtgøres Kundskaber i følgende Fag:

1. Postvæsen.
a. Postlovgivning, Postvæsenets Historie og Statistik.
Der fordres Kendskab til de Love og Lovbestemmelser, der ligge til Grund for Postvæsenets Virksomhed, og dets Forhold til Publikum, saavel som til de Anordninger og andre administrative Bestemmelser der, ere givne til Udførelse eller til Fortolkning af de paagældende Love.
    Navnlig maa kendes de Afsnit af Finansloven; der vedrøre Postvæsenet, Postloven af 5. April 1888 i dens nugældende Skikkelse og Postanordningerne af 19. og 20. September 1902.
    Endvidere fordres i Hovedtræk Kendskab til Postvæsenets historiske Udvikling samt dets Statistik.

b. Postvæsenets Organisation.
Der fordres Kendskab til Postvæsenets personelle og institutoriske Ordning (de forskellige Bestyrelsesled, de forskellige Klasser af Embedsmænd, Bestillingsmænd og andre Funktionærer i Postvæsenets Tjeneste, disses Forhold til Staten, deres Pligter og Rettigheder, de forskellige Arter af Posthuse, Postvæsenets Forhold til de forskellige Befordringsmidler, Ejendomme og Lokaler, af hvilke det gør Brug etc.).
    Navnlig maa kendes Kasseforordningen af 8. Juli 1840 samt de for Postvæsenet gældende Lønnings-, Kontorholds- og Pensionslove med tilhørende administrative Bestemmelser samt Postvæsenets Kontrakts- og øvrige Forretningsforhold til Stats- og private Baner, Told- og Telegrafvæsenet.

c. Den indenlandske Posttjeneste.
Der fordres Kendskab til de posttekniske Regler for Postens Ekspedition fra Postforsendelsernes Indlevering til Postbesørgelse indtil deres Udlevering til Adressaterne (Forsendelsernes Indlevering, Taksering, Bogføring, Kartering, Dirigering, Efterspørgsel, Fremlysning og Udlevering, Kvitterings Afgivelse, Gebyrberegning etc.).

d. Det internationale Postvæsen.
Der fordres Kendskab til de mellem Danmark og andre Stater afsluttede Post-Konventioner og Overenskomster med tilhørende Udførelsesbestemmelser.
    Navnlig maa kendes Konventionen angaaende Verdenspostforeningen og de øvrige af Danmark tiltraadte almindelige Post-Konventioner og Overenskomster med tilhørende Ekspeditionsreglementer, hvorhos der fordres Færdighed i Benyttelsen af Udenrigsbrevposttaksten og Udenrigspakkeposttaksten.

e. Regnskabsvæsen.
Der fordres Kendskab til de Regnskabsbøger, der skulle føres paa et Postkontor, og til de for deres Førelse og for Regnskabsaflæggelsen i det hele givne Forskrifter.
    I hvert af foranstaaende Fag aflægges mundtlig Prøve. Desuden gives der i disse Fag 3 Opgaver til skriftlig Besvarelse, hvoraf den ene skal angaa Regnskabsvæsen.

2. Fransk.
Eksaminanden skal være i Stand til fra Fransk til Dansk at kunne oversætte:
    dels de forskellige Artikler i Konventionen angaaende Verdenspostforeningen samt de tekniske Udtryk i de til Ekspeditionsreglementerne til denne Konvention. og de øvrige af Danmark tiltraadte almindelige Postkonventioner og Overenskomster hørende Bilag,
    dels Breve eller andre Aktstykker angaaende postale Forhold.
    Den paagældende skal derhos fra Dansk til Fransk kunne oversætte lettere Spørgsmaal og Svar, der kunne forekomme under Ekspeditionen af Publikum paa et Postkontor, og være i Stand til paa Fransk at gengive de hyppigst forekommende Svar og Bemærkninger, der skulle afgives paa de i den internationale Posttjeneste brugelige Forespørgsels- og andre Blanketter.

Prøven er dels mundtlig (ved denne ogsaa Oplæsning paa Fransk), dels skriftlig. Ved den skriftlige Prøve skal Vedkommende godtgøre sin Evne til at kunne oversætte fra Fransk til Dansk samt til at kunne udfylde de ovenfor anførte Blanketter.

3. Tysk.
Eksaminanden skal paa Tysk kunne oplæse og til Dansk oversætte Breve eller andre Aktstykker angaaende postale Forhold og navnlig være bekendt med almindelige tyske posttekniske Benævnelser og Udtryk, hvorhos Vedkommende skal være i Stand til fra Dansk til Tysk at kunne oversætte lettere Spørgsmaal og Svar, der kunne forekomme under Ekspeditionen af Publikum paa et Postkontor.

Prøven er mundtlig.

4. Geografi.
Der fordres Kendskab til:
    for Indlandets Vedkommende: Postkontorernes (Grænsepostkontorernes), Postekspeditionernes og Brevsamlingsstedernes Navne og Beliggenhed efter Postruterne; Jernbane- og Dampskibslinier samt Stationsposter;
    for Udlandets Vedkommende: de vigtigste Postforbindelser med Udlandet, navnlig Nabolandene; (Ruter og Befordringstid).

Prøven er mundtlig.

De forskellige skriftlige Opgaver fastsættes af Generaldirektøren efter Forslag af Kommissionen. Samtidigt bestemmes, hvilke Hjælpemidler det er tilladt at benytte. Ved den skriftlige franske Prøve er Brugen af Ordbog tilladt.

Afsnit IV.
1. Ved Fagprøven gives ialt 14 Specialkarakterer, nemlig

3 Karakterer for de skriftlige Opgaver i de under Afsnit III nævnte Postfag.
5 Karakterer efter mundtlig Overhøring i Postfagene.
1 Karakter for skriftlig Fransk.
1 Karakter for mundtlig Fransk.
1 Karakter for Tysk.
1 Karakter for Geografi.
Endvidere gives
1 Karakter for den sproglige Behandling af de skriftlige Opgaver i Postfagene og
1 Karakter for Orden med samtlige skriftlige Opgaver samt for Brugbarhed for Posttjenesten i Almindelighed efter Hensyntagen til Fagprøvens Resultat i sin Helhed og til Indholdet af de i Afsnit II 4 ommeldte Forholdsattester.

2. Specialkaraktererne have Talværdier fra + 8 til - 8.
Af disse Værdier svarer

+ 8 til den alm. Benævnelse: udmærket godt.
+ 5 til den alm. Benævnelse: meget godt.
+ 2 til den alm. Benævnelse: godt.
- 1 til den alm. Benævnelse: temmelig godt
- 4 til den alm. Benævnelse: maadeligt.
- 8 til den alm. Benævnelse: slet.

I Bedømmelse af hvert Fag deltager foruden Eksaminator 1 Censor og Karakteren bestemmes som Middeltallet af de afgivne Bedømmelser.

3. For at bestaa Fagprøven skal der opnaas en af følgende 2 Hovedkarakterer:
    Bestaaet med Udmærkelse,
    Bestaaet.

Til Hovedkarakteren Bestaaet med Udmærkelse udkræves et samlet Pointantal af 105 og til Hovedkarakteren Bestaaet et samlet Pointantal af 42, samt at den samlede Værdi af Karaktererne i Postfagene ikke er under 24, hvorhos ingen af disse sidste Karakterer maa være under -1.

4. Den der ikke har bestaaet Fagprøven, kan paany fremstille sig til Prøve; dog kan ingen indstille sig mere end i alt 3 Gange, og der maa mindst hengaa ½ Aar efter den sidste Prøve, inden vedkommende paany kan fremstille sig.

5.Den, der har bestaaet Fagprøven, faar et af Kommissionens Formand underskrevet Bevis, der skal indeholde Oplysning saavel om Hovedkarakteren og dennes Talværdi som om de enkelte Specialkarakterer.

6. I Henhold til Lønningsloven for Postvæsenet af 23de Maj 1902 § 8 har de ved et Postkontor eller en Postekspedition privat antagne Assistenter eller Fuldmægtige, der har bestaaet Fagprøven, Adgang til Statsansættelse, og der tillægges dem, efter at have opnaaet saadan Ansættelse, en aarlig Lønning af 600, 800 eller 1,000 Kr., efter som der er forløbet mindre end 2 Aar, fra 2 til 5 Aar eller over 5 Aar efter Fagprøvens Bestaaen."

Billede fra oldline

Den første fagprøve
Det maximalt opnåelige antal points var altså 14 delkarakterer, hver af 8 points, i alt 112 points. Points fra 105-112 blev betegnet som "Bestået med Udmærkelse" og ved points på 42-104 fik man karakteren "Bestået" - og i Dansk Postblad nr. 22 af 17. november 1903 kunne resultatet af den første fagprøve bringes:

"Posteksamen.
Denne Begivenhed, der af nogle imødesaas med Spænding og vel ogsaa med en vis Frygt, af andre med Sindsro, men af alle Postmænd med Interesse, er nu overstaaet, og i det hele godt overstaaet. Det er ofte nok sagt, at der var levnet Eksaminanderne for liden Tid til Forberedelse, idet der fra den Dag, Bestemmelserne om Fordringerne blev publicerede og til Eksamens Afholdelse, kun var ca. 3 Maaneder. Og lige saa ofte er det blevet fremholdt, at man ved denne første Prøve ikke burde forlange for meget, fordi der fra Autoriteternes Side intet var gjort for at tilrettelægge Stoffet. Naar alt imidlertid gik godt skyldes dette først og fremmest den Flid og Grundighed, hvormed Størsteparten af Eksaminanderne havde sat sig ind i de forskellige Fag, dernæst kan sikkert Dansk Postforening, uden at blive beskyldt for Selvros, tilegne sig en Del af Æren, idet dens Instruktionskursus tydeligt kunde ses at have været til megen Nytte og Hjælp, ligesom de ved "Dansk Postblad"s Hjælp fremskaffede Taleøvelser i Fransk og Tysk, Kontrakter, og Foredraget om Postvæsenets Organisation skaffede den flittige Eksaminand smukke Resultater. Men siges maa det ogsaa, at Eksamenskommissionen løste sit ikke lette Hværv paa en anerkendelsesværdig Maade, ligesom Eksaminatorerne gennemgaaende udviste en næsten forbavsende Forstaaelse af deres Opgave og herved lagde et godt og solidt Grundlag for de kommende Eksaminer. Tillige var Censuren meget mild.
    Hele Maskineriet gik med paaskønnelsesværdig Præcision og Ro og sikkert vil mangen nervøs Eksaminand bevare i Erindringen den Elskværdighed, hvormed han retlededes ogsaa udenfor "Torturkamrene".
    Eksamen er, som man vil vide, ikke offentlig, men det tilstodes med megen Liberalitet enhver Postmand, der legitimerede sig som saadan, at overvære alle Prøverne.
    Med Hensyn til Resultaterne i de forskellige Fag skal vi senere nærmere omtale disse, og her indskrænke os til at meddele Hovedresultatet for hver enkelt Eksaminands Vedkommende."

Examensresultater - Postfagprøve 1903.

NavnAB NavnAB
Gade, N. R. E., Kjbhvn.
Krag, Asta J. M., Ørbæk
Petersen, R. J., Ringe
Lynge, V. G. N., N. Alslev
Buchholtz, H. L., Fyenske Jbpkt.
Beckmann, A. M. N. C. K., Lyngby
Jørgensen, Johanne M., Ikast
Jørgensen, H. P., Aarhus
Larsen, C. E., Skive
Hansen, L. P., Kjbhvn.
Carstens, Anna C., Taasinge
Staack, H. H., Trustrup
Nielsen, C. J., Lemvig
Hinke, J. A. B., Slagelse
Christensen, Karen J., Marstal
Pettersen, Sophie S. E., Horsens
Worsøe-Andersen, V., Struer
Jensen, J. L., Corinth
Willemann, G. S., Kjbhvn.
Pedersen, Ejnar, Dragør
Lange, A. V. H., Ullerslev
Ottesen, J. 0., Tommerup
Larsen, H., Kallehave
Jensen, S., Randers
Nikolaisen, J. B., Kjbhvn.
Nielsen, F. R., Skjelskør
Andresen, J. M. B., Kjbhvn.
Petersen, P. C., Koldby
Legardt-Hansen, H. A., Kjbhvn.
Toke, C. S., Kjbhvn.
Poulsen, Henriette A., Kjbhvn
Jensen, Esther, Horsens
Olsen, L. 0. J., Allinge
Jensen, J. R., Nyborg
Schrøder, V. P., Haslev
63½
56½
55
56
51½
51
47½
48
52½
49
48
51
50½
45½
42½
42
42½
49
45
40
46½
45
44½
42½
44
38½
43
42
39
38
41½
31
41
37½
40½
105
99
95
94
91
91
87
85
83
82
82
81
81
81
81
79
78
77
77
76
75
74
74
72
71
70
69
69
69
68
67
64
63
63
62
Mortensen, H. P., Odense
Kædegaard-Møller, L., Aarhus
Hansen, M., Kolding
Würtzen, C. V. C. A. L., Løgstør
Møller, E. 0., Kolding
Hansen, H. N., Rødby
Abel, K. E., Ribe
Larsen, C. A., Aars
Jørgensen, H. J. A., Otterup
Dupont, J., Fredericia
Jensen, 0., Østbirk
Asmussen, M. J. W., Viborg
Jensen, A. 0., Korsør
Langgaard, F., Skjern
Jørgensen, H. E., Horsens
Jensen, K. J., Nykjøbing F.
Knuthsen, E., Tranebjerg
Petersen, H. S. F., Ejby
Lund, A. N. P., Fejø
Gundelach, H. E., Kjbhvn.
Hansen, H. J. A., Terndrup
Christensen, P., Aalborg
Aasberg, C. J. C., Tranekjær
Iversen, K. A., Nakskov
Bay-Olsen, R. V., Vejle
Helsing, C. M., Rønne
Axelsen, M. H., Vejle
Hansen, K. H., Karise
Crone, Karen J., Hedehusene
Olesen, 0., Tølløse
Christoffersen, E., Vejle
Bjelke, A. C. V., Vejen
Eggers-Krag, H. P., Helsinge
Teilmann-Thomsen, Sjæll. Jbpkt.
(6 Eksaminander bestod ikke)
36
35½
39
35½
34½
34½
33½
39½
36
34
30½
32
39
39
34
38
42
33
38
30
29½
41
31
36
32½
29
41½
32
31
40½
38½
30
29
25
62
62
61
61
61
61
61
60
60
60
59
58
57
57
57
56
55
55
54
54
52
51
51
50
50
49
48
48
47
46
46
43
42
42
A: Antal Points i Postfagene. B: Samlet antal Points.

De to fremhævede personer udmærker sig ved henholdsvis følgende: Niels Rudolph Emilius Gade (DDPE) var således den første, der fik 105 point - og dermed karakteren "Bestaaet med udmærkelse", og fik, som det fremgår senere af historien, tildelt "Joseph Michaelsens mindemedalje" (med tilbagevirkende kraft, da den først var blevet sat i produktion i 1907).

Ejnar Pedersen (DDPE), der også er fremhævet, tog, som nævnt i OM23/13.06.1907, navneforandring til Ejnar Pedersen Kannik, og kom senere, som vi skal se, til at spille en stor rolle i hele historien om Joseph Michaelsen og hans "faderskab" til Verdenspostforeningen.

"Eksamenskommissionen bestod af: Overpostmester Kiørboe, Kontorchef Lage (Formand), Kontorchef Munck og Kontorchef Malling. Som Sekretær fungerede Assistent i Generalpostdirektoratet Cand. polit. Nielsen.
    Idet vi nedenfor nævner Eksaminatorer, Censorer og Suppleanter (Suppleanterne skulde i paakommende Tilfælde afløse saavel Eksaminator som Censor) sker dette for hvert Fags Vedkommende i denne Rækkefølge: Eksaminator, Censor, Suppleant.

Postlovgivning og Statistik: Fuldmægtig Ellbrecht, Kontorchef Munck, Postmester, Ltn. Larsen, L.
Postvæsenets Organisation: Overpostkontrolør Lobedanz, Overpostmester Kiørboe, Postkontrolør Bergmann.
Indenrigsk Posttjeneste: Postmester Hollnagel Jensen. Postmester Hertz. Postkontrolør, Ltn. Nielsen, V.
International Posttjeneste: Overpostkontrolør Wittendorff. Departementschef Jerichau-Christensen. Postmester Finsen.
Regnskabsvæsen: Kontorchef Jørgensen. Postmester Reinath. Ass. i Postrev. Mondrup.
Geografi: Postmester Aarup. Kontorchef Malling. Fuldm. hos Overpostm: Hansen.
Fransk: Postekspedient Branner. Kontorchef Arlaud. Ass. Cand. polit. Nielsen.
Tysk: Ass. i Postrev. Ltn. Lüchou. Kontorchef Lage. Postmester, Marineløjtn. Greve Tramp."

Dansk Postforening havde åbenbart gjort et godt forarbejde for sine medlemmer, idet der sluttelig blev bragt:

"En Tak.
Undertegnede Repræsentanter for de private Assistenter sender hermed "Dansk Postforening" vor hjerteligste Tak for den fortræffelige Vejledning, der gennem de i August Maaned afholdte Instruktionskursus og gennem de oplysende Artikler i "Dansk Postblad", er blevet os til Del.
    Ligeledes beder vi Foreningen bringe d'Hrr. Instruktører og Foredragsholdere vor hjerteligste Tak for Deres store og opofrende Arbejde i denne Sag.

    Willmann (Kbhvn.) - Nicolaisen (Kbhvn.) - Kjædegaard Møller (Aarhus)."

Billede fra oldline

Den "aarlige posteksamen" - der var et resultat af mange års utilfredshed med lønforholdene og forbavsende dårlige avancementsmuligheder - var kommet for at blive!

Billede fra oldline

Fortsættes....

Kapitel 6
Malurt i Joseph Michaelsens hæder
Kapitel 7
Fagprøven ændres
Kapitel 8
Modtagere af Joseph Michaelsens Medalje
Kapitel 9
Epilog. Joseph Michaelsen død og deroute
Forord
Historien om Joseph Michaelsen
Kapitel 1
Joseph Michaelsens liv indtil år 1900
Kapitel 2
De første af mange anerkendelser
Kapitel 3
Indsamling til marmorbuste
Kapitel 4
Buster og medaljer
Kapitel 5
Baggrunden for uddeling af medaljen
Om transitportoen
Joseph Michaelsens pjece fra 1859
Suum Quique
Kanniks pjece

Siden ændret: 18.02.2011.

Billede fra oldline