Inden vi fortsætter beskrivelsen af Joseph Michaelsens (i det mindste danske) himmelflugt mod berømmelsen, og hvad deraf afstedkom, skal vi beskrive, hvordan lønningsloven af 1902 med dens nye tiltag fik betydning for postassistenterne og deres uddannelse. De, der fik de bedste Fagprøve-resultater (senere Fagprøve I), fik nemlig tildelt Joseph Michaelsens mindemedalje.
Kummerlige lønningsforhold
I slutningen af 1890erne levede postfunktionærerne under særdeles usle kår. Når man læser datidens aviser, der beskriver forholdene, kan man forledes til at omforme postvæsenets slogan "Troe og Agtsom" til "Troe, Træt, Sulten og Agtsom"!
Derfor tog postassistenterne affære og gjorde oprør over de dårlige forhold. Der var i aviserne endog tale om strejke blandt postassistenterne. I "Forposten" kunne man 04. og 09.10.1898 læse:
"Postbudende er for Tiden forholdsvis godt lønnede, idet de begynde med 800 Kr. og stige til 1600 kr. Værre er det med Expedienterne, af hvem der kræves i alt Fald nogen større Dannelse og Kundskaber. Disse begynde med 900 kr. og stige til 1800, men rent galt er det dog for Fuldmægtige og Assistenter, der gaar og venter paa at blive ansatte som Expedienter, og ofte gaa de og venter i 10 Aar.
Der gik endog et rygte om, at postvæsenets spidser satte alt ind paa at faa den nye postgaard rejst og lod spørgsmaalet om forbedrede lønnings- og anciennitetsforhold hvile.
Til Illustration af de ringe Kaar: Et sted gaa en Assistent på 4de Aar uden Løn - kun faar han gratis Logi. Et andet Sted betalte en Assistent 200 kr. i det første Aar for at arbejde 10 Timer om Dagen. 2det Aar ingen Betaling, men heller ingen Løn og nu paa 5te Aar faar han 40 Kr. om Maaneden og en Udsigt til at blive Ekspedient om ca. 4 Aar."
"Forposten" 9. oktober 1898:
"Det nærmeste Maal for en Postassistent er - næst efter en befriende Død - at blive Fuldmægtig. En saadans Indtægt udgjør 60 Kr. Maanedlig. Denne Forpupningstilstand, der afsluttes med Udnævnelsen til Ekspedient kan vare mere eller mindre kortvarig alt efter hvilke Familieforbindelser eller hvad anden Protektion, man har. Dette er aldeles sindssvage Forhold. De Folk, der ofrer en halv Snes Aar paa Fordannelsen for at opnaa Ansættelse, bør lønnes saaledes, at de kan leve. Ingen kan gifte sig og leve nogenlunde standsmæssigt. Mener den vise Poststyrelse maaske, at Ekspedienterne ikke behøver at gifte sig? Skulde de maaske ligesom Præsten i "Kristeligt Dagblad" forsage Kjødets Lyst og "hjælpe sig paa anden Maade?"
"Politiken" 7. januar 1899:
"Assistenterne i Provinsen har det endnu tarveligere. De er ikke ansat af Staten, men tages i privat Tjeneste af Postmestrene, og kun hvis de har en god præliminæreksamen. Det første Aar maa de i Reglen betale lidt for Kost og Logi, det andet Aar faar de en halv Snes Kroner om Maaneden, saa i de næste tre-fire Aar bliver Lønnen 25-40 Kroner, og derefter gaar de paa 50 Kr. om Maaneden, indtil de efter 10-12 Aars Forløb bliver Ekspedienter med en Gage af 75 Kr. om Maaneden."
Postassistenternes fagforening dannes
Politiken 7. Januar 1899:
Strejke i Postvæsenet?
Postassistenterne vil danne Fagforening
Møde i Fredericia i Morgen.
"Det lyder nyt dette med en Fagforening og en eventuel Strejke indenfor en statsinstitution. En Strejke, iværksat ikke af Arbejdere, men af pæne, unge Kontormænd i de røde Huse med det kronede Posthorn som Skilt.
Som vi tidligere har omtalt, er der i Postetaten en hæftig gærende Misfornøjelse med Lønningsforholdene. Postmændene af 4de Lønningsklasse og da navnlig Ekspedienterne føler sig ilde stillede i økonomisk Henseende og venter bestandig paa at se deres Kaar forbedrede gennem et ændret Lønsystem.
Men Assistenterne staar forholdsvis endnu tarveligere, i alt Fald Assistenterne ude i Provinserne. De er jo ikke ansatte af Staten, men tages i privat Tjeneste af Postmestrene. De antages i Reglen kun, naar de har en god Præliminæreksamen, og er da en 16-17 Aar, naar de træder ind over Posthusets Tærskel. Det første Aar maa de i Reglen betale lidt for Kost og Logi, det andet Aar faar de en halv Snes Kroner om Maaneden, saa i de næste tre-fire Aar bliver Lønnen 25-40 Kr., og derefter gaar de paa 50 Kr.- om Maaneden, indtil de efter 10-12 Aars Forløb bliver Postekspedienter med en Gage paa 75 Kr. om Maaneden.
Det maa indrømmes, at disse Lønforhold er uendelig tarvelige, og man forstaar ikke, at unge Mennesker gider at gaa den Vej, eller at Forældre raader deres Sønner dertil - udover de sjældne Tilfælde, hvor Forældrene erkender, at Sønnen ikke duer til at skabe sig et bedre Levebrød. Iøvrigt har der også i de sidste Aar været at spore en glædelig Aftagen i Tilgangen af unge Mennesker til Postkontorerne.
Imidlertid er det rimeligt, at de postassistenter, som nu én Gang sidder i Klemmen og ikke øjner nogen Udvej ti1 at skabe sig en bedre Stilling, gør, hvad de kan for at forbedre deres økonomiske Kaar.
I Fjord sendte Provins-Postassistenterne en Deputation til Generaldirektøren, som lovede at gøre for dem, hvad han kunde, men Hr. Svendsen har formodentlig Intet kunnet gøre. I alt Fald har Assistenterne forgæves spejdet efter et positivt Udslag af hans gode Vilje.
Og deres taalmodighed synes nu at være bristet. Nu vil de forsøge selv at tage affære. De vil ikke længere nøjes med at bede, de vil fordre. Og opfylder man ikke deres Fordringer, vil de se at blive enige om at Strejke.
Foreløbig holder Postassistenterne I Morgen Møde I Fredericia med det formal at faa dannet en Fagforening. De, som har sat sig i Spidsen for denne Bevægelse, føler sig forvissede om, at aller største Parten af de ca. 500 Assistenter om ikke straks saa dog i Løbet af forholdsvis kort Tid vil melde sig ind i Fagforeningen. Og saa er Øjeblikket kommet, hvor de kan fremsætte deres Krav.
Hvad de forlanger, er, efter hvad der meddeles os, ikke saa grumme store Sager. De ønsker en Begyndelsesgage af 30 Kr. om Maaneden, stigende efter 4-5 Aars Forløb til 60 Kr. Opfyldes ikke denne Fordring, skal en stor Del af Postassistenterne være stærk opsatte paa at erklære Strejke, og de haaber at faa alle deres ligestillede Kolleger med dertil.
Udsigten til strejke er vel i alle Tilfælde næppe ganske nær forestaaende. Men det vilde være klogt i Tids at søge at hindre den. Bliver det virkelig til Alvor, at alle Postassistenterne nedlægger Arbejdet, vil det føles hele Landet over, idet det vil blive umuligt under en saadan Stejke at besørge Posten tilfredsstillende.
Nu faar vi se, om Postassistenterne faar Held med deres Bestræbelser.
Det kommer i første Omgang an paa, om de faar Fagforeningen dannet og dernæst paa, at denne faar forstandige Ledere."
Politiken 9. Januar 1899
"Danske Postassistenters Forening"
Fra Fredericia telegraferes privat til Politiken: Delegerede fra næsten alle Postkontorerne dannede i Dag den ny Forening. Formaalet er ved en Adresse til Regering og Rigsdag - idet man haaber paa Pressens Hjælp - at opnaa Statsansættelse og Lønforbedring for Postassistenterne. Endvidere samling af alle Postfolk til fælles Optræden og Samvirken. Et Medlemsblad besluttedes udgivet. Generaldirektøren blev ved Telegram underrettet om Foreningens Dannelse.
| Formand: L. C. Schou, Kjøbenhavn V. - Jacob Andersen, Kjøbenhavn L., Sekretær."
|
Medlemsbladet "Postassistenternes Blad" udkom med nr. 1 i januar 1899, og allerede i dets første nummer bragtes postassistenternes krav: Statsansættelse!
Formålet blev skrevet med fed skrift i "Postassistenternes Blad - Medlemsblad for Danske Postassistenters Forening":
"I. Sagen - Hvorfor har vi dannet en Forening?
... Det har vist sig, at en Henvendelse fra en enkelt eller nogle faa har været uden Resultat, Vi vil nu se, om en Henvendelse fra samtlige privat ansatte vil virke heldigere; vi tvivler ikke derom. - Vi er jo Genstand for en saa mægtig Sympati og Elskværdighed, ogsaa fra vore højeste Foresatte - vi maa kunne opnaa:
Statsansættelse.
II. Hvorledes har vi det?
Der er ikke mindre end fem velklingende Titler, som bæres af privat ansatte Postfunktionærer: Volontører, Assistenter, Fuldmægtige, Reservepostekspedienter og konstituerede Ekspedienter.
Naar man har været fuldmægtig paa ét Kontor, kan man imidlertid ofte faa en Plads som Assistent paa et andet Kontor med bedre Lønning eller med kortere Arbejdstid. Nogle Steder forlanges der en Arbejdstid af otte Timer og derunder. Over dette kan der selvfølgelig ikke klages. Men mange andre Steder fordres der meget mere, f. Eks. 12 Timer, hvilket ikke kan forhindres. Det er nemlig ikke sjældent, at man i et Blad ser et Avertissement, som lyder omtrent saaledes: "En Postassistent kan faa Plads, naar gode Anbefalinger, Oplysning om Lønfordring o. s. v. indsendes under Mrkt. . . . til dette Blads Ekspedition." Følgen heraf vil vel i Reglen være en hel Del Ansøgninger og Antagelsen af - den, som stiller mindst Lønfordring. Man kan formodentlig ikke under de nuværende Forhold bebrejde en Postmester, at han skaffer sig personale paa denne Maade. Kontorholdet er saa vist ikke imponerende - og naar man kan faa en dygtig Mand til 30 Kr. om Maaneden, hvem vil saa give 40 Kr.? - Sikkert ingen af os, om vi var i vedkommende Postmesters Stilling. Men er der ikke noget ganske umaadelig forkert i, at en Postmester averterer efter Undergivne? - fæster en Mand til at udfylde en underordnet Stilling - en Mand, som fra denne Stilling skal avancere til en Gang ogsaa at blive Postmester? -
Der er Postmestre, som er tvungne til at forlange 12 Timers Arbejde af en Mand. hvorledes skal vi faa vor Tjenestetid reguleret? Svar: Ved
Statsansættelse.
Staten vil næppe fordre mere end otte Timers Arbejde af os. Hvorledes skal vi undgaa at maatte avertere i Avisen efter "Plads" - undgaa at "reflektere" paa Avertissementer fra vore Overordnede? Staten vil ikke avertere efter os - den behøver ikke at tage den billigste Arbejdskraft, men kan give faste Lønninger. Derfor er Svaret: Ved
Statsansættelse.
III. Hvad kan vi fordre?
Statsansættelse! Vi arbejder paa Statens Kontorer. Vi uddannes til Statens Embeder,
og Staten tjener Penge ved vort Arbejde. Vi er afskaarne fra at lade os "fæste" af andre Myndigheder eller Institutioner, fordi vor Uddannelse er speciel. Og der er slet ikke noget principielt
til Hinder for at vi kan statsansættes.
...
Kontinuation er Principet i Postetatens Lønningsforhold; dette Princip kan vi forlange gennemført ved:
Statsansættelse.
IV. Hvad kan vi vente?
Generaldirektøren vil forelægge et Forslag til en ny Lønningslov, i Følge hvilken i hvert Fald en Del Assistenter ansættes. Hvor mange véd vi ikke. Hvornaar véd vi ikke. Vi kan endvidere vente, at flere Folketingsmænd vil fremkomme med Ændringsforslag til Finansloven, og at de maaske faa bedre Held end Hr. Harald Jensen. Hvis dette sidste skulde ske, vilde vor foreløbige Stilling blive forbedret; men en tilfredsstillende Lønningslov vil selvfølgelig være den bedste Maade. Og vi haaber, at den kommer, inden en Mand med stor Indflydelse i Rigsdagen fremlægger et Forslag, som er saa realisabelt og stillet paa en saadan Maade, at Folketinget kan vedtage det: For saa vil det nemlig gøre det, Flere Folketingsmænd. har udtalt, at et saadant Forslag med stor Majoritet vilde blive vedtaget, selv om Regeringen havde nægtet det sin Indstilling. Derfor haaber vi, at Lovgivningsmagtens Velvilie mod os ikke paa denne Maade skal hjælpe os til:
Statsansættelse.
L. C. Schou.
(Formand for Danske Postassistenters Forening)
Forslag til lønningslov for postvæsenet
Postassistenternes relevante nødråb vandt selvfølgelig sympati ikke alene i befolkningen, men også i folketinget og resultatet udeblev ikke. Et forslag til ny lønningslov blev fremlagt i Folketinget den 13.11.1900 af minister for offentlige arbejder Christian Frederik Adrian Juul lensbaron af Rysensteen. Forslaget blev, foruden i de normale kilder, bragt i et ekstranummer af Dansk Postblad 14.11.1900.
Forslaget blev, efter en længere diskussion, vedtaget af folketinget og trådte i kraft 01.09.1902 (jf. OM20/1902) og Dansk Postblad bragte selvfølgelig den endelige udgave af lønningsloven (i nr. 6/juni 1902), men bragte også diskussioner om de forskellige paragraffer, hvor ikke mindst § 8 kom under grundig behandling. Det var nemlig en af de paragraffer, som fik betydning for ansættelsen af de nye postfolk.
Jacob Andersen
Et af de navne, man hele tiden støder på i forbindelse med arbejdet for postassistenternes ve og vel, men som også havde en stor finger med i spillet om § 8 i den nye lønningslov: Jacob Nørgaard Kronborg Andersen (se DDPE). Han var redaktør af Dansk Postblad, og en af Dansk Postforenings utrættelige og uforfærdede førere. Ikke bange for noget som helst og hans energi ved de efterfølgende kurser for postassistenterne fortjener stor anerkendelse. Som vi har set, var han også en usædvanlig varm støtte til Joseph Michaelsen.
Den omtalte § 8 indeholdt som noget helt ny i lønningslovene en fagprøve, som postfolk skulle bestå for at kunne avancere:
"De til 5te Lønningsklasse henhørende Assistenter og Fuldmægtige, hvis Antal indtil videre udgør 200, ansættes efter at have bestaaet en Fagprøve, for hvilken de nærmere Bestemmelser fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder, og til hvilken de privat antagne Postfunktionærer, der herefter kun kunne antages med Generaldirektørens Samtykke, kunne indstille sig efter 3 Aars Tjeneste ved et Postkontor eller en Postekspedition. Dog kunne Assistenter og Fuldmægtige, der ved Fagprøvens Indførelse have gjort mindst 5 Aars Tjeneste i Postvæsenet, ansættes uden forudgaaet Fagprøve. Begyndelseslønningen
er 600 Kr., der 2 Aar efter Fagprøvens Bestaaen stiger til 800 Kr. og 5 Aar efter dens Bestaaen til 1,000 Kr. For de Funktionærers Vedkommende, der erholde Statsansættelse uden forudgaaende Fagprøve, fastsættes Lønningen til 600 Kr., for saa vidt paagældende har gjort under 5 Aars Tjeneste. og til 800 Kr, for saa vidt Tjenestetiden er mindst 5 Aar, men under 8 Aar, og til 1,000 Kr., for saa vidt Tjenestetiden er 8 Aar eller derover.
I det første Aar efter nærværende Lovs Ikrafttræden kan Statsansættelse meddeles Assistenter og Fuldmægtige uden forudgaaet Fagprøve, selv om vedkommende har under 5 Aars Tjeneste i Postvæsenet."
| Fagprøvebestemmelserne blev bragt i Dansk Postblad nr. 9B af 5. Maj 1903:
Bestemmelser I Henhold til den i § 8 i Lønningslov for Postvæsenet af 23de Maj 1892 givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser for ovennævnte Fagprøve. Afsnit I. 2. Det fornødne Antal Examinatorer og Censorer samt Suppleanter vælges, ligeledes for 3 Aar ad Gangen, af Generalpostdirektøren efter Indstilling af Kommissionen. Kommissionens Medlemmer kunne fungere som Examinatorer og Censorer. 3. Fagprøven er dels skriftlig, dels mundtlig. Den afholdes som Regel en Gang aarligt og tager sin Begyndelse i Oktober Maaned, men kan iøvrigt afholdes, saa ofte det af Generaldirektoratet anses for nødvendigt. Den afholdes for den skriftlige Dels vedkommende samtidigt i København og i Aarhus (for de i Jylland boende), for den mundtlige Dels Vedkommende kun i København. 4. Tidspunktet og Stedet for Fagprøvens Afholdelse bekendtgøres 2 Maaneder forud i de af Generaldirektoratet udsendte 5. Uden Kommissionens Tilladelse maa ingen uvedkommende overvære Prøverne. Afsnit II. 2. Ved Beregning af den forannævnte Tjenestetid fradrages den Tid, Vedkommendes Virksomhed ved et Postkontor eller en Postexpedition har været afbrudt ved Tjenesteledighed, Sygdom, Orlov, Militærtjeneste m. m. ud over 90 Dage. 3. For at kunne indstille sig til Fagprøven maa Vedkommende ikke være under 19 og ikke over 25 Aar gammel. 4. De, der maatte ønske at indstille sig til Prøven, indgive senest 6 Uger før dennes Afholdelse til Generaldirektoratet en skriftlig Begæring derom, hvortil Blanketter kunne faas udleverede gennem et Postkontor eller en Postexpedition, og som skal indeholde Oplysning om
Begæringen bilægges derhos med de vedkommende Posthusbestyreres Udtalelser om Ansøgerens Duelighed og Brugbarhed for Posttjenesten. 5. Samtidigt med forannævnte Begæring indsendes portofrit som Indskrivningsgebyr et Beløb af 20 Kr., der tilbagebetales, for saa vidt det ikke tilstedes Vedkommende at indstille sig til Fagprøven. Dette Gebyr erlægges, hver Gang samme Person indstiller sig til Prøve. 6. Senest 14 Dage før Fagprøven tilstiller Kommissionen den paagældende under Anbefaling en Meddelelse om, hvor vidt der er noget til Hinder for, at han (hun) indstiller sig til Prøven, i benægtende Fald med Oplysning om Tidspunktet for den mundtlige Prøve. 7. Der tilstaas dem, der møde til Fagprøven, og som ikke have Bopæl paa det Sted, hvor den afholdes, Godtgørelse for det udlagte Beløb til en 2den Klasses Jærnbanebillet frem og tilbage samt 3 Kr. for hver Dag, de i Anledning af Prøven maa være fraværende fra Hjemmet. 8. Adgang til at indstille sig til Fagprøven have foruden de under 1 anførte Funktionærer de i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet eller i andet Revisionsdepartements Postrevisionsafdeling ansatte Assistenter. 9. De i Generaldirektoratet ansatte Assistenter kunne naar som helst indstille sig til Fagprøven. De i Postrevisionsafdelingen ansatte Assistenter, der ikke opfylde de under 1 anførte Betingelser, skulle have været ansatte sammesteds 1 Aar for at kunne indstille sig til Fagprøven. Assistenterne i Generaldirektoratet eller Revisionen kunne indstille sig til Fagprøven uden Hensyn til deres Alder. 10. Den Begæring, der af de under 8 omhandlede Funktionærer vil være at indsende om at maatte indstille sig til Prøven, skal indeholde Oplysning om:
11. Iøvrigt finde de ovenfor under 5 og 6 anførte Bestemmelser ogsaa Anvendelse paa deunder 8 nævnte Funktionærer. Afsnit III. 1. Postvæsen. b. Postvæsenets Organisation. c. Den indenlandske Posttjeneste. d. Det internationale Postvæsen. e. Regnskabsvæsen. 2. Fransk. Prøven er dels mundtlig (ved denne ogsaa Oplæsning paa Fransk), dels skriftlig. Ved den skriftlige Prøve skal Vedkommende godtgøre sin Evne til at kunne oversætte fra Fransk til Dansk samt til at kunne udfylde de ovenfor anførte Blanketter. 3. Tysk. Prøven er mundtlig. 4. Geografi. Prøven er mundtlig. De forskellige skriftlige Opgaver fastsættes af Generaldirektøren efter Forslag af Kommissionen. Samtidigt bestemmes, hvilke Hjælpemidler det er tilladt at benytte. Ved den skriftlige franske Prøve er Brugen af Ordbog tilladt. Afsnit IV.
2. Specialkaraktererne have Talværdier fra + 8 til - 8.
I Bedømmelse af hvert Fag deltager foruden Eksaminator 1 Censor og Karakteren bestemmes som Middeltallet af de afgivne Bedømmelser. 3. For at bestaa Fagprøven skal der opnaas en af følgende 2 Hovedkarakterer: Til Hovedkarakteren Bestaaet med Udmærkelse udkræves et samlet Pointantal af 105 og til Hovedkarakteren Bestaaet et samlet Pointantal af 42, samt at den samlede Værdi af Karaktererne i Postfagene ikke er under 24, hvorhos ingen af disse sidste Karakterer maa være under -1. 4. Den der ikke har bestaaet Fagprøven, kan paany fremstille sig til Prøve; dog kan ingen indstille sig mere end i alt 3 Gange, og der maa mindst hengaa ½ Aar efter den sidste Prøve, inden vedkommende paany kan fremstille sig. 5.Den, der har bestaaet Fagprøven, faar et af Kommissionens Formand underskrevet Bevis, der skal indeholde Oplysning saavel om Hovedkarakteren og dennes Talværdi som om de enkelte Specialkarakterer. 6. I Henhold til Lønningsloven for Postvæsenet af 23de Maj 1902 § 8 har de ved et Postkontor eller en Postekspedition privat antagne Assistenter eller Fuldmægtige, der har bestaaet Fagprøven, Adgang til Statsansættelse, og der tillægges dem, efter at have opnaaet saadan Ansættelse, en aarlig Lønning af 600, 800 eller 1,000 Kr., efter som der er forløbet mindre end 2 Aar, fra 2 til 5 Aar eller over 5 Aar efter Fagprøvens Bestaaen." |
Den første fagprøve
Det maximalt opnåelige antal points var altså 14 delkarakterer, hver af 8 points, i alt 112 points. Points fra 105-112 blev betegnet som "Bestået med Udmærkelse" og ved points på 42-104 fik man karakteren "Bestået" - og i Dansk Postblad nr. 22 af 17. november 1903 kunne resultatet af den første fagprøve bringes:
"Posteksamen.
Denne Begivenhed, der af nogle imødesaas med Spænding og vel ogsaa med en vis Frygt, af andre med Sindsro, men af alle Postmænd med Interesse, er nu overstaaet, og i det hele godt overstaaet. Det er ofte nok sagt, at der var levnet Eksaminanderne for liden Tid til Forberedelse, idet der fra den Dag, Bestemmelserne om Fordringerne blev publicerede og til Eksamens Afholdelse, kun var ca. 3 Maaneder. Og lige saa ofte er det blevet fremholdt, at man ved denne første Prøve ikke burde forlange for meget, fordi der fra Autoriteternes Side intet var gjort for at tilrettelægge Stoffet. Naar alt imidlertid gik godt skyldes dette først og fremmest den Flid og Grundighed, hvormed Størsteparten af Eksaminanderne havde sat sig ind i de forskellige Fag, dernæst kan sikkert Dansk Postforening, uden at blive beskyldt for Selvros, tilegne sig en Del af Æren, idet dens Instruktionskursus tydeligt kunde ses at have været til megen Nytte og Hjælp, ligesom de ved "Dansk Postblad"s Hjælp fremskaffede Taleøvelser i Fransk og Tysk, Kontrakter, og Foredraget om Postvæsenets Organisation skaffede den flittige Eksaminand smukke Resultater. Men siges maa det ogsaa, at Eksamenskommissionen løste sit ikke lette Hværv paa en anerkendelsesværdig Maade, ligesom Eksaminatorerne gennemgaaende udviste en næsten forbavsende Forstaaelse af deres Opgave og herved lagde et godt og solidt Grundlag for de kommende Eksaminer. Tillige var Censuren meget mild.
Hele Maskineriet gik med paaskønnelsesværdig Præcision og Ro og sikkert vil mangen nervøs Eksaminand bevare i Erindringen den Elskværdighed, hvormed han retlededes ogsaa udenfor "Torturkamrene".
Eksamen er, som man vil vide, ikke offentlig, men det tilstodes med megen Liberalitet enhver Postmand, der legitimerede sig som saadan, at overvære alle Prøverne.
Med Hensyn til Resultaterne i de forskellige Fag skal vi senere nærmere omtale disse, og her indskrænke os til at meddele Hovedresultatet for hver enkelt Eksaminands Vedkommende."
Examensresultater - Postfagprøve 1903.
| Navn | A | B | Navn | A | B |
|
Gade, N. R. E., Kjbhvn. Krag, Asta J. M., Ørbæk Petersen, R. J., Ringe Lynge, V. G. N., N. Alslev Buchholtz, H. L., Fyenske Jbpkt. Beckmann, A. M. N. C. K., Lyngby Jørgensen, Johanne M., Ikast Jørgensen, H. P., Aarhus Larsen, C. E., Skive Hansen, L. P., Kjbhvn. Carstens, Anna C., Taasinge Staack, H. H., Trustrup Nielsen, C. J., Lemvig Hinke, J. A. B., Slagelse Christensen, Karen J., Marstal Pettersen, Sophie S. E., Horsens Worsøe-Andersen, V., Struer Jensen, J. L., Corinth Willemann, G. S., Kjbhvn. Pedersen, Ejnar, Dragør Lange, A. V. H., Ullerslev Ottesen, J. 0., Tommerup Larsen, H., Kallehave Jensen, S., Randers Nikolaisen, J. B., Kjbhvn. Nielsen, F. R., Skjelskør Andresen, J. M. B., Kjbhvn. Petersen, P. C., Koldby Legardt-Hansen, H. A., Kjbhvn. Toke, C. S., Kjbhvn. Poulsen, Henriette A., Kjbhvn Jensen, Esther, Horsens Olsen, L. 0. J., Allinge Jensen, J. R., Nyborg Schrøder, V. P., Haslev |
63½ 56½ 55 56 51½ 51 47½ 48 52½ 49 48 51 50½ 45½ 42½ 42 42½ 49 45 40 46½ 45 44½ 42½ 44 38½ 43 42 39 38 41½ 31 41 37½ 40½ |
105 99 95 94 91 91 87 85 83 82 82 81 81 81 81 79 78 77 77 76 75 74 74 72 71 70 69 69 69 68 67 64 63 63 62 |
Mortensen, H. P., Odense Kædegaard-Møller, L., Aarhus Hansen, M., Kolding Würtzen, C. V. C. A. L., Løgstør Møller, E. 0., Kolding Hansen, H. N., Rødby Abel, K. E., Ribe Larsen, C. A., Aars Jørgensen, H. J. A., Otterup Dupont, J., Fredericia Jensen, 0., Østbirk Asmussen, M. J. W., Viborg Jensen, A. 0., Korsør Langgaard, F., Skjern Jørgensen, H. E., Horsens Jensen, K. J., Nykjøbing F. Knuthsen, E., Tranebjerg Petersen, H. S. F., Ejby Lund, A. N. P., Fejø Gundelach, H. E., Kjbhvn. Hansen, H. J. A., Terndrup Christensen, P., Aalborg Aasberg, C. J. C., Tranekjær Iversen, K. A., Nakskov Bay-Olsen, R. V., Vejle Helsing, C. M., Rønne Axelsen, M. H., Vejle Hansen, K. H., Karise Crone, Karen J., Hedehusene Olesen, 0., Tølløse Christoffersen, E., Vejle Bjelke, A. C. V., Vejen Eggers-Krag, H. P., Helsinge Teilmann-Thomsen, Sjæll. Jbpkt. (6 Eksaminander bestod ikke) |
36 35½ 39 35½ 34½ 34½ 33½ 39½ 36 34 30½ 32 39 39 34 38 42 33 38 30 29½ 41 31 36 32½ 29 41½ 32 31 40½ 38½ 30 29 25 |
62 62 61 61 61 61 61 60 60 60 59 58 57 57 57 56 55 55 54 54 52 51 51 50 50 49 48 48 47 46 46 43 42 42 |
| A: Antal Points i Postfagene. B: Samlet antal Points. | |||||
De to fremhævede personer udmærker sig ved henholdsvis følgende: Niels Rudolph Emilius Gade (DDPE) var således den første, der fik 105 point - og dermed karakteren "Bestaaet med udmærkelse", og fik, som det fremgår senere af historien, tildelt "Joseph Michaelsens mindemedalje" (med tilbagevirkende kraft, da den først var blevet sat i produktion i 1907).
Ejnar Pedersen (DDPE), der også er fremhævet, tog, som nævnt i OM23/13.06.1907, navneforandring til Ejnar Pedersen Kannik, og kom senere, som vi skal se, til at spille en stor rolle i hele historien om Joseph Michaelsen og hans "faderskab" til Verdenspostforeningen.
"Eksamenskommissionen bestod af: Overpostmester Kiørboe, Kontorchef Lage (Formand), Kontorchef Munck og Kontorchef Malling. Som Sekretær fungerede Assistent i Generalpostdirektoratet Cand. polit. Nielsen.
Idet vi nedenfor nævner Eksaminatorer, Censorer og Suppleanter (Suppleanterne skulde i paakommende Tilfælde afløse saavel Eksaminator som Censor) sker dette for hvert Fags Vedkommende i denne Rækkefølge: Eksaminator, Censor, Suppleant.
Postlovgivning og Statistik: Fuldmægtig Ellbrecht, Kontorchef Munck, Postmester, Ltn. Larsen, L.
Postvæsenets Organisation: Overpostkontrolør Lobedanz, Overpostmester Kiørboe, Postkontrolør Bergmann.
Indenrigsk Posttjeneste: Postmester Hollnagel Jensen. Postmester Hertz. Postkontrolør, Ltn. Nielsen, V.
International Posttjeneste: Overpostkontrolør Wittendorff. Departementschef Jerichau-Christensen. Postmester Finsen.
Regnskabsvæsen: Kontorchef Jørgensen. Postmester Reinath. Ass. i Postrev. Mondrup.
Geografi: Postmester Aarup. Kontorchef Malling. Fuldm. hos Overpostm: Hansen.
Fransk: Postekspedient Branner. Kontorchef Arlaud. Ass. Cand. polit. Nielsen.
Tysk: Ass. i Postrev. Ltn. Lüchou. Kontorchef Lage. Postmester, Marineløjtn. Greve Tramp."
Dansk Postforening havde åbenbart gjort et godt forarbejde for sine medlemmer, idet der sluttelig blev bragt:
"En Tak.
Undertegnede Repræsentanter for de private Assistenter sender hermed "Dansk Postforening" vor hjerteligste Tak for den fortræffelige Vejledning, der gennem de i August Maaned afholdte Instruktionskursus og gennem de oplysende Artikler i "Dansk Postblad", er blevet os til Del.
Ligeledes beder vi Foreningen bringe d'Hrr. Instruktører og Foredragsholdere vor hjerteligste Tak for Deres store og opofrende Arbejde i denne Sag.
Den "aarlige posteksamen" - der var et resultat af mange års utilfredshed med lønforholdene og forbavsende dårlige avancementsmuligheder - var kommet for at blive!
Fortsættes....
| Kapitel 6 Malurt i Joseph Michaelsens hæder |
Kapitel 7 Fagprøven ændres |
Kapitel 8 Modtagere af Joseph Michaelsens Medalje |
Kapitel 9 Epilog. Joseph Michaelsen død og deroute |
Forord Historien om Joseph Michaelsen |
Kapitel 1 Joseph Michaelsens liv indtil år 1900 |
| Kapitel 2 De første af mange anerkendelser |
Kapitel 3 Indsamling til marmorbuste |
Kapitel 4 Buster og medaljer |
Kapitel 5 Baggrunden for uddeling af medaljen |
Om transitportoen Joseph Michaelsens pjece fra 1859 |
Suum Quique Kanniks pjece |