Af E. P. Kannik.
København. Langsteds Boghandel. 1907.
(Roskilde Avis Bogtrykkeri)
Dyrt og besværligt var det saavel for Forretningsmanden som for Private at føre Korrespondance med Udlandet inden den i 1874 dannede Verdenspostforening var traadt ud i Livet. Dels kunde Brevene ikke frankeres til Bestemmelsesstedet, dels bleve de for hvert Land, de passerede, belastede med en Transitporto, der ofte paabyrdede Adressaterne en ikke ubetydelig Portoudgift. Naar man samtidig ser hen til, at Taxten dels blev beregnet efter Vægten og dels efter Afstanden, og at de forskellige Landes Vægtprogressioner ofte afveg en Del fra hverandre, kan man forstaa, hvilket Arbejde det ofte var forbundet med at udregne Taxten, og at det var vanskeligt for Publikum at kontrollere Beregningens Rigtighed; men forinden en Portoreform var gjennemført for den indenrigske Korrespondance, kunde der ikke være Tale om en Forbedring af det internationale Postvæsen.
Den indenrigske Taxt beregnedes ligesom den mellemrigske efter Vægten og Afstanden indtil Rowland Hills store Ide: Indførelsen af Penny-Portoen for Besørgelsen af Enkeltbreve over hele Indlandet blev indført i de enkelte Lande (saaledes i Rusland 1844, i Frankrig 1848, Danmark 1851, Norge 1854. Sverige 1855, Dansk-Vestindien 1855, østrig 1861, Schweitz 1862, Italien 1863, det nordtyske Forbund 1868, De forenede Stater 1872. (Ellbrecht: Postvæsenets Historie Kbh. 1904, pag. 37.) I England traadte Pennyportoloven i Kraft, fra lste Januar 1840, og Gjennemførelsen af Rowland Hills Plan vakte stor Opsigt i hele Europa. I Tyskland, som paa det Tidspunkt var splittet i en Mængde Stater, der tildels hver havde deres eget Postvæsen, modtog man Efterretningen fra England med megen Interesse, og det mangler ikke paa Bestræbelser i Piecer og Blade paa at faa gjennemført en Portoreform i det tyske Rige. Samtidig sad som Thurn- und Taxisch Postembedsmand i Frankfurt am Main Nationaløkonomen Hofrath Johann von Herrfeldt, der var i Besiddelse af stor postal Indsigt og et skarpt Blik. Han havde allerede fra sin første Indtræden i Postvæsenet haft øje for dettes store Mangler og i 1808 tilstillet de forskellige Souveræner og Statsmænd en som Manuskript trykt Afhandling om Postvæsenets Reorganisation og Forbedring, hvorfor han fra 'flere Sider høstede megen Anerkjendelse; saaledes skrev den daværende Konge af Würtemberg bl. a. til ham: " . . . der Gegenstand ebenso selten als solten so gut abgehandelt sei"; (Archiv für das Postwesen 1839 Sp. 387). Paa Grund af Tidsforholdene, Napoleons Krige osv., kom Reformerne imidlertid ikke til Udførelse. I 1829 begyndte han Udgivelsen af Tidsskriftet: Archiv für das Postwesen, i hvilket alle Forhold Post- og Samfærdselsvæsenet vedrørende blev drøftet. Archivet blev strax modtaget med Anerkjendelse; og den sachsiske Oberpostdirektor von Hüttner skrev til ham: " . . . . Sie haben damit einem wahren Bedürfnisse abgeholfen . . ." Foruden Archivet var han ogsaa beskæftiget med andre litterære Arbejder (fra 1844 udgav v. Herrfeldt et Tidsskrift: "Der National-Oekomone" og fra 1843 "Archiv fur allg. Verkehr"). Han saa klart, at flere af de tyske Staters Regale paa Vare- og Persontransporten traadte hindrende ivejen for Udviklingen, og han kæmpede for, at det private Initiativ ogsaa maatte kunne beskæftige sig med Transportvæsenet, da han mente, at det vilde befordre Stats- og Nationalvelstanden. Disse Ideer kom, foruden i Archivet, ogsaa til Orde dels i hans "Plan zu Begründung einer Transportwissenschaft", hvoraf første Bind forelaa færdig i 2 Oplag i 1837 og dels i "Das Post- und Transportwesen" (Frankf. a. M. 1841) samt endelig i en Piece "Die freie Concurrenz im Transportwesen", som han udsendte i 1839 i Anledning af, at der i Preussen paatænktes Oprettelsen af en Statsgodstransportindretning. At hans "Archiv für das Postwesen" efterhaanden forstod at arbejde sig ind hos Postfolk af alle Nationer ses deraf, at v. Herrfeldt i 1843 kunde oplyse, at han havde talt Postfolk i østrig, Bayern, Würtemberg, Danmark, Nederlandene, Sverige, Rusland, hallen, Oldenburg, Churhessen, Hertugd. Sachsen og Schweitz som Abonnenter. Af denne Mand blev Rowland Hills Ide modtaget med megen Varme, og i August 1839 udsendte han et Skrift "Postreform in Deutschland", i hvilket han forlangte det tyske Postvæsens Reorganisation og viste Vejen. Men ikke nok hermed. v. Herrfeldt foreslaar nu i sit "Archiv für das Postwesen" for lste Oktober 1841 Sp. 316-319 en Forandring af Postforholdene til Udlandet, idet han ligefrem opfordrer til Dannelsen af en "Weltpost-verein", og Hovedpunktet er Afskaffelsen af Transitportoen. Efter en Række nationaløkonomiske Betragtninger, hvori han bl.a. hævder, at Postvæsenet, som Befordrer af Kultur og Nationalvelstand, ikke bør betragtes som en Finanskilde for de enkelte Stater, men som en Verdensinstitution, opstiller han i 19 Punkter de nærmere Regler for en saadan Verdenspostforenings Dannelse. Taxten foreslaar han saaledes i 3 Satser: Localporto 1 Kreuzer, indtil 20 Mil i Indlandet 3 Kreuzer, og over 20 Mil og gjennem alle Stater 6 Kreuzer. Afskaffelsen af Transitportoen foreslaar han i Punkt 6 med følgende Ord: "Alle Staaten verzichten auf alle Vergütung fur den Durchgang, und erheben fur den Absatz fremder Briefe im innern keine Taxe noch Bestellgebühr" . Men allerede i 1842 (Archiv für das Post- und Transportwesen Sp. 153-155) kommer han med et endnu mere vidtgaaende Forslag, idet han simpelt hen anbefaler Indførelsen af Penny-portoen (Dette Forslag er stillet af Mr. Henniker Heaton i "Times" for den 10. Oktober 1905) for den internationale Korrespondance, blandt andet fordi man ved Indførelsen af de i England brugte Frimærker blev istand til at kontrollere, at Portoen blev erlagt. Disse v. Herrfeldts to Forslag aftrykkes her som Bilag A og Bilag B. Ved Sammenligning mellem disse og den endelige Verdenspostconvention af 9. Oktober 1874 kan man ikke tilbageholde sin Forundring over, at det maatte tage over 30 Aar at bringe en Verdenspostforening istand; men Grunden maa dels søges i de politiske Forhold, dels i enkelte Staters afvisende Holdning. Man maa dog ikke her undlade at nævne, at de i v. Herrfeldts to Forslag udtalte Teorier tildels bleve gjennemførte i den af Preussen og østrig den 6. April 1850 dannede Postforening, hvori senere 14 tyske Stater indtraadte. Saaledes indførtes en Foreningstaxt paa 3 Satser og Transitportoen for Korrespondancen mellem Foreningslandene afskaffedes o.s.v. (se forøvr. Deutsch-Oestr. Postvereinsvertrag Art. 12, 15 o. s. v. i Amtsblatt fur das schlesw.-holst. Postwesen 1850 11. Stuck.). En dansk Postembedsmand, forhenværende Postmester Joseph Micliaelseu, beskæftigede sig ogsaa med Spørgsmaalet og affattede i 1859, da han var Assistent i Generaldirektoratet, som det fremgaar af "Dansk Portrætgalleri" 1. Bind "Det kgl. danske Postvæsen" pag. 114 ff., en Afhandling om Transitportoens Afskaffelse mellem de europæiske Stater. Denne Piece fik han trykt paa Fransk i 1868, og den blev ad diplomatisk Vej tilstillet de forskjellige Landes Regjeringer. Piecen udkom paa dansk i 1873 paa Andr. Fred. Höst og Søns Forlag. Da det kan have sin Interesse at sammenligne Michaelsens Forslag med v. Herrfeldts første, skal jeg foruden at henvise til ovenfor omtalte danske Udgave af Michaelsens Afhandling blot omtale enkelte Punkter, som tildels falde sammen i begge Forslag. Joseph Michaelsen begynder sin Afhandling med den Bernærkning, at det i de fleste europæiske Staters Lovgivning er hævet til Princip, at Postvæsenet ikke hør betragtes som "financielt Institut", medens v. Herrfeldt i 6te Stykke efter foregaaende Bevis hævder, at Postvæsenet ikke maa betragtes som en "Finanzquelle". Med Hensyn til de daværende høje Taxter skriver Michaelsen endvidere, at Landene ofte toge mere for Breve til Udlandet, idet man fejlagtig gik ud fra, at det blev de fremmede Landes Borgere, det gik ud over, men at dette dog var en Fejltagelse, da Fordelene blev illusorisk ved de Repressalier, som den ene Stat tager ligeoverfor den anden. "I Virkeligheden", skriver Michaelsen endvidere, "bliver den højere Porto for den udenlandske Correspondance en Skat paa Landets egne Undersaatter, der som enhver anden indirekte Skat i sidste Instans falder paa de indførte aandelige og materielle Producter og hæmmer og indskrænker selve den beskattede Virksomhed". Denne Udtalelse falder i Virkeligheden fuldstændig sammen med hvad v. Herrfeldt skriver i sit Forslags 7de Stykke, nemlig, at Portoen ikke maa betragtes som en "indirekte Steuer", da den virker uegentlig og skadelig. Side 7 skriver Michaelsen dernæst, at Brevforsendelser er og vil blive det "Middel hvorved de forskellige Nationer hovedsagelig udvexle Udbyttet af deres aandelige Indhold" med hinanden og Side 12, at "Nationalvelstanden ikke allene intet Afbræk vilde lide, men ved det nye forbedrede Redskab, (nemlig international Correspondance uden Transitporto) der stilledes til dens Tjeneste, vilde vise sig productivere og dens Nettooverskud stige i en Grad, der vistnok osv.". Karakteristisk nok nævner v. Herrfeldt i sit 5te Stykke Postvæsenet som en af de første Befordringsmidler af alle "Culturverhältnisse og "des Nationalwohlstandes osv. Om Fjernelsen af Hindringerne for den internationale Correspondance (de høje Taxter) skriver Michaelsen : ,Radicalt og conceqvent vilde dette med eet Slag være sket, naar de europæiske Stater forenede sig om gjensidig at befordre hinandens Breve og Tryksager frit over hinandens Territorium". Sammenlign hermed Herrfeldt Punkt 6 i Reglerne for en Verdenspostforening. "Tænkes Europa" skriver Michaelsen, "at udgjøre en eneste Stat, vilde de conseqvente Tilhængere af den lave eensartede Porto ubetinget fordre den gjennemført over hele Territoriet" medens v. Herrfeldt i 3die Stykke gaar ud fra, at Posten er uundværlig nødvendig saavel for alle Stater som for alle Mennesker, og at man af den Grund maa betragte den som en "Weltanstalt". Side 11 foreslaar, Michaelsen, at de Lande, hvis Beliggenhed udelukker Transit, burde ved en "Aversionalsum" tilkjøbe sig samme Begunstigelse, som de øvrige europæiske Stater, medens v. Herrfeldt i Punkt 9 i Reglerne for en Verdenspostforening anbefaler at udjævne Overskudet af Transiten ved en "Aversionalsum" osv. Idet jeg dog ikke skal komme nærmere ind paa mange andre Berøringspunkter mellem v. Herrfeldt og Joseph Michaelsen, maa jeg dog bemærke, at medens de begge fra et nationaløconomisk Standpunkt motiverer Transitportoens Afskaffelse, saa foreslaar den første at danne en Verdenspostforening og opstiller Regler i klare Punkter, medens den sidste indskrænker sig til at opfordre de europæiske Stater til at slutte sig sammen - uden dog at oplyse om hvordan det skal foregaa. Mærkværdig nok skriver den nedenfor omtalte Geheimeoberpostrath v. Stephan i Geschichte der preusz. Post. Berlin 1859 Side 544, hvis Fortale er dateret September 1858, at skjønt der paa Berliner Postconferencen i 1850 lød Røster, som foreslog "Zusammenberufung eines Europdischen Postcongresses zur Zeit sich noch nicht realisiren liesz, doch jedenfalls auf das fruhere oder spätere Zusammenkommen einer derartigen Vereinigung berathender Organe der meisten Culturländer, über welche die Post ihre Wirksamkeit erstreckt, vorbereitend hinzuwirken geignet ist". Om Joseph Michaelsens Arbejder (her skal kun fremdrages, at Joseph Michaelsen med Understøttelse af den danske Regjering overværede Forhandlingerne paa Postkongressen i Bern 1874, paa hvilken Verdenspostforeningen blev dannet) for Ideens Gjennemførelse henvises til hans Selvbiografi: Fra min Samtid, Kbh. 1890, og ovennævnte 1ste Bind af "Dansk Portrætgalleri". I 1868 affattede daværende Geheime-Oberpostrath v. Stephan sit Forslag til Dannelsen af en Verdenspostforening, og dette ,Denkschrift", der dannede Grundlaget for Arbejdet paa Postkongressen i Bern 1874, paa hvilken Verdenspostforeningen blev dannet, var i Virkeligheden kun en videre Udforming af Principperne i den ovennævnte tysk-østerrigske Postforening. De i "Det kgl. danske Postvæsen" pag. 123-124 anførte Brudstykker af v. Stephans "Denkschrift" aftrykkes her som Bilag C. v. Stephan høstede strax sit Fædrelands Tak og Anerkjendelse, Joseph Michaelsen opnaaede at blive hædret i sit Livs Aften, medens v. Herrfeldt ligger upaaagtet i sin Grav.
Bilag A. Die Idee zu einem deutschen Postverein ist gegeben, und die Frage aufgestellt worden, wie derselbe nach den Eigenthümlichkeiten der Staatsinteressen und des Postwesens ausführbar sei.
Diese Grundlagen werden die Schwierigkeiten in Bezug des Postwesens selbst, als unbedeutend erscheinen lassen, und wird die ausführliche Darstellung der Gesetzgebung und technischen Einrichtung jeden Einwand beseitigen.
Bilag B. Um die Verhältnisse der Postanstalten untereinander bei dem System Bines einzigen Posttaxsatzes richtig zu beurthellen, musz man die Postanstalten selbst sich nicht isolirt, sondern als Theile einer Weltanstalt denken. Die für die Feststellung eines einzigen Briefpost-Taxsatzes anerkannten Grundsätze, dasz
Der Einwand, dasz jede Postanstalt einen Theil ihrer Einnahme aus der Correspondenz nach und aus fremden Staaten beziehe, und fremde Briefe ohne Vergütung nicht abzuliefern verbunden sei, ist durchaus nicht haltbar, denn
Diese Grunde sind
Bilag C. .... Diesem Kongresse würde nicht ein Program theoretischer Thesen zur Erörterung vorzulegen, sondern die positive Aufgabe zu stellen sein, unter sämtlichen Theilnehmern wo möglich einen Vertrag zustande zu bringen, durch welcher auf postalischem Gebiete eine lebenskräftige Gemeinschaft geschaffen, die einzelnen internationalen Schranken nebst den daraus hervorgehenden Verschiedenheiten und formellen Erschwerungen tunlichst hinweggeräumt, insbesondere aber die Motive entfernt würden, deren Bestehen bisher häufig zu Gegensätzen in den Interessen und zu Sonderstellungen geführt hat.
Siden ændret: 18.02.2011.
|