Historien om Joseph Michaelsen - Kapitel 6

Suum Quique - Einar Pedersen Kannik

Af Toke Nørby - © 2010-2014

Billede fra oldline

Tegning fra P&T, nr. 2, juni 1974, s. 18 Som det fremgik af Kapitel 3 var een af bidragsyderne ved indsamlingen til Joseph Michaelsens buste "Reservepostekspedient Einer Pedersen, Kbhvn., 0,25.", hvis bidrag som vist var 25 øre - et ganske rimeligt beløb fra en reservepostekspedient.
Kanniks postale levnedsløb er anført i DDPE:
Kannik, Ejnar Pedersen, (f. Ejnar Pedersen. Navneændring nævnt i OM23/13.06.1907), (JMads, s. 333: Søn af Jens Peter Pedersen, f. 20.12.1841), (HjN-II, s. 183 og JMads, s. 333) f. 09.05.1882 i Kbhvn., (HjN-II, s. 183 og JMads, s. 333) indtr. i postv. 01.08.1899 i Holstebro, (LCSchou) primo 1901 var K privatansat pass. i Holstebro, (JMads, s. 333) 01.10.1902 pfm. i Dragør, (OM33/1903) fagpr. I 1903 (76), (JMads, s. 333) 01.12.1903 pfm. ved opmemb. i Kbhvn., (OM15/1904) 01.06.1904 pmhp. i 5. lønningklasse i Kbhvn., (OM16/1909) 01.05.1909 peksp. ved opmemb. i Kbhvn., (kgl. res. af 14.05.1917, jf. OM36/1917) 09.05.1917 kgl. udnævnelse i 13. lønningsklasse, (OM34/1944) 31.08.1944 fratrådt efter ans. pga. svagelighed og (ved kgl. res. af 16.06.1945, jf. OM26/1945) betragtet som afsk. med pens. efter tjenestemandsloven fra fratrædelsestidspunktet. [†?]

Han havde indmeldt sig i Danske Postassistenters Forening 01.09.1899, men måtte se sig slettet pga. "Gæld" - formodentlig kontingentrestance til Dansk Postforening:

Dansk Postblad nr.10/1901, s. 201.
Dansk Postblad nr. 10 - oktober 1901.

Det kan have været en forglemmelse - under alle omstændigheder meldte han sig senere ind igen, og i 1903 deltog han i den første Fagprøve et med et ganske hæderligt resultat, nemlig 76 points.
    Han var åbenbart ikke en speciel fremadstræbende postmand, men i 1907 udgav han et lille skrift Suum Quique: "Strejflys over Verdenspostforeningens forhistorie". København. Langsteds Boghandel. 1907. (Roskilde Avis Bogtrykkeri).

Skriftet opridsede en tidligere postmands - Thurn- und Taxisch Postembedsmanden i Frankfurt am Main, Nationaløkonomen Hofrath Johann von Herrfeldt - udtalelser om de samme forhold, som Joseph Michaelsen havde beskæftiget sig med i sit skrift om "Transitportoens afskaffelse". Kannik viste, at Joseph Michaelsen havde haft ret så samme tanker, hvor von Herrfeldt, allerede i et tidsskrift, som han udgav i 1840erne: "Archiv für das Postwesen", havde haft og havde nedfældet lignende tanker.
    "Suum Quique" vakte opsigt i pressen, og specielt i Dansk Postforening, hvor Jacob Andersen så den som en rød klud og en beskyldning mod foreningens æresmedlem Joseph Michaelsen.

Billede fra oldline

Jacob Andersen tordner mod Kannik i:

Dansk postblad nr. 21 af 03.11.1907
Dansk Postforenings Repræsenter var den 28. f. M. samlede i København til Repræsentantskabsmøde. Her blev en af Kannik udsendt pjece "Suum Quique" ("Enhver sit") læst op. Dansk Postblad, nr. 21 af 03.11.1907:
    Suum Quique. En af Reservepostekspedient E. P. Kannik udsendt Pjece med ovennævnte Titel oplæstes. Da det maatte erkendes, at Pjecen retter ganske ubeviste Beskyldninger for Plagiat mod Foreningens Æresmedlem, Postmester Joseph Michaelsen, der er hædret af hele den danske Nation for sine Fortjenester af Verdenspostforeningens Dannelse, vedtoges det at udelukke Forfatteren af Foreningen. Om denne Beslutning gaves straks Hr. Kannik Meddelelse.

Jacob Andersen, der var redaktør af Dansk Postblad, skrev senere i samme nummer af bladet:
    Suum Quique. Repræsentantskabets Beslutning at udslette Forfatteren af Pjecen med ovenstaaende Titel af Dansk Postforening var det følgerigtige Skridt af den Opfattelse, som har paatrængt sig de fleste, der har læst dette Skrift, at her havde et Medlem været i Lag med et malpropert Stykke Arbejde.
    Det skulde synes, som om der maatte herske Enighed om dette. Dog, hvilken Sag har ikke nogle Tilhængere? Ogsaa Hr. Kanniks Handlemaade har sine.
    En af disse har overfor mig gjort gældende, at det maa kaldes ganske utænkeligt, at Joseph Michaelsen, selv om han paastaar det modsatte, kan være ukendt med Hr. v. Herrfeldts Udkast til en Verdenspostforening, da Herrfeldts Liv og Virken er kendt af enhver Nationaløkonom. Denne Opfattelse falder godt sammen med Hr. Kanniks Antydninger og bør ikke forholdes Offentligheden. Tilbage staar da kun at gøre Skridtet fuldt ud og i en Pjece anklage de Mænd, der, som de forhenværende Ministre Scharling og Hage, har givet Joseph Michaelsen Æren for Herrfeldts Arbejde. Begge de nævnte Herrer er jo fremragende og højtstaaende Nationaløkonomer og man efter den ovennævnte Paastand altsaa have handlet mod bedre Vidende, naar de har udtalt sig om Michaelsen som sket. Jeg skal tillade mig at opfriske deres Udtalelser:
    Professor W. Scharling sagde d. 10. December 1875 i Nationaløkonomisk Forening, "at det utvivlsomt maa erkendes, at den Tanke, der var bleven gennemført i Bern, først var offentlig fremsat af Ekspeditionssekretær Michaelsen". Og hans Efterfølger som Finansminister, Christopher Hage, udtalte i Folketinget d. 16. Marts 1900 følgende: "Det er en dansk Mand, forhenværende Postmester Michaelsen, der oprindelig 1859 udkastede den Tanke, der ligger til Grund for Verdenspostforeningen. Der er - Grund til her med Hæder at nævne den Mand, der har Æren af at være den intellektuelle Ophavsmand til denne store Reform".
    Til dette Kompagni, Michaelsen, der stjæler fra v. Herrfeldt og de to hidtil saa højt ansete Mænd, der imod bedre Vidende forherliger Tyveriet, kan Hr. Kannik, hans Venner, eller hvem andre der forøvrigt har Lyst til at fortsætte det nu en Gang paabegyndte Arbejde, føje selveste v. Stephan. Thi der kan ud fra den samme Betragtning ikke herske nogen Tvivl om, at han - om muligt endnu bedre - har kendt, saavel den Thurn und Taxiske Postmester, som dennes Værk. Hr. Kannik burde derfor ikke have skaanet Hr. von Stephan. Ganske vist har Redaktionen af "Dansk Portrætgalleri" i sin Tilføjelse til min Afhandling om Verdenspostforeningen i "Det kgl. danske Postvæsen" dokumenteret adskillige Ligheder mellem Michaelsens Brochure og v. Stephans Denkschrift, men Red. indrømmer samtidig, at disse Overensstemmelser meget let lader sig forklare derved, at v. Stephan allerede paa det Tidspunkt, Michaelsen har udsendt sin Pjece, kan have været fortrolig med Tanken om Transitportoens Afskaffelse, uafhængig af Michaelsen. Et saadant Maadehold i Følelser og saadan Objektivitet i Anskuelser er dog næppe Hr. Kanniks Sag. Og det vil derfor sikkert undre ham saare at erfare, at selv v. Stephans Landsmand meget vel kan tænke sig en Paavirkning fra Michaelsen, uden at de derved træder v. Stephans Ære for nær. Saaledes skriver Forfatteren af et fornylig paa Hillgers Forlag i Berlin udkommet Hæfte "Das Postwesen einst und jetz" under Afsnittet "Der Weltpostverein" følgende: "Schon 1868. hatte v. Stephan in einer Denkschrift die Gründung eines Weltpostvereins vorgeschlagen - wahrsaheinlich auf Grund der Michaelsenehen Anregung".
    Hr. Kannik argumenterer imidlertid paa en anden Maade. Med sand Opdagerglæde har han fundet Ordet "Aversionalsum" i baade Hr. v. Herrfeldts Afhandling og i Hr. Michaelsens Brochure, og da Ordet har været ham ligesaa fremmed, som patriotisk Ansvarsfølelse synes at ligge ham fjærnt, har han straks oversat det paa dansk og sagt: Tyveri! eller, hvad der gør hele Affæren dobbel grim, antydet det.
    Dog, hvorfor gaa i Detaljer? Hvorfor nævne, at den højtansete Reformator af det svenske Postvæsen, Generalpostdirektør Wilhelm Roos, ogsaa har været ubekendt med Hr. v. Herrfeldts Afhandling, da han skrev til Michaelsen: "Det är icke førsta gången man sett Danske män gå i spetsen för ideer, som befrämjat kommunikationsväsendets utveckling!" Eller er det Ulejligheden værd at notere, at Verdens mest ansete nationaløkonomiske Forening "Cobden-Klubben" i sin store Vankundighed og Mangel paa Kendskab til Hr. Kanniks Protege optog Michaelsen som Æresmedlem og tilkendte ham sin Medalje? Ind med dem i Kompagniet.
    Tilbage staar nærmere at betragte selve den Handling, som Repræsentanterne har karakteriseret som uværdig for en dansk Mand.
    Dagspressen har med al ønskelig Tydelighed udtalt, hvad Hr. Kanniks Bestræbelser gaar ud paa. Saaledes har Lolland-Falster Stiftstidende haft et længere Interview med Hr. Michaelsen og siger i denne Forbindelse, at "Hr. Kannik i sin Pjece søger at bevise, at Michaelsens Ide om en Verdenspostforening er stjaalet fra en tysk Postembedsmand". Ogsaa Nationaltidende har haft en Samtale med Hr. M. og giver denne Ret i hans Opfattelse af, at Pjecen indeholder Beskyldninger mod ham for Plagiat.
    Kun et Blad har vi set give Hr. Kannik Medhold, nemlig Roskilde Avis. Dette Blad mener, at Forfatteren "fører et ganske godt Bevis for Rigtigheden af det han fremfører". Denne Paastand virker forbavsende, selv om den Vennetjeneste, Bladet her viser Hr. Kannik, let lader sig forklare af den Omstændighed, at Pjecen er kommen til Verden i - Roskilde Avis Bogtrykkeri.
    Nej, der er saa sandelig intet Bevis ført, om saa baade Trykker og Forhandler nok saa meget reklamerer dermed. Og dette, at rette en Beskyldning for Tyveri, Plagiat, eller hvad man nu vil kalde det, imod en Mand, som Danmarks bedste Mænd har hyldet, og som Kongen har hædret, uden Beviser og tilsyneladende uden andre Motiver end Trang til at gøre sig bemærket, dette er det, Repræsentanterne har stemplet som uværdig for en dansk Mand.
    Ordet er ikke for stærkt. Tværtimod! Hvor er den ussel, denne Trang, der er saa almindelig herhjemme til at rive ned, til at dukke den, der rager op. Det er da kun godt og vel, at Foreningens Tillidsmænd har været sig deres Ansvar bevidst og ligesaa hurtigt som bestemt har tilbageslaaet det usømmelige Angreb paa Foreningens Æresmedlem. Dermed har de gjort, hvad der burde gøres, for at værne Foreningens Prestige og dermed har de taget Parti for en fortjent dansk Mand imod smaaligt dansk Nid.
    Spørger man nu om de Motiver, der kan have været bestemmende for Hr. Kannik udover de allerede antydede: Trangen til at spille en Rolle, bliver Svaret vanskeligt. Lyst til at brillere med sin Skrivefærdighed kan der næppe være Tale om, al den Stund han mishandler Sproget paa det grusomste. Maaske har han, hvad Bogens Titel vel ogsaa skal udtrykke, fulgt en i og for sig prisværdig Trang til at give Kejseren, hvad Kejserens er, men han har i sin blinde Iver efter at hædre den døde Tysker tilsølet den levende Dansker. Hr. K., er jo dansk, selv om hans Optræden ikke afgjort tyder derpaa, og kan derfor næppe være forpligtet til at kæmpe paa tysk Side for at rane den Ære, der nu endelig med Rette er tilkendt Danmark. Saa fast stod nu denne Kendsgærning, saa almindelig erkendt var Rigtigheden af, hvad Grosserer-Societetet skrev den 25. Oktober. 1900, at Michaelsen "saa at sige har sat Sagen paa Dagsordenen", at selv Tyskerne har erkendt det. I det førnævnte Hæfte hedder det nemlig videre om Verdenspostforeningens Dannelse:
    "Die allererste Auregung gab der dänische Postmeister Josef Michaelsen, der Ende August 1906 seinen 80 Geburtstag feierte, bereits im Jahre 1859".
    Noget helt andet er det naturligvis, at Tyskernes Holdning herefter maaske vil blive en anden. Sikkert vil Hr. Kanniks "Bevisførelse" blive "gefundenes Fressen" paa den anden Side Kongeaaen.
    Og maaske kan det da være Hr. Kannik en Tilfredsstillelse, at man dernede vil vide at paaskønne hans Færd, den der her offentlig er stemplet som uværdig for en dansk Mand.
    Jacob Andersen.

Billede fra oldline

Kannik ekskluderes af DPF.
Dansk Postblad Ekstra - Nr. 9. Januar 1908 indkaldte så til Ekstraordinær Generalforsamling i Dansk Postforening:
    Da der fra 155 Medlemmer til Bestyrelsen er fremsat Forlangende om Afholdelse af en ekstraordinær Generalforsamling i Anledning af Reservepostekspedient Kanniks Udelukkelse af Foreningen, indkaldes Medlemmerne i Henhold til Lovens § 10 til en ekstraordinær Generalforsamling, som afholdes Søndag den 26. Januar 1908. Mødested og Tid vil nærmere blive meddelt.
    Bestyrelsen.

Billede fra oldline

Dansk Postblad, nr. 3 - 1. Februar 1908. 10. Aargang.

Dansk Postforenings ekstraordinære Generalforsamling
Søndag d. 26. Januar 1908. Formanden aabnede Generalforsamlingen med at oplæse en udateret Seddel, der, uden at være stilet til Bestyrelsen, var blevet denne tilsendt fra Hr. Postekspedient O. A. Lüchow, ledsaget af Fortegnelser med de 155 Indbyderes Navne; oplæste derefter de Aktstykker, der var vekslet mellem Bestyrelsen og Indbyderne, og meddelte, at Bestyrelsen havde tilsendt Hr. Assistent Kannik en Skrivelse om, at han havde Adgang til Generalforsamlingen. Formanden opfordrede derefter Indbyderne til at foreslaa en Dirigent.
    Fra Forsamlingen foresloges Hr. Postekspedient Magius til Dirigent. Forslaget vedtoges ved Akklamation. Dirigenten takker for Valget og konstaterer Generalforsamlingens lovlige Indkaldelse.
    Dirigenten fastslaar, under Henvisning til Lovens § 17, at til kvalificeret Majoritet udkræves 2/3 af de afgivne Stemmer.
    Hr. Eksp. Lüchow indledede Debatten med at omtale den Forbitrelse, Sagen havde vakt, refererede dens Forhistorie og Begivenhederne efter Fremkomsten af Hr. Kanniks Pjece. Omtalte Hr. Postmester Michaelsens Interview med Nattid. og Middagsposten, Bladudtalelser, der fik deres Afslutning ved Hr. Kanniks Udelukkelse.
    Repræsentantskabet burde have undgaaet dette, ganske vist giver Loven det Ret til at udelukke et Medlem; men i den gamle Lov havde der staaet noget om, at kun Modarbejdelse af Foreningens Opgaver var Udelukkelsesgrund. - Kunde ikke se, at Hr. Kannik havde modarbejdet Foreningens Opgaver, og derfor havde Indbyderne til dette Møde besluttet at gøre deres til at gøre den Hr. Kannik skete Uret god igen.
    Hr. Eksp. Frandsen, B: Assistenterne, som var nærmest til at forsvare Hr. Kannik, synes ikke at have haft Rygrad nok dertil. Det synes, som om Repræsentantskabet er blevet bange for Hr. Michaelsen; siden Hr. Kannik ikke har maattet forsvare sig før Udelukkelsen. - Forstod ikke Hr. Michaelsens Standpunkt; det kunde jo dog ikke lægges ham til Last, at han ikke kendte von Herrfeldt, men derfor havde denne alligevel eksisteret. - Vi kan intet gøre overfor det siddende Repræsentantskab, det ledes af en enkelt Mand (Jacob Andersen. TNs a.), for hvis Meninger de alle bøje sig.
    Vi lever i Næverettens og Selvglædens Tid, det skaber Utryghed, og vi er Genstand for næsvise Redaktionsbemærkninger og Brutalitet. Hvorledes skal vi have Tillid til dette Repræsentantskab. Lad os ved vor Afstemning vise, hvad Sandhed og Ret er; giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Kannik, hvad Kanniks er - Suum cuique!
    Hr. Ass. Cappelen: Medlemmerne har med Bekymring lagt Mærke til den Retning, Foreningen er staaet ind paa, det havde længe truet med en Katastrofe. Taleren gik derefter over til en længere Omtale af Enkelthederne ved Verdenspostforeningens Dannelse, hvilket efter Talerens Mening var nødvendigt for at faa Spørgsmaalet: Kanniks Udelukkelse, indgaaende bedømt. Imødegik dem, der har villet frakende Hr. Kannik Forfatterretten til den omstridte Pjece og fremfører Udtalelser, der skal godtgøre, at K. virkelig er Forfatteren. Hvorvidt de fremsatte Plagiatsbeskyldninger var rigtige, skulde Taleren ikke afgøre; Kannik drager kun Sammenligninger, og det maa enhver, der beskæftiger sig med historiske Spørgsmaal, have Lov til, og til at dømme her er Repræsentantskabet formentlig ikke kompetent. -
    Finder det mærkeligt, at Hr. Michaelsen, hvis Genialitet vi erkender, og for hvem vi alle nærer stor Ærbødighed, har indtaget et saadant Standpunkt, som han har; han burde have taget Sagen mere overlegent og med større Ro, fremfor i Middagsposten at lade fremkomme Udtalelser som disse, at Forfatteren og de, der formentlig staar bag ham, ere "fødte Forbrydere", deres "lombrosiske Frækhed" o. l.
    Taleren omtalte en Artikel i Politiken for den foregaaende Dag angaaende Kannik-Sagen. Fra Artiklen, der indeholdt usandfærdige Fremstillinger, vilde han paa det skarpeste tage Afstand, navnlig fra Paastanden om, at Sagen havde været livlig debatteret i "Dansk Postblad". - Der havde kun staaet en Artikel af Redaktøren i Bladet om denne Sag.
    Hr. Eksp. A. Blom komplimenterede først de foregaaende Talere, hvorefter han udtalte, at Mødet i Dag vil sætte Skillelinier, forhaabentlig ikke for dybe. Der har vist aldrig været Tvivl tilstede om Hr. Michaelsens Ret, ikke overfor Danmark, ikke engang overfor Tyskerne har vi behøvet at dokumentere den, kun overfor Prøjserne, og hvad der behøvedes var kun Beviser. Taleren fandt, at Repræsentantskabet havde handlet for hurtigt. Medlemmerne maa have Ret til at fremsætte deres Mening om postale Spørgsmaal. Og der var navnlig et Medlem blandt Repræsentanterne, hos hvem man havde ventet tilstrækkelig Rygrad til at stemme imod Udelukkelsen. Vilde slet ikke dadle Hr. Jacob Andersen, fordi han satte sin Ære ind pas Michaelsens Sag, som han havde gjort til sin gennem sin historiske Afhandling, og en Historiker vilde nødvendigvis altid værne om sin Ret, men vilde dadle det øvrige Repræsentantskab, der straks fælder en saa graverende Dom over et Medlem, der kun har villet undersøge og belyse et historisk Spørgsmaal. Hr. Michaelsen kunde jo have sagsøgt Hr. Kannik, og af Dommen kunde Foreningens Stilling overfor Hr. Kannik være gjort afhængig. Lovens § 6 giver Repræsentantskabet næsten konsularisk Myndighed, som netop derfor maa benyttes varsomt; men i dette Tilfælde havde det gjort Foreningen Skade. Den Ytringsfrihed, som Grundloven giver enhver Borger under Ansvar overfor Straffeloven, bør ogsaa gælde indenfor D. P. F.
    Der er i det foreliggende Tilfælde gaaet altfor brutalt tilværks, da vi ikke var i Stand til at fælde retfærdig Dom, fordi vi manglede den fornødne historiske Ballast. - Ved at true med Nedlæggelse af Mandaterne, omgaas Repræsentantskabet noget letsindigt med disse, det er for alvorlige Tider hertil, naar saa meget staar paa Spil; men selv under Hensyn hertil, og om saa Verden skulde forgaa, maatte Taleren kræve Retfærdighed og hævde Ytringsfriheden.
    Hr. Ass. Kannik motiverer Fremkomsten af sin Pjece og hævder, at han ikke har fremsat Plagiatbeskyldninger, han beklager, at man kunde faa noget saadant ud af hans Bog. Vilde være kommen til Stede her, ogsaa uden Bestyrelsens Skrivelse.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen ønskede ikke at beskæftige sig med alle Hr. Frandsens Ukvemsord; men Taleren havde ventet, at der var blevet fremført Realiteter i Dag; men endnu havde han ingen hørt, og de foregaaende Taleres Bemærkninger havde været baseret paa falske Forudsætninger. Der er ikke begaaet Uret mod Hr. Kannik! I den af Generaldirektoratet autoriserede tyske Læsebog, er der ydet von Herrfeldt al skyldig Honnør, der var derfor ingen Grund for Hr. Kannik til ca. 3 Mdr. efter Læsebogens Fremkomst at udsende sin Pjece, der tilmed indeholder Plagiatbeskyldninger, og det gør den. Den Sammenligning mellem von Herrfeldts og Hr. Michaelsens Udtryk og Sætninger, som Hr. Kannik - uden at føre Bevis for, at Hr. Michaelsen ved Affattelsen af sin Brochure kendte von Herrfeldts Skrift - gennem sin Pjece stadig fremhæver, endog Ordet Danmark (Side 5), ved spærret og kursiveret Tryk, er en aldeles utvetydig Beskyldning for Plagiat.
.....
Hr. Eksp. Aarseth kunde ikke finde Plagiatbeskyldninger i Bogen, og Hr. Jacob Andersen havde ikke fremført nogen Realitet. Vi vil værne om vor Ytringsfrihed, og vi maa yde Retfærdighed mod Hr. Kannik, og saa hellere lade være at følge Repræsentantskabet.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen vilde, hvis det ikke havde været paa dette Sted, betegne det af Hr. Ass. Lüchow fremførte, som Kællingesladder - Dirigenten paatalte Udtrykket - da det kun støtter sig paa Rygter og Formodninger.
    Hr. Eksp. Aarseth vil spørge, om man ikke har Lov at behandle et Spørgsmaal 2 Gange, siden Hr. Kannik ikke maatte beskæftige sig med det, efter at det var omtalt i den tyske Læsebog.
    Hr. Eksp. Zwiki fandt Tiden inde til Afslutning. Taleren fandt ingen Plagiatbeskyldning, men heller ingen Realiteter frem ført fra nogen af Parterne. Repræsentantskabet havde vel den juridiske Ret til Eksklusionen, men moralsk set maatte denne beklages.

    Hr. Ktrl. Smith: Sagen er alvorlig, den skiller Forsamlingen i to Dele, der desværre staar skarpt overfor hinanden. Taleren citerede Pjecens Slutningsbemærkning, der efter hans Mening indeholdt maskerede Beskyldninger for Plagiat. Kunde Sagen ikke ordnes derved, at Hr. Kannik afgav en offentlig Erklæring om ikke at have rettet Plagiatbeskyldning og beklagede om saadant havde kunnet opfattes.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen (til Hr. Zwicki): Er det da ikke en Realitet, at saadanne for Nationaløkonomer almindelige Udtryk som Aversionalsum o. s. v., der findes i begge Afhandlinger, kursiveres af Hr. Kannik? Hvad er da Realiteter?
    Hr. Eksp. Blom: Det er ikke Spørgsmaalet, om hvem der har Ret. Kannik eller Michaelsen, men det er Ytringsfriheden, det drejer sig om. Taleren vilde tiltræde Hr. Ktrl. Smiths Forslag, der fortjener al mulig Overvejelse. Derved vilde man udjevne de dybe Skillelinjer. Henstillede til Repræsentskabet ikke at stille sig for skarpt af Hensyn til Lønningsloven.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen: Hr. Blom skulde tidligere have gjort sig Stillingen klar. Det havde ikke været nødvendigt at indkalde til dette Møde, man havde kunnet afvente den ordinære Generalforsamling. Et Kompromisforslag, som det af Hr. Ktrl. Smith foreslaaede, kan ikke antages. Hvorfor har Hr. Kannik skrevet Bogen, naar det ikke var for at beskylde Hr. Michaelsen for Plagiat Enten maatte Hr. Michaelsen eller Hr. Kannik udtræde af D. P. F.
    Hr. Eksp. Blom beklagede, at Kompromiset ikke modtoges; henstillede endnu en Gang, at Repræsentantskabet formaaede Hr. Michaelsen til at nøjes med en Erklæring fra Hr. Kannik, i alt Fald for Foreningens Skyld.
    Hr. Revisionsass. Langsted: Det er Hr. Jacob Andersens Veltalenhed, der er Skyld i Udelukkelsen. Taleren vilde hævde, at Bogen kun er bleven forelæst Repræsentantskabet af Hr. Jacob Andersen, ikke læst af Repræsentantskabets enkelte Medlemmer. Taleren kunde derfor forstaa at Repræsentanterne stemte, som de gjorde. Tal. ankede over Formen for Hr. Kanniks Indbydelse til dette Møde og hævder at Bogen ikke indeholder Beskyldninger for Plagiat; men jeg kan ikke hamle op med Hr. Jacob Andersen.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen: Det kan jo ikke siges paa anden Maade, naar man da ikke rent ud vil beskylde Hr. Michaelsen for Tyveri. Til Hr. Blom vilde Tal. sige, at det var overflødigt at raade Repræsentantskabet til klog Økonomi, det kastede ikke Pengene i Grams. Kompromis som det foreslaaede kunde ikke antages.
    Hr. Ass. Kannik: I Lüchows tyske Læsebog er von Herrfeldt kun omtalt i Forbigaaende, medens jeg i min Bog har fremskaffet selve hans Forslag til en Verdenspostforening. Det er Forklaringen paa, at jeg har skrevet Bogen.
    Hr. Ktrl. Smith: Hr. Kanniks Erklæring skal selvfølgelig indeholde en utvetydig Tilkendegivelse af, at han ikke har beskyldt Hr. Michaelsen for Plagiat.
    Hr. Eksp. Jacob Andersen kunde forstaa, om Hr. Kanniks Hensigt med Pjecen havde været at uddybe Kendsgerningerne i Læsebogen, og om der saa kun var Tale om von Herrfeldt og von Stephan, men hvad skulle vi saa med Sammenligningerne med Michaelsen? Maatte fremdeles hævde, at Repr. ikke kunde modtage den foreslaaede Erklæring fra Hr. Kannik.
    Hr. Eksp. Blom: Hr. Kannik skal selvfølgelig ikke baade afgive en Erklæring og blive ekskluderet. Taleren tog sit Forslag tilbage, da det syntes haabløst.



Mødet blev herefter hævet 1/4 Time. Dirigenten oplæser følgende Erklæring fra Hr. Kannik:
    "Jeg beklager herved, at man har kunnet finde Plagiatbeskyldninger mod Foreningens Æresmedlem fhv. Postmester Joseph Michaelsen i min Pjece Suum Quique. Efter denne Udtalelse forventer jeg at blive genoptaget i Dansk Postforening".



    Hr. Eksp. Jacob Andersen vilde paa Repræsentantskabets Vegne nægte at modtage denne Erklæring.
    Hr. Postmester Larsen foreslaar følgende Affattelse af Hr. Kanniks Erklæring: "Jeg beklager herved, at man har kunnet finde Plagiatbeskyldninger rettede mod Foreningens Æresmedlem, Hr. Joseph Michaelsen, i min Pjece, en Tanke, som selvfølgelig har været mig fjærn. - Efter det saaledes af mig oplyste anmoder jeg om at blive genoptaget i D. P. F."
    Hr. Eksp. Jac. Andersen vil anse ogsaa denne Erklæring for ganske uacceptabel. Afviger ikke et Skridt fra det engang vedtagne Standpunkt.
    Hr. Eksp. Frandsen: Hvorfor skal Hr. Kannik give en Erklæring om, at han beklager at have rejst Beskyldningen for Plagiat, naar han selv siger, at han ikke har gjort det?
    Der skrides til skriftlig Afstemning, hvis Resultat blev 130 "ind", 72 "ud" og 6 blanke stemmer, i alt 208 stemmer.
    Dirigenten: Til Optagelse kræves eller 138 Stemmer for. Hr. Kanniks Udelukkelse er derfor ikke omstødt, og Hr. Kannik anmodes om at forlade Salen. Man gik derefter over til andet Punkt paa Dagsordenen.

Billede fra oldline

I tidsskriftet "P og T", nr. 2, juni 1974
skriver forhenværende postmester i Sæby, Carl Vilhelm Christoffersen (f. 23.09.1907 - † 19.03.1997, se DDPE) om "Joseph Michaelsen og hans kongstanke" og nævner de sammenfald, der er mellem teksten i Kanniks omtale af von Herrfeldt artikel og Joseph Michaelsens ditto.
    Det er svært at se, at Kannik med fuldt overlæg forsøgte at nedgøre Joseph Michaelsen og da han blev interviewet til dagbladet "Vort Land" den 29.01.1908, udtalte han:

"Jeg har blot ganske objektivt fremført den historiske kendsgerning, at Herrfeldt langt tidligere end Michaelsen har udkastet planen om Verdenspostforeningens dannelse. Man siger, det er skændigt at ville pille laurbærrene af vore egne store mænd. At det er unationalt. Jeg fastfolder derimod, at min piece er national. Jeg har fremhævet J. M.'s arbejde, men samtidig peget på Herrfeldt, udelukkende for at forhindre, at en eller anden en skønne dag skal komme og sige: Det er en usand fremstilling, Dansk Portrætgalleri giver af foreningens tilblivelse".

Det forekommer også underligt, at ingen havde bemærket, at Kannik havde ydet sit pengebidrag til busten, da der blev samlet ind til den i 1905. I listen over bidragsydere ses nemlig (se Kapitel 3):

Reservepostekspedient Einer Pedersen, Kbhvn., 0,25 kr.

Fornavnet staves dog ikke helt på samme måde som i nogle postale kilder, og der kunne have været en lille risiko for, at det kunne have været postfuldmægtig Einar Emil Petersen (se DDPE-I, s. 372), men det er der ikke, idet han også findes i listen over bidragsydere: "Postfuldmægtig E. E. Petersen, Kbhvn., 0,50." - Efternavnene staves også forskelligt - men man har før set forveksling mellem Pedersen og Petersen.

Ville Kannik yde et bidrag, hvis han - på trods af Herrfeldts tidligere arbejde - ikke syntes, at Joseph Michaelsen på en eller anden måde havde fortjent at blive hædret? Det er et spørgsmål, ingen stillede Kannik eller sig selv, da han blev ekskluderet af Dansk Postforening.
    Postmester Christoffersen nævner også i "P og T" fra 1974, at han i 1942 havde en samtale med Kannik på et københavnsk postkontor, hvor Kannik fortalte, at han en dag i 1906 blev beordret til at hjælpe overpostmester J. W. Mørch (Jens Wilcken Mørch, f. 05.09.1841 - † 14.02.1917) med at ordne dennes postsamling. Under arbejdet viste Mørch Kannik en årgang af "Archiv für das Postwesen" (von Herrfeldts tidsskrift) for 1841 og med et blink i øjet sagde han: "Her har De antagelig kladden til Joseph Michaelsens afhandling. Læs den og lad mig høre Deres kommentar. Men ikke mine ord igen, unge mand".

Her kan så indskydes den bemærkning, at Mørch ikke alene havde støttet indsamlingen til Joseph Michaelsens buste med hele 20 kr., men han havde også været blandt de første gratulanter ved Joseph Michaelsens 80-års fødselsdag, se Kapitel 4: "Allerede tidligt paa Formiddagen den 1. September 1906 begyndte Gratulanter, Deputationer, Blomster, Gaver, Breve og Telegrammer at strømme ind. Af Gratulanter nævner vi: Generalpostdirektør Kiørboe, Overpostmester Mørch, ...."
    Det kan man så tænke om, hvad man vil, men, som postmester Christoffersen skriver: "For Kannik blev affæren til en personlig tragedie. På de tider talte man ikke ustraffet bjerget imod, og han evnede ikke at tage kampen op."

Men "bjerget" valgte nu også tydeligt den nemme model og ofrede Kannik til fordel for Joseph Michaelsen - det var "Admiralens vise" om igen: "Med strømmen flød jeg stolt min vej, for den der flyder, ja, han drukner ej! ...". Det, overpostmester Mørch burde have gjort, men undlod at gøre for at hytte sit eget skind, var at støtte Kannik! Og Kannik kunne ikke henvende sig til nogen instans - ingen gad at løfte en finger for ham.

Resultatet af hele sagen - Kannik blev postekspedient i 1909 og som sådan endte han også sin postale karriere i 1944.

Billede fra oldline

Fortsættes....

Kapitel 7
Fagprøven ændres
Kapitel 8
Modtagere af Joseph Michaelsens Medalje
Kapitel 9
Epilog. Joseph Michaelsen død og deroute
Forord
Historien om Joseph Michaelsen
Kapitel 1
Joseph Michaelsens liv indtil år 1900
Kapitel 2
De første af mange anerkendelser
Kapitel 3
Indsamling til marmorbuste
Kapitel 4
Buster og medaljer
Kapitel 5
Baggrunden for uddeling af medaljen
Kapitel 6
Malurt i Joseph Michaelsens hæder
Om transitportoen
Joseph Michaelsens pjece fra 1859
Suum Quique
Kanniks pjece

Siden ændret: 18.02.2011.

Billede fra oldline