Da postmester Joseph Michaelsen blev sendt på pension i 1879 havde han inden fulgt en god vens råd Kommandør Otto Alexander Klemme Wilde:
"Kommandør Wilde havde spurgt mig, hvad Løn han egentlig ventede sig af alle disse Anstrængelser og alt dette Tidstab. Han havde tidligere set mig i lignende Situationer og sagde: "Gør som Rowland Hill gjorde i England og se at faa en Indsamling paa Verdensbørserne istand." - Nu da jeg ogsaa var gaaet glip af den Løn, som ligger i selve Anerkendelsen af ydet Tjeneste, fik jeg den tanke at søge Erstatning i alt fald for den Tid, der kunde været anvendt med Udbytte for mig selv.
    Efter Samraad med forskellige Mænd i Ind- og Udland besluttede jeg mig til at henvende mig til Handelsstanden. Som den, - der paa første Haand vilde høste Nytte af Reformen. Svarene paa de første Forespørgsler fra Venner i England, Frankrig og Amerika lød opmuntrende, men med den Tilføjelse som ufravigelig Betingelse, at den danske Handelsstand gjorde det første Skridt. Et instinkt sagde mig, at Sagen hermed var tabt paa Forhaand. Men da de daværende Medlemmer af Grosserersocietetets Komite, til hvem jeg henvendte mig som Repræsentanter for den danske Handelsstand, gav mig haab om en gunstig Fællesbeslutning, indgav jeg en motiveret Skrivelse til Komiteen, bilagt med alle fornødne Bevisligheder, deriblandt den Skrivelse fra Indenrigsministeriet:

Til de enkelte medlemmer havde jeg udtalt, at det efter Forholdets Natur ikke kom an paa Størrelsen af det Beløb, som Komiteen eventuelt maatte tilsige mig, idet dens Optræden nærmest vilde afgive ligesom en Garanti for, at Udlandets eventuelle Hædersgave vilde ramme rette Mand. Efter Forløbet af nogen tid, som var blevet benyttet til at bane Vejen, modtog jeg den herunder viste Skrivelse:

I samme anledning - Verdenspostforeningens 25 Aars Jubilæum - modtog JM den 25. oktober 1900 fra Grosserersocietetets Komite en hædersgave, bestaaende i en Sølvsøjle med inskription, samt følgende skrivelse: "Inden Jubilæumsaaret for Verdenspostforeningens Dannelse rinder ud, har Grosserer-Societetets Komite ønsket at forny sin alt i 1874 udtalte Anerkendelse af den betydningsfulde Del i det store Forberedelsesarbejde, som De paa vort Lands Vegne har ydet til Sagens lykkelige Gennemførelse. Da ved hin Lejlighed i Bern Rowland Hills Ide i sin mægtige Vælde sprængte de nationale Rammer for endelig at blive ført ud i den Verdensstil, som den fortjente, blev dette en af de største Løftestænger for den hele Jorden omspændende Handelsvirksomhed, som vor Tid med Undren har været Vidne til.     Har saaledes Købmandsstanden i første Række haft Gavn og Glæde af denne Reform, vil det sikkert findes naturligt, at ogsaa den danske Hovedstads Handelsstand benytter Lejligheden til at mindes denne Begivenhed. Og ikke mindre naturligt er det, at dette synes os bedst at ske ved en Henvendelse som denne til den danske Deltager i Arbejdet - til Dem, Hr. Postmester Michaelsen. De har ved rettidig Skrift og Tale saa at sige sat Sagen paa Dagsordenen og aarevis holdt den der ved stadig at kræve Rowland Hills Ide kronet og fuldført, og De har derved som dansk Mand gjort Dem fortjent af Deres Fædreland.     Idet man beder Dem modtage medfølgende Gave fra Komiteens Medlemmer som et synligt Mindetegn herom, bringer Komiteen Dem samtidig sin Tak og sin Hilsen." Joseph Michaelsen: "Haanden var Komiteens Sekretærs, men Røsten havde jeg hørt før. Medens Skrivelsen tilkendte mig baade Ros og Ære, tog den paa samme Tid Grunden bort for al denne Anerkendelse ved indirekte at frakende mig Initiativets Ret, eller dog ved at træde dette Initiativ fladt i en skruet Omskrivning af et "meget tidligt Stadium". Dette meget tidlige Stadium kunde nemlig i alt Fald ikke bortforklares. Komiteen havde - sort paa hvidt for det i den Skrivelse fra Grev Sponneck, som viser, at Brevskriveren havde haft mit Forslag for sig allerede i 1859. Men ellers er Koncipistens Tankegang denne: "Du har ikke bevist, at Du er den første, som har haft denne Tanke, og uden at gaa saa vidt som en Indsender i "Dagens Nyheder", at mange hundrede har haft en lignende Ide, maa vi dog bede om et saadant Bevis, før vi overtager nogen Garanti for Dig."

I Joseph Michaelsens svar hedder det bl.a.: " - En uskrømtet Tak, ikke mindst fordi der højtærede Komite paa den københavnske Handelsstands Vegne har hædret mig med den Udtalelse, at hvad jeg har maattet yde i denne Sags Tjeneste, har jeg ydet paa mit Lands Vegne og derved som dansk Mand gjort mig fortjent af mit Fædreland -- den højeste Anerkendelse, en Dansk kan ønske eller vente fra Landsmænds Side."

Yderligere anerkendelser
Selv om den danske postadministration stadig ikke anerkendte JMs indsats i relation til Verdenspostforeningen, var der andre, der ønskede at fastslå, at JM havde virket til hæder for sit land. Som det fremgår af Kapitel 1 havde hans henvendelse til indenrigsminister Erik Vilhelm Robert Skeel resulteret i, at der i 1881 blev stillet forslag i rigsdagen om at tildele JM en årlig dotation på 1.500 kr. - der siden blev forhøjet til 2.400 kr.

Jacob Andersen fortsætter i sin bog Erindringer- II:
"- foruden pensionen", udtalte politikeren Christen Berg, "gik jeg med til Bevillingen af Hensyn til den Betydning, Sagkyndige tillægger Paagældende med Hensyn til en vigtig Reform paa Postvæsenets Omraade." Og Finansudvalgets Ordfører Bojsen (Frederik Engelhart Bojsen, kaldet Frede) anbefalede Bevillingen "af Hensyn til den Fortjeneste, som det fra alle Sider er anerkendt, at han (JM) har af Gennemførelsen af de nye Principer med Hensyn til Verdenspostforeningen."

Desuden udtalte nuværende Finansminister Hage (Christopher Friedenreich Hage) ved Finanslovens 3. Behandling i Folketinget den 16. Marts 1900 følgende: "Medens jeg taler om Postvæsenet, vil jeg benytte Lejligheden til at henlede Opmærksomheden paa, at det i Aar er 25 Aar siden Verdenspostforeningen traadte ud i Livet. Jeg finder Anledning til at nævne dette, fordi det, som det iøvrigt maaske vil være de fleste ærede Medlemmer bekendt, er en dansk Mand, forhenværende Postmester Michaelsen, der oprindelig i 1859 udkastede den Tanke, der ligger til Grund for Verdenspostforeningen, at indføre en ensartet, lav Porto ogsaa i det internationale Samkvem. Der er Grund til her med Hæder at nævne denne Mand, der har Æren af at være den intellektuelle Ophavsmand til denne store Reform."

Endelig kan anføres, at Professor, senere Finansminister, Dr. jur. W. Scharling (Hans William Scharling) ved et Møde i nationaløkonomisk Forening under Forsamlingens Tilslutning udtalte, at det "utvivlsomt maatte erkendes, at den Tanke, der var bleven gennemført i Bern, først var offentlig fremsat af Ekspeditionssekretær Michaelsen. Den engelske Cobden Klub havde ydet ham sin Anerkendelse herfor, og den danske nationaløkonomiske Forening vilde vistnok ikke staa tilbage for det engelske Selskab i at udtale en lignende Anerkendelse."

Malurt
Hvor meget han end var imod at tale negativt om JM, måtte Jacob Andersen dryppe lidt malurt i hæderen: "Men ingen nok saa hædrende Udtalelse vil kunne dække over den Kendsgerning, at man kun viste hans Forslag modvillig Støtte saavel ved dets Fremkomst som under hans Arbejde for at bane det Indgang. H. C. Andersen har i sin Tid beklaget sig over de danskes smaalige Forfølgelseslyst. Han skrev i 1843: "De danske kunne være onde, kolde og sataniske! Det er et Folk, der passer for de vaade, skimmelgrønne Øer, hvorfra Tycho Brahe blev forjaget, hvor Eleonora Ulfeld (Leonora Christina Ulfeldt. TNs a.) sad i Fængsel, hvor Ambrosius Stub var Herremændenes Nar, og hvor endnu mange som hine ville blive behandlede ilde, til Folkets Navn klinger som en Saga!"
    "Joseph Michaelsen blev en af de mange, man behandlede ilde, men den Bygning, v. Stephan (Ernst Heinrich Wilhelm Stephan - fra 1885 von Stephan) rejste efter Joseph Michaelsens Rids paa Rowland Hills Grund, er uforgængelig, og naar de Mænd, der i denne Sag stod Hr. Joseph Michaelsen imod eller beredte ham den højst krænkende Tilsidesættelse ved Postkongressen i Bern, enten ere glemte eller kun mindes som Personer, der lagde Sten paa fortjent Mands Vej mod stort Maal, da vil Verdenspostforeningens intellektuelle Ophavsmand Joseph Michaelsens Navn tilhøre Historien!"

Som det kan ses, store uforbeholdne ord om Joseph Michaelsens skrift fra 1859, og Joseph Michaelsen fortsatte sin flyvning mod endnu højere luftlag et stykke tid endnu.
    Jacob Andersen fortsatte sin utrættelige - og med nutidens øjne nok besynderlige totale danske lovprisning af Joseph Michaelsens lille skrift fra 1859 - stadig negligerende, at poststyrelsen ikke var helt med i lovprisningen og at udlandet, med få undtagelser nær, hyldede Heinrich von Stephan som Verdenspostunionens fader - nuvel, enkelte lande havde dog anerkendende ord til JMs afhandling fra 1859 om transitportoens afskaffelse.

Dansk Portrætgalleri: Det Kgl. Danske Postvæsen
Da dette pragtværk, redigeret af Johannes Madsen, udkom i 1904, kunne man på side 110-124 læse Jacob Andersens rids af Joseph Michaelsens historie. Pragtværket blev i Dansk Postblad - Medlemsblad for Danske Postforening. Nr. 2. 17. Januar 1905, anmeldt af postmester Vilhelm Hannes Finsen (DDPE):

Det kgl. danske Postvæsen,
Personalhistorisk Pragtværk, udgivet som Festskrift i Anledning af 100 Aars Jubilæet for Kong Kristian den Syvendes Forordning om Befordringsvæsenet. Redigeret af Johannes Madsen med en historisk Indledning af Postekspedient Jacob Andersen, gennemset af Postmester Fr. Olsen (DDPE), et Afsnit om de postale Organisationers Historie af Postekspedient A. M. Duvantier (DDPE), gennemset af Departementschef P. A. Jerichau-Christensen (DDPE), samt om Oprettelsen af et dansk Postmuseum af Overpostmester J. W. Mørch (DDPE).

"Det er med stor Spænding og maaske tillige med lidt Generthed man aabner det Pragtværk, som, under Navn af "Det kgl. danske Postvæsen", udsendes fra A. Christiansens Kunstforlag i disse Dage. Det store Format, det elegante Tryk paa fint glittet Papir, den overvældende Rigdom af fint udførte Friser, Initialer, kort sagt den ovenud elegante Udstyrelse gør, at man et Øjeblik standser og spørger sig selv: er det ikke næsten for meget? kan vi svare til det? er det ikke lidt for megen Festdragt? kan tænkes en eller anden i næste Øjeblik regner efter hvilken Udgift dette Værk vil føre med, det maa naturligvis indbindes i Pergament med Svinelæder efter Originaltegning og han, bliver betænkelig.

- Lønningsoverskudet staar sjældent i Forhold til Standard-Værker af denne Art. Dog, disse Betænkeligheder svinder snart for andre Betragtninger og efterhaanden som man gennemblader Værket glæder man sig over alt det det indeholder, det er dog fornøjeligt at have samlet paa en Haand, hvad man ellers maa søge paa forskellige Steder, ikke at tale om alt det nye, baade det fra gamle Tider, man ikke tidligere har hørt om, og de senere Aars righoldige Begivenheder, som her frembydes i historisk Form.

Man vil have bemærket, at den faglige Interesse i Postvæsenet er stigende og at Korpsaanden har faaet Vinger; det første turde være en Frugt af den ny Posteksamen; de Unge drøfter rundt om paa Kontorerne - baade Anordning, Konventioner og Reglementer, Diskussioner komme i Gang, Faginteressen vækkes, hvor naturligt, at Lysten og Trangen til at kende deres Fags Udvikling gennem Tiderne bliver levende; - det sidste er Organisationernes Værk, den enkeltes "hvad kan det nytte" belæres af Kendsgerninger, som med Styrke fortæller, hvad Sammenhold, Klogskab og Dygtighed kan udrette, - Værket har Ærinde baade til de kundskabssøgende og til de korpsinteresserede. - Har man glædet sig over den udmærkede historiske Haandbog, er det ikke mindre fornøjeligt at gennemblade Bogens sidste og største Afdeling, den illustrerede Personalhistorie, hvor morsomt at træffe gamle Venner og Bekendte, mange man maaske ikke har set i lange Tider, og ikke mindst dem man aldrig har staaet Ansigt til Ansigt med, men som man dog kender saa inderlig godt af Navn og af Gavn, fra Breve og - Tilbagemeldelser, eller man f. Eks. træffer paa En, som efter Sigende skal have siddet i N. N. Købstad fra en næsten forhistorisk Tid eller en Anden - maaske yngre Samtidig - der skal være henimod et Hoved højere end Kammeraterne - uvilkaarlig vil man udbryde: tænk! ser han saadan ud! - Det er en formelig Præsentation af Mennesker, der alle ved samme Gerning ere knyttede til hverandre, der alle bære Sten til den samme Bygning. -

Men Præsentationen gælder ogsaa det samlede danske Postvæsen overfor Samfundet, saavist som Værket kan gøre Regning paa en større Læsekreds end den rent faglige. Skal vi saa ikke alligevel være glade for den pompøse Udstyrelse, det er dog altid rart at kunne "tage sig ud", ikke mindst i dette Tilfælde, hvor en Forlægger sender os ud i den vide Verden som et Led af dansk Samfundsliv.

Afsnittet om Postvæsenets Historie er udarbejdet af Postekspedient Jacob Andersen, der ganske naturlig mere har betragtet det som sin Opgave at give en klar og letlæselig Fremstilling end en strængt videnskabelig Afhandling. Denne Hensigt, der ogsaa er antydet i Forordet, maa siges fuldt ud at være naaet. Man læser med virkelig Fornøjelse denne populære Posthistorie, der i store Træk, i et velklingende og underholdende Sprog, støttet af en Række af de ovenfor omtalte ypperligt udførte Illustrationer, tegner Billedet af Postvæsenets Udvikling fra de ældste Tider til nu og af svundne Tiders Former for Brev-, Pakke- og Avisbesørgelse.

Det er kun rimeligt, at Forfatteren for Tidsrummet indtil 1808 har bygget paa de fortrinlige, med betydelig Indsigt behandlede, men næppe tilstrækkelig populære Arbejder af Postmester Fr. Olsen, der iøvrigt har gennemset det her omhandlede Afsnit, men om den nyere Tid har kun faa trykte Kilder foreligget og Opgaven har her været Forfatteren dobbelt vanskelig.

Om Befordringsvæsenet, hvis Hundredeaars Jubilæum er den officielle Anledning til Værkets Udgivelse, er ikke desto mindre samlet en Række nye og interessante Oplysninger, der bidrager til at gøre Kapitlet herom til et af de anskueligste i Bogen. Om selve Postvæsenet i Tiden fra 1808-1848 siges der derimod yderst lidt, hvorimod Forfatteren udførlig behandler en saa forholdsvis underordnet Ting som Besættelserne af de mindre Embeder under Grev Danneskjolds Direktorat. Nu er det meget muligt, at der virkelig intet videre skete i den postale Verden herhjemme i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede, men dette Tidsrum var dog en Brydningstid, der danner Indledningen til den ny Æra, der begyndte i 1848, og det kan i al Fald ikke bestrides, at Postvæsenet undergik meget betydelige Udvidelser i dette Tidsrum, selv om der ikke gennemførtes Reformer af principiel Natur.

Fra Aaret 1848 er Forfatteren imidlertid paany fuldkommen Herre over sit Stof, og der er fra nu af ikke sparet paa, Kildestudier. Følgen er da ogsaa bleven, at Afsnittet om den nyere Tid er bleven det Centrale i Bogen, jo endnu mere, thi det kan ikke nægtes, at Kapitlet om Verdenspostforeningen betegner intet mindre end en Revolution i gængs Opfattelse og gængs Tankegang. I mange Aar har det været den almindelige Anskuelse, at Verdenspostforeningen udelukkende var den tyske Postminister v. Stephans Værk. Ganske vist havde man jo nok hørt, at fhv. Postmester Joseph Michaelsen gjorde Fordring paa, at den af ham fremsatte geniale Ide om den ensartede Porto var optaget af v. Stephan og at det var denne Tankes Virkeliggørelse som resulterede i Verdenspostforeningen; talte man med den Tids Mænd om Sagen, og i god patriotisk Forstaaelse helst vilde høre bekræftet, - at denne Postvæsenets mest epokegørende Reform kunde regnes en dansk Mand til Ære, blev man altid skuffet.
    Om dette nu har bundet i den ærligste Overbevisning om, at saaledes forholdt Sagen sig, eller, om den her hjemme ikke helt ukendte Ulyst og Træghed, naar det gælder at erkende en af vore Egnes Hæven sig over det rent hverdagsagtige - maaske et Udslag af en aarvaagen, men ikke altid tilstrækkelig dybtgaaende Kritik - kan man lade staa hen. - Havde Manden været Nordmand havde han forlængst staaet paa en Sokkel i Carl Johan.

Nok om det, Offentligheden har ikke fra nogen Side, selv ikke fra den mest interesserede Parts, Generalpostdirektoratets, kunnet faa klar Besked i denne Sag. Nu kommer saa den unge Forfatter (Jacob Andersen, TNs a.), hvis Mod til at bekende sine Meninger og hvis djærve Pen vi alle kender, og paastaar, at Hæderen for den Ide, hvorpaa Verdenspostforeningen hviler, helt og udelt tilkommer Danskeren Joseph Michaelsen, medens Ideens Virkeliggørelse selvfølgelig maa tilskrives v. Stephan. Han bilægger sin Paastand med de paalideligste Data, delvis fremskaffet af afdøde Generalpostdirektør Svendsen, med hvem Forfatteren skal have luftet talrige Konferencer om Sagen, og han gør med fuld Ret Krav paa Oprejsning for den Mand, der har givet en betydelig Indsats i Kulturudviklingen, men som i saa mange Aar fra de Styrendes Side herhjemme bar maattet savne den Anerkendelse, som han i saa rigt Maal havde fortjent. Det vil forstaas hvilken Betydning der ligger i dette Spørgsmaals Afgørelse, og det er vel værd at paapege, at man deri, at en ung Postmand forelægger sin Undersøgelse i en saa betydningsfuld Sag for Administrationen og faar Resultatet godkendt af denne - Generalpostdirektør Svendsen havde personlig gennemset Kapitlet inden sin Død - ogsaa har Ret til at se Udslaget af en ny Tankegang indenfor Etaten, af en større Samhørighed end hidtil mellem Ledelsen og Praktikerne. Den foreliggende historiske Afhandling er derfor epokegørende i den postale Historieskrivning. Den bryder med Traditionen paa et af de vigtigste Omraader og fra dette Synspunkt bør Forfatterens Arbejde ses. Og det er Hr. Jacob Andersens store Fortjeneste, at den ny Opfattelse han forfægter ikke fremsættes som en Hypotese men som en Anskuelse, der hviler paa fuldt beviste historiske Kendsgerninger.

Alt i alt gør det foreliggende Værk saavel Forfattere, som Redaktion og Forlag megen Ære, og som en vægtig Anerkendelse har de sikkert Lov til at betragte den Omstændighed, at Generalpostdirektør Kiørboe har købt et Antal Eksemplarer til Udsendelse til fremmede Landes Postbestyrelser.

Redaktøren Hr. Johannes Madsen, der som bekendt ogsaa redigerede Pragtværket "De kgl. danske Ridderordener" har med ubestridelig Dygtighed og Energi forstaaet at overvinde de mange Vanskeligheder, der stedse maa opstaa, hvor saa mange Hoveder skal bringes under en Hat og det skal siges, at det danske Postvæsen skylder Redaktør Madsen en varm Tak for det Værk, han har frembragt.

Der er kun Grund til at byde "Det kgl. danske Postvæsen" Velkommen! Man rykker hinanden nærmere indenfor Standen, man ligesom lærer hinanden at kende og man faar et Overblik over Fortid og Nutid. I Billedgalleriet er der hist og her en Lakune, hvor en eller anden - uvist af hvilken Grund - ikke har villet give sit Portræt til Pris, eller i det hele taget ikke har villet være med - Naa! det undgaas jo ikke helt; men det forringer ikke Værket.

Det bør - trods, eller fordi det er saa stilfuldt udstyret - finde Vej til alle Postfolks Hjem og bidrage hos hver enkelt til en Højnelse af Standsfølelsen og Kærligheden til vort Arbejde.

Vilh. H. Finsen."

Dansk Postforening, DPF
Jacob Andersen standsede ikke her. DPF, der var blevet dannet i 1899 for at kæmpe for ordnede løn- og ansættelsesforhold for postassistenterne - som vi skal se senere, udgav et tidsskrift, Dansk Postblad, som Jacob Andersen redigerede. Han ville give JM mere hæder, hvilket skete på Dansk Postforenings generalforsamling 27.08.1905 (se referat i Dansk Postblad - Medlemsblad for Dansk Postforening, Københavns Postcirkel og Postmesterforeningen. Nr. 17 af 6. September 1905, s. 192 ....Under punktet: Forslag):

Der afsendtes følgende Telegram:
"Hr. Postmester Joseph Michaelsen, Københ. Dansk Postforenings Generalforsamling har i Dag enstemmig optaget Dem, Hr. Postmester, som Æresmedlem. Foreningen beder Dem i denne Hædersbevisning - den største, den formaar at yde - at se en oprigtig Anerkendelse af Deres store Fortjenester af det epokegørende postale Fremskridt, til hvilket De for stedse har knyttet Deres Navn. Dansk Postforening er stolt af at tælle Verdenspostforeningens intellektuelle Ophavsmand og energiske Talsmand blandt sine Medlemmer og sender Dem benved sin Hyldest og Tak.
Paa Foreningens Vegne
Magius, Mødets Dirigent."

Et Par Timer efter modtoges følgende Svartelegram:
"Dansk Postforening har ved Medlemmernes Antal, Betydning og frugtbringende Arbejde Hævd paa at tale paa Dansk Postvæsens Vegne. I den Udmærkelse, Foreningen har vist mig, ser jeg derfor med Glæde en myndig Indsigelse fra rette Vedkommende mod lang Miskendelse af min Medhørighed i Postvæsenets Kulturarbejde. Dette kollegiale Haandslag giver jeg med hjærtelig Tak tilbage.

p. t. Gentofte 27. August 1905.
Joseph Michaelsen."

Fra forsiden af Dansk Postblad, Medlemsblad for Dansk Postforening, Københavns Postcirkel og Postmesterforeningen. Nr. 17. 6. September 1905: Gipsbuste, udført af billedhugger Mølgaard, påtænkt opstillet i Nationalmuseet paa Frederiksborg: "Joseph Michaelsen, Verdenspostforeningens intellektuelle Ophavsmand".

Fortsættes....