Altså:

1. At finde en person, hvis håndskrift matchede med brevskriverens.
2. At finde præcis, på hvilken station brevet var blevet nedlagt i togets postkasse.
3. At finde, hvor den pågældende konvolut og papir var blevet købt.
4. At finde hvem der forhandlede sådanne konvolutter.

Politiassistent Hauerbachs rapport, dateret 26.01.1911, giver en fin beskrivelse af arbejdsgangen i bureauvognen:
"Med Hensyn til den Maade, paa hvilken det blev sandsynliggjort, at det i Sagen omhandlede Brev er bleven nedlagt i Brevkassen i Toget, medens dette holdt for Hadsten Station, skal jeg oplyse:
    Da det af den med Brevet værende Convolut syntes at fremgaa, at Brevet er forsendt med Tog 934, har jeg efter Ordre indfunden mig paa Jysk Jernbanepostcontoir i Fredericia, hvor Postmester Aarup oplyste, at Postexpedient Holst (Carl Heinrich Gaarn Holst, se DDPE) og Postpakmester Pedersen havde været tjenstgjørende i bemeldte Tog.
    Postpakmesteren forklarede, at han havde været alene i Postvognen paa Strækningen fra Aalborg til Randers og altsaa alene paa samme Strækning havde stemplet og sorteret de Breve, der bleve lagte i undervejs. Han erklærede med stor bestemthed, at Brevet, som han ikke før nu har set, ikke er bleven nedlagt paa bemeldte Strækning, idet han da ikke vilde kunne have undgaaet at bemærke det. I Randers tiltraadte Expedienten.

Postekspedienten erklærede straks, da han saa Brevet, at han havde bemærket dette i Postvognen. Han blev opmærksom paa Udskriften ved, at der paa Convolutten under Kjøbenhavn intet Bogstav fandtes (: altsaa intet K, Ø, V eller lignende :) hvorfor han saa nærmere paa Brevet og derved bemærkede "Privat" og "Haster" i Hjørnerne. Ogsaa Convolutten med det fortrykte Mærke vakte da hans Opmærksomhed, og da han saaledes var kommen til at se nærmere paa Brevet, bemærkede han ogsaa, at det var til Kongen. Han erklærede ret hurtigt og med stor Bestemthed, at Brevet, som han opdagede umiddelbart efter at Hinnerup var passeret, maatte være nedlagt enten i Hadsten eller Hinnerup, og efter yderligere Overvejelse erklærede han, at det maatte være nedlagt i Hadsten, eftersom han mindedes, at han havde faaet det ind i Postvognen paa sin venstre Side - han stod selv med Front mod Aarhus i Postvognens høire side og expederede Posten - hvilket netop stemmer med, at Hadsten ligger tilsvarende og Hinnerup Station tilhøire, naar man kjører fra Randers til Aarhus. Der er paa Strækningen Randers-Aarhus nogle Stationer sydligere end Hadsten paa venstre Side af Banelegemet og Overhovedet føler han sig ganske sikker paa, at Brevet er nedlagt i Hadsten."

Samme dag, den 26.01.1911 afholdtes igen forhør i retten i Aarhus, hvor postpakmester Pedersen gentog, at han:

"... indtil Randers havde været alene ved Expeditionen og sorterede de Kassebreve, som indtil da blev nedlagte i Togets Kasse og at han saaledes har haft hvert enkelt Kassebrev i Haanden og set paa sammes Adresse, sikker paa, at han ikke har expederet det heromhandlede Brev."

Også postekspedient Holst blev afhørt og gentog sin historie, men uddybede den lidt:

" ... at Cprt. (Comparenten - (lat. comparens, comparentis), person, som møder for retten) har set det paagældende Brev og føler sig overbevist om, at Brevet er lagt i Togets Kasse i Hadsten. Cprt. forklarer nærmere, at Kassebrevene straks efter Afgangen fra hver Station af Pakmesteren bliver tagne ud af Kassen og stemplet hvorpaa de overgives Cprt. til Sortering, og Cprt. sorterer da de Kjøbenhavnske Breve i 2 Bundter, et for Kjøbenhavn K og alle andre Kjøbenhavnske breve i det andet Bundt, de saakaldte "Brobreve". Cprt. blev opmærksom under Sorteringen paa det heromhandlende Brev derved, at det ikke indeholdt Oplysning om det Kjøbenhavnske Postdistrikt og beholdt det derfor et Øjeblik i sin Haand, medens han læste Adressen og saa derved, at det var stilet til Kongen, samt at det bar Paaskriften "Privat", "Haster" og er derfor fuldkommen sikker paa, at det er det her under Sagens omhandlede Brev. Cptt. kan dog ikke sige, at han ligefrem erindrer, at Brevet er kommen i Kassen ved Hadsten, men kan erindre, at Brevet er bleven lagt i "K-Bundtet", da han ikke bundter Brevene paa samme Maade efter Aarhus slutter han deraf, at Brevet er kommet i før Aarhus.
    Endvidere føler Cprt. sig overbevist om, at Brevet er bleven lagt i den venstre Togkasse, da Cprt. med sine Breve havde spærret for den højre Togkasse, saaledes at man nok igennem den i Kassen værende Rude kunde se, naar der blev lagt Kassebreve i den, men ikke kunde tage Brevene ud, uden at Cprt. ville blive nødt til at flytte sine Breve. Cprt. har imidlertid ikke paa Strækningen Langaa-Aarhus været nødt til at flytte sine Breve af den sidste Grund og føler sig derfor forvisset om, at Brevet er indkommen paa venstre side, hvortil pakmesteren uhindret havde adgang. Herefter bliver der imidlertid kun 2 Stationer, der kan være tale om, nemlig Lerbjerg og Hadsten, og af disse 2 anser Cprt. den første for at være udelukket, dels fordi det er en meget lille Station, hvorfra der kun er en Ringe Post, dels fordi Toget holder saa langt ude, at Folk ikke let vil faa Tid til at lægge Breve i Togets Kasse, hvorimod Hadsten er et Sted, hvorfra der kommer betydelig Post og hvor Publikum har let Adgang til Togets Kasse.

Pakmester Petersen bemærker, at han bestemt ved, at der ingen Kassebreve har været nedlagt i Toget paa Strækningen Randers-Langaa. Derimod erindrer Cprt. ikke noget om, paa hvilken Side de derefter nedlagte Kassebreve ere blevne stukket ind. Pakmester Petersen bemærker endvidere, at Posten i Hadsten ved det heromhandlede Tog bringes ud fra Posthuset til Toget af Landpostbudet, der imidlertid kun opholder sig et Øjeblik ved Vognen, idet de blot skifter de 2 Postposer for den afgaaende og ankommende Post og da Toget holder et par Minutter ved Stationen kan der være rigelig tid til at Folk kan nedlægge Breve i Kassen uden at Landpostbudet er tilstede."

Overbetjent Nr. 13, N Andersen fra Aarhus:
Rapport af 31. Januar 1911:

"Ifølge Ordre har undertegnede paa Statsbanerne Maskinafdeling erholdt oplyst Navn og Bopæl for det Maskinpersonale, som betjente de 2 Lokomotiver, som vare anbragte for Tog 934 den 31' December f. A. paa Strækningen mellem Randers og Aarhus og dernæst afhørt dels angaaende om nogen deraf mulig havde bemærket det paagældende Brevs nedlægning paa Hadsten Station.
    De paagældende Navne ere lokomotivfører Nr. 224 S. C. M. Nielsen og Fyrbøder nr. 604 G. P Gravesen, boende henholdsvis Skolegade 7-II og Montanagade 36 St., der betjente den bageste Maskine og Lokomotivfører Nr. 278 B Mortensen og Fyrbøder Nr. 92 J. Chr.
    De bleve alle underkastede en meget omhyggelig Afhøring, men enhver især af dem erklærede sig ude af Stand til at kunne meddele noget til Oplysning i den paagældende Retning. Lokomotivfører Nr. 224 Nielsen forklarede paa Anledning, at der ikke kan være tale om, at postvognen var foran eller uden for perronen.
    Endvidere har jeg afhørt Togfører nr. 37 P. R. Petersen, boende Poulsgade 34b, som førte det paagældende Tog . Han forklarede, at Toget kun bestod af 11 Vogne og at Postvognen som Følge deraf ikke kan have været uden for Perronen. I øvrigt nægtede han at kunne meddele noget til Oplysning.

N. Andersen
O.B. nr. 13."

Som det fremgik af Kapitel 6, var sigtelsen mod Ejnar Olsen bl.a. støttet på:

• at brevet efter det oplyste maa antages at være afsendt fra Hadsten hvor anholdte er hjemmehørende,
• at brevet er lagt i et Tog, hvilket stemmer godt med, at det er afsendt af en postfunktionær,

Forhørene bragte altså ikke noget specielt nyt for dagen selv om det kunne anses for sandsynligt, at brevet var nedlagt i togkassen i Hadsten, var der intet, der med sikkerhed kunne afgøre dette, ej heller, at brevet var nedlagt af en postmand - og Ejnar Olsen benægtede stadigvæk.

Det manglende distriksbogstav K
Da Ejnar Olsen var postmand var det helt og aldeles klart for ham, hvordan breve til København blev sorteret og bundtet på posthuse og i jernbanepostvogne, og han ville - hvis han da ikke med vilje ville gøre opmærksom på sig selv - naturligvis have skrevet distriksbogstav på brevet, så det under sorteringen med det samme ville blive lagt i "København K-rummet" i sorterreolen uden at blive gransket nærmere. En detalje, som en forsvarer nok ville have bidt mærke i.

Undersøgelsen bragte således intet nyt for solen og Ejnar Olsen forblev på fri fod. Næste problem var så at finde, om det var Ejnar Olsen, der havde købt papir og konvolut:

1. At finde en person, hvis håndskrift matchede med brevskriverens.
2. At finde præcis, på hvilken station brevet var blevet nedlagt i togets postkasse.
3. At finde, hvor den pågældende konvolut og papir var blevet købt.
4. At finde hvem der forhandlede sådanne konvolutter.

Ad 3.
Overbetjent N. Andersens skrev 24.01.1910 sin rapport om papirundersøgelserne:
"Kontinuitetsrapport
i Sagen mod Anholdte Ejnar Hans Peder Hansen Olsen.
Der er af Politiassistenten med Assistance af undertegnede foretaget følgende til Oplysning i Sagen.

Med Anholdtes og hans Hustrus Samtykke blev der foretaget en Husundersøgelse i deres Hjem samt i Anholdtes Skuffer og Gemmer paa Postkontoret navnlig med Henblik paa muligt at finde Papir svarende til det, hvorpaa det paagældende Brev er skrevet og mulig Kladden til dette, men der fandtes intet til Oplysning.
    Dernæst er foretaget Afhøringer sigtende til at faa oplyst, hvem der har nedlagt det paagældende Brev i Tog 934 den 31' December f. A. paa Hadsten Jernbanestation navnlig er afhørt det paa den Tid tjenestegørende Postbud Frans Peter Johansen og enkelte af Personalet paa Jernbanestationen, men fremkom intet til Oplysning. Det bemærkes, at enkelte af de Funktionærer paa Jernbanestationen, som paa den Tid vare tjenestegørende, nu ere forflyttede og har saaledes ikke kunnet afhøres.

Der blev foretaget en omhyggelig undersøgelse af Papiraffaldsbunken paa Postkontoret for om muligt deri at finde Kladden til Brevet, men der fandtes intet. Her stødte nemlig ogsaa den uheldige Omstændighed til, at Affaldsbunken kun var ca. 8 Dage gammel og at alt det tidligere Affald var brændt.

Anholdte (Ejnar Olsen) havde under Afhøringen forklaret, at Jernbaneassistent i Hadsten, Karstens, der havde assisteret Anholdte ved Indpakning af de paagældende Julepakker, ved Juletid, og til Brug ved disse Pakkeforsendelser, havde efter Anholdtes Anmodning indkøbt hos Boghandler Aastrup i Hadsten ca. 3 Ark ulinieret hvidt Papir i Bikubeformat, og i den Anledning er afhørt nævnte Boghandler Aastrup, der erkendte Rigtigheden heraf.
    Kmprt. (Komparenten) forklarede derhos, at Anholdte selv ca. 14 Dage før Jul i Kmprts. Butik købte en Del Papir af samme Slags og Format, vistnok en Bog eller mulig kun 12 Ark. Kmprt. husker det aldeles bestemt af den Grund, at det var en Søndag Fm. Anholdte blev derpaa af Politiassistenten - uden at det dog meddeltes ham, at Boghandleren havde forklaret som anført, afhørt om dette Punkt, men Anholdte nægtede trods gentagne Forehold at have købt det ommeldte Parti Papir eller overhovedet Papir af Format som nævnt.
    Boghandler Aastrup blev derpaa af Politiassistenten telefonisk adspurgt, men han fastholdt med lige saa stor Bestemthed sin Forklaring.

N. Andersen
OB 13."

så det kom der heller ikke noget ud af.

Kong Fr. VIII døde 14.05.1912
... men ikke for en pengeafpressers hånd! I sine sidste år var hans helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg blev han fundet død om aftenen et kvarter efter, at han havde begivet sig på en uledsaget udflugt i byen.

Nu manglede der kun undersøgelsen af hvem, der evt. forhandlede sådanne konvolutter:

1. At finde en person, hvis håndskrift matchede med brevskriverens.
2. At finde præcis, på hvilken station brevet var blevet nedlagt i togets postkasse.
3. At finde, hvor den pågældende konvolut og papir var blevet købt.
4. At finde hvem der forhandlede sådanne konvolutter.

Thieles Bogtrykkeri og konvolutten!
Efterforskningen vedr. trusselsbrevet fra 31.12.1910 blev ikke indstillet med kongens død, og man forsøgte at finde ud af, hvor konvolutten var solgt. Det blev den københavnske politibetjent Th. Schau, der var i gang med at efterforske en helt anden og Ejnar Olsen uvedkommende afpresningssag, nemlig den tidligere nævnte afpresningssag mod konferensraad Axel Heide, og Schau rapporterede 20.09.1912:

"Notits
En nærmere undersøgelse mHt Konvolutten, der bærer Poststemplet 31-12-10 og som er hvid med paatrykt, rødt 10 Øres Frimærke, hvorved den adskiller sig fra de andre foreliggende Konvolutter, der er store og gule, er følgende bragt i Erfaring:

Det er en Konvolut som Postvæsenet i de sidste 10 a 12 Aar har ladet udfærdige. Den forarbejdes og trykkes hos Bogtrykker Thiele i Walkendorffsgade. Konvolutten bruges ikke meget. De Handlende fører den ikke, men den kan købes paa ethvert Postkontor Landet over.
    Ved at sammenholde den foreliggende Konvolut med andre lignende kan iagttages forskellige Afvigelser navnlig m. H. t. Frimærkets Plads, men dette betyder forsaavidt intet, da det er oplyst, at Konvolutterne under Trykningen af Frimærket lægges i Maskinen med hænderne og derved kan Afvigelser i den omtalte Retning forekomme.
    Det er konstateret, at den foreliggende Konvolut er forarbejdet efter den 5 November 1909, altsaa i Tidsrummet fra den nævnte Dag til Stemplingsdagen d. 31-12-10. Man kunne nemlig i Thieles Bogtrykkeri oplyse, at man før den 5 November 1909 benyttede en Kniv, som skar Konvolutternes indvendige Snipper saaledes, at de stødte sammen eller gik over hinanden, hvilket viste sig upraktisk og blev til Besvær, og man anskaffede derfor en anden Kniv, der blev leveret anførte Dag, og denne Kniv skærer Snipperne saaledes, at de ikke naar hinanden under sammenlægningen og man erklærer, at det er udenfor al Tvivl, at den foreliggende Konvolut er skaaret med sidstnævnte Kniv.
Kjøbenhavn, den 20 September 1912
    Th Schau
    OB 26"

Bemærk, at Schau havde opdaget en for filatelisterne hidtil ukendt type af denne helsag!

Schaus undersøgelse vedrørende den nye afpresningssag fik ham til at berøre Ejnar Olsen-sagen igen:

"De 3 andre foreliggende Breve der har været i store gule Konvolutter, er lagt i nordgaaende Tog paa Strækningen Fredericia-Aarhus. Efter dette synes der at være nogen Anledning til at antage, at førstnævnte Brev (fra Ejnar Olsen-sagen) er lagt i Toget paa samme Strækning og ikke som af en Postmand forklaret før Toget, et sydgaaende, naaede Aarhus.
    Ved Forhøring i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet oplystes det, at følgende Postkontorer paa Strækningen Aarhus-Fredericia i Tidsrummet fra 5 November 1909 til 31 December 1910, i hvilket Tidsrum den først omtalte Konvolut er udsendt fra Generaldirektoratet, har faaet tilsendt saadanne Konvolutter, nemlig: Frederica, Vejle, Daugaard, Horsens, Hovedgaard, Skanderborg og Aarhus.

Af Brevsamlingssteder paa den nævnte Strækning findes: Pjedsted, Breining, Hedensted, Hatting, Kjørup, Tvingstrup, Hylke, Stilling, Hasselager og Viby - der faar udleveret sine Konvolutter m.m. direkte fra de Postkontorer, hvorunder de hører og hvorvidt disse Brevsamlingssteder i den omtalte Periode har faaet leveret Konvolutter som den omtalte kan kun oplyses gennem vedkommende Postkontorer.
    Gaaes der nu udfra, at det forholder sig som af en Postmand oplyst, at Brevet er lagt i Postvognen fra venstre Side, altsaa paa en Station, som ligger tilvenstre for Jernbanelegemet, naar der køres syd paa, bliver der paa Strækningen Aarhus Fredericia kun tale om: Hørning, Stilling Skanderborg, Horsens, Daugaard og Breining,
    og tages Strækningen Randers-Aarhus med bliver der kun 2 Stationer til, nemlig: Lerbjerg og Hadsten.
    Da der sælges saa faa af disse Konvolutter, og da den antagelig er købt paa et Postkontor, kunde der være nogen Mulighed for, at det ved Forhøring kunne fastslaaes eller i alfald sandsynliggøres, hvor Konvolutten er købt.

Kjøbenhavn, den 19' Oktober 1912.
    Th. Schau
    OB 26"

Schau rettede derfor 23.10.1912 henvendelse til Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet:

"I anledning af en her verserende Politiundersøgelse skulle jeg tjenstligt anmode om at faa oplyst, om der fra følgende Postkontorer og Brevsamlingssteder nemlig, Hørning, Stilling, Skanderborg, Horsens, Daugaard, Breining samt Lerbjerg og Hadsten den 31 December 1910 er solgt en efter 5 November 1909 tilvirket hvid Konvolut med paatrykt rødt 10 øres Frimærke.

Til Generaldirektoratet for Post og Befordringsvæsenet.

Svaret kom 06.11.1912 fra Indenrigsministeriet, Generaldirektoratet for Post og Befordringsvæsenet og havde reference nr. "Ia No 1252i":

"I anledning af det ærede Politis Skrivelse af 23 f. M, hvori samme anmoder om at faa meddelt oplysning om, hvorvidt der fra følgende Postkontorer og Brevsamlingssteder nemlig, Hørning, Stilling, Skanderborg, Horsens, Daugaard, Breining samt Lerbjerg og Hadsten den 31 December 1910 er solgt en efter 5 November 1909 tilvirket hvid Konvolut med paatrykt rødt 10 øres Frimærke, undlader man ikke herved at meddele, at man ikke ser sig i Stand til at meddele den ønskede Oplysning.

P.G.v
C. L. Lage (Carl Ludvig Lage, se DDPE)
J.G. Nielsen fm. (Jens Christian Nielsen, se DDPE).

Til Kjøbenhans Politi
Hovedstationens 2den Afdeling
Kjøbenhavn."

Så også den del løb ud i sandet og tilbage var der for politiet så kun at pakke Ejnar Olsens akter ned i en brun arkivkasse og gemme den godt af vejen til tiden tillod en fornyet granskning af sagen. Nu står arkivkassen så på Politimuseet i København, og her bliver den sikkert stående i mange år endnu.

Hvad med Josefa og Ejnar Olsen? Levede de lykkeligt til deres dages ende? Findes der efterkommere efter dem? Det ved jeg ikke, men både Ejnar og Josefa havde søskende, hvis børn/børnebørn nu kan læse om Josefas korte tid som forretningsdrivende samt om Ejnar Olsens korte og hektiske karriere i postvæsenet.

Lad os slutte med Kapitel 8 - Epilog.

Fortsættes....