"... at man er på dette tidspunkt endnu ikke i stand til at sige, hvor mærkerne er brugt, så det må formodes, at man ikke har kunnet tyde bynavnet i stempelaftrykket...". Det eneste eksemplar, vi kender, hvoraf navnet ikke kan tydes, er mærket, der er afbildet som nr. 8 i denne føljetons Kapitel 2, så det kan være dette mærke, der først blev omtalt.

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Mindst et stk.

I dette nummer af tidskriftet har A. A. Kranhold nogle bemærkninger om auktionsresultater m.m. hos det da tyske auktionshus M. Kurt Maier i Berlin:

"Notes on Denmark
How many collectors possess Scott's No. 54A, the 15 ore lilac of 1901, imperforated. A pair with superb margins, but generously canceled, went to 110,975 marks, or $721. It is the only used pair known and was bought by the owner in Paris for less than a hundred francs. It bears the Sollested postmark, this being the only office at which any were found and then only a single sheet".

"Generously cancelled" er den eneste nærmere beskrivelse af parstykket, men desværre dækker denne betegnelse de to, på samme dag afstemplede parstykker, så vi ved ikke med sikkerhed, hvilket parstykke, der er tale om.

"A Little Chat on Denmark
In the October number of the "Collectors Club Philatelist" (CCP) my honored friend and correspondent, Mr. A. A. Kranhold, published some notes on Denmark, some of which, I believe, were based upon information furnished by me. I therefore want to add some additional remarks to his interesting notes.
    I am especially referring to the imperforated 15 ore lilac of 1901 (Scotts No. 54A) of which at that time only, one pair was known. At the present time three pairs are known. One of them, sold at the 6th Ferrari Sale in April (1923. TNs a.), was bought by myself, and another pair is to be found in the very large fine specialized collection of Denmark owned by Colonel Green of New York (i 1943, da en del af Colonel Greens samling blev solgt, viste det sig at være et enkeltmærke og ikke et parstykke. TNs a. - Se under året 1943 herunder). It is worth noting that the Ferrari pair is cancelled at the same date (November 4, 1906) as the pair belonging to Mr. Danielson of Copenhagen, (the one referred to by Mr. Kranhold)."

Et "mysterium!"
Som det kan ses, skriver Spohr i CCP, at der i 1923 kendes tre parstykker, nemlig et parstykke, som Spohr anfører at have købt på den 6. Ferrari auktion i april 1923. En forespørgsel - i Ferraris hjemland Frankrig - til en god bekendt, Bernard Jimenez (pt. director i FIPs styrelse), resulterede i et negativt svar. Bernard kunne ikke i det omtalte katalog med den "6. Ferrari auktion" finde omtalen af et parstykke Søllested-mærker, som John Spohr sagde han havde købt, og nu har jeg haft lejlighed til - hos vores hjemlige frimærkeprøver Carl Aage Møller - at gennemgå samtlige Ferrari-kataloger (der er genoptrykt og indbundet som bog) og heller ej fundet en omtale af et Søllested-mærke i katalogerne - hverken før eller efter April 1923.

Mærke nr. 8, Kapitel 2.

Det næsten identiske parstykke, som Spohr nævner tilhører "Mr. Danielson of Copenhagen", er det, der er ligeså "generøst stemplet" som Spohrs eget parstykke. I Kjøbenhavns Philatelist Klubs medlemsliste fra 1940 findes en Grosserer Aage Danielsen, Gersomsvej 73, Hellerup, men om det er den rette ejer af det ene parstykke, har jeg (endnu) ikke kunnet finde ud af.

Colonel Greens Søllestedmærke
Det tredie parstykke, som Spohr omtaler, var nemlig ikke et parstykke, men et enkeltmærke, mærke nr. 8, kapitel 2, hvilket fremgår af illustrationen i Harmers, Rooke & Co.'s salgskatalog fra deres auktion 29.11.-03.12.1943 over nogle af Colonel Greens frimærker. (Se også 1943).

Mærkerne nr. 11-12, Kapitel 2.

"30,000 kr." og årstallet var ikke korrekt. Det store beløb svarede til ca. seks årslønninger for en kongelig udnævnt tjenestemand i 1932. Den korrekte hammerslagspris var iflg. oplysning af 03.02.2011 af Mr. Miro Svoren (Harmers of London, No. 11, 111 Power Road, Chiswick, London) GBP 150. Oplysningen gentages i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (NFT) nr. 1/1970, s. 2, med den korrekte hammerslagspris.

Auktionsfirmaet var som nævnt Harmers (se ved 1993), som i sin omtale ved salget af samme parstykke i 1993 skrev: "This item was purchased for £150 from Harmers auction of April 18, 1932 and has remained in the same Collection ever since."
    Frimærkesamleren nævnte, at det var det ene af to kendte parstykker, og at ingen enkeltstykker fandtes. Som det fremgår af den senere omtale af auktionshuset Harmers salg i 1993, er der tale om det i denne føljetons Kapitel 2 viste parstykke nr. 11-12:

Antal kendte eksemplarer ifølge kilden: To parstykker og ingen enkeltmærker.

Mærkerne nr. 9-10, Kapitel 2. Bemærk klippet midt forneden - se illustration tv. 03.02.2016: Tilhører Brdr. Engel.

Bemærk klippet!

Jeg er ikke tidligere stødt på "Kapt. Lose", men Vagn Lundø, Holbæk, havde imidlertid øjnene med sig, da han var på et nostalgisk tilbageblik i et udstillingskatalog fra Centidan - Charlottenborg 9.-20.05.1951. Under udstillere stødte han på en C.V. Lohse, Forbindelsesvej, Frihavnen, København Ø. Han udstillede en "Katalogsamling, særlig af skillingsmærker og varianter, bl.a. 4. RBS i 4-blok, Søllested-mærket i par m.m.". Politiets Registerblade har hans fulde navn navn: Carl Vilhelm Frederik Lohse, f. 18.10.1894 (se kirkebog: Maribo, Fuglse, Rødby, 1892-1902, opslag 22, nr. 19).

Ifølge NFT, nr. 1/1970, s. 2-3, ejede greve Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille (f. 14.02.1905 - d. 18.02.1984) dette parstykke. Hvem der fandt det første gang og hvornår, vides ikke. Greven solgte i 1936 sin samling til Aage Reddersen, der var en af vore store frimærkehandlere i Danmark og han kunne have solgt det til "Kapt. Lose", som så efterfølgende solgte det til Bechsgaard, som derefter solgte det til Brdr. Engel - som pr. 03.02.2016 stadig ejer parstykket.

Antal kendte eksemplarer ifølge Reddersens katalog: Kun parstykket er vist uden nærmere oplysninger om andre eksemplarer.

I nr. 1/25.01.1937 var der på side 2 en helsides fortegnelse over de rariteter, som Reddersen havde erhvervet fra grevens samling, bl.a. med den til højre viste omtale af grevens Søllested-parstykke (der er vist herover). I nr. 2/25.02.1937 var omtalen af parstykket ikke fremhævet som i nr. 1/1937: "15 øre graalilla. Utakket Par, stemplet "Søllested". Kun faa Eksemplarer kendt. 3.300 Kr."

I nr. 12/15.12.1937, s 144 vistes det nævnte parstykke ledsaget af teksten: "1901/02. Søllestedmærket. 15 Øre graalila, utakket Par, R. R. R. 3300 kr."

I nr. 3, side 82, under rubrikken ET OG ANDET kan man læse:

"Et af de værdifuldeste danske Mærker er det saakaldte Søllestedmærke fra 1901. Det stammer fra et Ark, som ikke var blevet perforeret: Postekspeditøren i Søllested klippede - fornuftigt nok - arket fra hinanden med en Saks, og Frimærkerne blev anvendt. De gik tabt alle sammen undtagen to. Det ene findes hos en engelsk Samler; det andet i København. Det er vurderet til ... "

Så står der ikke mere! heller i i det følgende nummer af Frimærke Nyt.

(Tilføjet 30.11.2011. TN)

Mærke nr. 8, Kapitel 2.

Edward Howland Robinson "Ned" Green (f. 22.08.1868 - d. 08.06.1936), blev kaldt Colonel Green, og var en amerikansk forretningsmand, der havde arvet en formue fra sin moder, Hetty Green ("The Witch of Wall Street"). Han var i samlerkredse berømt for sine frimærke- og møntsamlinger, og havde en af verdens største og mest værdifulde frimærkesamlinger. Han havde i levende live proklameret, at hans frimærkesamlinger skulle forblive intakte, men sådan blev det (heldigvis) ikke. Colonel Green er sammen med andre af verdens største frimærkesamlere beskrevet i tidsskriftet LIFE fra 1954 - uden dog at hans Søllested-mærke er nævnt.

Det blev det derimod, da hans samlinger blev realiseret og Harmers, Rooke & Co fik mærke nr. 8, kapitel 2 under hammeren. Heldigvis var der i kataloget fra 1943 illustration, der viser et enkeltmærke, og ikke et parstykke, som John Spohr ellers skrev i 1923 (se under 1922/1923).

Det forekommer utroligt, at de store danske tidsskrifter Nordisk Filatelistisk Tidsskrift og Dansk Filatelistisk Tidsskrift ikke har omtalt det/de første fund - og stadigvæk i 1943 ikke nævner fundene med et eneste ord! - med undtagelse af den lille notits fra 1907.

Antal kendte eksemplarer ifølge kilden: Et parstykke.

Mærkerne nr. 4-5, Kapitel 2.

Georges Madelung kendte tydeligvis ikke noget til enkeltmærker fra Søllested-arket, og det var ikke rigtigt, at det var Hofmann, der "fandt" dette nye parstykke, der heller ikke var det andet, men det tredie parstykke, se denne føljetons Kapitel 2:

Det var dubletlederen i Aalborg Filatelistklub, Kristian Holm-Mikkelsen, som købte det for 25 øre i et udvalgshæfte, som han var ved at gøre klar til cirkulation blandt klubbens medlemmer. Historien siger ikke noget om hvem, der havde opsat dette parstykke i udvalgshæftet. Man må håbe, at vedkommende aldrig fik det at vide!

Hanne Nautrup, navnkundig frimærkejournalist fra Aalborg, skrev i 1995 historien om dette nye parstykke i Aalborg Stiftstidende, da det blev solgt igen, denne gang hos Thomas Høiland ca. 50 år efter Kristian Holm-Mikkelsen havde fundet det:

"Nyt kapitel i eventyret om Søllested
HVIS man vil høre et dansk frimærkeeventyr, så skal man bare have Søllested-historien. I sidste uge blev der føjet et nyt kapitel til denne historie, da et parstykke, fundet i Aalborg for 50 år siden, og et enkeltstykke blev solgt på auktion på Børsen hos Thomas Høiland.
    Det var en ivrig og skarpøjet frimærkesamler Kristian Holm-Mikkelsen, der stadig bor i Aalborg og stadig samler frimærker, der, lige efter Anden Verdenskrigs slutning fandt et parstykke 15 øre 1902, utakket, stemplet Søllested 1906, samt et enkeltstykke af samme slags i et udvalgshæfte. Prisen var hhv. 25 og 10 øre. (Politikens Frimærkebog 1978 ved Chr. Dahlerup Koch anfører s. 55, at prisen var hhv. 150 og 75 øre, men historien tog i 1946 vel også sin tid om at nå København - ligesom nutidige filatelistiske nyheder også tager lang tid om at nå København!).
    Mærkerne blev solgt til frimærkehandler A. W. Hoffmann, Nørregade 29, Aalborg. Han havde drevet forretningen siden 1943 og havde aldrig set Søllested-mærker undtagen i Aage Reddersens katalog på engelsk fra 1936 (se ovenfor). Hoffmann var klar over, hvilken raritet Kristian Holm-Mikkelsen havde fundet.

Mærke nr. 7 og mærke nr. 13, Kapitel 2.

"R B: 1/11-49."

Han (frimærkehandler Hoffmann) skriver i et brev, som findes i dag, at han også var klar over, at hvis han købte mærkerne billigt og afhændede dyrt, ville kunden kunne gøre retsligt krav gældende mod ham for at benytte sig af bedre vidende! Han skriver også, at han aftalte med Holm-Mikkelsen, at han skulle sælge parstykket pr. kommission, men det ville Holm-Mikkelsen ikke være med til, da han blev klar over mærkernes værdi. Derfor endte det med, at Hoffmann købte parstykket i maj 1946 for 2000 kr.
    Holm-Mikkelsen fortæller, at han var arbejdsløs dengang, og man fik 13 kr. pr. uge i understøttelse. Han og hustruen havde tvillinger, og pengene var små. Så 2000 kr. var en formue. - Pigerne fik nye kjoler, og vi fik megen glæde af pengene - siger han. Han fortæller også, at han først fandt parstykket, og da han kom hjem fra frimærkehandleren kiggede han efter i udvalgshæftet endnu engang, og så fandt han enkeltstykket til 10 øre i det samme hæfte.
    Frimærkehandleren solgte i oktober samme år parstykket til læge J. V. Gørtz i Herning for 3.500 kr. Han garanterede samtidig for parstykkets ægthed, og at der ikke ud over en tynd plet, fandtes skjulte reparationer i parstykket. Samtidig gav han løfte om ikke at nævne, hvem parstykket var solgt til og ej heller, hvad prisen var.
    Det er det samme parstykke til 20 øre i et udvalgshæfte, som blev solgt på auktion forleden (i 1995) for 362.500 kr. Thomas Høiland fortæller, at han sidste efterår solgte et andet parstykke, som indbragte 300.000 kr."

Hanne Nautrup sluttede sin artikel med: "I dag kendes 16-17 mærker. Måske findes der flere i Polen, for dengang i begyndelsen af århundredet var der mange polske roepiger på Lolland, som sendte breve hjem. Og måske var der Søllested-mærker på nogle af brevene. Sådan kan man brodere videre på en god historie."

Hanne Nautrup tilføjede 22.01.2011 at Kristian Holm-Mikkelsen, i sin tid havde fortalt hende, at der var to begivenheder, han aldrig glemmer:
"Den ene var fundet af de tre Søllested-mærker, og den anden var, da han overlevede togkatastrofen 10. august 1967 kl. ca. 10.10 i det østlige Odense, hvor et lyntog kørte ind i et andet. Nordjyden brasede ind i det holdende Sydvestjyden, 11 dræbt og 45 kvæstet. Der var et fotos i avisen dagen efter bl.a. af en blødende Holm-Mikkelsen siddende på baneskråningen. Hvad det var for en udstilling Holm-Mikkelsen skulle til i København har jeg ikke kunnet finde ud af, men han havde fortalt vidt og bredt, at han skulle afsted, og derfor spurgte alle hinanden, da ulykken blev kendt, om det var det tog han skulle med. Og da man fandt ud af det, og der oven i købet var et foto i avisen med ham midt i dramaet, blev han nærmest verdensberømt i Aalborg på en dag. Holm-Mikkelsen var vild med tog, samlede på tog og frimærker med tog, han havde endda en togkasket, men lokomotivfører har han aldrig været. Han var det der dengang hed skraldemand, eller omkring den tid begyndte man at bruge navnet renovationsarbejder. Lige så snavset han kunne være i arbejdstøjet, lige så sirlig og pæn var han, når han kom i klubben, altid nobelt klædt med slips."

Antal kendte eksemplarer ifølge Frimærke Nyt nr. 7/8 1946, s. 145-148: To parstykker og to enkeltmærker = 6 stk.

Antal kendte eksemplarer ifølge ovenstående annonce: To parstykker og to enkeltmærker = 6 stk.

Nyt om "Søllested-Mærket"
En Filatelist, Bankbogholder Kristiansen, har i "Horsens Avis" fortalt om, hvordan det er gaaet Parret af de berømte Søllested-Mærker - de uperforerede Mærker af 15 Øres Vaabentypen, som i 1902 (sic) blev solgt fra Søllested Postkontor, og hvis sensationelle Fund vi fortalte om i Frimærke Nyt Nr. 7/8.
    Den heldige Finder, Frimærke handler Hoffmann i Aalborg, skal have betalt Mærkernes Ejer 2000 Kroner og har for halvanden Maaned siden solgt Parret til en Samler for 6000 Kroner!

(Sic! - det er underligt, at redaktøren af Frimærkenyt, Georges Madelung havde overset Hoffmanns annonce i DFT og derfor var uvidende om, at prisen var noget lavere, nemlig 3.500 kr. Hvem bankbogholder Kristiansen er/var, oplyses ikke.)

"Vaabentypen, nye værdier, 1901-1905: Et utakket ark 15 Øre er passeret Frimærkekontrollen og udsendt mellem perforerede Ark. Kendes kun ægte brugt - til Dato kendes 3 Par og 2 Enkeltstykker, stemplet Søllested. (Til kataloget hører et hæfte med illustrationer, men i dette er ikke vist Søllested-mærker. TNs a.)

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Tre parstykker og to enkeltmærker = 8 stk.

"15 Øre utakket Søllestedmærke. .. De fleste Eksemplarer er gaaet tabt. Kendes kun i 8 Eksemplarer, heraf 3 parstykker."

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Tre parstykker og to enkeltmærker = 8 stk.

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: tre parstykker og to enkeltmærker = 8 stk.

Mærke nr. 14, Kapitel 2.

Tekst bagpå: "25-5-56 R.B."

Det yderst til højre viste foto blev fundet iblandt de i januar 2012 fundne fotos af Søllested-mærkerne.

Der kan kun være tale om mærke nr. 14 i denne føljetons Kapitel 2:

Verdens yngste ejer af et Søllested-mærke - i 1949. (Illustration fra NFT nr. 7-8/1949).

Mærke nr. 8, kapitel 2.

Da Jeffrey L. Foulk var 6 år gammel i 1949 var der mulighed for at finde ham i online telefonbøger for USA og en enkelt person passede på de data, jeg havde om ham! 04.04.2011 indløb der en e-mail fra ham som svar på mit almindelige brev, jeg sendte til ham ultimo januar 2011:

"Sir:
Thank you for the interest in the stamp collection. I apologise for not responding sooner. I am afraid that I cannot add any information, to what you already know. Until seeing your letter, I always thought that picture of my Grandfather, and I, was merely a family photo. I recall when it was taken, and realise now that it must have been a publicity photo to do with the award. I still have the award, but have no recollection of ever having seen the collection. It was my Grandfather's hobby, and collection, which I assume he put in his first Grandson's name. When he died, in 1965, none of his stamp collections were anywhere to be found. What became of them has been an unsolved family mystery. I am sorry not to be of more help. Let me know if there is anything else I might be able to help with. It was a long time ago, and I was a young boy.
Sincerely, Jeff Foulk."

Som det fremgår af 1951-omtalen fra Centidan-udstillingen i København, udstillede Jeffrey Foulk - ved sin bedstefar - bl.a. sit Søllestedmærke.

I tidsskriftets årgang 1949, s. 100 anføres:
"Af Søllestedmærket - 15 øre violet Vaaben 1902 - er der dukket et ikke tidligere kendt Dobbeltstykke (sic - men det var en skrivefejl; der skulle have stået enkeltmærke - efterfølgende anvendes også entalsform) op i Hillerød. Mærket er annulleret 15.12.1906. Med de tidligere kendte Stykker fremgaar at Annulleringen af disse Mærker nu strækker sig over Perioden Oktober-December 1906."

Se illustration i Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT) - 1949 herover - der er tale om det enkeltstyk, der er bekrevet i DFT: Nr. 14 i denne føljetons Kapitel 2

(Der foreligger nok en fejl mht. antallet af parstykker - der er desværre ingen illustrationer i kataloget, der kan underbygge postulatet om antallet af parstykker. Hvis der virkelig er fire parstykker, hvor der jf. denne føljetons Kapitel 2 er tre parstykker, vil det altså sige, at til antallet af mærker skal lægges yderligere et parstykke, altså to mærker, der bringer det "kendte" antal op på hele 13 eksemplarer - altså på et tidspunkt før Robert Bechsgaard erhvervede de syv mærker i 1968. Ufatteligt, at ingen har foreviget de mærker/parstykker, de har set/rørt ved. TNs a.)

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Fire parstykker og tre enkeltmærker = 11 stk.

En meget lang række af datidens prominente danske filatelister udstillede på denne udstilling, men udstiller nr. 23 var Jeffrey L. Foulk, P.O. Box 214, Manhasset, N.Y.: og beskrivelsen af Foulks eksponat var ret så inmponerende:

"Samlingen er paabegyndt af Mr. William F. Foulk og er af grundlæggeren baandlagt til fordel for dennes 7aarige sønnesøn Jeffrey L. Foulk for definitiv overdragelse paa 21-aars fødselsdagen. Af den 37 bind store samling er bl. a. udstillet FIRE R.B.S. 1. tryk 6-blok ubrugt og brugt, enkeltstykke med førstedagsstempel 1/4 1851.
    Af de øvrige tryk er vist talrige blokstykker, striber og par af saavel brugt som ubrugt. 2 R.B.S.: en ubrugt trestribe af Thieles tryk plade I nr. 7, 8, 9 samt mange brugte og ubrugte expl. af begge tryk samt retoucheringer, par, breve m. m. De øvrige skillings-udgaver er repræsenteret ved store blokstykker saavel brugte som ubrugte, f. eks. ubr. 8-blok 16 sk. 1854, brugt 14-blok 4 sk. 1858, ubr. 8-blok 2 sk. 1864 tk. 12½, ubr. 24-blok 3 sk. 1864 tk. 12½, ubr. 25-blok 16 sk. 1864 tk. 12½, ubr. 4-blok 2 sk. 1870 tk. 12½, ubr. 16-blok 48 sk. 1870 tk. 12½ - endvidere par, striber og hele breve m. m.
    Af øremærkerne er bl. a. fra 1875 vist store blokke af alle værdier, heraf mange tidlige tryk med sjældne omvendte eller tykke rammer, 6-stribe 10 øre 1884 med 3 stk. smaa hjørnetal. Et brugt Søllested-mærke (15 øre utakket 1901) (som er vist under beskrivelsen i NFT nr. 7-8/1949 ovenfor. TNs a.), 5 krone Posthus ubr. 4-blok med omvendt vandmærke. Af nyere mærker findes talrige utakkede og andre afarter."

Det er meget bemærkelsesværdigt, at den 37-bind store samling "forsvandt" og var væk, da Jeff Foulks bedstefar døde, som Jeff Foulk skriver til mig: "When he died, in 1965, none of his stamp collections were anywhere to be found. What became of them has been an unsolved family mystery." (Se dog kommentarerne ved 1981 - Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT nr. 2/1981, s. 59).

Da jeg nov. 2011 fortalte Jeff Foulk, at "han" havde udstillet på Centidan-udstillingen og gav ham beskrivelsen af det udstillede, skrev han til mig:

"Dear Toke,
I would have been 22 when my grandfather died. I was supposed to have a trust fund [most of which I never saw], but did not have the impression that a stamp collection was part of it. The only financial return from any trust, that I am aware of, was paying for my college education, and buying my first car, in 1963. I doubt if my father was aware of these things, either. I would guess, that by the time he died, all those things were long gone. Why and how I can only wonder. My grandfather left more unaswered questions, than anything else, when he passed away. He will have some explaining to do, when I see him next. But, by then, all will be forgiven!
Best regards, Jeff Foulk".

Og sådan skal det nok også være. Som det fremgår af Kapitel 2, vides ikke hvem, der overtog mærket efter Foulk og hvem, der indleverede det til Postiljonen i 1981.

Tak til Vagn Lundø for at gøre mig opmærksom på omtalen af Foulks Søllestedmærke i Centidan-kataloget.

I Frimærkebogen anføres: "Der findes 3-4 parstykker og 2-3 enkeltstykker. Det seneste fund blev gjort i 1946 i Aalborg, hvor en samler i et udvalgshæfte fandt et par og et enkeltstykke opsat til 75 øre" (sic!).

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Ca. fire parstykker og ca. tre enkeltmærker.

Der var ingen illustration af dette parstykke.

I midteropslaget med udstillerfortegnelsen findes ses: Ramme 99-100 "J. V. Gørtz, Dalsgade 9, Herning.
Sjældenheder. Schweiz 1843-1852 og andre sjældne mrk. Danmark, Island og Færøerne. Uddrag bl.a. Søllestedmærket og 5-stribe med 10 øre små hjørnetal".

Dette specialkatalog anfører ikke, at der kendes Søllested-mærker, men antyder blot, at 15 øre lilla i nuancer, vm. III, forekommer "utakket". Der er ikke pris eller illustration.

"Berlingske Tidende skrev den 27. april: Årets sensation Fire enkeltstykker af de kostbare utakkede Søllested-mærker fundet i ældre ægtepars frimærkekuverter - udstilles i dag og i morgen på DANIA 68 under bevogtning.     Sensation er et stærkt ord, og de største ord i sproget er som bekendt de mest misbrugte. Ingen filatelist med sans for sjældenheder vil dog finde, at ordet er misbrugt, når det drejer sig om fundet af fire smukt stemplede, fuldrandede SØLLESTED-mærker - de utakkede mærker af 15 øre lilla våbentypen (Afa nr. 38) fra det ark, der ved en fejltagelse blev solgt og benyttet omkring nytår 1907.

Mærkerne vist som nr. 17, 16, 15 og 18 i Kapitel 2.

Det originale foto - fundet i ovenomtalte udklipsbog januar 2012.

Disse mærker vil blive vist på DANIA 68 på Københavns Rådhus i dag og i morgen - og kun her. Det bliver den eneste lejlighed til at se dem, før de atter bringes tilbage til bankboksen og derpå formentlig udbydes på det internationale marked, hvor de kan opnå den høje pris, deres sjældenhed berettiger til.
    For DANIA 68 er de fire sjældne frimærker kommet lige så belejligt som dyrebørnene i Zoo ved påsketid. De vil blive placeret i udstillingshallen således, at alle får mulighed for at se dem, og de vil naturligvis være under konstant bevogtning."

Artiklen fortsatte med teksten, der også blev gengivet i Frimærkeårbogen 1968-69, som er omtalt herunder:
"Om historien om fundet af disse fire klenodier fortalte Robert Bechsgaard:" .....

Årets fund
Enhver, der samler på frimærker, går med drømmen om at gøre det store, helt sensationelle fund, og det er charmen ved denne hobby, at det kan lade sig gøre. Helt utroligt for øvrigt, når man tænker på, hvor nøje frimærkerne kontrolleres, og hvor årvågne filatelister gennem et par generationer har været. Meget ofte knytter der sig en net lille historie - et eventyr, om man vil - til disse fund. Det var tilfældet med årets fund i fjor - en dejlig seksstribe af Norge nr. 1 - og det er også tilfældet med et par af de fund, som er gjort i år.
    Det store, helt usandsynlige fund blev præsenteret på den internationale junior frimærkeudstilling DANIA 68, hvor grosserer Robert Bechsgaard kunne præsentere fire nye smukt stemplede SØLLESTED-mærker. De kom - som Berlingske Tidende skrev - lige så belejligt for udstillingen som dyrebørn i Zoo ved påsketid. De fire mærker af 15 øre/lilla våbentypen stammede naturligvis fra det berømte utakkede ark, der ved en fejltagelse blev solgt ved postekspeditionen i Søllested på Lolland og anvendt til frankering."

Om historien om fundet af disse fire klenodier fortalte Robert Bechsgaard:
"For nogen tid siden indfandt et ældre ægtepar sig i min forretning. De havde nogle kuverter med brugte frimærker, som de gerne ville sælge - mærker, der hovedsagelig stammede fra omkring århundredskiftet. En af kuverterne indeholdt hen ved 150 stykker af det lilla 15 øres af våbentypen.
    Vi gennemgik mærkerne. De var næsten alle stemplet i forskellige byer på Lolland-Falster, hvilket havde sin forklaring i, at de var samlet af ægtemandens far, der var forretningsmand i denne del af landet. Der var stempler Maribo, Nakskov, Nykøbing, Horslunde, Nørre Alslev og ca. en snes mærker fra SØLLESTED.
    Iblandt disse mærker, hvoraf de fleste var af jævn kvalitet, lå de fire utakkede SØLLESTED-mærker. Det gibbede unægtelig i mig, da jeg fandt dem, og min reaktion var den, at jeg rakte hånden over bordet og gratulerede ægteparret. Først kikkede de på mig og forstod oprigtig talt ikke et ord ... ikke før jeg forklarede dem, at dette ikke alene var "årets fund", men også det største fund, der i mange år var gjort i dansk filateli.
    Af det utakkede SØLLESTED-mærke er der hidtil kendt nogle få eksemplarer, bl. a. et parstykke, der i sin tid sad i den dengang så berømte samling opbygget af greve Ahlefeldt Laurvig Bille. Den, der i dag ejer dette parstykke, har også et enkeltstykke stemplet 5. 12. 1906. Nævnte parstykke, er stemplet den 4. 12. 1906. (Det passer med parstykket med mærkerne nr. 9-10 samt enkeltmærke nr. 13 - alle befinder sig i Brdr. Engels Danmarks-samling). Derudover ejer en jysk storsamler et eksemplar, der er stemplet.
    De fire "nye" SØLLESTED-mærker (nr. 15, 16, 17 og 18 i Kapitel 2) er alle bredrandede og smukt stemplede. To eksemplarer er stemplet den 2. 1. 1907, et eksemplar den 8. 1. 1907. På det fjerde eksemplar fremgår dagen ikke tydeligt, men det ser ud til også at være stemplet den 8. 1. 1907. Det er således filatelistisk overmåde interessant at fastslå, at indtil nu kendte SØLLESTED-mærker alle er stemplet i perioden fra begyndelsen af december 1906 til januar 1907 - (Illustrationen er den samme som vist ovenfor i Bechsgaard Nyt nr. 5. TNs a.).

Hvad der er betalt, er en forretningshemmelighed, men jeg kan godt røbe, at jeg har betalt mere for de "nye", end jeg i sin tid fik ind ved salget af de hidtil kendte SØLLESTED-mærker."

Det er (lidt) underligt, at Ib Eichner-Larsen ikke skrev om trestriben, som Bechsgaard ved samme lejlighed købte! Samtidig tilbageholdt Bechsgaards oplysning om afstemplingstiden for trestriben, der jo var/er den tidligst kendte afstempling.

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Et parstykke og seks enkeltmærker = 8 stk.

Her vises de syv mærker - trestriben og fire enkeltmærker (nr. 1-2-3, 16, 18, 15 og 17 i Kapitel 2), som Robert Bechsgaard erhvervede i 1968. Sammenligner man illustrationerne i Frimærker Folk og Filateli (FFF) med illustrationer fra fx Thomas Høilands kataloger, kan man se, at trykningen af den sorte farve i FFF ikke har været udført med den ønskede nøjagtighed, hvilket resulterende i ganske små forskydninger af stemplernes placering på mærkerne. Bemærk endvidere, at afbildningen af mærke nr. 17 er retoucheret, idet fragmenterne af den nedre stempelyderring i venstre og højre side forneden på mærket er fjernet. Forholdet er omtalt i slutningen af Kapitel 2.

Afbildningerne fra Frimærker Folk og Filateli, s. 239. Bemærk, at stemplet ved trykningen af
bogen blev lidt forkert placeret, idet det udfylder mellemrummet mellem venstre mærkes
værdifelts 5-tals fane og bue. Det gør det ikke på Postmuseets trestribe.
 

Mærkerne nr. 16, 18, 15 og 17, se Kapitel 2.

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: En trestribe, et parstykke og otte enkeltmærker = 13 mærker.

(Som det fremgår af Mogens Juhls efterfølgende registrering, har jeg indsat Jørgen Gotfredsens kommentarer fra det efterfølgende nummer af NFT, nr. 2-3/1970, s. 42, og man kan se, at der herskede stor usikkerhed om de faktiske forhold. Det er meget svært at hitte rede i, hvad der rent faktisk burde have stået, pga. trykfejl og fejlfortolkninger. TNs a.)

King-Farlow gav følgende oplysninger:

1.	Par, dateret 6. nov. 1906. Dette er det berømte Ahlefeldt-par, som ca. 1935 kom i Aage Reddersens besiddelse. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Det først fundne eksemplar, pragtstykket (der skulle have stået parstykket. TNs a.) fra Ahlefeldts samling (det i Kapitel 2 viste parstykke nr. 9-10. TNs a.), er stemplet den 4. november 1906, og ikke som anført, den 6. november. Mærket som nu (i 1970. TNs a.) findes i Jacob Engels besiddelse, er afbildet side 44 i Reddersens katalog over greve Preben Ahlefeldt Laurvig Billes samling, som Reddersen erhvervede i 1936.	Mærkerne nr. 9-10.
2.	Par, datering ukendt. I Frimærkesamleren for 1932 side 56, står der, at S. Dohm på en auktion i London havde købt et par. Omtalen nævnte, at det var det ene af to kendte par, og at ingen enkeltstykker fandtes. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Jeg kender ikke det omtalte par, som S. Dohm købte i London i 1932. Men det er muligt, at der er tale om det par, der nu ejes af Dr. J. V. Gørtz, og som er meget smukt stemplet den 8. oktober 1906. Dohms parstykke er vist her til højre og også i Kapitel 2, parstykke nr. 11-12, hvorimod Gørtz' parstykke var det i Kapitel 2 viste nr. 4-5 og som også omtales i næste punkt. TNs a.)	Mærkerne nr. 11-12.
3.	Par, dateret 8. nov. 1906. Dette par fundet 1946 i Aalborg af A. W. Hoffmann omtales i Frimærke Nyt 1946, side 145 og Frimærkesamleren 1949, side 76. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Jeg har aldrig set dette mærke, men der er den mulighed, at der foreligger en forkert registrering af det under punkt 2 omtalte pragtstykke (der skulle have stået parstykke. TNs a.) fra 8. oktober 1906. Det var ikke en forkert oprindelse af det i foregående punkt omtalte parstykke, men Juhl havde skrevet fejl dato, som skulle have været 8. oktober 1906. Parstykket er det i Kapitel 2 viste parstykke nr. 4-5. TNs a.)	Mærkerne nr. 4-5.
4.	Par, dateret 15. dec. 1906. (Der var ikke tale om et parstykke, men om et enkeltmærke: Mærke nr. 14 i denne føljetons Kapitel 2. TNs a.). Fundet i Hillerød og omtalt i Den danske Filatelist 1949 side 100. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Jeg kender ej heller noget parstykke, der er stemplet den "15. november 1906". Der findes imidlertid i Jacob Engels samling 2 enkeltstykker, hvoraf det ene tydeligt er stemplet denne dato (fejl! "denne dato" skulle have været 15. december 1906. Mærket, der er tale om, er det i Kapitel 2 viste mærke nr. 14. og det befinder sig ikke i Brdr. Engels samling. TNs a.) Det andet enkeltstykke er formentlig stemplet samme dato. Det kan tydeligt konstateres, at mærkerne i hvert fald i stemplet tilstand ikke har hængt sammen.)	Mærke nr. 14.
5.	Enkeltstykke, datering ukendt. Angives at ejes af W. Foulk, New York. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Jeg mener, at Foulks enkeltstykke var et af de under punkt 4 nævnte eksemplarer, og at mærket gennem Robert Bechsgaard i 1956 gik til Jakob Engel. (Det er forkert, ved vi nu, da vi har illustrationer af Brdr. Engels Søllested-mærker. TNs a.) Mærket er, ved vi nu, ubeskrevet efter at Foulks samling blev "afhændet" og mærket blev siden solgt hos Postiljonen i Sverige, se Kapitel 2. Juhl fortsatte: I fornævnte artikel i Frimærkesamleren 1944 står der, at "Der kendes indtil nu kun 8 eksemplarer, heraf 3 parstykker". Disse må være foranstående par 1.-3., og det ene enkeltstykke er måske, men ikke sikkert, W. Foulks eksemplar. (Som det fremgår af gennemgangen, er der sandsynligvis tale om Foulks mærke. TNs a.)	Mærke nr. 8. Foulks mærke.
6.	Enkeltstykke, datering ukendt, ligeledes fundet Af A. W. Hoffmann, Aalborg. Det er for så vidt forkert at omtale ham som finderen, da det var en samler ved navn Mikkelsen, der på den tid var dubletleder i den lokale frimærkeklub, som fandt samtidig såvel et par som et enkeltstykke opsat i et dublethæfte. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Det her omtalte enkeltstykke er muligvis identisk med det andet af de to enkeltstykker, der (i 1970. TNs a.) er i Jacob Engels eje, stemplet 15. december 1906. (Der er sandsynligvis tale om mærke nr. 13, vist i Kapitel 2. TNs a.)	Mærke nr. 13.
7.	Enkeltstykke. Jeg mener bestemt, at det var to enkeltstykker, jeg så hos Robert Bechsgaard i 1954, og da det næppe er både Foulks og Mikkelsens, er det ene nok det manglende 11. eksemplar. Mogens Juhl fortsatte: Det kunne være interessant, om Robert Bechsgaard eller Helge Witt ville oplyse mere om de mærker, jeg så i 1954. Det kunne være dobbelt interessant, hvis vi kunne få afbildninger. Jeg mener at have hørt, at den lille gruppe af varianter kort efter blev solgt samlet. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Jeg mener, at de mærker, der var hos Robert Bechsgaard i 1954 var et pragtstykke (der skulle have stået parstykke. TNs a.) (nemlig det berømte Ahlefeldske) og et enkeltstykke (nemlig det andet af Jacob Engels enkeltstykker). Efter min opfattelse var Mogens Juhls gennemgang både forvirrende og fejlbehæftet, og meget bedre blev det ikke med de lettere vanskeligt forståelige kommentarer af Jørgen Gotfredsen. Disse blev nu heller ikke klarere af, at redaktøren af NFT, Henning Kaaber, lavede en række meningsforstyrrende trykfejl, som han efterfølgende beklagede i NFT nr. 5/1970, s. 138. Det betyder faktisk, at dette Mogens Juhls/Roland King-Farlows punkt 7 her burde udgå! Der er helt tydeligt tale om Tordenskjolds Soldater, som Jørgen Gotfredsen skriver. Tæller man antallet af mærker under de her nævnte punkter - inkl. punkterne 8-12 herunder, får man 16 mærker. Man erindrer dog fra Kapitel 2, at det 17. kendte mærke, mærket vist som nr. 6 i Kapitel 2, først blev fundet i 1991 og af den grund selvfølgelig ikke kunne beskrives i NFT 1970 - 20 år tidligere! TNs a.
8. 9. 10. 11. 12.	På grundlag af det nyeste fund kan vi nu forlænge listen over kendte varianter: Trestribe, dateret 22. september 1906. Enkeltstykke, dateret 2. januar 1907. Ditto. Enkeltstykke, dateret 8. januar 1907. Enkeltstykke, sandsynligvis dateret 8. januar 1907. Jørgen Gotfredsen (NFT 2-3/1970, s.42): Disse mærkers identitet er heldigvis slået omhyggeligt fast.	Se Kapitel 2: Mærkerne nr. 1-2-3. Mærke nr. 15. Mærke nr. 16. Mærke nr. 17. Mærke nr. 18. (De af Bechsgaard i 1968 købte syv Søllested-mærker.)

Mogens Juhl fortsatte: Nok er Søllested kun en landsby, men helt så sløjt, som navnet kunne tyde på, stod det vel ikke til i 1906-07, at kontoret kun havde ét ark at klippe af helt fra sidste halvdel af januar 1907, altså henved 4 måneder. Det kan dog selvsagt tænkes, at klippearket er blevet skudt tilside til fordel for afrivningsark og kun anvendt i ny og næ. (Jeg deler Jørgen Gotfredsens opfattelse af, at der kun har været et enkelt utakket ark. Der er foreløbig intet, der med sikkerhed viser, at der har været flere utakkede ark - se Jørgen Gotfredsens kommentarer i efterfølgende punkt. TNs a.)

Det ville være interessant at høre, hvorvidt hjemlige eksperter ved betragtning af Bechsgaards 3-stribe sammenholdt med de 4 enkeltstykker, som jo danner yderpunkterne i anvendelsesperioden, kan tilslutte sig min fornemmelse af, at der var to ark. Nogen støtte for fornemmelsen findes der måske også i, at det synes fantastisk, at hele 18 eksemplarer af 100 skulle have overlevet.
    Det, der udmærker Søllested-mærkerne, er, at de har været virkelig postalt anvendte og ikke blot er ordreafstemplet som vore øvrige utakkede varianter, der kendes med poststempel.

Som det er blevet nævnt, indeholdt Mogens Juhls artikel adskillige fejl og fejlgisninger, hvoraf nogle blev rettet af Jørgen Gotfredsen i det efterfølgende nummer af NFT - hvor kommentarerne som sagt er flyttet op til Mogens Juhls kommentarer.

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde (hvis man medregner trykfejlen med par/enkeltmærke ved punkt 4 og det dog ikke-eksisterende mærke fra punkt 7): En trestribe, fire parstykker og syv enkeltmærker, i alt 18 mærker.

I NFT 1970 side 2-3 har Mogens Juhl fremsat nogle interessante betragtninger vedr. Søllestedmærket. Det giver mig anledning til at oplyse følgende:

(.. Alle Jørgen Gotfredsens kommentarer er som nævnt flyttet op til Mogens Juhls kommentarer ovenfor for overskuelighedens skyld).

Jeg tror, at "Tordenskjolds soldater" har været på spil, og at fejlen har gjort sig gældende allerede fra DAKA (1947) side 69 (jeg kan ikke se, hvad Gotfredsen mener, da der ikke er illustration af Søllested-mærkerne i DAKA eller det tilhørende hæfte med illustrationstavler. TNs a.) Hvis jeg har ret, er fejlen gået videre i SKANDIA (1951), for hvilket katalog Mogens Juhl var ansvarlig.
    Det kan næppe påberåbes som en autoritativ oplysning, at SKANDINAVIA's tal (11 eksemplarer) (der skulle have stået "SKANDIA's tal". TNs a.) gentages i "Frimærker, Folk og Filateli", som i øvrigt indeholder en række unøjagtigheder og sjuskefejl. Oplysningen findes ikke som af Mogens Juhl anført side 238, men derimod side 44. Det skal tilføjes, at samme bog indeholder en artikel af Robert Bechsgaard (side 232 ff), og her forekommer netop den oplysning, som M. Juhl efterlyser, idet det side 233 hedder:
    "Til dato (d.v.s. inden fundet i 1968) havde jeg i hvert fald kun kendskab til eksistensen af i alt 6 af disse vore måske dyreste varianter, og nu stod jeg pludselig med yderligere syv i hånden, og deraf endda en trestribe".
    Jeg er ganske enig med Bechsgaard. Der er alene sikre holdepunkter for at antage, at der til dato er fundet 13 eksemplarer af varianten, nemlig en trestribe, to parstykker og seks enkeltstykker. På grund af de fejl og unøjagtigheder, der er fremkommet ved omtalen af denne variant, har jeg fundet det nødvendigt at fremsætte ovenstående kommentarer. Alene i kraft af fejlen i omtalen af datoen på det Ahlefeldske parstykke, er man allerede ved trykningen af Mogens Juhls artikel ude i den risiko, at fremtidige filatelister og katalogskribenter registrerer, at der forekommer parstykker stemplet både 4. november og 6. november 1906 (sidstnævnte er jo en fejl, som jeg håber at have bragt ud af verden! TNs a.).
    Fra min artikel om 4/8 øre (marts 1968) kender jeg risikoen. Samme eksempler af 4/8, omvendt ramme, havde været omtalt flere gange, og var dernæst fejlagtigt registreret som flere eksemplarer.
    Jeg har haft lejlighed til selv at se alle de omtalte 13 eksemplarer af Søllestedmærket, og jeg mener, at de alle hidrører fra det samme ark.
    Efter mine iagttagelser er varianten fra IX tryk af 15 øre våbentype. Den lyslilla farve er antagelig meget lysfølsom, og variantens opbevaring i over 60 år under forskellige vilkår kan meget vel bevirke, at de tager sig lidt forskellige ud i dag.
    På grundlag af mit arbejde med 15 øre våbentype kan jeg i øvrigt give følgende foreløbige beskrivelse af de 9 tryk. Jeg bringer en tak til civilingeniør B. B. Bendtsen og grosserer Robert Bechsgaard, der har stillet et meget stort materiale af årstalstemplede mærker til min rådighed.

(Skema med beskrivelse af de ni tryk er, med undtagelse af Gotfredsens beskrivelse af tryk IX, udeladt. TNs a.):

    Tryk IX: 23.268 ark. Afleveret til frimærkekontrollen i perioden 28.01.-30.09.1905. Papirtykkelse 0,07- 0,08 mm. Farve: Lys lilla uden mindelser om violet. Det store oplag varierer meget fra ren lyslilla til bleg brunlilla med grålige nuancer derimellem. Anmærkninger: Trykket er ofte grumset og uskarpt, klicheerne virker meget slidte. Søllestedmærkerne er fra dette tryk.

I Jørgen Gotfredsens artikel "Mere om Søllested-mærkerne" i NFT 1970, nr. 2-3, side 42-43, har der uheldigvis indsneget sig en meningsforstyrrende fejl, som herved skal rettes.
    På side 42 i punkt 1, 3 og 7 skal der istedet for pragtstykke stå parstykke, og selvom der i teksten anvendes entalsform i omtalen af parstykkerne, består de af 2 mærker, således at de under pkt. 1-7 med sikkerhed registrerede mærker bliver 2 parstykker og 2 enkeltstykker eller ialt 6 som sammen med de af Robert Bechsgaard fundne 7 eksemplarer beløber sig til 13 mærker.
    På side 43 er IX tryk fejlagtigt blevet til XI tryk.
    Endvidere var SKANDIA blevet til SKANDINAVIA og forfatterens navn stavet forkert - så redaktøren føler sig meget beskæmmet. HK.

Som nævnt under de to foregående NFT-referater fra Mogens Juhls og Jørgen Gotfredstens artikler, er alle Henning Kaabers fejl rettet.

Første gang AFA omtaler antallet af kendte Søllested-mærkerne, er så sent som i Specialkataloget fra 1971, s. 102, men uden at anføre pris eller illustration. Oplysningen gentages i AFA Specialkatalog 1976, s. 120:

"15 øre utakket er solgt fra postkontoret (postekspeditionen. TNs a.) i Søllested og kun kendes i brugte mærker, hvoraf der hidtil er fundet .... :"

Antal kendte eksemplarer ifølge AFA Spec. 1971 og 1976: En trestribe, to parstykker og seks enkeltstykker = 13 stk.

"2 enestående trestriber til postmuseet
Indenfor de sidste måneder har postmuseet erhvervet 2 forskellige enestående trestriber. Som offentliggjort adskillige steder betalte museet 100.000 kr. for tre sammenhængende mærker fra det meget omtalte ark af utakkede 15 Øre våbentypen fra Søllested. Som oplyst af J. Godtfredsen i N.F.T. 1970 nr. 2-3, side 42, kendes der foruden denne trestribe også 2 parstykker og 6 enkeltstykker."

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: En trestribe, to parstykker og seks enkeltmærker = 13 stk.

(Den anden trestribe var udkast til færøprovisoriet 2/5 øre fra 1919).

Årets køb - Søllested-striben
Hvad der i Frimærkeårbogen 1968-69 blev præsenteret som Årets fund bliver i denne årbog det helt naturlige emne for det tilbagevendende kapitel, der hedder Årets køb. Årets fund omfattede et antal af de berømte utakkede Søllestedmærker, som blev udstillet på den internationale Junior-frimærkeudstilling DANIA 68 på Københavns Rådhus. Senere kom det frem, at fundet tillige omfattede en trestribe af de utakkede 15 øres mærker - et filatelistisk objekt, som dermed placerede sig blandt de øverste på dansk filatelis rangstige. I "Under Luppen" tillod jeg mig at bemærke, at den naturlige placering for en sådan dansk raritet var Dansk Post- og Telegrafmusæum, hvor det ville blive folkets eje - hvor alle danske samlere ville kunne få lejlighed til at tage klenodiet i øjesyn.
    Glædeligt var det derfor, da Generaldirektoratets pressetjeneste den 18. maj 1971 udsendte følgende meddelelse:

Berømte frimærker til Postmuseet
Dansk Post- og Telegrafmuseum har til sine samlinger erhvervet et filatelistisk unikum: tre sammenhængende eksemplarer af det berømte Søllested-frimærke.
    Museet har købt mærkerne af den københavnske frimærkehandler Robert Bechsgaard for 100.000 kr. Søllested-mærket er et 15 øres lilla frimærke af våbentypen, der blev udsendt i 1902. Et enkelt ark slap uperforeret gennem frimærkekontrollen og havnede i 1906 på postkontoret i den lollandske by Søllested. Her klippede man resolut mærkerne fra hinanden og solgte dem stykvis over skranken.
   Der er kun fundet ganske få af disse utakkede mærker, og trestriben, som postmuseet har købt, er utvivlsomt den eneste eksisterende.
    Prisen er den højeste, som postmuseet nogensinde har betalt for en anskaffelse, men bestyrelsen har haft to bevæggrunde. For det første har man ønsket, at Søllested-frimærkerne, der som en filatelistisk sjældenhed vurderes meget højt på det internationale marked, skulle forblive i Danmark. For det andet er anskaffelsessummen tilvejebragt gennem postvæsenets salg af brugte frimærker, de såkaldte kilovarer, til filatelister. Overskuddet går til driften af postmuseet.
    Det er således frimærkesamlerne selv, der betaler for anskaffelsen af Søllested-frimærkerne, der kommer til at indtage en central plads i museets frimærkesamling.

I Berlingske Tidendes "Under Luppen" knyttede Ib Eichner-Larsen følgende kommentar til købet:
"Noget kunne tyde på, at man har haft de frygteligste sjælekvaler, før man bestemte sig for noget så dristigt ... midt i en inflationstid. Under alle omstændigheder bru- ges der mange ord (sandt at sige 50 procent af pressemeddelelsens tekst) på at forklare, hvorfor man har disponeret som sket.
    Mon ikke tiden er inde til at slå fast, at den eneste rimelige placering for dette filatelistiske topobjekt netop var postmuseet. Alt for mange gange har man grædt blod, når værdifulde objekter inden for området Dansk filateli er gået vor næse forbi og vandret til udlandet, fordi vi herhjemme ikke har kendt vor besøgelsestid - fordi der har været "møl i pungen". Allerede dengang fundet af trestriben blev gjort, skrev Berlingske Tidende her i "Under Luppen" (hvis redaktør var Ib Eichner-Larsen. TNs a.), at dette unikum burde sikres for det danske postmuseum, så det skal der ikke gives nogen undskyldning for, absolut ikke ...
    Her skal blot gives udtryk for taknemlighed for, at dette klenodie - slægtens arv - er blevet sikret for Danmark. Hellere lade tusinder glæde sig over det på post- museet, end at det bliver gemt i en eller anden boks hos en udenlandsk magnat ... som den gule 3 sk. banco fra Sverige for eksempel."

Det var netop denne fare, der blev afværget. I tidsskriftet "P&T", etatens personaleblad skrev chefen for museets frimærkesamling, postmester H. M. Jensen, en artikel om købet. Heri hed det blandt andet:

"Købet var noget af en sensation - ikke mindst fordi prisen var 100.000 kroner ... de mærker, der har været meget kostbare. Et enkelt stykke er solgt for 3.000 dollars = 22.500 kroner. En trestribe af frimærkerne har en betydelig større handelsværdi end tre enkeltstykker, og musæet måtte da også betale en meget høj sum for dem. Man kan ryste på hovedet over prisen, men også i filatelien bestemmes den af tilbud og efterspørgsel. Næppe nogen privat dansker kunne have købt disse mærker, men i udlandet, specielt i Amerika, er der et stort marked for sådanne virkelige sjældenheder. Mærkerne ville utvivlsomt være havnet i en udenlandsk samling, hvis museet ikke havde købt dem."

Postmester H. M. Jensen kom også nærmere ind på finansieringen af købet. Som det fremgik af pressemeddelelsen kommer pengene fra provenuet ved salg af postvæsenets kilovarer. Han skriver herom:
"Der sælges hvert år omkring 10.000 kilo, der giver ca. en halv million kroner i bruttoindtægt. Af disse penge stilles der årligt et beløb til rådighed til indkøb af "ædlere" frimærker til postmuseet. Ved at spare sammen et par år er det blevet muligt at anvende de 100.000 kroner til købet af Søllested-frimærkerne".

"Stationsforstander og jernbanepostekspeditør Peder Killendahl (f. 21.05.1862 - d. 01.11.1938) var manden, der brugte saksen (se dog denne føljetons Kapitel 3 om sakse-førerne! TNs a.), da man i Søllested i 1906 fik tilsendt et ark utakkede mærker fra Blanketdepotet. I sin iver for at hjælpe kunderne, der ved nytårstid skulle sende post fra Søllested station, hvor han i mere end en menneskealder havde sit virke, skabte han et af dansk filatelis store klenodier, den omtalte trestribe af den utakkede 15 øre våbentype, postalt anvendt. Han tilstod senere over for sine børn, at han var "gerningsmanden". Det sidste af børnene er netop død, 80 år gammel."

Denne kildes litteraturhenvisning:
"Frimærker, folk og filateli" 1969 s. 70. (Fejl: Sidenr. skal være 238).
"Frimærkeårbogen 1968-69" side 238. (Fejl: Sidenr. skal være 70-72).
"Tidsskriftet "P&T" 15. årgang, nr. 2, juni 1971.

Omkring 10 år efter at den karismatiske frimærkehandler Robert Bechsgaard havde købt de syv mærker inkl. trestriben, og hvoraf kun de fire enkeltmærker var omtalt i Frimærkeårbogen 1968-69, blev udsendelsen "Frimærker, Investering eller Hobby" vist i fjernsynet (Jeg har båndoptagelsen liggende på et 1" bredt Philips-videobånd - hvor kan jeg mon afspille det i dag? TNs a.). I udsendelsen blev Robert Bechsgaard bl.a. spurgt om Søllested-mærkerne:

(Foto: Toke Nørby. © 1978).

Fra Fjernsynsudsendelsen i 1978. Mærke nr. 17. Billedet er helt tydeligt taget fra "Frimærker Folk og Filateli". (Foto: Toke Nørby. © 1978).

Historien fortæller, at det ældre ægtepar, af hvem Robert Bechsgaard havde købt de syv mærker, heriblandt trestriben, så udsendelsen i fjernsynet og mente, at de havde fået for lidt for deres mærker ...!

Dahlerup Koch satte i Frimærkebogen rekord mht. antal kendte eksemplarer fra Søllested-arket, nemlig:
    "Så vidt man ved, er intet ubrugt eksemplar bevaret, men man kender en 3-stribe, en 6-7 parstykker og omkring en halv snes enkeltstykker. Et parstykke og et enkeltmærke blev fundet i 1946 i Ålborg, hvor de i et udvalgshæfte var opsat til en pris af henholdsvis 150 og 75 øre (sic!). I dag får man ikke et sådant Søllested-mærke for mindre end et femcifret kronebeløb."

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: En trestribe, seks-syv parstykker og ca. seks enkeltmærker = mindst 21 stk.!

Postiljonen AB
Det svenske auktionshus oplyste til DFT, at mærket, der er vist i denne føljetons Kapitel 2 som nr. 8, var på auktion 11.-12.03.1981 med en opråbspris på 7.000,- Skr., og blev solgt for 5.600 Skr. + 10 % i provision.

Selv om det er tydeligt, at Foulks samling på en eller anden måde var båndlagt til ham og skulle have været overdraget ham på hans 21 års fødselsdag, har bedstefaderen afhændet samlingen inden det tidspunkt.
    Iflg. NFT nr. 1/1970 s. 2-3 (se omtalen ovenfor) havde Roland King-Farlow lavet en registrering af Søllestedmærkerne. Foulks mærke, der stammer fra Colonel Greens samling (hvorfra Green så end har fået dette mærke), blev åbenbart købt af Robert Bechsgaard - sandsynligvis efter Centidan 1951-udstillingen.
    Hvem der købte det i 1981, vides ikke, men det blev herefter bortauktioneret hos Thomas Høiland i 1999, hvor Generalkonsul Jens Olesen købte det - det var i hvert fald ham, der solgte det på Thomas Høilands auktion i juni 2009, hvor Kim Jakobsen købte det.

Første gang AFA omtaler Søllested-mærkerne, er så sent som i Specialkataloget fra 1981/1982, men uden at anføre pris. I AFA 87/88 er der kommet pris på for enkeltmærke: 35.000,- kr. og i AFA Special 1995 enkeltstk. 35.000,- kr. og parstykke: 80.000,- kr., hvilket også var priserne i specialkataloget fra 2002.
    I AFA Special 2008 var prisen 40.000,- for et enkeltmærke, men kun 45.000,- kr. for et parstykke! Det fik nu ikke ejerne af parstykkerne til at klippe deres mærker fra hinanden - højst fik det smilet frem!

AFA Specialkatalog oplyser intet om antallet af Søllested-mærker.

I Guinness Frimærkebog oplyses, at Søllested-mærkerne stammer fra et ark fra 1902 - der burde have stået tryk IX - 1905, da dette tryk, hvorfra det utakkede ark stammer, tidligst er udleveret i efteråret 1905.
    Dahlerup Koch omtaler endvidere, at der kendes tilfælde, hvor takkede mærker har fået klippet takkerne af og udgivet for at være takkede mærker, men anfører, at man som en rettesnor skal have sammenlagt mindst 4 millimeter utakket rand på to modstående sider af mærket.

Der oplyses intet om antallet af Søllested-mærker.

Kronerne og Korsene - Dansk Frimærkehistorie 1842-1932. Af Chr. Dahlerup Koch. Midtjydsk Forlag. ISBN 87-88016-36-6. "Søllested-sensationen Til posthuset i Søllested på Lolland nåede et ark utakkede 15 øres mærker solgt på normal, hæderlig vis, og - hvad mere er - de blev vitterligt ægte brugt, akcepteret og behørigt afstemplet af posthusets personale! Søllested-mærkerne, som de nu kaldes, er hidtil kun fundet i brugt stand - så vidt vides kun 10 enkeltstykker, 2 parstykker og en enkelt 3-stribe. Men for samlere hører de til klenodierne blandt danske frimærker - våbentypens værdige sortie." (Bemærk, at afbildningen af mærke nr. 17, Kapitel 2, er retoucheret, idet fragmenterne af den nedre stempelyderring i venstre og højre side forneden på mærket er fjernet).

Antallet af Søllested-mærker jf. denne kilde: 10 enkeltstykker, 2 parstykker og en enkelt 3-stribe = 17 mærker.

Hanne Nautrup omtaler, at mærke nr. 18 (i Kapitel 2) fik hammerslag på 58.000 kr. hos det nu hedengangne auktionsfirma Nellemann & Thomsen i Viby J.

Nyt fund af det berømte Søllested-mærke - (denne føljetons mærke nr. 6 i Kapitel 2. TNs a.)
Af Lennart Weber

"Kramkiste med Søllested-mærke"!

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: En trestribe, et parstykke og tre-fire enkeltmærker = mindst 8 stk. / 10 stk.

Her var mærket (nr. 6 i denne føljetons Kapitel 2) - omtalt ovenfor (DFT nr. 3/1991, s. 146) - vist i en annonce fra Thomas Høiland Frimærker A/S:

"Nyt fund af Søllested-mærke
Solgt gennem Thomas Høiland Frimærker marts 1991 til udenlandsk samler (Peer Lorentzen - som nævnt ovenfor) for over kr. 100.000."

Sven Anker Hansen, Brørup, anfører i et læserbrev under overskriften "17 stk Søllested mærker", og refererer til omtalen af det nye fund, der blev beskrevet i DFT nr. 3/1991 og sammenholder det med oplysningerne, som Mogens Juhl fremlagde i NFT nr. 1/1970, s. 2.

På grund af de i 1970 manglende illustrationer, kan man læse, at der kan eksistere fire parstykker, hvorfor Sven A får det totale til 19 stk. Søllested-mærker - selv om der i overskriften kun er anført 17 stk. Hvem, der er er ansvarlig for fejlsammentællingen, vides ikke.

I en artikel "Et "Søllested" mærke fra Baden", omtaler Orla Nielsen og Peter Schweizer (Tåstrup og Omegns Frimærkeklub) i en bisætning, at der af Søllested-mærker kendes: En trestribe, to par og syv enkeltmærker, altså i alt 14 mærker.

"1895-1902 15oe. mauve, imperforate horizontal pair with Sollested circular datestamps, very large margins and extremely fine. Only three pairs known and this is the only pair in fine condition. This item was purchased for £150 from Harmers auction of April 18, 1932 and has remained in the same Collection ever since. E £5,000."

Af resultatlisten fremgår, at objektet blev solgt for £7,700.00 "(Price include the 10 % buyer's premium)".

Der er helt sikkert tale om det parstykke, som NFT nr. 1/1970, s. 2, nævner: "I Frimærkesamleren for 1932, s. 56, står der, at "S. Dohm på en auktion i London købte et par.""

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: Tre parstykker = 6 stk.

DFT, nr. 7/1994, s. 375: "Høiland sælger Søllested-mærker i dagene 16.-18.11.1994 skal en af dansk filatelis største attraktion sælges - parstykket vist på forsiden af DFT .... startprisen bliver 200.000 kr."

PHT: Helsides annonce på s. 203 fra Thomas Høiland Frimærkeauktioner A/S, Gl. Kongevej i København. I annoncen anføres fejlagtigt, at det drejer sig om hans 9. auktion, men det er den 8. auktion, der fandt sted 16.11.1994. I annoncen reklamerede Thomas for det viste parstykke (nr. 10-11 i Kapitel 2): "Lot nr. 250. SØLLESTED-parstykke. Opråb 200.000. Hammerslag 300.000") samt enkeltmærket, som i Kapitel 2 er katalogiseret som nr. 16.

Her omtales resultatet (af den ovenfor beskrevne auktion nr. 8 fra den 16.11.1994), og hvor det nævnes, at parstykket (nr. 11-12 i Kapitel 2) blev solgt for 300.000 kr. og at enkeltmærket (nr. 16 i Kapitel 2) - der dog fejlagtigt omtales som "ustemplet" - blev solgt for 110.000 kr.

På forsiden af DFT er vist det smukke parstykke (nr. 4-5 i Kapitel 2) og på s. 397 har Thomas Høiland en helsides annonce, hvor der vises et stærkt beklippet Søllested-mærke (vores meget omdiskuterede mærke nr. 17). Det er kun billedet, der er beklippet - ved vi fra senere salg af samme mærke.

Under rubrikken "Auktioner" på s. 408 anføres, at det smukke parstykke, nr. 4-5 samt nr. 17 igen udbydes til salg på Thomas' 12. auktion 16.11.1995. DFT anfører, at "det andet parstykke" (nr. 11-12), som blev omtalt i DFT nr. 7/1994 blev solgt for 360.000 kr. inkl. omkostninger (uanset, hvad omkostningerne var, var hammerslaget 300.000 kr. TNs a.). DFT anfører: "Der kendes kun 2 parstykker".

"Værdipapir: Thomas Høiland med Søllested-mærket, som i dag forventes solgt for 300-400.000 kr.   (Foto: B. Karmark)"

Af Jørgen Brønd
Danmarks absolut dyreste frimærke bliver i dag solgt for 300-400.000 kr. Det drejer sig om et af de såkaldte Søllested-mærker, der for frimærkesamlere betyder det samme, som en Rolls-Royce gør for bilinteresserede.
    Mærket har igennem årene bragt sine ejere hæder og berømmelse i frimærkekredse, men for den mand som oprindelig fandt mærket, betød det også brød på bordet og en fantastisk sum i en betrængt tid.
    "Jeg købte mærket for 25 øre og solgte det nogle dage efter for 2.000 kr. Det var et kæmpe beløb i 1946, hvor jeg var arbejdsløs og fattig som en kirkerotte. Vores børn kunne både få deres sko forsålede og få nye kjoler, og så kunne vi købe en lille kolonihave", fortæller Kristian Holm-Mikkelsen, Aalborg, som stadig har æren af at have fundet Søllested-mærket.
    "Jeg fik det i et såkaldt udvalgshæfte, hvor det stod til 25 øre. Jeg kunne straks se, at der var noget helt specielt ved mærket, og da jeg viste det til en frimærkehandler i Aalborg, sprang han højt op i luften og udbrød: "Er du klar over, at det her er et Søllested-mærke". Det var først på det tidspunkt, at det gik op for mig, hvor sjældent mærket var", siger Kristian Holm-Mikkelsen, som på intet tidspunkt har fortrudt, at han solgte mærket, selv om det i dag formentlig opnår hammerslag på 300-400.000 kr. på Thomas Høiland Frimærkeauktioner på Børsen i København.

Fejltagelse
Det helt specielle ved Søllested-mærkerne er, at det i 1906 ved en fejltagelse blev sendt til Søllested postkontor på Lolland. Ved en fejl var arket ikke blevet perforeret, og derfor skulle det have været sendt tilbage til Postdirektoratet til destruktion. Men den lokale postmester (sic) mente ikke, at der var nogen grund til at have den ulejlighed, så han bad blot sine ansatte om at klippe arket ud med en saks (TNs fremhævning). De fleste mærker blev solgt til polske roearbejdere, der sendte breve hjem, så derfor er der stadig chancer for, at der i Polen kan findes enkelte Søllested-mærker. Men indtil videre er der kun kendt to såkaldte parstykker samt ni enkeltstykker. Det er det pæneste af de to kendte parstykker, der i dag sættes på auktion.

"I 1906 skete det utænkelige, at et helt ark uperforerede frimærker kom i omløb. Det havnede hos en stationsforstander i Søllested. Det kan undre, at arket ikke blev returneret til postvæsenets trykkeri for destruktion, men det blev det altså ikke. I stedet klippede stationsforstanderen (se dog denne føljetons Kapitel 3. TNs a.) arket i stykker og solgte frimærkerne. En trestribe, tre sammenhængende frimærker, noget af det mest sjældne man kan forestille sig, dukkede op i 1968. Museet erhvervede trestriben (nr. 1-2-3 i denne føljetons Kapitel 2) i 1971 for kr. 100.000,-. Hvad det er værd i dag, kan man kun gætte på."

De utakkede frimærker fra Søllested
Af Erik Arly Jensen
"Ind imellem opstår der sensationer i filatelisternes verden, der betyder, at et ganske bestemt frimærke bliver uvurderligt. Historien om Søllested-mærkerne er beretningen om, hvordan den slags siden 1864 har Danmarks frimærker været takkede, og kun lejlighedsvis er det sket, at enkelte utakkede frimærkeark er smuttet igennem alle kontroller og blevet brugt i den form. Men når det en sjælden gang sker, vejrer alle frimærkesamlere til gengæld sensation. Frimærker, som ved en fejl ikke er blevet perforeret, er guld værd mand og mand imellem! Her følger beretningen om det mest berømte af alle utakkede danske frimærker - Søllestedfrimærket.
    I en vægmontre over skrivepulten i museets frimærkeafdeling på 3. sal. er udstillet tre frimærker, som museet købte i 1971 for 100.000 kr. Dette beløb er i vore dage ikke uoverskueligt stort, men dengang var det en uhyrlig sum, der - på nær 478 kr. - svarede til årslønnen for generaldirektøren for P&T. Og købet blev kun en realitet, fordi sælgeren var villig til at give museet kredit med betalingen over tre finansår!"

En trestribe
"De tre frimærker er en sammenhængende trestribe af det grålilla 15 øres frimærke i våbentypen, som udkom den 14. september 1902. Frimærkerne er utakkede - et fænomen som i dette tilfælde kun kendes på frimærker, der i slutningen af 1906 og begyndelsen af 1907 blev benyttet ved postekspeditionen i Søllested på Lolland. Ved sin fremkomst var 15 øres frimærket beregnet til at dække de nye takster for postpakker, som skulle træde i kraft den 1. oktober 1902. Landstaksten for en pakke af vægt under 1 kg blev da - i øvrigt ret usædvanligt - nedsat fra 16 til 15 øre, hvilket også blev taksten for en lokal postpakke af vægt mellem 1 og 2 1/2 kg. Herudover fik man nu også brug for 15 øres frimærker til forskellige gebyrer såsom rekommandation og postopkrævninger for beløb fra 0-10 kr.
    Der var altså behov nok for 15 øres frimærker, og der blev da også trykt ikke mindre end 101.408 ark å 100 stk. af det, indtil fremstillingen af frimærker i våbentypen ophørte med udgangen af september 1905. Disse mange ark blev trykt i 9 omgange med oplagstal varierende fra 5.500 til 23.638 ark for de enkelte fabrikationer.

Museets Søllestedmærker befinder sig i rangklassen "uvurderlige ". Et forsigtigt skøn lader ane, at trestriben er en halv million kroner værd."

Mangler takker
"Et sammenfald af uheldige omstændigheder bevirkede, at et enkelt af arkene fra den allersidste fabrikation i uperforeret stand slap uantastet igennem trykkeriets kvalitetskontrol. I postvæsenets frimærkekontrol overså man også, at arket manglede takningen, og det blev derfor sammen med de øvrige, normale ark lagt på lagerhylderne i postvæsenets Bogholderi- og Materielkontor, hvorfra man styrede posthusenes forsyning med frimærker. På et eller andet ukendt tidspunkt i 1905 eller 1906 rekvirerede jernbanepostekspeditør J. P J. Killendahl (født 18.5.1862) i Søllested en portion frimærker, og i leverancen af 15 øres frimærker fandtes det utakkede ark.
    Vi ved i dag ikke, hvad Killendahl har tænkt, da han fandt ud af, at det ikke var muligt at udrive frimærkerne af arket på normal vis. Hvis han havde været postuddannet, ville han givetvis have indsendt arket til ombytning i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet (som det hed dengang). For det skulle postfolk gøre, hvis frimærkerne var defekte."

En stor saks
"Men nu var Killendahl altså stationsforstander med bijob som postekspeditør, så han tog i stedet den store saks og udklippede de utakkede frimærker, efterhånden som han brugte arket. Og det tog sin tid, for de til dato genfundne ca. 15 af de i alt 100 stk. utakkede frimærker er afstemplet indenfor tidsrummet 22. september 1906 - 8. januar 1907.
    Så lang tid har det almindeligvis næppe taget at opbruge et ark 15 øres frimærker i Søllested, som på den tid var en ret stor jernbanepostekspedition med 132.000 brevforsendelser årligt (se dog Kapitel 1. TNs a.). Det er derfor nærliggende at antage, at Killendahl har lagt det utakkede "klippeark" til side og kun brugt af det i ny og næ, når der var god tid til det.
    Der gik nogen tid, før filatelisterne opdagede sensationen. I Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 9/1907 (fra september) ses den tidligste notits om forekomsten af utakkede 15 Øres frimærker i våbentypen, som efter det oplyste kun forefindes i stemplet stand. Man er på dette tidspunkt endnu ikke i stand til at sige, hvor mærkerne er brugt, så det må formodes, at man ikke har kunnet tyde bynavnet i stempelaftrykket på de først fundne eksemplarer."

Seneste fund
"I den filatelistiske litteratur kan man med års mellemrum følge opdagelsen af flere og flere Søllested-frimærker. Indtil sommeren 1968 kendte man til eksistensen af 8 af mærkerne, og heraf var de fire sammenhængende i form af to par. Den sommer kom en familie ind til frimærkehandler Robert Bechsgaard i København og ville have vurderet en pose gamle frimærker. Til handlerens store forbavselse indeholdt posen bl.a. syv Søllested-frimærker - fire enkelte frimærker og en trestribe - altså næsten en fordobling af antallet. Siden 1968 er der ikke dukket flere Søllested-mærker op, så vidt det er museet bekendt. Robert Bechsgaard var en af museets velyndere, og det var ham meget magtpåliggende om muligt at overdrage os den største kendte enhed, trestriben, og i 1971 fik vi som nævnt i indledningen bevilling til at indkøbe objektet på afbetaling!"

Uvurderlige
"Hvad er klenodiet værd i dag? Et opslag i et frimærkekatalog hjælper ikke i dette tilfælde, for mærker af den art befinder sig i "de uvurderliges rang-klasse". Kun et offentligt salg kan give et fingerpeg om liebhaverprisen, og her er vi så heldige, at tre af Søllested-frimærkerne netop er blevet solgt på Thomas Høilands frimærkeauktion i København den 16. november 1995.
    Her var udbudt et enkeltmærke (mærke nr. 17) og et parstykke (nr. til salg med opråbspriser på hhv. 50.000 og 200.000 kr for de to objekter. (Der var tale om mærke nr. 17 samt parstykket nr. 4-5 og opråbsprisen var hhv. 60.000 og 200.000 kr. TNs a.). Hammerslagspriserne blev hhv. 100.000 og 300.000 kr. (62.000 kr. og 295.000 kr. TNs a.), hvortil skal lægges omkostninger og moms. En forsigtig sammenligning lader ane, at museets trestribe vel må have en værdi på omkring en halv million kroner.
    Chancen for at finde flere Søllested-frimærker eksisterer stadig; vi mangler at finde 85 eksemplarer. Så kig hellere efter en ekstra gang i gemmerne, for det kunne jo være... Begynd eventuelt med at komme ind og kaste et blik på museets "guldklump", så du ved, hvad du skal lede efter."

Antal kendte eksemplarer ifølge denne kilde: 11 mærker.

Den seneste omtale af Søllested-mærkerne er faktisk en omtale af denne føljeton om Søllested-mærkerne. Det er Nordjysk Stiftstidendes navnkundige frimærkeskribent, Hanne Nautrup, der giver et resume af historien om disse utakkede våbentypemærker og venligt skriver, at "Toke Nørby med stort held har kastet sig over en af dansk frimærkehistories mærkværdigheder, de utakkede Søllestedmærker fra Lolland 1906-1907, der også har en særlig nordjydsk vinkel" - jf. omtalen af Krisitan Holm-Mikkelsens fund ovenfor - 1946. (Tak Hanne!)

Hanne Nautrup viser parstykket, som Kristian Holm-Mikkelsen købte for 25 øre i 1946! (også vist herover).

Kollage af snapshots 01.03.2001 af Thomas Høilands gamle auktionssider med nogle af de mange Søllested-mærker, som gennem tiden her har været under hammeren.

Som det fremgår af illustrationen fra Thomas Høilands gamle auktionsside anvendtes betegnelsen "Hammerslag" under datoen til højre. Der var ikke nødvendigvis tale om hammerslag, idet det også kunne være opråbspris for usolgt objekt, hvilket fx var tilfældet med det første parstykke, hvor prisen anføres til 135000 kr.

I denne forbindelse skal også lyde en tak til Thomas Høiland, som i sin tid etablerede et auktionshus, der så rigeligt kunne måle sig med auktionshuse i udlandet. Han fik derfor også det ypperste danske materiale under hammeren, bl.a. Søllested-mærkerne, hvorved man har fået et overblik over, hvorledes de enkelte mærker / enheder ser ud.

Jeg må indrømme, at jeg sagde som Søren Brun (Charlie Brown) i tegneserien Radiserne (Peanuts) ofte sagde: "Jeg græmmes", da en skarpøjet genealogist, Mogens Laursen fra Ølstykke, gjorde mig opmærksom på de retoucherede afbildninger af mærke nr. 17 i litteraturen. Jeg havde ikke selv set forskellen, som Mogens Laursen spottede sidst i marts (2011). Han havde heldigvis ikke kunnet dy sig for at følge min opfordring om at læse denne historie. (Opfordringen er indsat som "standard opfordring" i min såkaldte signatur, som automatisk kommer efter hvert indlæg, når jeg skriver i usenettets nyhedsgrupper).
    Men selv om der således er forskel i afbildningerne, er det sikkert, at der IKKE er tale om to forskellige mærker, men om mærke nr. 17, der ved afbildningerne i flere kilder er blevet retoucheret. Så denne artikel er (primo februar 2016) således landet på:

18 kendte eksemplarer fordelt på en trestribe, tre parstykker og ni enkeltmærker

efter en flakken frem og tilbage i antal kendte eksemplarer alt efter skribenternes kendskab eller nærmere manglende kendskab til hvad der på givne tidspunkter er fundet.

Ingen beskrivelser af mærker i ovenstående litteratur tyder på flere eksemplarer og de enkelte kilders forsigtige/fantasifulde angivelser af muligt eksisterende antal synes for det meste at være lettere gætværk. Man har tydeligt manglet billeder af Søllested-mærkerne.

18 eksemplarer fra et enkelt ark fra 1906 er MANGE, specielt fordi arket tydeligt ikke havde gjort indtryk på personalet på Søllested Postekspedition. Der er selvfølgelig stadig mulighed for at gøre fund - på Lolland.

Postkort: Polske piger i lollandsk roemark. Foto ca. 1910.

Polske roarbejdere Der har været skrevet meget om de polske roearbejdere, der sendte breve med Søllested-mærker hjem. Det kan næppe betale sig at tage til Polen for at lede i de polske roepigers/-mænds "kærestebreve" for at finde et Søllested-mærke: Portoen for et brev/brevkort fra Danmark til Polen var 20 øre i perioden 01.07.1875-31.12.1921 hvor vægtgrænsen for et brev var op til 15 g indtil 30.09.1907, og derefter var op til 20 g - og vi havde tilstrækkeligt med 20-øres frimærker - både før og efter Chr. IXs død 29.01.1906.     Så i de godt 100 år, der nu er gået siden personalet på Søllested postekspedition klippede mærker ud af det berømte Søllested-ark, er der (mig bekendt) ikke fundet et eneste Søllested-mærke i Polen.

Fortsættes....

07.02.2016.