Af Toke Nørby - © 2011-2016
Danmarks smukkeste Søllested-mærke!
Et af de absolut smukkest afstemplede Søllested-mærker, man kan forestille sig, er takket - desværre, så dets værdi er ikke blot i nærheden af værdien af de ægte utakkede mærker. Mærket er stemplet 05.08.1903 (en onsdag) - også med Bro Ia-stemplet, der er vist i Kapitel 2. Min kære hustru følger levende med i det, jeg skriver og hun får også tit et afgørende ord, når jeg skal have gennemlæst, hvad jeg skriver. Til mit spørgsmål om, hvad hun syntes om det her viste takkede Søllested-mærke, svarede hun logisk, samtidig med, at hun rakte mig en saks: "Hvorfor ikke klippe takkerne af - når nu de utakkede mærker er så dyre?", hvorefter jeg kastede mig ud i den store videnskabelige forklaring om samhørigheden mellem afstemplingstider og de enkelte oplags farve- og tryknuancer. Jeg holdt inde med min lektion, da hun svarede "ja", hvor hun skulle svare "nej" - og jeg kunne se, at det var med vilje, at hun svarede forkert. Jeg forstod vinket og forlod emnet :-) Normalt "mugger" man jo over, hvis et mærke mangler en tak - men det er sjældent, at man har lyst til at gøre vrøvl over, at der er 56 takker for mange!
Hvem førte saksen, da Søllested-mærkerne blev klippet ud af arket? Man glemmer ofte, at den ansvarlige for posthuset normalt har en større eller mindre flok medarbejdere, der gør det, han beder dem om, så han kan beskæftige sig med andre for ham naturlilge gøremål. Killendahl var primært stationsforvalter. Han havde således "kun" ansvaret for det, der skulle gøres på postekspeditionen, og en forholdsvis enkel ekspedition som at frankere rekommanderede breve og adressekort for pakker, kunne trygt overlades til den tilstedeværende yngste mand: Posteleven. Det er naturligt, at det er den postfunktionær, der normalt har med salget af frimærkerne at gøre, der opdager de afvigende mærker, posthuset har og herefter tager stilling til, hvordan man skal forholde sig, hvis man opdager noget unormalt. I tilfældet med Søllested-mærkerne klippede man dem uden videre dikkedarer ud af arket og brugte dem på anbefalede breve eller på adressekort til pakker, jf. Kapitel 1. Killendahl Det er sandsynlighed rigtigt, at Killendahl klippede nogle af mærkerne ud af arket - når hans børn har sagt det til Ib Eichner-Larsen, men det syntes mere indlysende, hvis man på Søllested Postekspedition ikke havde skænket det utakkede ark nogen specielle tanker og at man - både Killendahl og de to unge postelever, Ejnar Olsen og Arne Pedersen - udklippede mærker efter behov - uden at handlingen blev registreret. Havde man registreret, at man gjorde noget ganske usædvanligt, havde man sandsynligvis indset, at man skulle indsende mærkerne til generaldirektoratet, da de var defekte. Men nu var de utakkede, men fuldt frankeringsgyldige - så de blev blot udklippet og brugt. Forskel i sakse-føringen! Hvem, der har klippet de første 16 mærker (repræsenteret herunder ved det venstre mærke) og hvem, der har klippet de to sidste mærker repræsenteret herunder ved det højre mærke), får vi nok aldrig at vide, men som det fremgå af Kapitel 2 med de kendte Søllested-mærker, er der tydelig forskel på "klippe-teknikken":
Jeg vil derfor vove den påstand, at det var Ejnar Olsen, der sirligt udklippede de første 13 kendte mærker og at det var den anden postelev, Arne Pedersen eller Killendahl, der klippede de sidste to kendte mærker ud af arket på en noget sjusket måde. Killendahl må nødvendigvis også komme i betragtning som "frimærkeudklipper" al den stund, at et af hans børn har sagt, at han har gjort det: Ib Eichner-Larsen anfører i Frimærkeårbogen 1971-72, s. 67, at Killendahl udklippede mærker "i sin iver for at hjælpe kunderne, der ved nytårstid skulle sende post fra Søllested ...". Tjaeh - den sætning lyder - med al respekt for min afdøde gode ven Ib - som lidt af en del af julehistorie. Han må i givet fald have været ivrig med at hjælpe med juleposten allerede fra september 1906! Hvorfor er Arne Nikolaj Pedersen aldrig blevet spurgt om Søllested-mærkerne? Postfriske Søllested-mærker?
Inden vi tager hul på Ejnar Olsens sidste del af hans korte postale karriere, nemlig hans tid på Hadsten Postkontor, skal vi se, hvad de forskellige kilder skrev om Søllested-mærkerne - i Kapitel 4! Fortsættes....
|
 |
|
