Som man kan se af de foregående kapitler gik jeg altså i gang med at finde oplysningerne om Søllested-mærkerne, og herefter blev Eigil V. Knudsens bog med historien om Ejnar Olsen genlæst med noget mere omhu end første gang jeg læste den. Jeg ville selvfølgelig gerne have historien med i min Søllested-artikel, da det drejede sig om den postmand, der, sammen med Arne Pedersen og evt. stationsforstander Killendahl, "lystigt" havde udklippet Søllested-mærker i 1906. (Når man udklipper mærker fra utakkede ark, skal det helst foregå i "lystigt" tempo! :-)
    Men jo flere gange, jeg læste artiklen i Eigil V. Knudsens bog, desto mere blev jeg overbevist om Ejnar Olsens uskyld i anklagen om dødstrusler mod kongen. Jeg var ikke imponeret af den historie - og opklaringsarbejdet, som Eigil V. Knudsen beskrev det i bogen, var noget besyndeligt og resulterende i Ejnar Olsens skyld i trusler mod kongen - det var i det mindste Eigil V. Knudsens udlægning.

Der er for mange fejl i bogens historie om Ejnar Olsen!
Jeg havde svært ved at tro, at det, der stod, alt sammen havde hold i virkeligheden, bl.a. på grund af at nogle oplysninger direkte var forkerte: Eigil V. Knudsen kaldte konsekvent Olsen for Olesen. Overbetjent Andersen fra Aarhus blev nævnt som "Overbetjent Nr. 3", men det skulle være "Overbetjent nr. 13." - hvilket tydeligt fremgår af hans underskrifter i hans rapporter sagen vedrørende.
    Eigil V. Knudsen omtalte desuden en "postmester Kjelf" flere gange, men Danmark har aldrig haft en postmester af det navn omkring år 1900 (eller for den sags skyld: Hverken før eller senere heller). Jeg ved det - jeg har skrevet en bog om bl.a. de danske postmestre. Da jeg granskede de originale politirapporter viste det sig, at Eigil V. Knudsen havde læst forkert: Det var en postpakmester Kjerf, der var tale om. Havde Eigil V. Knudsen blot villet sløre navnene, havde det været i orden, men det var der intet, der tydede på, da andre navne var korrekte.
    Ydermere oplyste Eigil V. Knudsen fejlagtigt, at Ejnar Olsen inden han blev anholdt "havde nået at sende endnu et trusselsbrev" til kongen. Det er ikke korrekt, der blev kun sendt eet trusselsbrev til kongen. Her kan Eigil V. Knudsen have forvekslet en senere - i 1911 - afpresningssag mod advokat og konferensraad Axel Heide - en sag, der absolut intet havde med Ejnar Olsens sag at gøre - men den ligger i samme arkivkasse som Ejnar Olsens og i opklaringsarbejdet refereres der til tider til sagen mod Ejnar Olsen.
    Sluttelig tillagde Eigil V. Knudsen bestemte personers udtalelser afgørende vægt ved sin "dom" over Ejnar Olsens skyld uden at nævne andre mere vægtige, modsatte og ganske frikendende udtalelser.

For nylig faldt jeg over en anmeldelse af Eigil V. Knudsens bog Rejseholdet rykker ud fra 2002 af Erik Haaest, der skrev, at en tidligere bog:
"... sikkert er blevet en rimelig salgssucces. Det har vel givet den gamle kriminalmand blod på tanden, så han har troet, at han var en god forfatter. Det er han ikke. Han skriver ufatteligt kedsommeligt og - værst af alt - han blander sin personlige meninger om forbryderne ind i billedet, så man mærker hans ærgrelse over, at forbryderen ikke fik en langt hårdere straf - når han og hans kolleger nu havde brugt så mange timer på opklaringen! Det kan ikke være en politimands, slet ikke en forfatters, område."

Det var ikke en rar anmeldelse, og selv om jeg godt kunne følge anmelderen, syntes jeg nu, at bogen Forbrydere, mordere og lovens lange arm var spændende læsning alligevel. Dog besluttede jeg at forsøge at finde ud af om historien med Ejnar Olsen holdt vand, idet jeg ikke kunne forstå Eigil V. Knudsen afslutning på historien om Ejnar Olsen:
"Det var håndskriften, der fældede Ejnar Olesen, og det var overpostmester Mørch i København, der fungerede som datidens grafologiske ekspert. Den 30. januar 1911 skriver han blandt andet i et "privat" brev til politimesteren i Aarhus: "... denne min Antagelse bestyrkes yderligere ved flere af de vedlagte fra Arrestantens Haand stammende Skriftprøver, hvoraf fremgaar, at hans Skrift er i høj Grad uensartet og meget bøjelig, saaledes at han med lethed kan skrive en højst forskellig Haandskrift."

Overpostmester Mørch gjorde dog opmærksom på, at hans vurdering var meget usikker, men Eigil V. Knudsen slutter:
"Alligevel må Ejnar Olesen have følt, at spillet var ude. Han tilstod forsøgene på pengeafpresning over for landets konge. Det fik medierne til gengæld ikke noget at vide om. Efter aftale med kongehuset fik offentligheden ikke kendskab til de alvorlige trusler. Derfor har det heller ikke været muligt at finde noget i arkiverne om, hvorvidt Ejnar Olesen i det hele taget blev idømt fængselsstraf, men det må man formode."

Eigil V. Knudsens afslutning på historien forekom mig at være mærkelig og utroværdig, da der intet referencemateriale blev omtalt/vist, så jeg besluttede mig for at forsøge at bevise, at:

Eigil V. Knudsen havde begået "justitsmord" på Ejnar Hans Peder Hansen Olsen i sin bog.

Jeg syntes bestemt ikke, at en af de personer, der havde beriget dansk filateli med noget så spændende som Søllested-mærkerne, skulle ende med et eftermæle som en gemen pengeafpresser mod kongen! - specielt ikke, hvis han ikke var det!

Politimuseet i København
Her ligger sagen mod Ejnar Olsen i en almindelig 10 cm høj arkivkasse i folioformat på museets arkiv, hvor jeg i februar 2011 blev særdeles venligt modtaget af pens. kriminalkommissær Villy Juhl Jørgensen, pens. politikommissær Jørgen Aasberg samt et par venlige kontordamer. Jørgensen og Aasberg arbejdede begge frivilligt på museet. (Som en sidegevinst mødte jeg også min unge ven og frimærkesamler Janus Clausen på museet. Han har gjort en stor indsats for ungdomsfilatelien i Danmark, men senere også for Dansk Post og Tele Museum med adskillige artikler, bl.a. denne).
    Villy Juhl Jørgensen havde fundet kassen, der var mærket: "Pengeafpresning - Trussel mod Kongen - Rum 5, Hylde 077, 1910" frem til mig og lod mig i ro og mag studere sagens mange akter. Med et lille digitalkamera forevigede jeg de mange papirer vel vidende, at jeg skulle bruge adskillige timers læsning for at sætte mig ind i sagen og jeg har nu konstateret,

at der ikke på et eneste stykke papir står nævnt, at Ejnar Olsen tilstod afpresningen mod Kongen!
og at intet i sagens akter tyder herpå.

Det kan allerede her indskydes, at der i Aarhuus Stiftstidende af 01.02.1911 stod, at Ejnar Olsen af byfoged i Aarhus, August Bernt Goll (Dansk Biografisk Leksikon, Tredje Udgave, Kbhvn. 1980: f. 31.08.1866 - † 31.12.1936), var blevet løsladt med en undskyldning for at han havde været sigtet og tilbageholdt. Den oplysning havde Eigil V. Knudsen ikke. Efterforskningen på den formastelige trusselsbrevskriver fortsatte naturligvis, men i arkivkassen er der intet om Olsens eventuelle videre involvens i sagen. Man frafaldt sigtelsen og sagen blev sandsynligvis henlagt på grund af bevisets stilling - som det hedder:

Ejnar Olsen var frifundet for alle anklager.

Men inden trusselssagen behandles, skal vi se, hvorledes Ejnar Olsen kom i politiets søgelys!

Ejnar Olsens korte karriere i postvæsenet (gentagelse fra Kapitel 1):
(Ifølge Ansøgning til Generaldirektoratet for Postvæsenet om Ansættelse som Assistent i Postvæsenet 5te Lønningsklasse eller Antagelse som Postelev indsendt af Ejnar Hans Peder Hansen Olsen 02.08.1907) f. 23.03.1886, 15.12.1904 bevis for præliminæreksamen, (1700) indtr. i postv. 15.12.1904 som postelev/privat kontorbetjent i Søllested, 01.08.1905 privat postassistent i Søllested, (1700) 01.06.1907 postelev i Hadsten, (OM41/1907) 01.11.1907 kst. pass. i Herning, 12.03.1908 indstillede Ejnar Olsen sig til den forestående postfagprøve i april 1908 (men han var ikke at finde i listen over elever, der havde bestået fagprøven, jf. OM14/1908), (OM13/1908) 01.05.1908 kst. pass. i Hadsten, (OM02/1911) 31.01.1911 afsk. efter ans. [†?]

Første ansættelse i Hadsten
Som det ses kom Ejnar Olsen til Hadsten første gang 01.06.1907. Vi ved det ikke, men det er næppe usandsynligt, at han i sin første Hadsten-periode havde mødt sin senere tilkomne hustru, Josefa Ostersen.
    Imidlertid besluttede Ejnar Olsen, at tiden var inde til at aflægge den få år tidligere indførte fagprøve og han fik 27.08.1907 en lægeerklæring af lægen i Stokkemarke, Victor Christensen, der oplyste, at Ejnar Olsen ikke havde smitsom tuberkulose. Få dage efter fulgte en anbefaling fra stationsforstander, postekspeditør Johan Christian Rosenørn (se DDPE: Postekspeditør i Hadsten 01.06.1885-30.04.1908, hvorefter Hadsten blev omdannet til postkontor):

Desuden havde Ejnar Olsen i august 1907 indsendt sit CV på af generaldirektoratet forlangte blanket og hvoraf det fremgik, at han ønskede at forblive i Hadsten, subsidiært Randers.

Af resultatlisten for fagprøve 1908 i OM14/1908, hvor det blev oplyst, at af 40 ud af 49 eksaminander bestod, kan man se, at Ejnar Olsen ikke var blandt dem, der bestod, men som det var den gang, kunne han forblive i postvæsenet. En allerede i marts 1908 indført regel (se OM11/1908 af 20.03.1908) om, at de, der ikke bestod, ikke kunne blive i postvæsenet, berørte således ikke Ejnar Olsen. Blot ville hans avancementsmuligheder - om han havde ønsket det - være noget dårligere end hvis han havde bestået. OM13/1908 anfører, at Ejnar Olsen 01.05.1908 igen kom til Hadsten som konstitueret postassistent.
    Her hyggede han sig sikkert med at ekspedere de lokale folk og de gøremål som en rigtig postmand bør hygge sig med. I hvert fald hørte vi ikke noget til ham, før han mødte sin kommende hustru, Josefa Westergaard, født Ostersen.

Josefa Westergaard
blev født Josefa Ostersen 24.11.1878 i Norup By og Sogn, Vejle Amt. Om hendes opvækst ved jeg intet og har heller ikke forsøgt at indhente oplysninger om den, da den er irrelevant for denne historie.
    18.12.1907, da 29 år gammel, blev hun viet til den 38 år ældre enkemand og marskandiser Jens Mortensen Westergaard, f. 27.12.1840 i Klakring Sogn i Vejle, og som nu var bosiddende i Randers. Han havde 26.06.1905 tilføjet "Westergaard" til sit navn, så Josefa førte herefter navnet Josefa Westergaard.

Af kirkebogen for Randers, Sankt Morten, kan man se, at vielsen foregik i hjemmet og Jens Mortensen Westergaard må have været dødssyg, idet han afgik ved døden 20.12.1907, 66 år gammel - kun to dage efter vielsen! I hvor lang tid Josefa Ostersen havde kendt ham forud, vides ikke, og det var næppe fordi Westergaard manglede en arving til sin marskandiserforretning, at han giftede sig med Josefa, da han, jf. FT/1880, havde fire børn fra første ægteskab - alle ældre end Josefa.

Flensborglager Men livet gik jo videre og et par måneder efter mandens død, nemlig i februar 1908 (jf. politirapport fra Hadsten 11.01.1911), flyttede Josefa Westergaard til Hadsten. Hun havde (inden?) erhvervet en forretning, Flensborglager, efter indehaveren Anton Kerff, der var tidligere korporal og pakmester ved postvæsenet (OM16/1906 af 29.07.1879: "Fra den 20de dennes at regne, da Lemvig-Vemb Banen er bleven aabnet for Driften, ere den hjemsendte Korporal A. Kerff ansat som Pakmester ved de bevægelige Postkontorer" - (Dansk Portrætgalleri - Det kgl. danske Postvæsen - 1904. Redigeret af Johannes Madsen, s. 397: "Pakm. 1. Aug. 1879"). Anton Kerff var, jf. OM16/1906 af 06.04.1906, blevet afskediget med pension fra 31.03.1906 efter ansøgning og var bosiddende i Randers. (Som det ses, er stavemåden for efternavnet lidt anderledes end i politiets rapport, hvor efternavnet staves "Kjerf"). Annoncerne Straks efter tilflytningen til Hadsten begyndte Josefa at avertere med sit firma, hvorfra hun solgte alt muligt, lige fra "nips" til dametøj. Forretningen gik åbenbart ganske godt, da hun averterede i forskellige aviser, Husmoderens Blad, De Tusind Hjem, Danmark og flere andre.

Anton Kerff, f. 27.08.1851 - †?

Amoriner i Hadsten
En dag mødte hun så den syv år yngre kst. postmedhjælper Ejnar Olsen, og der opstod åbenbart "sød postmusik" og det ser ud til, at Josefa Westergaard og Ejnar Olsen ønskede at nedsætte sig i Randers, idet Ejnar Olsen anmodede generaldirektoratet om at blive forflyttet:

Men den tilladelse fik han ikke, da puslespillet med at fordele postfolk på de forskellige posthuse var kompliceret og man allerhøjst kun kunne få lov at bytte plads med en postmand det sted, man gerne ville hen. Så Ejnar Olsen forblev i Hadsten, der som tidligere nævnt 01.05.1908 var blevet opgraderet til Postkontor (se DDPE-III, s. 565).
    Ejnar Olsen var dog klar over, at han let kunne blive beordret til at arbejde på et andet posthus, så han og Josefa besluttede så at gifte sig og slå sig ned i Hadsten mere permanent. Men at gifte sig var heller ikke noget man bare gjorde. Der skulle tilladelse til fra Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsenet, så ansøgningen blev sendt af sted:

Ejnar Olsen fik tilladelsen og af Aarhus Domsogns kirkebog fremgår det, at han 11.04.1909 blev gift i Aarhus med Josefa Westergaard - eller "Sesa", som hun blev kaldt - og som nu kom til at hedde Josefa Westergaard Olsen, og 13.04.1909 bragtes nyheden i Hadsten og Omegns Folkeblad:

I efteråret 1910 fik Josefa en ide til at sammensætte og sælge en julepakke - Kæmpejulepakken "Phønix":

Selv om det er svært - med 2011-øjne - at tænke andet end: "Sikke en omgang ubrugeligt ragelse", var det tydeligvis noget, der faldt i manges smag, og pakken gik fra begyndelsen som varmt brød og blev solgt i et antal af ca. 2000 stk. á 4 kr. + porto og emballage, i alt 4,45 kr. pr. pakke.
    Muligvis for at holde denne forretning adskilt fra Flensborglager kaldte hun denne afdeling med julepakken for Pakkeekspeditionen og hun havde en rigtig postmand til at hjælpe sig med at udfylde de rigtige postpapirer og få pakkerne sendt, nemlig sin kære husbond, kst. postmedhjælper Ejnar Olsen. Selv om der var ægtepagt mellem Ejnar Olsen og hende, gik hendes indtjening til fælles bedste. Så alt var i skønneste orden og som Dirch Passer i sin tid sang:

... og oven over alting, stråler moder sol! (... sådan lidt stilhed før stormen!).

Men Josefa havde smurt lidt vel tykt på under beskrivelsen af herlighederne, som ikke helt svarede til annoncens beskrivelse. Der indløb temmelig mange klager og en odenseborgers bedragerianmeldelse havnede på Herredsfoged J. Holms skrivebord i Nørhald-Støvring- og Galten Herreders Kontor i Randers. Herredsfogeden henvendte sig 06.01.1910 til politistationen i Hadsten og udbad sig:

"I Anledning af Bedragerierne med Julepakker fra Hadsten udbedes Undersøgelse og Rapport indeholdende Oplysning om:

1. Hvem der er Gerningsmænd (formentlig en Postassistent og hans Hustru) - disses fulde Navne, Alder m.v.
2. Hvor stor Værdi hver Julepakke har udgjort: hvad Varerne specificeret har kostet i Anskaffelse.
3. Fortegnelse over samtlige Adressater, til hvem Pakker er sendt
4. Fortegnelse over returnerede Pakker og
5. Fortegnelse over indkøb og betalte Pakker.

Derfor fik familien Olsen besøg af politiet fra Hadsten og det kom der en lang og ret detaljeret rapport ud af. Rapporten er dateret 11.01.1911. Josefa stillede beredvilligt en pakke til betjentens disposition og han noterede indhold og anskaffelsespris:

(Det er vel næppe siden set bedre!). Desuden var det meningen, at der i samtlige pakker skulle være indlagt en gave fra forretningen til værdi af 50 øre i indkøb, men en travl nat var der gået kludder med pakningen af ca. 700 pakker, som var afsendt uden at det var kontrolleret, at de havde fået indlagt gaven. Der havde også været problemer med leveringen af effekter til de sidste 700 pakker, så de kun indeholdt for ca. 1,59 kr. i indkøb. De første 1300 pakker indeholdt en smule anderledes varer og for i alt 2,99 kr. inkl. gaven i indkøb (opgørelse udeladt). Da salgsprisen var 4 kr. hvortil kom porto og emballage 45 øre, var det dog ikke en dårlig forretning.

Mht. til hvem der havde bestilt og modtaget pakkerne kunne fru Olsen ikke hjælpe, da hun efterhånden som adressebrevene var blevet skrevet, bortkastede bestillingerne. Men hun erklærede sig villig til at erstatte alle pakker, der blev klaget over. Helt styr havde hun heller ikke på sine indtægter, så her kunne hun heller ikke svare. Det kom frem, at hun drev forretningen uden næringsbevis, så hun stod til at få en bøde og fik pålæg om at søge borgerskab (ret til at drive et bestemt erhverv).

Ejnar Olsen anholdtes
Nu skete der noget for familien Olsen ganske uforudset - Ejnar Olsen blev torsdag, 19.01.1911, tilbageholdt af politiet i Aarhus og to dage efter anholdt! Men vi må vente til kapitel 6 med at få forklaringen på tilbageholdelsen. Vi skal have gjort Kæmpejulepakken "Phønix" færdig.

Overbetjent nr. 13, Niels Andersen
Hadsten-rapportens fire siders beskrivelse var åbenbart ikke tilstrækkelig, så familien Olsen (denne gang medens Ejnar Olsen sad i arresten i Aarhus) fik 26.01.1910 besøg af Overbetjent nr. 13 Niels Andersen fra Aarhus. (Billedet, der venligst er udlånt fra politimuseet i Aarhus, er taget i 1895, medens Andersen var Betjent nr. 16. Senere blev Andersen, der var født 30.09.1858, udnævnt til overbetjent og fik tildelt nr. 13).
    Var Hadsten-betjentens rapport detaljeret, da var Andersens rapport, set med en lægmands øjne (mine!) nærmest overvældende nøjagtig ned til allermindste detalje, bl.a. en lokal købmands (konkurrent?) nedgørende vurdering af herlighederne i julepakken, som blev betegnet som værende ret så værdiløse. Andersen var så detaljeret, at han sluttede rapporten med at oplyse forsendelseskassernes mål: "10 Tommer i Længden, 7 Tommer i Bredden og 4 Tommer i Højden". Der var bestemt ikke overladt noget til tilfældighederne. Andersen gjorde et forbilledligt arbejde med sin rapport.

I rapporten kan bl.a. læses, at Ejnar Olsens lillesøster, Eleonora Kristine Harriet Hansen Olsen (kaldet Harriet), der boede hos Olsens, også hjalp til med pakningen. Efter en fornyet gennemgang af indholdet af en pakke og sammenholdt den med det, der stod i annoncen, bemærkede overbetjent Andersen, at indholdet i pakken "aldeles ikke svarer til, hvad der i Bekendtgørelsen er lovet". Fru Olsen svarede, at hun nu godt kunne se, at der var et misforhold mellem beskrivelsen og de indlagte varer, men gentog fra tidligere, at hendes leverandører havde svigtet for de sidste 700 kassers vedkommende og fortalte også om den nat, hvor pakningen af disse 700 pakker var gået galt - der manglede den ekstra gave.
    Ejnar Olsen forklarede, at hans andel i arbejdet kun bestod i at hjælpe med at binde om pakkerne, skrive adressesedler og adressebreve og senere afsende dem fra postkontoret.
    Fru Olsen var klart ked af situationen, og, ikke fordi det var en undskyldning, forklarede, at hun under pakningen gentagne gange måtte hvile sin dårlige ryg og derved ikke hele tiden kunne se, hvordan pakningen forløb. Hun erklærede igen at ville finde en acceptabel løsning for alle, der returnerede pakkerne: Enten en erstatningspakke eller pengene tilbage.
    Ejnar Olsen havde på et tidspunkt, jf. Aarhuus Stiftstidende af 25.01.1911 før sin arrestation i Aarhus været til forhør i Randers om pakkerne, men her lod man ham gå "mod at han godtgjorde de godtroende Mennesker, som havde modtaget Pakken, men atter sendte den tilbage".
    Den 03.02.1910 skrev fru Olsen til Herredsfogeden i Galten Hvirring m. fl. Sogn og lovede at erstatte alle pakker, der blev tilbagesendt, hvilket tilsyneladende blev accepteret, hvorefter bedragerianmeldelsen fra Odense blev trukket tilbage. En pakkemodtager skrev faktisk derefter til fru Olsen og takkede for god behandling:

(Udateret brev)
"Har i Dag modtaget en Pakke fra Dem og er meget godt tilfreds med Indholdet, og hermed returnerer jeg den først modtagene Pakke, og mange Undskyldninger for den store Ulejlighed, jeg har foraarsaget Dem. Haaber ikke der er sket nogen Fornærmelse af nogen Art. Tak for den modtagne Pakke.

Ærbødigst Lokomotivfører C...
Nyborg"
(papiret iturevet ved navnet)

Men hvad var Ejnar Olsen egentlig blevet anholdt for? Intet mindre end for at have skrevet et Trusselsbrev mod Kong Fr. VIII - se Kapitel 6!

Fortsættes....