Værktøjsmager Alf Werner Ingeman Rask-Jørgensen
og hans specielle danske "mønt- og jetonbreve" fra 1974

Vagn Jensen (19.12.1944-23.12.2011) / Jørgen Sømod (24.05.1944-26.10.2012)
Jeg fik ikke gjort noget ved eftersøgningen af den kreative sjæl med initialerne "W.J." før i efteråret 2010, hvor jeg, som et skud i tågen, spurgte vores stempelekspert Vagn Jensen, og blev anbefalet at spørge den navnkundige numismatiker Jørgen Sømod. Vagn sagde nemlig: "Hvis ikke Jørgen ved hvad det er, så eksisterer den ikke!".

Men det gjorde Jørgen Sømod. Da jeg få dage efter spurgte ham om denne "Poststempel-token", vidste han, hvad jeg talte om og svarede:    "Det er ikke en token. Token betyder "bevis for et beløb eller en ydelse". Kald det en jeton. Nok om det. Det er ganske privat arbejde og blev indlagt i den store misforståelse, der benævnes "møntbreve", hvor der i en førstedagskuvert synligt er indlagt en mønt.    Jeg tror nok, at jeg har originalmodellen til forsiden liggende - og stemplerne er i så fald skåret af medaillør og gravørmester Bent Jensen (billedet til venstre). Jeg har ikke undersøgt, hvem W.J. er, men det er nok producenten." Jørgen Sømod fandt originalmodellen i plexiglas, og sendte mig et skan: Vist her til højre. I dens venstre øverste hjørne ses et svagt "4×", der blot betyder, at modellen er udført i fire gange normalstørrelse, hvilket gør den velegnet til brug i en pantograf, når stemplerne skal "skæres".

JETON: CoinNews anfører, at betegnelsen bruges som et alternativ for en "tæller", oprindeligt brugt af middelalderlige revisorer. I "International Encyclopaedic Dictionary of Numismatics" af R. Scott Carlton, anføres, at det blot er den franske oversættelse af "token", men i Michel Galéazzis "Lexique numismatique" anføres, at der er tre typer af franske jetons: "jetons de Compte" (normalt omtalt som jetons eller "counters" på engelsk), "jetons de circonstance ou à tema" (ville mere passende oversættes som en medalje) og "jetons-Valeurs" (mere passende oversat som token).

TOKEN: CoinNews: "Enhver enhed, hvis nominelle værdi er større end dens værdi af det materiale, den er lavet af". Således kan de fleste mønter udstedt siden 1964 betragtes i dette lys, men for en numismatiker gælder udtrykket mere for fx poletter til sporvogne, automater, telefoner, parkometre m.m.

På sine firmakuverter anvendte han "A. Jørgensen" (Alf Jørgensen), men måtte på et tidspunkt skifte dette ud til "W. Jørgensen" i stedet for (- godt at man havde flere fornavne at vælge mellem). Dette skyldtes, at han, da han fremstillede smykker af ædelmetal, ifølge lovgivningen, skulle mærke smykkerne med to stempler - et navnestempel og et holdighedsstempel. Stemplerne er købernes sikkerhed for, at varen lever op til det, den lover.

Han forsøgte i første omgang at registrere navnestemplet "AJ" hos Navnestempelregisteret, men det var ikke ledigt. Derimod var "WJ" blevet ledigt i 1973, så han kunne registrere det:

"1974-1989. A.W. Rask-Jørgensen, Christoffers Alle 81. Tlf. 2986147, 2800 Kgs. Lyngby."

Tilladelsen udløb i 1989 - da han døde.

Da jeg som nævnt i foråret 2013 aflagde hans hustru en visit, havde hun et par æsker med W.J.-mønt-jeton-breve delvist ordnet i sæt af to og tre forskelige kuverter, og som hendes mand midt i 1970erne havde lavet med salg for øje, alle lavet på basis af Fritz Neves førstedagskuverter med Dr. Margrethe II-frimærkerne, der udkom 21.02.1974.
    Desuden havde hun flere af Fritz Neves førstedagskuverter med førstedagsstemplede frimærker, men kun med udstansede huller (beregnet til 10 kr. erindringsmønt udgivet i anledning af tronskiftet Frederik IX til Margrethe II, 14.01.1972) - altså uden mønter og jetons. De var, som de andre kuverter, stemplet med nummer bagpå, så man må påregne, at de indgik i den optegnelse, som W.J. lavede over de kuverter, han havde planlagt at lave.
    Hun fortalte, at det vist nok ikke lykkedes hendes mand at skaffe alle 10 kr. sølv-mønterne. I hvert fald havde hun kun en enkelt W.J.-mønt-jeton-brev med sølv-10 kronen, som hun havde lagt til side. Hun havde solgt nogle stykker, men kunne ikke huske, om hendes mand også havde solgt nogle med sølvmønterne. Han havde dog foræret nogle til venner i deres bekendtskabskreds, sagde hun.

Kasse med W.J.-mønt-jeton-breve - urørt fra 1977.

Seddel, der er indlagt i samtlige W.J.-mønt-jeton-breve.

Det første W.J. P.N.C.over-produkt.   Dronning Margrethe den Anden af Danmark blev dronning, da hendes far, Kong Frederik den 9. døde, den 14. januar i året 1972. I denne anledning blev der udgivet en 10 Kr. i sølv. Den ene side af mønten viser afdøde Kong Frederik den 9. og den anden side viser dronning Margrethe den Anden af Danmark. Da de første frimærker blev udgivet, blev der udgivet en førstedagskuvert med de tre første frimærker visende vores nye dronning. Værdien af frimærkerne var 70 øre, - 80 øre og 1 krone. På grundlag af den førstedagskuverten, 10 Kr. sølvmømten og mønter, der blev udgivet i år 1974 med år 1973 påtrykt, har W.J. lavet fire forskellige førstedagskonvolutter med mønter. Desuden indeholder hver kuvert en specielt fremstillet sølv-jeton, som på forsiden er en kopi af førstedags poststemplet. Bagsiden fortæller dig, hvor mange eksemplarer der er lavet med de forskellige kombinationen af mønter og frimærker. Fire kombinationer: 70 øres frimærke - mønter: 5, 10, og 25 øre: 200 kuverter. 80 øres frimærke - mønt 1 kr.: 200 kuverter. 1 kr. frimærke - mønt 5 kr.: 150 kuverter. 70 øres + 80 ørea + 1 kr. frimærker - mønt: 10 kr. sølvmønt: 50 kuverter.

Fire typer af W.J.-mønt- og jetonbreve
Det viste sig, at der var fire forskellige typer af W.J.-mønt- og jetonbreve:

Bemærk, at der står "planlagt antal". Det viste sig, at Werner Jørgensen ikke fik produceret det antal forskellige typer, som han oprindeligt havde i tankerne. Derudover blev hovedparten af de små sølvjetons sendt til omsmeltning i 2017.

Ovenfor er vist de to første WJ-mønt- og jetonbreve, som jeg erhvervede: Typerne WJ2 og WJ4. Herunder er vist de to sidste typer:

Type WJ1. "Kuvert Nr. 39" - Oprindelig planlagt oplagsstørrelse: 200 stk. I dag har jeg kun kendskab til 10-15 stk., idet hovedparten af de specielle sølvjetoner blev omsmeltet i 2017!
Type WJ3. "Kuvert Nr. 39" - Oprindelig planlagt oplagsstørrelse: 150 stk. I dag har jeg kun kendsab til 10-15 stk., idet hovedparten af de specielle sølvjetoner blev omsmeltet i 2017!

Som det fremgår af mønterne, er der tale om mønter af årgang 1973 og ikke af årgang 1974, som jeg ville have forventet, når afstemplingen af kuverterne var 21.02.1974 (tronskifte-sølvmønten var dog fra 1972). Det var der en forklaring på. Formanden for Dansk Numismatisk Forening, Preben Nielsen oplyste, at der i MØNTsamlernyt fra december 1973 var skrevet følgende:

"Margrethe-mønterne blev endelig godkendt ved en forordning af 12. november [1973] underskrevet af dronning Margrethe. 10-ørerne blev umiddelbart efter sat i cirkulation, og 5 ørerne kan snart ventes. De næste nye mønter bliver 25-ørerne, Derimod varer det endnu nogen tid, før 1- og 5 kronerne kommer i omløb, og der kan ikke siges noget om, hvornår de samlede sæt kan foreligge. Det bliver dog ikke i år". - altså ikke i 1973, men de sidste 1973-mønter udkom i sidste halvdel af 1974.

Det betyder således, at W.J. måtte beslutte sig for at bruge 1973-mønterne efterhånden som de udkom. Han ønskede åbenbart ikke at vente til 1974-mønterne udkom i efteråret 1974 og foråret 1975. For derfor at fabrikere mønt- og jetonbrevene i 1974, fandt han på at forsegle brevene med to stk. 60-øres frimærker på bagsiden og lade Postens Filateli stemple dem 31.12.1974 - på 1974-årets sidste dag.

Dansk Filatelistisk Tidsskrift bragte i nr. 4/1974, s. 130, en meddelelse fra P&T, at "førstedags-afstemplinger" ville strække sig over mange dage!	Brevet her tyder dog på, at alle WJ-mønt-jetonbrevene først blev afstemplet hos Postens Filateli i 1975, og ikke 31.12.1974, som stemplerne bagpå antyder.

En "Anker"
I øvrigt blev den lille kobberplatterede jernfemøre, der blev præget i årene 1973-1988 og som indgår i WJ1-brevene, i folkemunde kaldt for "En Anker" efter daværende statsminister Anker Jørgensen, idet "de begge var små, røde (socialdemokrat) og intet værd!"

De ubrugte hullede kuverter
Werner Jørgensen fik ikke sin produktion færdiggjort i 1974 og nogle kuverter lå blandt de øvrige, men blot med udstansede huller til mønterne. De ufærdige kuverter var alle af type WJ4 og en enkelt fejludstanset kuvert:

Type WJ4. Der var 15 stk. ubrugte, men nummererede type WJ4-kuverter, der antages at høre med til de planlagte 50 stk.
Type WJ-fejl. "Kuvert Nr. 149" - Her er tydeligvis lavet to ens huller ved en fejl.

Vi ved således, at Werner Jørgensen ikke fik lavet sit planlagte antal WJ-breve, så det antal, der var planlagt som det producerede for hver type, er det maksimalt forekommende.

Hvorfor havde Werner Jørgensen lavet dem? og hvad havde inspireret ham?
W.J. havde i 1973 været på besøg hos sin bror Georg Rask Jørgensen i USA - (så vidt vides død i Santa Ana, USA, 07.02.2013 i en alder af 86 år - efter en søgning på nettet med ordene "George Rask Jorgensen obituary"). Her havde W.J. tydeligvis stiftet bekendtskab med opfinderen af møntbrevet, John Miles Bakers virksomhed "99 Company" og var blevet inspireret til at lave sine egne - og lidt specielle - mønt- og jetonbreve. W.J. havde også tegnet et eller flere abonnementer på Bakers produkter og bl.a. et jeton-brev med et førstdagsstemplet Kennedy-mærke og et sølvfrimærke - som selve frimærket:

Selv om det i 1973 var 10 år siden, at Kennedy var blevet myrdet, blev W.J. dybt fascineret af John Miles Bakers virksomhed "99 Company"

Werner Jørgensens i Amerika indkøbte jeton-brev.

De ubesvarede spørgsmål
Eet er, at W.J. havde ladet sig inspirere af John Miles Bakers virksomhed til at påbegynde fremstillingen af sine WJ-mønt- og jetonbreve efter Bakers mønster, men et andet er, hvordan han havde fået ideen til at lade førstedagsstemplet præge som en sterling-sølvjeton, men det fortaber sig i det uvisse.
    Han vidste med sikkerhed, at hans mønt-jeton-breve var lavet lidt post festum - da nogle af 1973-mønterne først udkom i 1974 - efter frimærkernes udgivelsesdag, men det var måske også derfor, at han havde fået Postens Filateli til at stemple kuverterne på bagsiden med deres normale filatelistempel indstillet til 31.12.1974. Han kan ikke svare, da han ikke er iblandt os mere, og hans hustru har ikke svarene, så hvem ved?
    Ydermere lader det til, at han ikke nåede at sælge ret mange af sine breve før han blev syg i 1977, og måske opdagede han, at der ikke var købere til møntbreve i Danmark ikke var så mange som i USA.

Hans hustru var i øvrigt ret skeptisk og mistroisk, da jeg - lidt udiplomatisk - forklarede, at man i de frimærkekredse, jeg kom i, ønskede, at de filatelistiske objekter havde opfyldt et regulært postalt formål, og at vi derfor ikke betragtede disse W.J.-mønt-jeton-breve som ret meget andet end en metode til at tjene penge - med mønter og frimærker som udgangspunkt. Det meget atypiske ved W.J.-mønt-jeton-brevene var naturligvis den gedigne sterling-sølvjeton med førstedagsstempel-motivet.
    Jeg kunne selvfølgelig se, at det var svært for hende at forstå mit syn på den slags, og spurgte mig ganske logisk, hvorfor søren jeg så tog en tur til København for at købe et par W.J.-mønt-jeton-breve af hende! :-)
    "Jo", svarede jeg. "Det er fordi din mand har brugt et førstedagsstempel som motiv til sølv-jetonen, og da han ikke inden havde indhentet tilladelse, vil jeg gerne skrive historien om hans specielle mønt- og jetonbreve".

Jeg havde det lidt på samme måde, som når bjergbestigere bliver spurgt, hvorfor de vil bestige Mount Everest: "Det er fordi, det er der!" På samme måde er min interesse for lige netop disse atypiske W.J.-mønt- og jeton-breve: "Fordi de er der! - og fordi de er atypiske pga. sølvjetonen med førstedagsstemplet."

Hun forlangte efter min mening lidt for meget for kuverterne, men jeg ville kun give, så jeg med rimelig sikkerhed kunne sælge sølvet og veksle mønterne i banken. Så vi landede på et beløb, som både hun og jeg var utilfreds med, men hvor jeg kunne holde skindet på næsen :-)

Efter at have solgt nogle få stykker besluttede jeg mig for at splitte de resterende møntbreve ad og sælge, hvad der sælges kunne. Jeg har så min egen samling af WJ-møntbreve samt nogle få ekstra, som jeg kan sælge, hvis jeg har lyst.