Kapitlerne I-V
Denne artikel er inddelt i fem kapitler, som hver indeholder en separat historie om mønt- jeton og medaljebreve - men de hører alligevel sammen:
| Kapitel I: | 99 Company. John Miles Baker: Møntbrevets opfinder. |
| Kapitel II: | Werner Jørgensens Mønt- og Jeton-breve fra 1974. |
| Kapitel III: | International Society of Postmasters - ISP / AIRP. |
| Kapitel IV: | Forenede Nationers og Franklin Mints danske møntbreve. |
| Kapitel V: | Post Danmarks og Den Kgl. Mønts officielle møntbrev. Portoregning med mønt - m.m. |
Nederst i hvert kapitel kan man springe til et hvilket som helst efterfølgende kapitel. God fornøjelse!
Indledning
Mønt-/jeton-/medaljebreve
De såkaldte mønt-/medalje-/jetonbreve er breve med påsatte og afstemplede frimærker samt med en mønt/jeton/medalje synligt indfældet. De har aldrig haft min særlige bevågenhed, al den stund at sådanne breve aldrig har haft et postalt formål og i næsten alle tilfælde kun har haft eet enkelt og klart formål: Nemlig at give producenten en indtægt.
Det er der jo heller ikke noget i vejen med, men da jeg normalt beskæftiger mig med og beskriver den danske posthistorie, har jeg ikke (tidligere) interesseret mig synderligt for sådanne mønt-/medalje-/jetonbreve. Ej heller har jeg - for hovedparten af sådanne breves vedkommende - kunnet få øje på, at producenterne fremstillede dem med et godt formål for øje, som fx hvis producenten anvendte (noget af) provenuet til formål af mere eller mindre almen interesse.
Det kunne være støtte til organisationer, der arbejder for os alle - fx støtte til forskning eller til humanitære organisationer. Det kunne også være støtte til mindre organisationer, der gerne vil foretage sig noget af almen interesse, som - for at blive i de kredse, jeg normalt færdes i - fx kunne være støtte til udgivelse af speciallitteratur om frimærker/posthistorie eller tilskud til afholdelse af frimærkeudstillinger.
Det typiske møntbrev
er et brev, der efter møntbrevssamleres udsagn "kombinerer det at samle på frimærker med det at samle på mønter - verdens to største hobbies". Det er nok en lidt flot udlægning, og møntbreve kan hverken dække møntsamlernes eller frimærkesamlernes behov for materiale. Hvem kan fx forestille sig et 4 RBS-1851-brev med udstanset hul og med en 4 Rigsbankskilling i sølv indsat? Det vil nok være at sammenligne med den type "blasfemi", der refererer til en ukorrekt behandling af noget, der er os "helligt"!
Møntbrevet har mønten indfældet i brevet på en sådan måde, at møntens forside kan ses fra brevets forside, og møntens bagside kan ses fra brevets ditto. Frimærket kan enten være afstemplet med et særstempel - såsom et førstedagsstempel, eller afstemplet på dagen for udgivelsen af den pågældende mønt.
I langt de fleste tilfælde er der egentlig ingen sammenhæng mellem mønterne og motivet på frimærkerne, men i nogle tilfælde er der sammenfald. I mere sjældne tilfælde ses, at mønt og frimærke er udgivet samme dag og i samme andledning.
Philatelic Numismatic Combinations / Philatelic Numismatic Covers / Postal Numismatic Covers - PNCs
Typisk anvendes een af de tre ovennævnte betegnelser for møntbreve - også hvis der er anvendt medaljer eller jetoner i stedet for mønter. For nogle år tilbage nød møntbreve en ret stor popularitet - i hvert fald i nogle lande - og nogle firmaer, der producerede sådanne, nød godt af samlermanien. Selvfølgelig - var jeg lige ved at sige (det vil sige, at jeg siger det alligevel!) - er møntbrevet en amerikansk opfindelse og sådanne breve fik bl.a. navnet Philatelic Numismatic Combinations / Philatelic Numismatic Covers - PNCs.
Som det sandsynligvis vil være læseren bekendt produceres der stadig møntbreve af alle mulige slags, så der er åbenbart samlere (nok) til sådanne. Så vidt jeg ved, er der dog ingen velgørende organisationer, der producerer møntbreve med andet formål end at tjene penge til sig selv.
Medaljebreve
I nogle tilfælde indsættes specielle medaljer (jetons - hvis de er små nok - se forklaringen på begreberne senere) i brevene, der bliver frankeret - så vidt muligt - med et for medaljen relevant frimærke samt forsynet med et ditto relevant (sær)stempel.
Kuvertens design
Kuverten, der som regel er fremstillet til lejligheden, har som oftest tilknytning til mønten/medaljen/jetonen, frimærket og/eller poststemplet. Fælles for alle disse breve er, at de som sagt ingen postal relevans har og at i de fleste tilfælde (kun) er lavet for at skabe en indtægt for den, der fremstiller dem - ligesom med postkort!
Postkort
Undskyld sammenligningen, men hovedparten af de postkort, der i dag nyder stor popularitet (i hvert fald i Danmark), er privat fremstillede postkort. Når postkort omtales som "gode kort" er det samlernes egen vurdering af kortene. Om postkortene er sendt med posten og frankeret korrekt, er kun vigtigt for posthistorikere. Det er motivet, der er vigtigt for postkortsamlere.
Midt i 1960erne - 70erne var møntbreve yderst populære i USA og i Australien, men herhjemme har de - mig bekendt - ikke haft samlernes synderlige bevåbenhed. Det kan være, det kommer, når/hvis fx interessen for postkort daler ;-)
Atypiske mønt-/jeton-/medaljebreve
Som det fremgår af efterfølgende, er jeg stødt på nogle af slagsen, som skiller sig ud fra den sædvanlige type af mønt-/medalje-/jetonbreve - hvis vi et øjeblik ser bort fra ser bort fra hvem, der tjener pengene på sådanne udgivelser.
Den ene type er - lad mig kalde dem - "W.J. mønt- og jetonbreve". Den anden type er "medallic covers" eller "medaljebreve", udgivet af den nu hedengangne organisation "International Society of Postmasters". Den sidste i min række er det eneste møntbrev, der er udgivet af det danske postvæsen sammen med Den Kgl. Mønt. Her har man i samarbejde udgivet et førstedagsafstemplet møntbrev med frimærke af Hjejlen (dampskib på Silkeborg-søerne) samt med en såkaldt skibsmønt med samme motiv og med pålydende 20 kr., men udgivet samme dag som frimærket med Hjejlen.
Mig bekendt er det det eneste danske officielt udgivne møntbrev. Det beskrives i Kapitel 5.
Mønter anbragt på breve som betaling for porto
En enkelt krølle skal der dog også være plads til, nemlig nogle postale formularer, hvor der er betalt for en ydelse med både frimærker og penge, selvom postvæsenet normalt kun accepterede betaling i påklæbede frimærker på sådanne formularer. Et enkelt eksempel er vist i Kapitel 5.
International Society of Postmasters
Som den eneste organisation, der har solgt "møntbreve" eller rettere "medallic covers" (medaljebreve) og anvendt (noget af) provenuet til almennyttige formål, er den nu hedengangne organisation: International Society of Postmasters. Disse "medallic covers" har fået deres eget kapitel i denne historie.
Danske Førstedagskuverter
I en periode i fordums dage samlede jeg på danske førstedagskuverter afstemplet med de officielle førstedagsstempler. Jeg havde tegnet abonnement på dem hos en lokal frimærkehandler - og ikke hos postvæsenet, hvilket vist nok var lidt billigere.
Jeg samlede også førstedagskuverter, afstemplet i "Den gamle By" i Aarhus med det specieltfremstillede dagstempel, man brugte på postkontoret her. Her stod jeg som ung mand nogle gange i kø for at få ugyldiggjort en mindre formue i frimærker!
Men ret hurtigt skiftede jeg dog interesse og de - iøvrigt smukke førstedagskuverter (som jo også kan ses som et godt formål til at samle dem!) - blev lagt til side, og langt senere solgt med et tab, der vel svarer til 90 % af mine udgifter til sådanne førstedagskuverter.
Jeg vender tilbage til de nævnte typer af mønt- jetonbreve/medallic covers i de følgende kapitler, men jeg vil gerne her gøre opmærksom på, at ovenstående blot er min mening og at du, kære læser, må samle på lige netop det, du finder fornøjelse ved - uanset emnet. Det er et frit land, vi lever i. Herefter vil jeg gå over til at beskrive de "møntbreve", som jeg finder interessante.
Møntbrevets opfinder: John Miles Baker
John Fitzgerald Kennedy (29.05.1917–22.11.1963)
Da Kennedy blev myrdet 22.11.1963 sørgede hele USA, deriblandt John Miles Baker (f. 1938) fra Ohio, men også William F. Seifert fra Dayton, Ohio. Da den amerikanske mønt 24. marts 1964 åbnede for salget af en Kennedy-minde-halvdollar var der mange, der købte den, så mange, at den var udsolgt samme dag de fleste steder, hvorfra den blev solgt. John Baker købte også nogle Kennedy-halvdollars denne dag, og han havde en ganske bestemt tanke om, hvad der skulle ske med de Kennedy-halvdollars, han købte.
John Miles Bakers egen beretning
om hans første Kennedy-møntbreve blev gengivet i det amerikanske tidsskrift Coin World, 13. marts 1974, bd. 15, udgave nr. 726 - © 1974 Amos Press Inc., Sidney, Ohio 45365:
"Postmaster Resists Epic PNC Role - How An Historic PNC Was Born In 1964: John Miles Baker Overcomes Bureaucracy".
By John Miles Baker, President 99 Co.
(Translated by Toke Norby and used with permission by Dave Akin, Amos Press, Ohio, USA).
(PNC er betegnelsen for "Philatelic Numismatic Combination" - altså en enhed med både frimærker og mønter. Den lidt kryptiske første del af overskriften: "Postmaster Resists Epic PNC Role" - betyder, at postmesteren kunne have fået sit navn indskrevet i PNC-historien som den første, der gav tilladelse til denne form for afstempling af møntbreve, men undlod, og gav afgørelsen videre til højere instans).
John Miles Baker, President, 99 Company, fortæller:
I 1964 boede min kone Linda og jeg i Northfield, Ohio, lige syd for Cleveland. Jeg var direktør for et livsforsikringsselskab i Ohio på det tidspunkt. Den begivenhed, der ændrede mit liv og livet for mange af mine venner og mange mennesker rundt omkring i verden var, at den amerikanske regering meddelte, at den ville udsende en Kennedy halv dollar for at ære vores afdøde og elskede præsident, John F. Kennedy.
Da jeg læste meddelelsen besluttede jeg, ligesom millioner af andre amerikanere, at gå i banken og købe nogle Kennedy halvdollars straks da de udkom. Før den kommende udgivelse af denne historiske mønt, tænkte jeg på, hvor trist det var, at jeg ikke ville være i stand til at bevise, at jeg virkelig fik mine Kennedy halvdollars på den første dag, de kom til salg.
Men tanken "første dag" fik en klokke til at ringe i mit hoved. Gennem hele min barndom havde jeg set, at frimærkesamlere købte helt nye frimærker på den første dag, de udkom og fik dem poststemplet samme dag, "førstedagskuverter". Min far, senator Ray Baker fra North Vernon, som havde været frimærkesamler siden sin barndom, havde en overflod af førstedagskuverter.
Baker fortsatte: "Jeg tænkte straks, at jeg ville have min Kennedy halvdollar poststemplet på dens udstedelsesdag og således, ligesom frimærkesamlere, være i stand til at bevise, at jeg fik den på møntens udgivelsesdag.
Så den dag regeringen annoncerede, at mønterne ville blive frigivet i hele USA gennem vores lokale banker 24.03.1964, gik jeg til min egen bank, First National Bank i Northfield, Ohio, og bad frisk og frejdig om nogle af de nye Kennedy halvdollars.
Til min bestyrtelse sagde kassereren: "Jeg er meget ked af det, men vi har ikke modtaget vores endnu. Jeg er sikker på, at hvis du kommer tilbage i morgen eller i overmorgen, vil vi have fået dem."
Jeg sagde: "Det vil være for sent for det, jeg ønsker at gøre", og min bank foreslog, at jeg skulle forsøge i nogle af de andre banker. Så jeg kørte fra Northfield mod Cleveland.
Hver gang jeg kom til en bank, bad jeg om nogle Kennedy halvdollars, og hver gang var svaret det samme: "Undskyld, vi har ikke fået nogen endnu. Kom tilbage om et par dage." Endelig kom jeg til en bank på Southgate, Ohio i et indkøbscenter i skæringspunktet mellem Rute 8 og Route 17. Jeg gik ind og stod i kø, og da det blev min tur, spurgte jeg bankassistenten om hun havde modtaget nogle Kennedy halvdollars.
"Ja, det har jeg", sagde hun. "Og det er, hvad de fleste af vores kunder vil have i dag." Jeg tog min pung frem og sagde, at jeg gerne vil købe nogle stykker, hvortil bankassistenten sagde: "Jamen, jeg er ked af det, men vi har kun nok til, at vi sælger én per kunde. Er du kunde i vores bank?"
Jeg sagde, "Nej, det er jeg ikke, men min lokale bank, First National Bank i Northfield, havde ikke modtaget deres leverance endnu." Hun sagde, "Jeg er meget ked af det, men jeg er instrueret om kun at give dem ud til vore egne kunder. Vi har et meget begrænset antal, og vi føler, at vores kunder skal komme først."
Jeg sagde, "Ja, det kan jeg godt forstå, men jeg vil meget gerne have en, hvis det overhovedet er muligt." Hun sagde: "Hvis du vil tale med vores chef, vil han måske give dig lov til at købe en". Jeg kontaktede bankens chef og forklarede ham, hvad jeg ønskede at gøre. "Ja, du kan få en til dette særlige formål", svarede han. "Gå hen til bankassistenten igen, og jeg vil lade hende give dig en". Så spurgte jeg ham, om han havde nogen idé om, hvor jeg kunne få flere af dem. "Prøv banken i Bedford", sagde han, så jeg kørte derover og gik igennem den samme procedure og fik to Kennedy halvdollars mere.
Jeg kørte hjem og skrev mit navn og adresse som afsender på tre kuverter og skrev også mit navn og adresse som modtager. Jeg tog noget Elmers Lim, de tre kuverter, og de tre Kennedy halvdollars og tog hen til mit postkontor i Northfield. Der fortalte jeg postmester James Hanáček, at jeg ønskede at lime Kennedy halvdollars i øverste højre af de tre kuverter og sende dem som anbefalede breve til mig selv. Jeg ønskede at annulleringer blev foretaget på en sådan måde, at det var bevist, at Kennedy halvdollarne blev anbragt på konvolutterne på den første dag, de blev udstedt til offentligheden, og - sammen med frimærket - stemplet med postkontorets dato-gummistempel.
Postmester Hanáček sagde: "Jeg tror ikke, vi kan gøre det, fordi mønten derved vil blive ødelagt, og det er ulovligt". Jeg svarede: "Det tænkte jeg også i første omgang - så jeg har kontrolleret det, og det, der er forbudt, er enhver ændring af overfladen af en mønt, eller af metallet med den hensigt at bedrage andre. Med andre ord", forklarede jeg, "hvis du har en 1888 Indian Head cent, og du har ændret årstallet 1888 til 1883 ved at bortslibe en del af det sidste 8-tal, og derefter forsøger at sælge den som en ægte 1883 mønt, så er det bedrageri og ulovligt. Hvis du derimod dypper din mønt i rød neglelak eller maler den lilla, eller noget andet - så længe du ikke har til hensigt at ændre mønten med det formål at bedrage andre, så bryder du ikke loven."
(Faktisk har mange amerikanere fået lavet såkaldte "Elongated Coins" - et specielt amerikansk fænomen, hvor man lægger en kobberpence i en maskine som presser den aflang og flad med en ny (reklame)tekst).
For eksempel da præsident Lincoln blev begravet, blev hans kiste kørt med tog til kirkegården. Her var der tusindvis af mennesker langs sporene i byer, hvor toget passerede igennem. Mange mennesker lagde mønter på sporet, så da toget passerede hen over dem, blev mønten presset flad og strakt ud, hvilket gav folk et lille minde om denne historiske og triste begivenhed).
Postmester Hanáček svarede, "Jamen, det lyder logisk, men der stadig må da være nogle begrænsninger mod at sende mønter via mail limet på ydersiden af konvolutter."
Jeg sagde, at der virkelig ikke var nogen risiko for at miste de mønter, fordi jeg blot ønskede at udlevere dem til postassistenten til registrering og afstempling, og så få dem direkte af postassistenten bagefter: "Da de er adresseret til mig, og jeg er her på posthuset for at hente min post, kan du bare udlevere dem til mig. Så er de blevet postbesørget, men bare ikke så langt, kun lige over skranken og tilbage igen".
Hanáček sagde: "Det er sandt, at der virkelig ikke ville være nogen risiko for at beskadige mønten, men stadig, i dette tilfælde, synes der at være en vis begrænsning i sådan noget". Modløs så jeg min drøm blive ødelagt og foreslog ham at konsultere sine regulativer for at se om der var en begrænsning mod mit ønske. Han søgte dem igennem og sagde: "Jeg kan ikke finde nogen omtale af noget sådant. Men der kan stadig kan være nogle begrænsninger på tryk eller andet sted om dette".
Jeg spurgte, hvor han kunne finde ud af, om der var og han sagde: "Jeg tror jeg kunne telefonere til Cleveland District Office of the Postal Department. Måske har de svaret".
"Jeg vil gerne betale for opkaldet, fordi det er ganske vigtigt for mig", hvilket han accepterede og efter at have forklaret Cleveland District Office, hvad jeg havde til hensigt at gøre, blev han spurgt: "Hvorfor lægger han ikke mønterne inden i kuverterne?" Hanáček svarede: "Han insisterer på, at mønterne skal limes på ydersiden". Cleveland District Office sagde: "Vi kan ikke finde noget i manualen imod det, men vi kan ikke give dig tilladelse til at gøre det, fordi det ser ud som det ikke er lovligt."
Postmaster Hanáček kom tilbage til mig og fortalte mig deres svar. Jeg følte, at min drøm forsvandt hurtigere og hurtigere, men sagde: "Hvordan kan du finde ud af med sikkerhed, om det er lovligt?" Han svarede: "Den eneste måde ville være at skrive til Post Office Department i Washington, DC". "Hvis du skriver til dem, ville det være umuligt for mig at få dem poststemplet i dag, som er afgørende for mig. Jeg ville være glad for at betale for et telefonopkald til Washington for at finde ud af det".
"Bare for at gøre det muligt for dig at poststemple tre kuverter?" spurgte han. Og jeg sagde: "Ja, det er vigtigt for mig. Måske lyder det fjollet, men det er altså vigtigt for mig."
Postmester Hanáček telefonerede derfor til Post Office Department i Washington, DC og forklarede dem, hvad jeg havde til hensigt at gøre. De sagde: "Hvorfor lægger han ikke mønterne inden i kuverterne?!" Postmaster Hanáček forklarede igen, at det var vigtigt for mig, at de blev limet på ydersiden af konvolutten og afstemplet. Chefen sagde: "Okay, jeg vil se i vores manual". Der gik lang tid - omkring 45 minutter, inden han vendte tilbage og sagde: "Vi kan ikke finde noget imod det i manualen, nok fordi ingen nogensinde har anmodet om noget så fjollet! Vi har derfor besluttet, at da der ikke er noget imod det, din kunde ønsker, bør du gå videre og poststemple de tre kuverter i overensstemmelse med hans ønske". Postmester Hanáček takkede dem og vendte tilbage og fortalte mig om min succes.
Jeg købte derefter frimærker til de tre kuverter, limede dem på sammen med Kennedy halvdollarne med min Elmers Lim og fik derefter kuverterne poststemplet og registreret. Det var meget vanskeligt at anvende gummistemplet på den glatte overflade af de skinnende nye Kennedy halvdollars, og stemplet gled en lille smule på en af kuverterne, og jeg bemærkede, at blækket var tværet ud, så jeg tænkte: "Jamen, jeg i det mindste har to gode", og tog mønten af konvolutten og stak den i lommen. Jeg rev resten af konvolutten i stykker og smed den i skraldespanden. (Pa-iNC - Philatelic Numismatic Combinations anfører, at Baker købte en burger for denne Kennedy-halvdollar, men Baker har ikke selv antydet det - måske blev det skrevet for at gøre historien bedre).
Det lykkedes mig således at skabe to af verdens først omtalte Philatelic Numismatic Combinatons.
Fotokopi af en af de to første PNCs fra 24.03.1964: Verdens første!
(Gengivet med venlig tilladelse af Paul Owen, Australia).
For at være et rigtigt Førstedags møntbrev (PNC-First Issue-Coin Cover), skal mønten anbringes
og forsegles i kuverten, der skal være stemplet på møntens udgivelsesdag.
Godt tilfreds vendte jeg hjem og viste begejstret mine Kennedy halvdollars til min kone. Hun var dog ikke særlig begejstret, fordi vi ikke var klar over betydningen af det, der var sket. Jeg var stolt af mine Kennedy halvdollars, og anbragte dem i beskyttelseslommer, så blækket ikke skulle forsvinde. Når folk viste mig deres Kennedy halvdollars viste jeg dem mine med beviset på, at jeg havde fået dem på den første dag, de var til salg. De blev altid meget imponeret, og jeg var fint tilfreds med deres reaktioner.
Fordi så mange mennesker var interesseret i, hvad jeg havde lavet, besluttede jeg at gå ind til et par mønthandlere for at se, hvad de sagde til mine Kennedy PNCs. De udtrykte lidt interesse, men forsøgte straks at sælge mig noget til min møntsamling.
Hver gang forklarede jeg, at jeg ikke er rigtig en møntsamler - jeg ville bare gerne kende deres reaktion på det, jeg havde lavet. "Jo, det ser da interessant ud", men kunne ikke rigtig se dybden af betydningen af hvad, jeg havde lavet.
Endelig kom jeg til at tale med en møntsamler, der var imponeret over ideen. Jeg kan ikke huske, hvem han var, men han foreslog mig at tage mine Kennedy halvdollar med til Sidney, Ohio og vise dem til Margo Russell, som var redaktør af Coin World, som er det største mønt-tidsskrift i verden. Jeg ringede til Margo og fortalte hende, at jeg havde noget som jeg troede var meget interessant ud fra et møntsamler-synspunkt og vil gerne køre ned og vise dem til hende.
"Selvfølgelig, kom bare", svarede hun. Det var i marts 1964 og der var en hel del sne på det tidspunkt i Ohio, men Linda og jeg satte os ind i vores lille Volkswagen og kørte de par hundrede miles ned til Sidney. Sneen blev dybere og dybere efterhånden som vi nærmede os Sidney, men vi kom tidsnok til at holde vores aftale. Jeg viste mine Kennedy halvdollars til Margo og blev meget glad, da hun svarede: "Jeg tror, at det er en helt fantastisk idé, du har fået. Hvis du forfølger denne idé, vil du åbne en helt ny måde at samle mønter på." Med hendes opmuntring gik jeg videre med min ide - Certified Coins.
Den foregående vinter (1963 - 64) frøs det ned til -34 oC i Northfield, Ohio, og min kone Linda og jeg fik – af mit forsikringsselskab – lov til at flytte til den maleriske lille ressort- og marine-by San Clemente, i det sydlige Californien. Her gik jeg ind til en lokal møntbutik og talte med indehaveren Hal Silene. Jeg viste ham mine to kuverter med mine pålimede Kennedy halvdollars, og spurgte, hvad han syntes om dem. Han svarede: "Jeg syntes ikke, at det er en god ide, da jeg er sikker på, at møntsamlere aldrig ville være interesseret i mønter med lim tværet ud over bagsiden på dem."
Jeg blev en smule skuffet over dette og gik hjem og tænkte over hans svar. Kort efter kom jeg tilbage og talte med ham lidt længere: "Der kunne vel være en måde at lave konvolutten så mønten kan ses på begge sider, og så man undgår limen?" "Ja, det lyder som en mulighed", sagde Silene. Så vi satte os på hver sin side af hans glas-salgsdisk og drøftede, hvordan det kunne gøres.
Resultatet af vores drøftelse var hans forslag til en konvolut, der havde et "vindue" på begge sider af konvolutten. Der er kun én flap – på forsiden i højre side af kuverten. Frimærket bliver først fastgjort (halvt) til flappen, der foldes over, og på dagen for udstedelsen af mønten, poststemples konvolutten uden at flappen er limet fast. Mønterne købes samtidig og måles og evt. renses. Pappet, hvori mønterne skal passe stramt i et præcist udskåret hul, har farve, der normalt matcher det anvendte frimærke. Pappet anbringes i beskyttende Lexan plast (der er den type, der bruges i rumskibsvinduer). Kuverten har i mellemtiden fået udskåret et vindue i et motiv, som afspejler noget af historisk betydning i forbindelse med det land, hvor kuverten er poststemplet. Pappet med mønten er derefter indlagt i konvolutten, og flappen og den anden halvdel af frimærket limes omhyggeligt til så det passer med afstemplingen – og konvolutten er hermed forseglet. Det færdige produkt kaldes en PNC (Philatelic Numismatic Combination) eller PNCover (Philatelic Numismatic Cover).
(Verden vil bedrages: FDCer og "møntbreve" er sjældent lavet på een dag!)
Hal forklarede mig, at hele processen for et større oplag ikke kunne færdiggøres på en enkelt dag – møntens udgivelsesdag, men forklarede mig, at samlere hovedsagelig ville være interesseret i den historiske dato, mønten blev udsendt på. Han forklarede, at det amerikanske postvæsen har oprettet en særlig afdeling for at efterkomme efterspørgslen på førstedags-stemplede frimærker. Når det nye frimærke er udsendt til offentligheden, har de ofte hundredtusindvis af ordrer på at få disse frimærker poststemplet på den første dag, men da det er fysisk umuligt at få alle brevene poststemplet på den faktiske officielle første dag, må de fortsætte i de følgende dage med at stemple indtil alle brevene er afstemplede. For eksempel: Da det historiske Apollo 11 frimærke udkom den 20. juli 1969, havde US Postal Service så mange millioner af ordrer for førstedagsafstempling af dette frimærke, at de måtte fortsætte med at stemple i omkring to måneder inden alle brevene var blevet afstemplede.
Da jeg første gang erfarede, at det amerikanske postvæsen gjorde således, blev jeg temmelig overrasket. I første omgang følte jeg, at dette var en smule uærligt (hvis noget kan være en "en smule uærligt"). Hal forklarede, at det kun beviser, at det ikke har nogen reel betydning for frimærkesamlere. Det er yderst sandsynligt, at mange af deres førstedagsbreve ikke er poststemplet den første dag, selv om stemplet er indstillet på den dato. Det betyder ikke noget for dem, når de erfarer, hvordan systemet fungerer - de accepterer det, ellers kunne deres hobby ikke eksistere.
Hal forklarede, at hvis vi ikke undlod at påføre lim på bagsiden af vores mønter, så kunne vores hobby ikke eksistere blandt møntsamlere. Desuden, hvordan kan man rejse til et fremmed land, og være i stand til at købe mønter den første dag på deres udstedelsesdag, have pap tilskåret den nøjagtige størrelse af de mønter, man aldrig har set før? Og hvordan forud vælge kunstnerisk farvet pap for at komplimentere farven af de frimærker, der anvendes til kuverten, når man aldrig har set frimærkerne før? Hvordan kan man nå alt dette på én dag? Umuligt.
Hvis vi ønsker, at denne hobby skal bestå og vokse, er det vigtigt at have et system, hvor man kan købe mønter, montere dem på pap i plastik, poststemple konvolutterne og derefter samle det hele på et senere tidspunkt. Hvis man ikke anvender et sådant system, ville det være praktisk umuligt at certificere alle mønterne med henblik på salg. Jeg gik ind på Hals forslag og han indsendte ansøgning og fik patent på den af ham foreslåede kuvert: US patent nummer 3371851 ("TAMPER-PROOF COIN PACKAGE AND METHOD OF MAKING SAME (OCR)") på bagsiden af kuverten. Patentet omhandlede den specielle måde at indpakke mønterne på. Patentet blev ansøgt
16.05.1966 og 99 Company fik patentet 05.03.1968.
 Navnet "99 Company"
Hal og jeg besluttede samtidig at danne et partnerskab, og da vi diskuterede, hvilket navn vores nye virksomhed skulle have, kiggede vi begge to rundt i lokalet og blikket faldt på tallet 99, der var malet på ruden til Hals forretning, da hans adresse var 99 Avenue Del Mar.
"Hvorfor kalder vi ikke virksomheden 99 Coin Company"? Virksomheden vil hovedsagelig være en postordre-forretning, der leverer mønter med "fødselsattester" til mennesker rundt om i verden. Siden vores adresse var 99 Avenue Del Mar, og vi på posthuset kunne få en postboks med nummeret 99 - det ville være et let navn for alle at huske! "99 Company, Box 99, San Clemente, Californien". Det var sådan, vi fik vores specielle navn.
Efterhånden som selskabet udviklede sig, vil det forhåbentlig også blive økonomisk givende for alle vores aktionærer (99 Company blev børsnoteret 1. oktober 1969), fortalte Baker.
|
Således blev den moderne PNC-hobby født.
Men tilbage til de første PNCs
"Konkurrenten!"
At bruge betegnelse "De første" om John Bakers to overlevende møntbreve fra 24.03.1964 er ikke helt korrekt, og selv om han senere fik "æren" for at have opfundet Philatelic Numismatic Combinations First Day Covers - PNC førstedags-breve, var der en anden samler, William F. Seifert, som, samtidig med Baker, og uden dennes kendskab, havde limet en Kennedy-halvdollar på en kuvert og fået kuverten afstemplet.
Det var mønt- og frimærkesamler - William F. Seifert, Dayton, Ohio, som 24.03.1964 limede en enkelt sølvhalvdollar på en kuvert og sendte den til sig selv (jf. Delaware County Daily Times, 05.09.1972). (Jeg har desværre ikke kunnet finde et billede af denne kuvert).
Kennedy minde-frimærket
Kort efter mordet på Kennedy blev det også besluttet, at der skulle udgives et 5 c mindefrimærke. Det blev udgivet på Kennedys 47 års fødselsdag, nemlig 29.05.1964, ca. en måned efter at Kennedy-halvdollaren var blevet udgivet. Her havde Baker fremstillet 1000 kuverter, hver med en pålimet halvdollar og registreret kuverterne fortløbende fra 1000 til 1999:
John Bakers første kommercielle PNC. Oplag 1000 stk. (Gengivet med venlig tilladelse af Paul Owen, Australia).
Salget af denne kuvert gik strygende og Baker kunne tegne sig for sin første succes. Denne gang var datoen udgivelsesdagen for frimærket og ikke for mønten. Registreringsnumrene gik fra 1000-1999. Det er kun yderst sjældent, at udgivelsesdagen er den samme for mønt og frimærke, men det hænder - som fx ved det danske møntbrev med Hjejlen.
William F. Seifert
fremstillede som nævnt også - i hvert fald - et enkelt møntbrev 29.05.1964, men han indsatte to Kennedy halvdollarmønter bag en rude udskåret i kuverten. Det var hans hustru, der tog til postkontoret i Boston, og påsatte det nye 5 c Kennedy-mindefrimærke, som blev stemplet 29.05.1964. Kuverten var adresseret til hende vha. en adresselabel:
William Seiferts PNC. (Illustration fra The Victoria Advocate - 03.09.1972).
Da kuverten kom til Dayton og blev lagt i Seiferts postboks havde postekspedienten noteret, at brevet var underfrankeret: "Postage Due 5 c" og ved afhentningen bad Seifert postekspedienten om at sætte portomærkaten på bagsiden hen over bagsideflappen, så brevet blev forseglet. Mærkaten blev derefter stemplet og derved "bundet" til konvolutten. Hvad der senere skete med denne kuvert, ved jeg ikke.
Salget af den ene af de to første Kennedy halvdollar-PNC
I januar 1965 solgte John Baker den ene af sine den 24.03.1964 to fremstillede Kennedy-first-issue-kuverter på auktion i forbindelse med Long Beach International Mønt-og Frimærkeudstilling. Køberen var en af Bakers bekendte, George Ibold (03.03.1895-??.12.1982)
fra Cleveland Heights, Ohio - prisen var 100 $ - efter Bakers mening en uhørt lav pris, "men sådan er livet", sagde Baker.
Efter at 99 Company blev dannet og antallet af firmaets kunder var steget kraftigt, spurgte Baker Ibold, om han kunne tænke sig sælge sin Kennedy halvdollar-PNC, da Baker følte, at den måtte være meget mere værd end de 100 dollars, som Ibold havde givet for den. Ibold ville ikke sælge den for mindre end $ 2.000, så på det 99 Companys første PNC-konvent, der blev afholdt i San Clemente, den 27. september 1967, kom denne historiske PNC under hammeren. Der var en gruppe på tre møntsamlere fra Los Angeles området, som ikke deltog i konventet, men som efterfølgende købte Kennedy-PNCen for de $ 2.000.
To år senere, i september 1969, på det tredje 99 Company PNC-konvent, blev Bakers Kennedy-PNC igen solgt, men til den uhyrlige sum af $ 18.000, til een af de tre ejere fra Los Angeles, John Marquardt, der købte sine to kolleger ud ved at betale $ 12.000. (Delaware County Daily Times, 05.09.1972). Et gigantisk beløb for et møntbrev. William F. Seiferts møntbrev indbragte senere "kun" $ 3.000 ved salg, jf. samme kilde.
Baker med nogle af sine karakteristiske PNCs. |
Bakers blomstrende "99 Company"
"John var afgjort starten på det hele", citeres Eunice Alter, 75, fra Huntington Beach, for at sige. Hun købte i hundredvis af PNCs fra Bakers "99 Company", og skabte senere sin egen PNC virksomhed. "Ingen havde nogensinde gjort noget lignende før."
(Paul Owen har i sin 99news.pdf (NB! NB! PDF-filen er STOR: ca. 300 Mb) kopier af nogle af de første 99-journaler, som Bakers "99 Company" udsendte til abonnenterne.
Paul Owen, Australia, har her gengivet en kopi af den første kuvert lavet 10 år senere, nemlig 24.03.1974:
|
Denne specielle jubilæumsudgave er forsynet med en Kennedy-halvdollar udgivet i 1974 (dog ikke 24.03.1974) samt med et Eugene O'Neill 1 dollar-frimærke, hvor 1964-kuverten havde et Patrick Henry 1 dollar-frimærke. Stemplet er det samme som i sin tid blev anvendt og det var den samme postfunktionær, der stemplede begge udgaver. For fuldstændighedens skyld, er navn og adresse også identiske - inkl. de stavefejl, John Miles Baker lavede på den oprindelige kuvert. Hvor der fra 24.03.1964 kun var to overlevende PNC-First-Issue kuverter, blev der i 1974 lavet 850 af denne 10-års jubilæums-PNC.
De fire typer af PNCs - Philatelic Numismatic Combinations
- Den første type er af historisk interesse, idet den førte direkte til udviklingen af Førstedags-mømtbreve. De blev poststemplet på dagen for udstedelsen af mønten, men med et tidligere udgivet frimærke. PNC - First Issue.
- Den anden type er stemplet på dagen for udstedelsen af mønten OG frimærket. Denne kombination er forholdvis sjælden, men herhjemme har vi (i hvert fald) et enkelt officielt tilfælde: Hjejlen - se Kapitel 5. PNC - First Issue - First Day.
- Den tredie type PNCs består af førstedagsstemplede frimærkekuverter, hvori der også synligt er indsat mønter af første udgivelse - men udgivet tidligere end førstedagsafstemplingen af frimærket. PNC - First Day.
- Den fjerde type PNCs består af stemplede frimærkekuverter, hvori der også synligt er indsat mønter af første udgivelse - men som er udgivet tidligere end afstemplingen af frimærket. PNC.
|
Ihukommende fremstillingsmetoden med forberedelsen af kuverterne (afstemplingen) og den senere indlæggelse af møntene - og endelig lukning af kuverterne, må man stadig tænkte på, at der er tale om et "samlesæt", der blev samlet et stykke tid efter datoen for afstempling af kuverten.
 Succes
Fra 1965 til 1979 rejste Baker kloden rundt for at købe mønter, den dag de blev udstedt og fik kuverter poststemplet samme dag - for at samle mønterne og kuverterne, når han kom hjem igen. Af hans 99 Company Newletters til samlerne, kan man læse om hans mange oplevelser, fx har han smuglet mønter ud af Jordan, undgået røvere i Beirut, og været i nærkontakt med vilde næsehorn i Zambia - mirakuløst uden at blive angrebet.
John Baker sagde, at han har solgt omkring tre millioner dollars af poststemplede mønter i de 14 år, han var aktiv. Omsætningen var stor og på et tidspunkt havde han ca. 2000 kunder, der hver betalte $ 15 om måneden for tre forskellige PNCs. Da aktiviteten var på sit højeste havde han besøgt mere end 50 lande for at lave PNCs og han blev tilbudt 1 million $ for sin forretning, men så begyndte han at høre stemmer i sit hovede.
Bakers deroute
Det var i 1979 og herefter gik det galt. Under et besøg i Israel havde han pludselig givet en tjener $ 1.000 i drikkepenge. Han troede, han mødte Moses og troede, at han selv var Jesus.
Inden hjemrejsen var han indlagt på et psykiatrisk hospital i flere dage. Den karismatiske ejer af San Clemente "99 Company" og grundlægger af et helt nyt marked for samlerobjekter blev diagnosticeret med bipolar lidelse (karakteriseret ved tilbagevendende episoder med hhv. mani med øget stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering, og depressive episoder med nedsat stemningsleje, energi og selvvurdering). Hans firma blev lukket og efterspørgslen efter møntbreve ophørte - i hvert fald i USA.
I 2006
var det 27 år siden, at hans psykiske sygdom tvang ham til at lukke sin virksomhed, men John Baker havde stadig planer om at genoptage sin gamle virksomhed og annoncere PNCs til salg: "Mit mål er at min kone, som jeg mødte i fjerde klasse, ikke har gæld, når jeg dør."
Uden indkomst, byttede han de sidste mønter til dagligvarer, reparationer, tv m.v. Han havde en gæld på omkring $ 60.000. Han skyldte ca. tre gange så meget på sit hus, og var ikke sikker på, hvor næste måneds afdrag skulle komme fra. "Vi er en torn i øjet på de andre i dette kvarter" sagde han og kiggede på det gulnede græs, der manglede vand: " men jeg sparer $ 30 om måneden ved ikke at vande plænen."
Hvad med den anden JFK halv-dollar fra 24.03.1964, han havde? Han kunne godt bruge $ 18.000 eller hvad den nu kunne indbringe. Jo, Baker mistede den midt i al sin ulykke. Hvad med de øvrige PNCs - hvad der er tilbage af dem? Mønteksperter siger, at de kun er lidt værd:
"Ingen vil have dem", siger David Lisot, som er ekspert i samleobjekter for Heritage Auction Galleries i Dallas, når han taler om PNCs i almindelighed. "De har en tradition, men de har aldrig fænget hos hovedparten af samlere."
John Miles Baker, som er søn af en sælger, fortsætter ufortøvet og upåvirket af sygdom, gæld, og af et slagtilfælde han fik i 2003. Han spørger en besøgende, om han vil købe hans bil? Hans virksomhed? Eller hjælpe med at sælge nogle mønter? Baker bliver aldrig færdig med at tale - selv efter den besøgende har sagt farvel. Og hvorfor ikke? Historien har lært John Baker: Et nej er aldrig et nej.
Men så vidt vides kom han aldrig i gang igen med sine PNCs.
"Danske" PNCs udgivet af 99 Company
Baker nåede i sin 14 år lange aktive periode at udgive en betragtelig mængde PNCs, og det er lykkede mig - med særdeles god hjælp fra Walter A Ritchie, USA, og Paul Owen, Australien - at få fat i et eksemplar af hver af de PNCs, som John Miles Baker har udgivet med danske mønter og frimærker.
Den første danske 99 Company danske PNC er vist i Paul Ownens catalog over 99 Company's 99 Company Limited Edition Catalogue - nr. LE-44:
Tronskifte-sølvmønten med pålydende værdi 10 kr. udkom i 1972
i et oplag på 400.000 stk. og blev i Danmark solgt for 25 kr. pr. stk.
(Jeg ved ikke, hvad Baker solgte denne PNC for). |
 |
Kong Frederik IX (11.03.1899-14.01.1972) regerede i perioden 20.04.1947-14.01.1972. |
 |
Man bemærker 99 Company's Trademark og US patent nummer 3371851 ("TAMPER-PROOF COIN PACKAGE AND METHOD OF MAKING SAME (OCR)") på bagsiden af kuverten. Patentet omhandlede den specielle måde at indpakke mønterne på. Patentet blev ansøgt 16.05.1966 og 99 Company fik patentet 05.03.1968.
Paul Owen fra Australien har en oversigt over Bakers PNCs i sit 99-lmno-catalogue.pdf, og her ses som nummer N-73 en dansk PNC, som Baker har lavet. Ifølge 99 PNC News, December 1973, No 89, havde Baker et eetdags stop i København 01.01.1970 på vej til Finland og her benyttede han tiden til at lave 1300 stk. af denne meget atypiske PNC - i hvert fald lavede han de indledende forberedelser: Han fik alle 1300 konvolutter afstemplet og mønterne og julemærkerne købt. Kuverterne findes med 10 forskellige 1969-julemærker, idet disse blev fremstillet i ark á 50 julemærker med 10 forskelige tegninger pr. ark:
En af Bakers danske PNCs. Her med hele to stk. aluminiums 1-ører.
Brevet er lidt atypisk stemplet med tekstmaskinstempel København 21 (Københavns Banegård)
- muligvis fordi ingen postmand orkede at stemple 1300 stk. kuverter - lige netop den 1. januar 1970! |
 |
Her ses de typiske afsmidtninger af stemplet på det underliggende brev i stemplingsmaskinen. |
Herover Bakers (vistnok) eneste møntbrev med hele to ens mønter, hvilket han ikke tidligere havde praktiseret. Baker forærede denne PNC til alle sine abonnenter, men da der her var tale om to stk. danske 1-ører fra 1969, var der vel råd til denne ekstravagance! Han solgte de overskydende for $ 5 stykket. Noten th. medfulgte og da det var 99 Company's gave til abonnenterne i julen 1973, står dette årstal på noten.
Baker har givetvis ikke spekuleret på, at han lavede en ulovlig forsendelse efter vor danske postlov - selv om stemplet ganske morsomt gør opmærksom på, at der ikke må lægges penge i almindelige breve til postforsendelse! Postfunktionæren, der medvirkede ved stemplingen, har - fremstillingstraditionen tro - intet kendskab haft til at der skulle monteres mønter i brevet - her på årets første dag var han sikkert også bedøvende ligeglad! Vi kan så trække på smilebåndet og more os over, at vi kunne have fortalt Baker, at hvis der var penge i brevet, skulle dette sendes rekommanderet. Havde postfunktionæren skullet anmelde, at der var "uangivne penge" i brevet, havde han - i hvert fald i gamle dage - fået halvdelen af indholdet i dusør - og det var han jo ikke blevet rig af! (Men den sidste bestemmelse med dusøren gjaldt vist ikke i 1969 - og desuden lyste brevet jo langt væk af, at der var i alt to gode "inflationssikre" 1-ører i brevet! - selv om brevet ikke var rekommanderet). Men som sagt er dette kun tankespind, da alle delene først blev forenede efter at Baker kom hjem USA igen.
Fluorescerende frimærker og de første plastlommer!
I Danske Filatelistisk Tidsskrift nr. 6/1980, s. 269-273, beskrev jeg, hvordan det fluorescerende stof, der blev tilsat de danske frimærker, var en tyktflydende væske. Ved frimærkernes kontakt med bl.a. papir og de tidlige plasefolier, kunne noget af det fluorescerende stof opsuges i sådanne materialer.
Det er en meget langsom process, men man skal naturligvis være opmærksom på, at det fluorescerende stof kan vandre videre, hvis man efterfølgende lader andre ikke-fluorescerende frimækrer komme i kontakt med besmittet papir eller plastfolie - og hvem ønsker sig en svagt fluorescerende 4 RBS fra 1851?
Jeg kunne derfor ikke lade være med at undersøge et par af Bakers danske PNC, og ganske rigtigt: Som det fremgår af nedenstående billede (taget med UV-belysning af plastfolien fra Bakers PNC med tronskiftemønten), er noget af frimærkets fluorescens vandret over i plastfolien - plast er mere eller mindre porøst og kan bl.a. optage den fluorescerende væske. Tilsvarende er plastfolien fra Bakers danske PNC med de to en-ører besmittet med fluorescerende stof fra frimærket.
Jeg vil derfor anbefale ejere af tilsvarende kuverter at anbringe dem i mere "sikre" lommer såsom cellulose-acetat-lommer, som ikke optager fluorescens.
Jeg har indsat et klip fra fotograferingen af selve kuverten i UV-lys, som
viser, at frimærket ikke har mistet hele sin fluorescens til plastfolien.
Bakers andre danske PNCs
I slutningen af 1974, begyndelsen af 1975 fremstillede Baker yderligere fem danske PNCs - ud fra den kongelige mønts 1973-møntsæt, hvor mønterne udkom ultimo 1973, primo 1974. Der var ingen speciel sammenhæng mellem frimærker og mønter, og frimærkerne har tydeligvis været købt hos Postens Filateli, hvor kuverterne også er afstemplet 31.12.1974. Et enkelt af mærkerne er anvendt hele 7 år efter dets udgivelse: Margrethe og Henriks bryllupsfrimærke, der i 1974 vist kun kunne fås hos Postens Filateli i København. Om vores danske PNC-fremstiller, Werner Jørgensen, har hjulpet Baker, kan afstemplingen 31.12.1974 tyde på - se Katpitel II om Werner Jørgensens PNCs - men jeg har ingen beviser for det.
Igen medfulgte små noter med oplysning om Danmark, mønterne og evt. frimærkerne, og - det må man lade Baker - det var udmærkede oplysninger, han havde fået nedfældet i disse medfølgende noter, som her vises uden oversættelse. De følgende er vist i Bakers nummerorden. Bagsiden af kuverterne bærer same udskæring som forsiden, men med anden farvet baggrund.
Mønt: 1 kr. 1973. 5 kr. våbentype blå (fluorescerende) blev udgivet 21.11.1968. Antal PNC: 475.
Kuverten er stemplet 31.12.1974 med Postens Filatelis alm. dagstempel. Bagsidekarton: Rød. |
 |
Mønt: 25 øre kr. 1973. Frimærke: 100 øre Pantomimeteatrets 100 års jubilæum, udgivet 16.05.1974. Antal PNC: 475.
Kuverten er stemplet 31.12.1974 med Postens Filatelis alm. dagstempel. Bagsidekarton: Rød. |
 |
Mønt: 10 øre 1973. Frimærke: Margrethe og Henriks bryllupsfrmærke blev udgivet 10.06.1967. Antal PNC: 475.
Kuverten er stemplet 31.12.1974 med Postens Filatelis alm. dagstempel. Bagsidekarton: Rød. |
 |
Mønt: 5 kr. 1973. Frimærke: 60 øre Dannebrog blev udgivet 12.06.1969. Antal PNC: 475.
Kuverten er stemplet 31.12.1974 med Postens Filatelis alm. dagstempel. Bagsidekarton: Rød. |
 |
Mønt: 5 øre 1973. Frimærke: 100 øre Dr. Margrethe II blev udgivet 21.02.1974. Antal PNC: 475.
Kuverten er stemplet 31.12.1974 med Postens Filatelis alm. dagstempel. Bagsidekarton: Blå. |
 |
Hvordan er det så i dag?
Der er ikke sket meget i udviklingen af PNC-samleriet, i hvert fald ikke i Danmark. Jeg faldt over en amerikansk side med spørgsmål og svar fra 2005 vedr. Bakers PNCs: Ask a Question:
Philatelic Numismatic First Day Covers-Certified Coins
Spørgsmål: Min mand købte Første Dags Filatelistiske Numismatiske kuverter fra et firma, som hed 99 Company, og som blev grundlagt af en John Miles Baker. Han har sådanne førstedags kuverter fra hele verden samlet siden begyndelsen af 1970erne. Tilsyneladende er der ingen, der kender til disse kuverter. Vi har ikke været i stand til at få oplysning om, hvorvidt de er samlerobjekter eller ej? Tak.
Svar: 99 Company har været uvirksomt i mange år, og der er næsten ingen samle-interesse for den slags møntbreve mere. Værdien af mønten alene (meget minimal i de fleste tilfælde) er omkring alt, hvad de er værd. Milton Lynn. |
Hvad angår Danmark, ser det nu ikke ud til, at møntbreve - for slet ikke at tale om Bakers møntbreve og møntbreve i det hele taget - har haft samlernes bevågenhed i større udstrækning. Her er de stadig kun samlet i mindre målestok, men måske sker der ad åre en ændring, som det er sket for fx postkortsamleriet.
Uanset om møntbrevene samles eller ej, må man være opmærksom på det historiske i disse breve. De er der - uanset om vi syntes om dem eller ej. Da de er der, har jeg altid haft lyst til at beskrive dem og give dem en plads i vores historie - fordi de er der. Nøjagtig ligesom bjergbestigere ønsker at bestige Mount Everest - fordi det er der!
Postkort
Samleriet af postkort er i Danmark blevet meget populært igennem de sidste årtier, men der er ikke meget forskel på postkort og møntbreve. Begge er privatfremstillede, omend produktionen af postkortene går længere tilbage i tid.
I Danmark er postkort blevet accepteret som udstillingsklasse og postkortsamlerne kæmper om at sætte postkortene pænt op (ud over "to på hver planche") for at få en så høj bedømmelse som muligt.
I USA havde man i 1960-70erne også konkurrenceudstillinger for møntbreve, men reglerne for sådanne nåede, så vidt jeg ved, ikke udenfor USA. Måske ændrer dette sig om 100 år? Tider og sæder skifter ustandseligt.
Prisen for et privatfremstillet postkort er herhjemme endnu ikke løbet op i noget, der tilsvarer 18.000 US$ (ca. 100.000 kr.) som blev betalt for et af de to første møntbreve, som Baker lavede. Vi "korser" os stadig, når et postkort kommer op i en pris på 3-5000 kr.
Tak for venlig hjælp og oplysninger til
Walter A. Ritchie, USA, Paul Owen, Australia, Dan Arkin og Michael Baadke (Editor Linn's Stamp News), begge Amos Press, Ohio, USA.
Litteratur
- Kennedy-minde-halvdollar - Wikipedia.
- The Orange County Register - 04.08.2006. - Also shown in Coincollector.Org (Thanks for that information to Ken Barr Numismatics).
- 99-lmno-catalogue.pdf af Paul Owen, Australia.
- Galveston Daily News - 10.01.1971.
- Delaware County Daily Times - 05.09.1972.
- The Victoria Advocate - 03.09.1972.
- Paul Owen: 99news.pdf (NB! NB! PDF-filen er STOR: ca. 300 Mb)
- Paul Owen: 99-lmno-catalogue.pdf - oversigt over Bakers PNCs.
- John Miles Baker: 99 Company, Monthly Newsletters, diverse numre.
.... Fortsættes.
Kapitel II
Werner Jørgensens
Mønt- og Jeton-breve fra 1974 |
Kapitel III
International Society of Postmasters
ISP / AIRP |
Kapitel IV
Forenede Nationers
og Franklin Mints danske møntbreve |
Kapitel V
Post Danmarks og Den Kgl. Mønts
officielle møntbrev.
Portoregning med mønt - m.m. |
Kapitel I
99 Company
John Miles Baker:
Møntbrevets opfinder |
12.08.2013
|
