Som det fremgår af min liste over modtagere (Kapitel I), var Tom Plovst den sidste, der modtog medaljen medens vor organisaton hed "Danmarks Filatelist-Union", men det er ganske besynderligt, at der efter tildelingen af medaljen til Plovst, skulle gå hele 13 år før man fandt en værdig ny modtager og en ny medalje blev fremstillet og overrakt. Ligeså besynderligt er det, at man tilsyneladende ikke begyndte at arbejde på at få fremstillet stålstempler til medallien med det nye navn før i 1989, altså 11 år efter, at vort forbund skiftede navn til "Danmarks Filatelist Forbund".

De gamle stålstempler kunne ikke bruges!
Da Danmarks Filatelist Forbund blev dannet 27.05.1978, skulle navnet "Danmarks Filatelist-Union" i medaljen ændres til det nye navn "Danmarks Filatelist Forbund", inden medaljen skulle tildeles den næste modtager.

14.03.1989 meddelte Karlo Lindskog, som var sekretær i Danmark-Medaille-udvalget: "Vi har modtaget den gamle matrice fra guldsmed Niels Lind i Horsens"(sic), som må have fremstillet Tom Plovst' medalje i 1977.

Da vor organisation i 1989 fik nyt navn: "Danmarks Filatelist Forbund" spurgte Karlo Lindskog derfor Gravørfirmaet I. E. Andersen i Odense, som bl.a. fremstillede annulleringsstempler i stål til postvæsenet, om de kunne påtage sig at lave nye stålstempler til medaljen. Firmaet anbefalede dog, at den "gamle matrice" blev sendt til firmaet Heimbürger i København, som man undersøge, om der var mulighed for blot at ændre navnet i matricen. Heimbürger sendte derfor stålstemplet videre til gravørfirmaet "Medaljør og Gravør Bent Jensen", Frederikssundvej 274 D, 2700 Brønshøj, der meddelte, at teksten i det gamle stempel ikke kunne rettes og at man blev nødt til at lave et nyt stempel med det nye navn.

Man bad derfor "Medaljør og Gravør Bent Jensen" om at fremstille to helt nye stålstempler: Et til medaljens avers og et til dens revers. Men Danmarks Filatelist Forbund "glemte" at bede om at få det gamle stålstempel retur! Da jeg i 2013 skrev historien om Danmark-Medaillen, efterlyste jeg bl.a. det gamle stålstempler og gravør Bent Jensen gav mig den besked, at stemplerne havde stået hos hans firma siden 1989, men var blevet smidt ud, da man ryddede op omkring år 2005! Ak ja. Endnu et filatelistisk klenodie, der forsvandt pga. sløseri og uagtsomhed (se Robert Bechsgaards mindepolkal tjek URL).

Medallie-protokollen
De beslutninger, der blev taget i Medallie-udvalget, blev ikke ført til protokols fra tidspunktet, hvor D-M-medaillerne første gang blev uddelt. Medaille-udvalget varierede alt efter hvem, der sad i Unionens/DFFs styrelse samt hvem, der blev udnævnt til at sidde i Medaille-udvalget. En af bestemmelserne var naturligt, at der altid skulle være en sekretær i Medallie-udvalget, og at denne skulle indføre udvalgets forhandlinger og beslutninger i protokollen, samt naturligvis notere, hvem der var modtagere af medallien. Protokollen skulle følge udvalgets sekretær, og når denne gik af, afleveres og overdrages til den efterfølgende sekretær.

DFT nr. 2/1997, s. 81-83:
Før vor organisation hed Danmarks Filatelist Forbund besluttedes det, på den 24. Filatelistdag 11.09.1953 i Horsens, at nedsætte et permanent udvalg, der skulle vælges af hovedbestyrelsen med den opgave at behandle indkomne indstillinger til Danmark-Medaillen. Udvalgets resultat skulle herefter af hovedbestyrelsen forelægges for repræsentantskabet. Endvidere vedtoges, at Medallien fremover kunne tildeles efter behov.
    Udvalget måtte selv tilrettelægge arbejdsgang m.m. Af hensyn til Medailliens fremstilling skulle resultatet af udvalgets arbejde være unionsformanden i hænde inden den 1. juli, en forudsætning for, at Medallien herefter kunne uddeles på den årlige "filatelistdag". Desuden skulle Medaillemodtager godkendes af såvel hovedbestyrelse som af repræsentantskab.

Først på den 26. Filatelistdag og Repræsentantskabsmøde 04.09.1955 i Horsens (se Nordisk Filatelistisk Tidsskrift (som i perioden 01.01.1955-31.12.1959 var fællesorgan for Nordisk Filatelist Forbund og Danmarks Filatelist-Union - se Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 5/1955, s. 142), blev Danmark-Medaillens statutter opdateret med hovedbestyrelsens forslag: "Medaillen kan uddeles hvert 3. år som en anerkendelse for: ..." blev herefter ændret til "Medaillen kan uddeles som en anerkendelse for: ...".

På samme repræsentantskabsmøde blev et forslag om et udvalg til behandling af forslag til indstilling til "Danmark-Medaillen" vedtaget og i april 1956 (se Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 3/1956, s. 94) udsendtes meddelelse om hovedbestyrelsens valg til dette permanente udvalg, som herefter bestod af:
    Henry Adolf Gærtz Andersson (Skive), Jacob Engel (Haderslev), Harry Louis Fich (Svendborg), Karlo Viggo Lindskog (Odense) samt Otto Ustrup (Ringsted).

Som det fremgår af min oversigt over tildelingen af Danmark-Medaillen (URL tjek), kom Karlo Lindskog ind i "udvalget" i 1953 og forlod først dette i 1998. Han var således medlem af udvalget i hele 45 år. Han var et utroligt aktiv for udvalget og levede fuldt op til de forpligtelser, som en sekretær havde. Han satte sig for at indføre allehånde oplysninger om statutter, udvalgssammensætning, tildeling m.m. i en Medaille-protokol. Efter hele 45 år med tilknytning til styrelsen og sekretær i medaljeudvalget trak han sig tilbage i 1998 efter veludført tjeneste.

De nye stempler
Som nævnt ovenfor havde "Medaljør og Gravør Bent Jensen" fremstillet nye stempler til Danmark-Medaillien, og Frede Muldager Hansen, der i 1989 var formand for Danmarks Filatelist Forbunds aktivitetesudvalg og i denne egenskab også formand for D-M-udvalget inhentede en pris på nye stålstempler til fremstilling af D-M: Pris ca. 5.000,- kr. for stemplet til aversen og 3.000,- kr. for stemplet til reversen, idet Forbundet havde besluttet, at reversen ikke mere skulle graveres individuelt (med undtagelse af, at man naturligvis indgraverede navnet på personen, der fik tildelt medaljen (jf. Gravør Bent Jensens brev af 16.08.1989 til DFF). Billede af ny avers og revers tjek.

Som formand for D-M-udvalget havde Frede M. Hansen Forhandlingsprotokollen og ansvaret for, at den blev ført. Han blev afløst i Danmark-Medaiille-kommiteeen af Otto Kjærgaard og burde have afleveret protokollen til Forbundet. Det skete blot ikke og protokollen "forsvandt" - den blev i hvert fald på det tidspunkt ikke afleveret til Forbundet og blev ikke eftersøgt i den umiddelbare tid efter hans afgang fra D-M-udvalget, og den blev naturligt efterlyst af Otto Kjærgaard, der som nyvalgt DFF-styrelsesmedlem i 1995 fik overdraget hvervet som ansvarlig for Danmark-Medallien komitteen. Efterlysningen gav intet resultat og der blev efterfølgende ikke gjort noget for at finde den. Da jeg i 2013 begyndte at skrive historien om D-M, indledte jeg naturligvis også eftersøgningen af protokollen begyndte jeg naturligt nok med (23.04.2013) at kontakte Fredes enke, Jonna Hansen, da Frede døde i 2006 og var den sidste formand for Medaille-kommiteen, og om hvem man vidste, at han havde haft protokollen. Hun kunne ikke hjælpe og mente, at mange af Fredes papirer etc. var overgået til Karlo Lindskog, der døde 20.12.2012 (født: 02.08.1913).

Vagn Lundø og Merete Vett
I april 2013 talte jeg med min gode ven, journalisten Vagn Lundø, som i 1986 havde afløst mig som redaktør af DFT, og Vagn kendte en del til Karlo på grund af sin og Karlos fælles interesse for dansk Luftpost, og Vagn havde en en hel del papirer desangående fra Karlo, men mærkværdigt nok også noget af Karlos D-M-korrespondance med de øvrige medlemmer i D-M-udvalget, men deriblandt var D-M-protokollen desværre ikke.

Vagn gav mig kontaktoplysninger på Karlo Lindskogs niece, Merete Vett, som Vagn mente kunne hjælpe mig, og hun svarede på min henvendelse: "Karlo Lindskog var min onkel, og jeg var den, der havde den største kontakt til ham, de sidste år, han levede. Han var jo filatelist om en hals, og havde ufattelig mange ting vedr. filateli. I 2011 flyttede han på plejehjem, og hele hans hus blev ryddet. Alt, hvad der havde med frimærker at gøre, valgte onkel at overdrage til en frimærkehandler på Sjælland, Han havde inden da, selv solgt alt værdifuldt fra, Hans store Grønlands-samling solgte han dog for rigtig mange år siden, men der var trods alt alligevel en del tilbage."

"Hele Karlos såkaldte O.P.U.S.-samling havde han selv overdraget til Odense Stadsarkiv", oplyste Merete Vett. (O.P.U.S.-samlingen: "Odense Poststempel-Udvalg for Særstempler", omfattede Karlo Lindskogs ganske store samling af erindringskort med emner, motiver, stempler (som Karlo i langt de fleste tilfælde selv havde tegnet) og kendte personers autografer fra årene 1977-2005 og med udgangspunkt i "H.C. Andersen O.P.U.S." og da jeg ikke kunne forestille mig, at D-M-protokollen lå i hans OPUS-samling, eftersøgte jeg den uheldigvis ikke der). "Onkel havde ikke noget som helst med på plejehjemmet fra sit virke som filatelist. Han kunne ikke se mere, og hørelsen var meget dårlig. Så desværre jeg kan ikke bidrage med noget om Medaille-protokollen". Jeg takkede naturligvis Merete Vett for at forsøge at bidrage med opklaringen.

Jeg efterlyste derfor D-M-protokollen i 2013 ved mail til samtlige DFF-styrelsesmedlemmer og andre, som havde siddet i D-M-komiteen, men med et negativt resultat.

Søren Chr. Jensen (DFF-formand) og Ib Krarup oplyste til mig i 2013, at de ikke kendte protokollens eksistens.

På trods af, at jeg selv var medlem af D-M-udvalget i 1998 har jeg selv desværre ingen erindring om protokollen. Jeg var medlem af D-M-udvalget da Bent Erik Jensen (Esbjerg) var kommiteens formand, og jeg har heller ingen erindring om at Bent Erik har efterlyst protokollen.

Jeg havde så småt opgivet at finde protokollen, men da Frede var odenseaner og medlem af Odense Frimærkeklub, havde jeg talt med et andet medlem af Odenseklubben, Carsten Bjerg, (til hvem jeg havde skaffet et rigtig godt Odense-bankobrev til en særdeles rimelig pris, så jeg mente, at jeg sagtens kunne bede ham om en tjeneste). Han kendte intet til D-M-protokollen, men lovede at holde øjnene åbne, og det havde han en dag i 2016, da han og et andet klubmedlem, Palle Offersen, var på Odense Stadsarkiv for at låne noget af Karlos O.P.U.S.-materiele til et klub-jubilæumsarrangement i marts 2016. Som nævnt var Karlos O.P.U.S.-materiale blevet afleveret til stadsarkivet i 2006 af Karlo selv, og det var næppe troligt, at protokollen var med i denne aflevering.

Den genfundne protokol med de nye tegninger af medaille-siderne.

Men Carsten spottede protokollen blandt Karlos O.P.U.S.-materiale og sagde til Palle Offersen: "Den protokol er efterlyst af Toke". Palle Offersen havde i forvejen ingen viden om protokollen og at jeg efterlyste den. Da det var Palle Offersen, der kvitterede for lån af materialet til udstillingen, skrev han 28.03.2016 en mail til Søren Chr. Jensen med kopi til mig: "Jeg ved, at den første protokol fra Danmarks Medaillen har været eftersøgt i mange år".

Urigtigt
Palle Offersen skrev videre i sin mail til Søren: "Nu har jeg fundet den". Og det var ganske urigtigt at tage æren for fundet af protokollen, men han mente det helt tydeligt, idet han fortsatte: "Jeg vil i forlængelse af nærværende orientere forbundets formand om >mit fund." (Palle Offersens egen fremhævelse).

Det var Carsten Bjerg, der "fandt" den, men Palle Offersen greb åbenbart denne mulighed for at få tak for hjælpen uden at nævne Carsten Bjerg, selv om det var Carsten Bjerg der huskede min efterlysning, og var den af de to, der burde takkes.
    På repræsentantskabsmødet i efteråret 2017 takkede DFF-formanden Niels Kristian Palle Offersen, "fordi han havde fundet protokollen" og overrakte Palle Offersen en flaske som tak. Palle Offersen fortrak ikke en mine, da han tog imod flasken og folk klappede (jeg klappede ikke), men Carsten Bjerg sagde umiddelbart efter mødet til mig: "Den historie med protokollen har de da fået helt galt i halsen"! Men Carsten Bjerg ønskede ikke at gå i rette med DFFs formand eller med Palle Offersen, der kort efter blev formand for Posthistorisk Selskab, hvor Carsten Bjerg nu er kasserer.

Æres den, som æres bør
Jeg kunne dog ikke efterfølgende lade være med at orientere DFFs formand Niels Kristian Hansen om sagens rette sammenhæng og Carsten fik fortjent et par flasker rødvin af Niels Kristian Hansen ved en senere lejlighed. (Jeg sagde også, at jeg selvfølgelig burde have fået en takkeflaske, da det var pga. min vedholdenhed at den endelig blev fundet, men da jeg havde en sjat i en flaske derhjemme, behøvede han ikke at sætte DFF i yderligere udgift :-)

Inden protokollen herefter blev "tilbageleveret" til Odense Stadsarkiv, havde Palle Offersen protokollen med til Djurs 2017, så jeg kunne kaste et blik i den. Palle Offersen havde sagt til mig, at han gerne ville kopiere enkelte sider til mig, men at kopiere det hele var for meget. Det var venligt nok, men hvordan han forestillede sig i stand til at afgøre, hvad der skulle kopieres og hvad der kunne overspringes, ved jeg ikke.

Jeg kaster det første blik i protokollen på Djurs 2017. (Foto: Erik Sørensen).

Tilsyneladende var jeg for lang tid om at studere protokollen på Djurs 2017. Så Palle Offersen sad sandsynligvis og småkedede sig, men han havde ikke oplyst mig om, at han ville/skulle have protokollen med tilbage til Odense, så han kunne aflevere den til Jørgen Thomsen på Stadsarkivet.

Da Palle Offersen adviserede DFF om genfremkomsten af protokollen, gjorde han sig desværre nogle tanker om dens videre skæbne og indledte en "enkeltsidig" diskussion med Stadsarkivets formand, Jørgen Thomsen, der mig bekendt ikke reagerede på Palle Offersens henvendelser.
    Palle Offersen burde have ladet DFF stå for det videre arbejde med at få protokollen hjem, og ikke selv komme med tanker om hvorfor eller hvordan det skulle ske. Stadsarkivets formand havde i øvrigt ikke til hensigt at udlevere protokollen til dens rette ejer (efter princippet: "Det, der er kommet ind i arkivet, kommer ikke ud igen"!). DFFs formand Søren Chr. var helt enig i, at det var noget, DFF skulle tage sig af og sendte 06.04.2016 et venligt brev til Stadsarkivet med opfordring til, at udlevere protokollen til DFF, men uden at Stadsarkivet/ Jørgen Thomsen, tog noget som helst initiativ til at sende den til DFF, endsige svare på Sørens brev. Derfor bad Søren Chr. Jensen vores tidligere DFF-formand og advokat Erik Vermeij, om hjælp til at få protokollen udleveret. 23.05.2016 sendte Erik et brev til Jørgen Thomsen/stadsarkivet, hvor han påpegede, at Stadsarkivet ikke havde reageret på Sørens brev af 06.04.2016.

Erik Vermeij sluttede sit brev med at oplyse: "Forbundet lægger overordentlig stor vægt på, at den Forbundet tilhørende protokol tilbageleveres og er - om fornødent - indstillet på, at indlede retlige skridt til sikring heraf. Jeg henstiller dog, at sagen løses i mindelighed. Protokollen med tilhørende relevant korrespondance kan tilsendes mit kontor til videre foranstaltning".

Jørgen Thomsen, Stadsarkivet i Odense, svarede først 05.07.2016 og åbenbart først efter en rykker. Naturligvis skulle DFF have sin protokol retur, men Stadsarkivet ville gerne kopiere den først, hvilket de fik lov til - endnu nogle ugers ventetid. Jørgen Thomsen sendte den ikke til Erik Vermeijs kontor, men overlod den til Palle Offersen til videre foranstaltning: Han afleverede den til DFFs formand Søren Chr. Jensen på udstillingen TAK16 i Birkerød, hvor Søren kvitterede for den og efterfølgende lod mig låne den.

Jeg var også på TAK16, hvor jeg nikkede til Palle Offersen, men han sagde ingenting og han fortrak ikke en mine, på trods af min interesse i protokollen. Mærkeligt, at han ikke følte anledning til at kontakte/orientere mig.
    Jeg spurgte da, om han havde protokollen med og han svarede med et enstavelsesord: "Ja", men fortalte mig ikke, hvad han skulle gøre med den. Da jeg spurgte, sagde han, at den skulle overdrages til Søren Chr. Jensen - men mere sagde han ikke. Han spurgte ikke, om jeg var interesseret i at se den igen!

Mærkeligt. Efterfølgende talte jeg med Søren Chr. Jensen og Niels Kristian Hansen og begge var (naturligvis) enige om, at jeg måtte låne den, som alle andre almindelige arkivalier i DFF, efter at Søren Chr. havde "indskrevet den" i DFFs regi, så jeg fik protokol og papirer umiddelbart efter og havde dem til låns i en normal udlånstid (1 måned).

(Min kære hustru siger, at jeg burde hedde "Helmer", for jeg helmer ikke før jeg har fået ordnet det, jeg har sat mig for at ordne).