Forlaget Nørbyhus

Kapitel 7. Trykform 2D 99 Tholl bemærkede smilende hertil, at den lineal(!), der udgjorde hans måleudstyr, ikke havde været tilstrækkelig god til at give et nøjagtigt mål, så han måtte træffe et valg med hensyn til variantens navn. 20.04.1958 2 offentliggjorde Tholl, at han fra to samlere havde fået tilsendt varianten ”12 ⅔ mm” fra position nr. 7 i Trykform 2D. Begge havde arkrand, se fig. 7-2. Tholl anførte i artiklen, at han kunne konstatere mærkernes position ud fra kendetegn ved perforeringen og angav, at det her viste mærke var perforeret med perforator 1D. Det er ikke korrekt, idet perforatoren er perforator 5A efter Tholls egne studier af perforatorerne, så det formodes, at det var det andet mærke, Tholl havde fået tilsendt, der var perforeret med perforator 1D. Endelig kunne betegnelsen ”12 ⅔ mm” komme til sin ret, idet afstanden mellem tal og bjælker i position nr. 7 i Trykform 2D er 12,65 mm. At samlerne ikke tidligere havde registreret ”12 ⅔ mm” i position nr. 7 i Trykform 2D skyldes alene, at varianten kun optræder her i en kort og tidlig periode af denne trykforms anvendelse. Oplaget af 30/25 øre, overtrykt med Trykform 2D, var i øvrigt ikke udsolgt fra postvæsenet og ark var stadig til salg hos Postens Filateli, da varianten ”12 ⅔ mm” i pos. nr. 7 blev konstateret. Fig. 7-2. Christian Dahlerup Koch nr. 7-mærke, som blev vist i Politikens Frimærkenyt 2 . Det forekommer forfatteren uheldigt, at mærke nr. 57 (fra Trykform 2C) og mærke nr. 83 (fra Trykform 2D), hvor afstanden mellem tal og bjælker hos begge kun er 12,4 mm, er medtaget som værende varianten ”12 ⅔ mm”, men det anses for umuligt at ændre dette forhold, der har været gældende siden Tholl indførte betegnelsen i 1958. Da varianten ”12 ⅔ mm” nyder en vis popularitet blandt samlere samt spiller en væsentlig rolle ved verificeringen af en anvendt trykform, bliver kendetegnene for de enkelte ”12 ⅔ mm” - hvor små de end måtte være - beskrevet i detaljer. Ikke mindst fordi det er muligt at tage fejl af fx mærke nr. 48 fra Trykform 2C og af ét af de mærker, der pr. definition er varianten ”12 ⅔ mm”. På omtalte mærke nr. 48 er den indvendige afstand 12,3 mm, altså kun 1/10 millimeter mindre end samme afstand i ”12 ⅔ mm” fra pos. 57 (Trykform 2C) og pos. 83 (Trykform 2D). Indvendigt / udvendigt mål Som det ses af skitsen, fig. 7-3, bliver det ”indvendige mål” a mellem underkant af 30-galvanoen og underkant af streg-galvanoen mindre efterhånden som galvanoerne slides, da de aftryksgivende dele er kegleformede og smallest ved toppen. Det ”udvendige mål” b er derimod uafhængigt af slidtage. De indvendige mål for normale overtryk i Trykform 2D varierer fra 12-12,3 mm, hvor varianten ”12 ⅔ mm” har et indvendigt mål på 12,4 mm i pos. 83, 12,5 mm i pos. 73 og 12,65 mm i pos. 7. Anvender man det ”udvendige mål”, kan man skære alle ”12 ⅔ mm” over én kam, idet afstanden mindst er 15,1 mm, hvor andre mærker har en udvendig afstand, der er mindre end 15 mm. Det anbefales dog, at man foruden at måle afstanden også noterer sig de små kendetegn i grundmærkerne. Fig. 7-3. Snit gennem nul i 30 og af de fire bjælker. ”a” benævnes ”indvendigt mål” og ”b” benævnes ”udvendigt mål”. Galvanoerne er understøbte med bly og tilfræset til alm. skrifthøjde, men det er ikke vist på skitsen. 2 Dagbladet Politikens Frimærkenyt nr. 32/1958 af 20.04.1958: ”Varianten ”12 ½ mm” fundet paa hidtil ukendt plads i trykplade 2D”.