Forlaget Nørbyhus

Kapitel 7. Trykform 2D 98 Ud fra studiet af overtryk fra trykformene 2A, 2B, 2C og 2D (der alle gav ”Overtryk 2”) ses tydeligt, at disse fire trykforme blev fremstillet og opbygget på nøjagtig ens måde. Hvis man skulle beskrive begivenhederne i kronologisk rækkefølge, burde beskrivelsen af Trykform 2A følge umiddelbart efter beskrivelsen af Trykform 1, da Trykform 2A afløste denne. Da Trykform D imidlertid er den eneste bevarede trykform, beskrives den først, da de efterfølgende trykforme, 2A, 2B og 2C, må have nøjagtig de samme karakteristika. Da Trykform 2D i 1983 blev fundet i et pengeskab i Generaldirektoratet og overdraget til Post og Tele Museum i København, fik forfatteren mulighed for at studere den og sammenligne opbygningen af trykformen med aftrykket på hvidt papir, der er vist på fig. 7-1. Varianten ”12 ⅔ mm” På dette sted må det nævnes, at de væsentligste overtryksvarianter fra Trykform 2D er varianterne ”12 ⅔ mm”, der første gang blev beskrevet i 1958 1 og blev optaget i AFA 1959-kataloget. Ud fra studiet af ”12 ⅔ mm” kan man udregne antallet af ark, der var blevet overtrykt med de forskellige trykforme. Det er forfatterens indtryk, at det altid har voldt samlerne problemer at skelne varianten ”12 ⅔ mm” fra almindelige mærker: Det er ikke altid lige let at afgøre, om afstanden mellem tal og bjælker på et foreliggende mærke er så stor, at der er tale om varianten ”12 ⅔ mm”. Det skyldes bl.a. det faktum, at afstanden mellem tal og bjælker på de mærker, der i sin tid blev udråbt til at være ”varianten 12 ⅔ mm”, ikke er konstant og varierer op til 0,2 mm - hvilket faktisk er meget i denne sammenhæng. Der er ved beskrivelsen af varianten fra Trykform 2D og Trykform 2C, hvori varianten også forekommer, gjort meget ud af at vise, hvordan variantens øvrige (sekundære) kendetegn ser ud, hvilket kan sætte samlerne i stand til, i hvert fald med større sikkerhed, at verificere varianten. Ikke alene afstanden mellem tal og bjælker skal være korrekt, men variantens øvrige kendetegn skal også være tilstede. ”12 ⅔ mm” blev i sin tid navngivet af Tholl, som lancerede udtrykket 16.01.1958 1 . Tholl skrev her om sine iagttagelser vedrørende de uensartede afstande i nogle af trykformenes overtryksenheder: Forskellen mellem overtryk 1 og overtryk 2 viser sig navnlig i to ting: Paa overtryk 1 sidder bjælkepartiet praktisk taget lodret under 30-tallet, mens det paa overtryk 2 er forskudt lidt til højre i forhold til 30-tallet, og paa overtryk 1 er afstanden fra 30-tallet ned til bjælkerne saa at sige konstant, altid 11 ½ millimeter, men paa overtryk 2 er den for det første altid større og for det andet ikke helt konstant - den varierer fra 12-12¼ mm . Derudover har det imidlertid vist sig, at paa tre af de i alt 400 klicheer, som gav overtryk 2, er afstanden endnu større, nemlig 12 ½ - 12 ¾ mm, og i disse tre mærker har vi netop, hvad vi maa kalde overtryk 2s bedste variant, den som man har givet navnet ”12 ½ millimeter” - 12 ½ for ikke at overdrive: ”Tolv to tredjedele” ville maaske være mere korrekt”. Af de tre klicheer med denne variant findes den ene som nummer 57 i næstsidste trykplade (”2C”), og de to andre findes som henholdsvis nr. 73 og nr. 83 i den sidst anvendte trykplade (”2D”). På det tidspunkt kendte man ikke ”12 ⅔ mm” fra pos. 7 i Trykform 2D, og, som det ses, anvendte Tholl ikke de helt korrekte typografiske betegnelser. Tholl havde heller ikke fornemmet, at trykformene 2A, 2B, 2C og 2D ikke bestod af klicheer, men af små galvanoer, der var stykket sammen til en trykform - og ikke en hel ”trykplade”, som Tholl skrev. Desuden afspejler ovenstående en usikkerhed med hensyn til variantens korrekte mål. Usikkerheden skyldtes Tholls unøjagtige måleudstyr, og forfatteren gjorde i sin tid Tholl opmærksom på det lidt uheldige navn ”12 ⅔ mm”. Målet er ikke ens for mærkerne i de tre placeringer, der blev fundet først, og var slet ikke i nærheden af 12 ⅔ mm. Afstanden mellem tal og bjælker er kun 12,4 mm i position 57 fra Trykform 2C og fra pos. 83 i Trykform 2D. Afstanden i pos. 73 i Trykform 2D er 12,5 mm. Kun ”12 ⅔ mm” fra pos. 7 i Trykform 2D havde en afstand, der var i nærheden af 12 ⅔ mm, men da Tholl navngav varianten kendte han ikke denne placering. 1 Dagbladet Politikens Frimærkenyt nr. 5/1958 af 16.01.1958: ”12 ½ millimeter - den bedste variant i Overtryk 2”.