Forlaget Nørbyhus

Kapitel 7. Trykform 2D 100 Trykform 2D Af aftrykket på fig. 7-1 fremgår det, at der er tale om Trykform 2D, idet nr. 73 og 83 begge udviser varianten ”12 ⅔ mm”. Der er tale om aftrykket af den demonterede - og ikke fastspændte trykform (se fig. 5-4 i kapitel 5) - idet der er nogle uregelmæssigheder i pos. 5 og 9. Pos. 5 har en indvendig afstand mellem tal og streger på hele 13,3 mm og i pos. 9 er afstanden 12,5 mm. Desuden har pos. 4, 6 og 7 en indvendig afstand på 12,3-12,4 mm. De øvrige mål på aftrykket på hvidt papir adskiller sig ikke fra målene på de med Trykform 2D overtrykte Fr. IX-ark. Uregelmæssighederne i øverste række af aftrykket på hvidt papir kunne derfor ikke konstateres i den bevarede Trykform 2D. Man kan fornemme, at det var muligt at fastspænde trykformens elementer ved hjælp af de skruer, der var i den ene side af trykformens ramme. Derimod fik man ikke det samme styr på galvanoer og blindmateriale ved at spænde skruerne, der sad foroven i trykformens ramme. Det er derfor muligt, at der under trykformens brug har været et ekstra stykke blindmateriale tilstede mellem tal- og streggalvanoen i pos. 73. En anden mulighed er, at der ikke har været et smalt stykke blindmateriale, som tilfældet var ved trykelementerne i pos. 83. Trykformen kan da have været anbragt således i trykformens ramme, at der har været lidt utilsigtet luft imellem tal- og streggalvanoen da man fastspændte trykelementerne med skruerne i den ene side. Da man herefter spændte skruerne foroven, var man ikke i stand til at spænde de enkelte bestanddele helt sammen på grund af tilspændingen, der allerede var foretaget med skruerne i trykformens side. Ifølge håndsætter og typograf Vagn Mortensen 3 , Århus, var ”luft mellem galvanoerne” en absolut mulig forklaring på fænomenet med varianten ”12 ⅔ mm” i pos. 7 i en del af trykformens brugsperiode og også en forklaring på de unormalt store afvigelser i de øverste aftryk af Trykform 2D, som er vist på fig. 7-1. Hver ”overtryksenhed” bestod af en ”30-galvano“ og en ”4-stregs- galvano“, normalt adskilt af to stykker blindmateriale (et tykt og et tyndt) for at opnå det korrekte overtryk på frimærkerne. Til at holde afstand mellem de lodrette rækker af galvanoer og blindmateriale anvendtes blystege af ens bredde, se fig. 5-4. Fig. 7-4 viser overtryksenheden fra Trykform 2D’s pos. 83, hvis ekstra og smalleste stykke blindmateriale gjorde, at afstanden mellem underkant af 30 og overkanten af bjælkerne blev øget med 1,2 punkter (0,45 mm). Fig. 7-4. Som nævnt har ark, overtrykt med Trykform 2D, også varianten ”12 ⅔ mm” i pos. 73. Se fig. 7-5. Imidlertid var afstanden mellem tal og bjælker i denne position, som Trykform 2D var opbevaret i Post og Tele Museum, ikke så stor som den skulle være for at være varianten ”12 ⅔ mm”. Sandsynligvis er det ”ekstra” smalle stykke blindmateriale, som kunne ses ved pos. 83 (se fig. 7-4), faldet ud - eller som Vagn Mortensen har nævnt - helt manglet efter at aftrykket på hvidt papir blev taget og inden trykformen blev afleveret til Postmuseet. Fig. 7-5. Her ses overtryksenheden fra pos. 73. Man kan ikke se af billedet, at afstanden mellem tal og bjælker kun er ca. 12 mm. Derimod kan man tydeligt se det lille hak i 3. bjælkes venstre side (der bliver til højre side, når der tages aftryk). Det er karakteristisk for pos. 73 i Trykform 2D og dermed et godt sekundært kendetegn. Galvanoerne Det var naturligt, at medarbejderne hos bogtrykkerfirmaet J. Jørgensen & Co., der forestod overtrykningen af Fr. IX-arkene, og som var belært af problemerne med at spænde Trykform 1 ordentlig fast i trykformrammen, bestilte helt nye galvanoer til de 3 Vagn Mortensen var typograf hos Hanbergs Bogtrykkeri, Aarhus, som stod for trykningen af Dansk Filatelistisk Tidsskrift, DFT, da forfatteren var redaktør heraf i 1980erne.