Forlaget Nørbyhus

Kapitel 6. Trykform 1 82 frimærkepapiret ikke havde givet sig efter overtrykningen - og det kunne desværre ikke garanteres med sikkerhed. Forfatteren gjorde forsøget, men var ikke tilfreds med resultatet, der var for usikkert. Ad den vej turde forfatteren ikke placere ”dobbeltgalvanoerne” på deres formodede korrekte plads, hvilket i stedet måtte gøres efter bedste overbevisning. Det anses for sikkert, at aftrykkene på hvidt papir (fig. 6-1) er taget efter den ordinære brug af trykformen, idet aftrykkene er ”fede”, dvs. ”dobbeltgalvanoerne” er lige så slidte som aftrykkene på forfatterens helark af 30/25 øre overtrykt med Trykform 1. Desuden anses det for sikkert, at Trykform 1 ikke har været adskilt i perioden mellem overtrykningen af 20-øres arkene og 25-øres arkene. Forfatteren skrev i sin tid et computerprogram (i ”Pascal”), som ved hjælp af grafikprogrammet Disspla udskrev en tegning over, hvordan trykformen havde set ud, da den var i brug. Ark- og galvanodata, der skulle behandles, var baseret på en nøjagtig opmåling af lodrette og vandrette afstande mellem overtrykkene på ark med ”Overtryk 1“, samt en nøje opmåling af de enkelte ”dobbeltgalvanoer“. Opmålingen af overtryk på ark og af ”dobbeltgalvanoerne“ blev foretaget efter skitsen, vist på fig. 6-5. Fig. 6-5. To stiliserede ”dobbeltgalvanoer” med opmå- lingspunkter indtegnet. Bemærk, at de er vist som aftryk. Målene skal sammenholdes med tilsvarende opmålinger fra et med Trykform 1 færdigovertrykt ark. Kun ganske enkelte ”dobbeltgalvanoer” kunne placeres med det samme: ”Hak i 3” (pos. 3 -13), ”Tykt 3” (pos. 29 -39) og ”Tykt 3” (pos. 30- 40 ) i arket, se tabel 6-2. ”Kort bjælke” og ”Tykt 3” skal, som det fremgår af færdigovertrykte ark, også sidde på bestemte pladser i arket, men man kan ikke se på ”dobbeltgalvanoerne“ og deres aftryk på ark, hvilke med ”Kort bjælke” og ”Tykt 3”, der skal sidde hvor. ”Dobbeltgalvano” nr. Kendetegn Placering i ark 3 19 20 ”Hak i 3“ Tykkeste 3-tal Tykt 3-tal (nederste 3-tal) 3 -13 29 -39 30- 40 Tabel 6-2. De øvrige ”dobbeltgalvanoer“, der ikke har kendetegn i aftrykkene, blev i programmet forudanbragt således, at så mange ”dobbeltgalvanoer“ af samme bredde og næsten samme mål (jf. fig. 6-5), blev anbragt lodret over hinanden, for at den vandrette afstand mellem dem skulle være ens, af hensyn til anbringelse af blindmateriale (udslutninger) af ens tykkelse. Dette var den normale typografiske fremgangsmåde ved opsætning af typografisk materiale i en trykform. Målene på ”dobbeltgalvanoernes” afstande fra taldel til overkant og fra bjælkedelen til underkant varierer nogle få tiendedele millimeter fra ”dobbeltgalvano” til ”dobbeltgalvano”. Afstandene er benævnt hhv. ”yop“ og ”yned“, som det er angivet på fig. 6-5. På et overtrykt ark kan man måle afstanden mellem den nederste bjælke på det nederste trykelement på en ”dobbeltgalvano” og overkanten af tretallet på det øverste trykelement på den nedenunder siddende ”dobbeltgalvano”, hvorved der fås et mål, ”xgal“, der varierer alt efter, hvor meget ”yop“ og ”yned“ på den enkelte ”dobbeltgalvano” varierer. Der kan tages i alt 40 målinger af ”xgal“, hvor fx ”xgal(5)“ betegner afstanden mellem nederste bjælke på mærket i pos. 15 og 3-tallet på mærket i pos. 25. Herved kan det ses, at: xgal(n)=k+yned(n)+yop(n+10) hvor k betegner tykkelsen af det vandrette blindmateriale og n betegner ”dobbeltgalvanoens” position i