Forlaget Nørbyhus

Kapitel 6. Trykform 1 81 Nr. Ens ”dobbeltgalvanoer” Kendetegn i aftryk Nr. Ens ”dobbeltgalvanoer” Kendetegn i aftryk 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 3 og 14 8 og 43 15 og 48 5, 10, 16, 20, 40 og 45 4 og 12 9, 19, 27 og 44 17 og 24 29 og 49 1 og 35 2 og 33 6 og 41 11 og 18 ”Kort bjælke” ”Kort bjælke” ”Kort bjælke” ”Tykt 3” forneden *) ”Tykt 3” foroven ”Tykt 3” foroven ”Tykt 3” foroven ”Tykt 3” foroven Ingen Ingen Ingen Ingen 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 13 og 25 21, 31, 32 og 46 22 og 47 26 og 50 28 og 38 30 og 34 7 36 37 42 23 39 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen ”Kort bjælke” ”Kort bjælke” Tabel 6-1. *) Man kan se, at disse seks ”dobbeltgalvanoer” er fremstillet over den samme matriceenhed, men kun ”dobbeltgalvano” nr. 20 har en mindre grat i den øverste indre del af 3-tallet på det nederste ”overtryk” og giver således aftrykket ”Tykt 3-tal” på overtrykte ark. Den eneste placering af varianten ”Tykt 3-tal”, hvor varianten sidder i en lige række (nederst i en ”dobbeltgalvano”), er nr. 40 i arket og placeringen sikker: Pos. nr. 30 og 40 på frimærkearkene. Kun ”dobbeltgalvanoerne” 7, 36, 37 og 42 samt to med ”Kort bjælke”: Nr. 23 og 39, har ingen mager i Trykform 1. Som det fremgår af ovenstående tabel, kan man af de små kendetegn i skuldrene på ”dobbeltgalvanoerne” se, at der er 24 forskellige ”dobbeltgalvanoer” i Trykform 1. Dette må betyde, at hvis der skulle fremstilles et tilstrækkeligt antal ”dobbeltgalvanoer” ud fra håndsatse bestående af fem ”dobbeltgalvanoer”, måtte der som minimum være anvendt 24/5 = 4,8 ~ 5 forskellige håndsatse. Havde der kun været en enkelt håndsats, ville der kun optræde fem forskellige ”dobbeltgalvanoer”, af hvilke der var lavet i et tilstrækkeligt antal til at danne en trykform. På én af matricerne har man udført processen med kobberudfældning hele seks gange (til fremstillingen af ”dobbeltgalvanoerne” 5, 10, 16, 20, 40 og 45). Tre matricer må have været brugt to gange og en enkelt kun en gang: 6  5 = 30+3  5 = 15+1  5 = 5, i alt 50. Ud fra dette må der have været et overskud på mindst 15 ”dobbeltgalvanoer” (reserve- ”dobbeltgalvanoer”). Undersøgelser af helark, overtrykt med Trykform 1 viser dog ikke, at der har fundet udskiftning af ”dobbeltgalvanoerne” sted under brugen af trykformen. Der har således ikke været behov for de ekstra ”dobbeltgalvanoer”. Den færdige Trykform 1 Den sammenstilling af ”dobbeltgalvanoerne“, der er vist på fig. 6- 3 med aftryk vist på fig. 6-1 (trykformen, som den ser ud på Post og Tele Museum), er som nævnt ikke den samme, som blev anvendt, da Trykform 1 var i anvendelse hos bogtrykkerfirmaet J. Jørgensen & Co. De færdige overtrykte ark viser en ganske anden placering af flere ”dobbeltgalvanoer“. Der er derfor gjort et forsøg på at rekonstruere Trykform 1 som den så ud, da den var i brug, bl.a. for at se, hvorledes spiesser (aftryk af blindmateriale på færdigovertrykte ark) kan forekomme på overtrykte mærker. For at få en ide til, hvorledes en sammenligning af ”dobbeltgalvanoerne” og overtrykte ark kunne sammenlignes, idet afstandene mellem tal- og stregdele kunne variere en ganske lille smule, rettede forfatteren henvendelse til kriminalkommissær Erik Weinell, Århus (da kriminalpolitiet har udstyr til sammenligning af fx riffelgangsaftryk på projektiler - eller mindre dramatisk - sammenligning af skrivemaskineskrifter etc.). Weinell kunne muligvis råde forfatteren i dette specielle tilfælde. Han foreslog, at man ikke anvendte et sammenligningsmikroskop, men at man affotograferede de enkelte ”dobbeltgalvanoer” og deres aftryk på arkene med nøjagtig samme indstilling af et fotografiapparat og derefter sammenlignede aftrykkene ved at lægge negativerne over hinanden under et mikroskop. Herved kunne selv små forskelle på ganske få hundrededele af en millimeter afsløres. Det måtte forudsættes, at