Forlaget Nørbyhus

Kapitel 6. Trykform 1 83 trykformen. n kan antage værdier fra 1 til 40. Den eneste ”ubekendte“ er således k, der kan findes ved ”mindste kvadraters metode“: 40 Q=  [xgal(n)-(k+yned(n)+yop(n+10))] 2 1 For at finde et minimum af denne funktion, differentieres ligningen med hensyn til k: dQ/dk=  (xgal(n)- (k+yned(n)+yop(n+10)))  1=0, hvoraf følger, at  xgal-k  n-  yned-  yop=0. Denne ligning kan løses med hensyn til k: k=(  xgal-  yned-  yop)/n Computerprogrammet viste, at k = 4,5 hvilket betyder, at vandrette stege alle måtte være 4,5 mm brede - hvilket svarer præcis til 12 punkter = 1 cicero. Programmet gav også mål for den enkelte galvanos afvigelse fra den forventede placering, og summen af alle afvigelserne var kun 1,7 mm, hvilket ikke er tillagt nogen betydning. Computerprogrammet udskrev desuden en tabel (ej medtaget her), der gav en fornemmelse af, hvor brede spiesser på enkelte mærker kan være samt viser den afstand fra venstre side af overtrykket på færdigovertrykte frimærker, hvor spiesserne kan have været placeret, se fig. 6-6. På de øverste to stiliserede mærker er indtegnet nederste del af to ”dobbeltgal- vanoer” og tilsvarende er der på de nederste mærker indtegnet øverste del af to ”dobbeltgalvanoer”. ”Dobbeltgalvanoerne” kan udmærket være holdt adskilt af flere stykker blindmateriale i forskellig tykkelse, så der kan være mulighed for at finde forskelligt udseende spiesser i samme mærkeposition i arket. Som man kan se af fig. 6-6, kan man ikke finde aftryk af ”lodrette“ spiesser, der på mærket ligger til højre for overtrykket. På grund af trykformens opbygning og den måde, hvorpå ”dobbeltgalvanoerne” var fastspændt i trykformrammen, er der ikke stor sandsynlighed for at finde mærker med vandrette spiesser, der stammer fra de vandrette udslutninger (stege) i trykformen (antydet på fig. 6-6 ved en 135  s skravering). Sådanne vandrette spiesser er forfatteren bekendt ikke omtalt i den filatelistiske litteratur. Fig. 6-6. Endelig udskrev programmet to tegninger: En af trykformen som den er opbevaret i postmuseet samt en af trykformen som den sandsynligvis så ud, da den var i brug, se fig. 6-7/8 på efterfølgende sider. Her skal indskydes den bemærkning, at forfatteren, med den sidstnævnte tegning af Trykform 1 i tankerne, 28.10.1993 ansøgte chefen for Postens Frimærkecenter, Lis Birkedal, om tilladelse til at lade fire ark Fr. IX, 20 øre rød, type III, overtrykke med den rigtige Trykform 1 efter forfatterens rekonstruktion. Denne kombination af grundmærke og overtryk blev nemlig ikke fremstillet i 1955/1956, så tanken var, at der skulle indklæbes et enkelt mærke i hvert af de første 400 eksemplarer af denne bog og mærkene skulle annulleres med Skødstrup dagstempel, idet forfatteren på dette tidspunkt boede i Skødstrup. Lis Birkedal forelagde ansøgningen for Danmarks Filatelist Forbund, der intet havde at indvende, hvis mærkerne - blev indklæbet i bogen og afstemplet under behørig kontrol, da der var tale om gangbare frimærker. Imidlertid fik forfatteren med brev af 01.07.1994 et ”nej” fra Lis Birkedal: ”Kære Toke. Efter nøje vurdering beklager jeg at måtte meddele, at vi ikke kan medvirke til at lade omhandlede ark overtrykke. Vi er imidlertid indstillet på at medvirke til, at der i den omhandlede bog