Forlaget Nørbyhus

Kapitel 6. Trykform 1 80 bjælkestreger var anbragt således, at denne håndsats kunne bruges til at overtrykke en blok af frimærker bestående af 10 frimærker med fem frimærker i to vandrette rækker. En af de i alt 40 bjælkestreger var kortere end de andre, idet 39 streger havde det typografiske længdemål 10 punkt 2 (3,75 mm) medens den enlige kortere streg kun var en 9-punkt-streg (3,375 mm). 9-punkt-stregen var sikkert ved et uheld havnet i sættekassens rum med 10-punkt streger og var blevet anvendt i håndsatsen. Blindmaterialet ved denne håndsats var ikke normalt blindmateriale, men nedbanket gammel blysats, dvs. sats af normal skrifthøjde, hvor de aftryksgivende partier blev banket ned, så satsen kunne anvendes som blindmateriale. Det var ikke muligt at anvende almindeligt blindmateriale af hensyn til den videre proces. Det var nødvendigt, at afstanden fra de aftryksgivende partier ikke havde for stor afstand ned til ”skuldrene“ (den del af galvanoen, der ikke er aftryksgivende). Den normale afstand fra overfladen af typerne og ned til blindmaterialet var normalt 4-5 mm, hvorimod den samme afstand ved den her be- skrevne håndsats ikke måtte være mere en ca. 1 mm. Der blev herefter lavet en matrice af denne håndsats ved at man pressede håndsatsen ned i et ikke for blødt materiale (fx guttaperka), hvorefter man forsigtigt fjernede den igen. Herefter fik matricen påsprøjtet et fint lag sølvnitrat for at gøre dens overflade ledende. Man anbragte den derefter i et galvanisk bad, hvor man, i løbet af et stykke tid, fik udfældet et ½ - 1 mm tykt kobberlag på dens overflade. Efter at være taget op af badet blev kobberlaget forsigtigt taget af matricen, som så kunne anvendes flere gange, og man gentog processen. Der blev lavet et antal ens sammenhængende ”10-styks- galvanoer“ ved hjælp af en enkelt matrice. Den ca. 1 mm tykke ”10-styks” kobberplade blev herefter fortinnet på bagsiden og understøbt med bly i en tykkelse af ca. 25 mm. Herefter var hele ”10-styks- galvanoen“ klar til at blive udskåret i fem ”dobbeltgalvanoer”, der hver for sig kunne tilfræses i bredde og højde samt fræses til, så ”dobbeltgalvanoerne” fik den typografisk korrekte skrifthøjde på 23,56 mm 3 . Det vil sige, at der skulle fremstilles 50 ”dobbeltgalvanoer” til en trykform, der kunne over- trykke ark à 100 frimærker. Blindmaterialet, der bestod af en gammel nedbanket blysats, havde oftest nogle mærker i overfladen, ”skuldrene”. Dvs. kendetegn, som viser hvilke galvanoer, der er fremstillet over den samme matrice. Af dette kan man se, at man må have haft mere end en håndsats, hvorefter man fremstillede ”dobbeltgalvanoer”. Fig. 6-4. Udsnit af ”dobbeltgalvanoerne” nr. 8 og 43 med tydelige ensartede kendetegn i ”skuldrene”. ”Dobbeltgalvanoernes” kendetegn Kendetegnene på skuldrene på den enkelte ”dobbeltgalvano” fortæller os, hvilke ”dobbeltgalvanoer”, der er fremstillet over samme matrice. Se fig. 6-4. Følgende ”dobbeltgalvanoer” er fremstillet over samme matrice (”Nr.”henviser til ”dobbeltgalvanoernes” plads i trykformen, som den er vist på fig. 6-7): 2 Et typografisk mål svarende ”i gamle dage” til 0,37593 mm. De typografiske målesystemer er baseret på 12- tals systemet og det europæiske målesystem (udregnet efter det såkaldte Didot-Bertholdske punktsystem) er cicero-målet. Det har været anvendt på Kontinentet og i de nordiske lande, og har sit udspring i Frankrig i sidste halvdel af 1700-tallet. Her er den mindste enhed 1 punkt. 12 punkter kaldes en cicero, svarende til 4,513 mm. Cicero-målet er nu tillempet det metriske system således, at 1 punkt svarer til 0,375 mm, og derved bliver en cicero 4,50 mm. 3 Bogtrykkerbogen, red. O. Hassing og C. Volmer Nordlunde, Kbhvn. 1946, s. 214.