Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 190 Postmester Aage Fock (17.05.1889-14.08.1967) Som det fremgår af postmester Aage Focks biografi i DDPE, fik han sin afsked fra 28.02.1959 i nåde og med pension efter ansøgning. Fock, der var født 17.05.1889, gik på pension kort før sin 70 års fødselsdag. På det tidspunkt havde han godt halvdelen af mærkerne fra ”Skive-arket” tilbage, men kort tid efter sin pensionering solgte han omkring ½ ark (50 mærker) til Aarhus Frimærkehandel, v. Harry Poulsen, der udgav det anerkendte AFA-frimærkekatalog. Fock døde 14.08.1967. Mærker fra ”Skive-arket” blev første gang optaget i AFA 1957-kataloget (redaktionsslut 15.07.1956), men uden at mærkerne var prissat. Da AFA 1960-kataloget (redaktionsslut 10.08.1959) var de dobbeltovertrykte mærker for første gang prisansat i kataloget. De ”normale” mærker fra ”Skive-arket” til 200 kr. for både stemplede og ustemplede eksemplarer. Mærker fra ”Skive-arket” med ”Kort Bjælke” var noteret til 400 kr. pr. mærke både for ustemplede og stemplede eksemplarer (selv om der, forfatteren bekendt, ikke var eller senere har været nogen, der har begået den ”dødssynd” at lade mærker med kort bjælke fra ”Skive-arket” afstemple!). Se endvidere ”Kapitel 21 - Katalognoteringernes historie” Fig. 16-2. Aage Fock med ”sovsekande”. Postassistent Svend Aage Petersen (SAP) SAPs postale løbebane fremgår af P&T’s ”Røde Aarbøger” samt P&T’s Officielle Meddelelser: SAP blev født 16.05.1927 i Søby Mark, og indtrådte i P&T 01.05.1946. 01.11.1947 blev han postelev i Skive. Efter postfagprøve I i 1949 blev han 01.05.1949 postmedhjælper i Vinderup, 01.05.1951 assistent i Vinderup og 01.05.1952 afløserassistent i Skive, hvorefter han i nogle år arbejdede som afløser i det nørrejyske indtil han 01.05.1955 blev fast assistent i Skive. Fra 1959 blev han igen afløserassistent i det nørrejyske indtil han (OM02/1961) 01.02.1961 blev postforvalter ved postekspedition Randers 2. SAPs karriere i P&T sluttede i 1964, jf. OM04/1964: ”Fra den 13. januar 1964 er postforvalter ved postekspedition Randers 2 Svend Aage Petersen, afskediget af post- og telegrafvæsenets tjeneste” ( Han døde 25.05.2014, jf Skive Folkeblad 06.06.2014). Fig. 16-3. Fig. 16-2 er gengivet fra ”Årbog for Det Danske Post- og Telegrafvæsen 1959”, s. 200 og Fig. 16.3 er gengivet fra foto af deltagere i kursus for assistenter, efterårshold klasse B, 1954 med tilladelse fra hhv. HK/Post & Kommunikation og Post- og Telemuseum. Som tidligere nævnt talte forfatteren med SAP 06.12.1993 og her virkede SAP besynderligt uinteresseret i at bidrage med oplysninger om sin rolle ved ”Skive-arkets” fremkomst. Dog svarede han konkret på flere spørgsmål, og udviste også interesse for at få fat i et enkelt mærke fra ”Skive-arket”. Forfatteren tilbød sin hjælp med anskaffelsen, men efter at have hørt ”dagsprisen” på sådanne mærker, kølnedes SAPs interesse tydeligt. Han samlede kun på frimærker ”i det små”, men den høje auktionspris på et mærke fra ”Skive-arket” gjorde et tydeligt indtryk på SAP. Forfatteren havde dog det indtryk, at SAP ikke havde lyst til at betale så mange penge for et enkelt mærke fra ”Skive-arket”. Dog

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=