Forlaget Nørbyhus
Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 191 fortalte SAP, at han, efter at Fock var gået på pension, forsøgte at få Fock til at afstå nogle mærker fra Skive-arket, men da havde Fock for længst afhændet resterne (det omtalte halve ark) til AFA i Aarhus. Hvorfor der var uoverensstemmelser mellem postmester Focks og SAPs forklaringer om hændelsesforløbet, da Fock købte arket, bliver nok aldrig opklaret. Selv om SAP har været i stand til at kommentere forløbet, har han ikke villet udtale sig til forfatteren, men det er nu forfatterens opfattelse, at et evt. yderligere interview ikke vil kaste mere lys over sagen. Forfatteren tilbød SAP at se, hvad der på det tidspunkt var kommet ud af efterforskningen. Efter at SAP havde modtaget oplysningerne, virkede han pr. telefon igen tilbageholdende med at give yderligere kommentarer om sagsforløbet og 07.01.1994 meddelte han pr. brev til forfatteren: ”Jeg takker for den udviste interesse i forbindelse med den berømte frimærkesag. Samtidig beklager jeg at meddele, at jeg ikke ønsker at medvirke mere i sagen, hvilket venligst bedes accepteret således, at der ikke rettes yderligere henvendelser til mig. Med venlig hilsen S.A. Petersen “ .. hvilket forfatteren efterfølgende har respekteret. I 2003 måtte forfatteren dog gøre en enkelt undtagelse og henvendte sig til SAP for at stille nogle mindre opklarende spørgsmål. Bl.a. kunne SAP mane et rygte, der verserede blandt nogle filatelister, i jorden. Rygtet ville vide, at direktøren for Skive Ægeksport, Frederiksgade 7 i Skive, Christian Weigelt (†), havde fortalt Aage Torben, at kassereren i Skive Ægeksport havde sendt en kontorelev til postkontoret efter et ark frimærker. Da eleven kom tilbage med arket (”Skive-arket”), syntes kassereren hos Skive Ægeksport, at arket så for ”sort” ud og sendte eleven tilbage for at få arket ombyttet på postkontoret. Her blev postmester Fock tilkaldt og han ombyttede arket med et andet. Andre postfolk, som forfatteren har talt med og som har kendskab til sagen eller som i 1955 var involveret i den - har ikke med et ord nævnt, at Skive Ægeksport skulle have spillet en rolle i historien om ”Skive-arket”, så hvordan historien er fremkommet, vides ikke og der figurerer ikke en person fra Skive Ægeksport,i den liste over modtagere, som postmester Fock udarbejdede i december 1955. Det smukke postflag vajer på Skive Postkontor: ”Sagen om ”Skive-arket” er slut”! Foto: Ole Haugaard Jensen - søn af postmester Martin Jensen, Skive.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=