Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 189 Focks brev til Carl Eduard Løye, vist på fig. 1 5 -11, har således, efter forfatterens overbevisning, spillet en overordentlig stor rolle i sagen om ”Skive-arket”, idet det har indeholdt mærket, der nu befinder sig på postmuseet, og som jeg har døbt: ”De kolde fødders mærke”. Indsendelsen af mærke nr. 87 - anden teori: Postmester Martin Jensen (02.06.1905-11.05.1983, se DDPE, s. 215). For nogle år siden spurgte forfatteren Erik Arly Jensen (DDPE, s. 207), overinspektør og leder af Postmuseets samlinger, om der fandtes en følgeskrivelse med ”Skive-arkets” mærke nr. 87, som på den ene eller anden måde var havnet i postmuseet. Følgeskrivelsen måtte efter normal skik være dateret. Erik Jensen svarede, at han mente, at det var Martin Jensen (herefter benævnt MJ), der i sin tid havde indsendt mærket til postmuseet, og han mente at kunne erindre følgeskrivelsen. Erik Jensen har, trods ihærdige forsøg, dog ikke kunnet lokalisere skrivelsen i postmuseet. 01.10.1950 blev overassistent MJ ansat som postkontrollør i Skive og 01.02.1955 blev han overkontrollør i Horsens. MJ var en yderst vellidt person, som i tvister altid tog den svagestes parti - hvis denne vel at mærke havde ret. Med sine fem år som kontrollør i Skive havde MJ et indgående kendskab til både postmester, assistenter og kontorpersonale. Ganske vist var MJ godt et halvt år før fremkomsten af ”Skive-arket” forflyttet til Horsens, hvor han var avanceret til overkontrollør på postkontoret, men fra Horsens havde han bevaret kontakten til sit gamle postkontor og dets personale. At det var MJ, der kunne være blandet ind i ”Skive-sagen”, forekommer ret ulogisk, men ved et tilfælde fik forfatteren i april 2009 forbindelse med MJs søn, Ole Haugaard Jensen (OHJ), Hadsund. Han fortalte, at faderen ganske rigtigt var en person, der gerne stod den svage bi og at han på en eller anden måde havde været involveret i / haft kendskab til sagen om ”Skive-arket”. OHJ fortalte, at faderen havde talt med både SAP og Fock, men han vidste ikke, om faderen var blevet kontaktet af personalet på Skive Postkontor eller, om han selv havde henvendt sig, fx efter at have læst om sagen i Jyllandsposten 02.11.1955. OHJ kunne heller ikke sige, om faderen havde været budbringer med et mærke til postmuseet. OHJ fortalte, at faderen havde taget SAPs parti, da han ikke sympatiserede med Focks måde at behandle SAP på i sagen om ”Skive-arket”, og at han havde protesteret imod, at Fock havde beholdt arket og ikke havde indsendt det til Generaldirektoratet. Hvis MJ havde set Jyllands-Postens omtale af ”Skive-arket”, ville det ikke have været unaturligt, at havde han kontaktet sin gamle arbejdsplads for at høre, hvad det drejede sig om. Hvis det er MJ, der har formidlet mærke nr. 87 til postmuseet, kan man kun gisne om, hvordan det er sket. MJ kan have gjort Fock begribeligt, at han ikke burde beholde mærkerne, men erfaret, at Fock ikke havde i sinde at slippe de resterende mærker - vel vidende at han i så tilfælde aldrig så dem igen. Samtidig kan MJ have set, at det, der var sket, bestemt ikke ville sætte Fock i et gunstigt lys. Det er næppe tænkeligt, at MJ kunne overbevises om, at der ikke var tale om makulatur, men han kunne, pga. sin venlighed, redde situationen for Fock ved at være mellemmand og bringe mærke nr. 87 til Postmuseet. Så er spørgsmålet, om MJ ville have sendt mærke nr. 87 direkte til postmuseet, og ikke til 3. Ekspeditionskontor, som man skulle efter reglerne. Hvis MJ skulle gøre Fock en tjeneste, skulle mærket bestemt ikke indsendes til 3. Ekspeditionskontor, men direkte til Postmuseet for at undgå, at 3. Ekspeditionskontor krævede de eksisterende rester af arket indsendt, som Jørgen Fuglsang har antydet ved ”første teori” at man med sikkerhed ville havde gjort, hvis man tidligere havde fået kendskab til ”Skive-arkets” eksistens. ”Første teori” kontra ”Anden teori” Forfatteren har diskuteret de to teorier med Bjørn Eriksen, som har svært ved at se, hvordan MJ skulle have været involveret. Forfatteren anser, ligesom Bjørn Eriksen, dog første teori som værende den mest sandsynlige, idet Fock, ved at sende mærket til postmuseet via kontorchef Løye, i det mindste med rette kunne fastholde, at han havde kontaktet en kontorchef i Generaldirektoratet.