Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 187 25.10.1955. Følgende dag, 26.10.1955, telefonerede Plovst til Fock og bad ham lade arket fotografere. Dette må være sket samme dag, da Fock iflg. sin forklaring dagen efter (27.10.1955) talte med en kontorchef og indsendte et mærke til Generaldirektoratet. Mærke nr. 87 Dette mærke sad stadig i arket, da det blev fotograferet og hvor mærkerne nr. 91, 92, 83, 84, 93, 94, 96, 97, 98, 99 samt nr. 100 allerede var udtaget. Når Fock, jf. FOB1959, s. 38, spalte 1, nederst, citeres for at have oplyst, at: ” han ønskede dog, inden han gjorde andre filatelister bekendt med fundet, at drøfte spørgsmålet med generaldirektoratet og ringede omkring 27.10.1955 til generaldirektoratet… ”, er der tale om en besynderlig erindringsforskydning hos Fock, idet han allerede på det tidspunkt havde udtaget hele 11 mærker af arket samt ladet arket fotografere. Mærkerne var blevet fordelt til nogle af Danmarks førende filatelister, heriblandt Tom Plovst, der fik nr. 99. Fock havde sendt nr. 91 til Aage Tholl, en fireblok bestående af nr. 83, 84, 93 og 94 til Mogens Juhl og nr. 100 til Martin Wall. Forfatteren ved ikke med sikkerhed hvem, der havde fået de sidste af de 11 nævnte mærker før arket blev fotograferet, nemlig mærkerne nr. 92, 96, 98 og 99 (muligvis frimærkehandler Nedergaard). Fock havde, efter den af ham refererede samtale med en kontorchef i Generaldirektoratet, ingen mulighed for at indsende hele arket, hvis dette var blevet pålagt ham. Fock citeres i FOB1959, s. 38, for yderligere at have oplyst, at ”.. han talte med en kontorchef, der anmodede ham om at indsende et frimærke tilligemed papskiverne fra det omhandlende læg. Postmesteren skulle derefter høre nærmere, såfremt generaldirektoratet havde noget at bemærke. Efter at have indsendt det ønskede mærke, ventede postmesteren 6-10 dage, men da han intet hørte, gjorde han nogle ståltryksspecialister bekendt med mærkernes eksistens .” Der er, jf. ovenstående, stadig tale om en særdeles kraftig erindringsforskydning, når Fock har sagt det under undersøgelsen. At Fock af en unavngiven kontorchef i Generaldirektoratet havde fået besked om at indsende ét mærke samt begge papskiver, der var af arkstørrelse, forekommer forfatteren ulogisk og usandsynlig. Forfatteren konsulterede i januar 2009 fhv. overpostinspektør Jørgen Fuglsang, som også har ydet forfatteren en stor hjælp ved udarbejdelsen af afsnittet i DDPE om postvæsenets organisation fra 1950 og frem. Jørgen Fuglsang var i 1955 assistent i Generaldirektoratets 3. Ekspeditionskontor, hvorunder frimærkeudgivelserne hørte og det var dette kontors chef, J. M. S. Andersen (DDPE, s. 23), som var den, Fock skulle have henvendt sig til, hvis han ville vælge rette vedkommende (som det også fremgår af ombudsmandens rapport). Fuglsang, der under sin hjælp til forfatteren med udarbejdelsen af DDPE, viste at have en særdeles god hukommelse, erindrede sagen, men ikke detaljerne og havde bestemt erindring om, at der ikke havde været ”officielle” skrivelser mellem Fock og 3. Ekspeditionskontor - ellers ville han have erindret sagen tydeligere. Jørgen Fuglsang sagde, at hvis Fock havde rettet henvendelse til 3. Ekspeditionskontors kontorchef, ville Fock havde fået besked om at indsende hele arket - og hvis dette ikke kunne lade sig gøre, i stedet indsende, hvad han havde tilbage. Det var ikke blevet accepteret, at han kun indsendte et enkelt mærke. Ingen i Generaldirektoratet havde erindring om en samtale med Fock om ”Skive-arket” og det fremgår ikke af ombudsmandens rapport, hvilken kontorchef, Fock havde sagt han havde talt med. Det er uforståeligt, at Fock tilsyneladende ikke havde kopi af sin skrivelse til Generaldirektoratet og det er ligeså uforståeligt, at man i Generaldirektoratet tilsyneladende ikke bad om at se en Focks kopi af skrivelsen vedrørende indsendelsen af mærket. Ombudsmanden stillede sig åbenbart tilfreds med oplysningen om, at Fock havde talt med ”en kontorchef” og kunne kun konkluderede ud fra det, der var blevet forelagt ham: ” Under hensyn til at postmesteren allerede overfor Jyllands-Posten og i redegørelsen af 12. december 1955 til generaldirektoratet havde oplyst, at han i oktober måned 1955 til generaldirektoratet havde indsendt et frimærke med dobbelt overtryk, samt til, at generaldirektoratet ikke havde bestridt dette, måtte jeg ved sagens bedømmelse lægge til grund, at frimærket var modtaget i generaldirektoratet i