Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 184 1955. Af kontorets journal fremgik det, at sagen, der var startet med avisudklippet fra Jyllands-Posten, efter modtagelsen af postmesterens tidligere nævnte redegørelse den 26. januar 1956 blev afgivet til frimærkekontrollen, idet den efter det foreliggende var 3. Ekspeditionskontor uvedkommende. Kontorchefen i 3. Tekniske Kontor (kontorchef Bength Martin Andersen, se DDPE, s. 519. F. a.) udtalte, at han med bestemthed mente at kunne erindre at han ikke havde ført den omhandlende telefonsamtale med postmesteren, og at han intet erindrede om, at han skulle have modtaget kuverten med det overtrykte frimærke. Generaldirektoratet udtalte under henvisning til ovennævnte erklæringer, at det ikke havde været muligt at skaffe oplyst, til hvem det omhandlende frimærke i sin tid var indsendt og at det derfor måtte henholde sig til det tidligere herom oplyste. Jeg (ombudsmanden. F. a.) udtalte, at jeg efter det foreliggende måtte anse A's klage for rettet alene mod Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. Under hensyn til at postmesteren allerede overfor Jyllands-Posten og i redegørelsen af 12. december 1955 til generaldirektoratet havde oplyst, at han i oktober måned 1955 til generaldirektoratet havde indsendt et frimærke med dobbelt overtryk, samt til, at generaldirektoratet ikke havde bestridt dette, måtte jeg ved sagens bedømmelse lægge til grund, at frimærket var modtaget i generaldirektoratet i oktober måned 1955 og derefter den 26. januar 1956 sammen med postmesterens redegørelse afleveret til den daværende leder af frimærkekontrollen. Det skøn, der lå til grund for frimærke kontrollens afgørelse, hvorefter det omhandlende ark frimærker måtte anses for en trykvariant og ikke for makulatur, kunne jeg ikke kritisere. Derimod fandt jeg, at generaldirektoratet ikke i skrivelsen af 21. januar 1959 burde have meddelt A, at der ikke fandtes særlige bestemmelser vedrørende posttjenestemænds køb og salg af frimærker. Herudover kunne generaldirektoratets besvarelse af de af A stillede spørgsmål ikke give mig fornødent grundlag for kritik. Sagen gav mig dernæst anledning til at anmode generaldirektoratet om at overveje, hvorvidt de ovenfor nævnte bestemmelser i reglement VI burde suppleres med et klart forbud mod, at en i postvæsenets tjeneste ansat person i salgs- eller samlerøjemed udsøger varianter eller andre af samlere eftertragtede frimærker fra beholdninger, som vedkommende har rådighed over, og som er bestemt til salg for publikum. Den 25. juli 1960 har generaldirektoratet meddelt at der i reglement VI vil blive tilføjet, at det er forbudt personalet enten selv eller ved en anden i salgs- eller samlerøjemed at udsøge sig varianter eller andre af samlere eftertragtede frimærker fra de beholdninger, der er bestemt til salg m.v.“ . Da ombudsmandens rapport var blevet offentliggjort, kunne man i Jyllands-Posten, lørdag 01.10.1960, læse følgende: ” Posttjenestemænd maa ikke konkurrere med Frimærkesamlere” . Et Forbud som Resultat af et Læserbrev i Jyllands-Posten. ”En affære om et ark overstemplede frimærker, som i 1955 blev rejst i et læserbrev i Jyllands- Posten, er omsider blevet bragt til afslutning. I sidste instans fik ombudsmanden sagen til behandling, og den er endt med, at generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet efter ombudsmandens henstilling har udstedt et klart forbud mod, at tjenestemænd, ansat i Postvæsenet, i salgs- eller samlerøjemed udsøger varianter eller andre eftertragtede frimærker fra beholdningerne. Sagens oprindelse skyldtes en postmesters køb af et overtrykt ark frimærker – et overtryk, som varierede noget fra de andre overtryk. I efteraaret 1955 blev nogle ark 20 øres Kong Frederik IX frimærker overtrykt til 30 øres frimærker. En jydsk postmester købte et ark overtryk af en af de pakker som postkontoret havde modtaget. I et læserbrev i Jyllands-Posten gjorde en indsender opmærksom paa det uheldige i, at en posttjenestemand kunne købe og spekulere med de frimærker, som skal sælges til Postvæsenets kunder. Han stillede nogle spørgsmaal til generaldirektoratet, men svarene forekom ikke indsenderen tilfredsstillende, og der blev af Post- og Telegrafvæsenet foretaget forskellige undersøgelser.