Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 182 Plovst, jf. Focks brev af 24.10.1955 til Tom Plovst, men det er ombudsmandens ord og ikke Focks. F. a.) , hvor han talte med en kontorchef, der anmodede ham om at indsende et frimærke tilligemed papskiverne fra det omhandlede læg (de to beskyttende tykke papark, hvorimellem arkene lå. F. a) . Postmesteren skulle derefter høre nærmere, såfremt generaldirektoratet havde noget at bemærke. Efter at have indsendt det ønskede frimærke, ventede postmesteren 6-10 dage, men da han intet hørte, gjorde han nogle ståltryksspecialister bekendt med mærkernes eksistens. (Dette er som ovenfor nævnt ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold). Det forekommer usandsynligt, at Fock blev bedt om at indsende de to tykke og store papark, når han kun behøvede at indsende et enkelt frimærke! Overpostinspektøren udtalte overfor generaldirektoratet, at postmesteren, der var bekendt med de gældende regler om indsendelse af makulerede frimærker, (den ikke særligt vejledende § 12 Køb og indsendelse. Stk. 3: De ved posthusene makulerede frigørelsesmidler etc. kan af kontorerne indsendes som bilag til en godtgørelsesattest ... Der står således intet direkte om, hvornår de ansatte på postkontorerne skal betegne et frigørelsesmiddel som makulatur. F. a.) i sin tid efter indgående studium af frimærkearket var kommet til den opfattelse, at arket ikke ved det skete fejltryk kunne betegnes som egentlig makulatur, men alene som en trykvariant på linie med de ikke sjældent forekommende varianter, der sædvanemæssigt omtales i filatelistblade og de forskellige dagblades frimærkerubrikker, og at postmesteren, da han efter indsendelsen af et frimærke i oktober 1955 intet havde hørt fra generaldirektoratet, gik ud fra, at dette delte hans opfattelse af fejltrykkets art. Påstanden om, at det omhandlede ark frimærker ikke kunne betegnes som makulatur, men alene som en trykvariant, kunne efter overpostinspektørens opfattelse næppe afvises. I Skrivelse af 30. december 1958 besværede A sig til generaldirektoratet over svaret og fremhævede, at han ikke havde spurgt om posttjenestemænds ret til at samle på frimærker, men derimod om det var tilladt de pågældende tjenestemænd at købe de frimærker, som var overgivet dem med henblik på salg til publikum, og spekulere med dem. Han meddelte samtidig, at han ikke ønskede at stille brevvekslingen med postmesteren til rådighed for generaldirektoratet, da den efter hans opfattelse ikke kunne have betydning for besvarelsen af de af ham stillede spørgsmål. Den 21. januar 1959 meddelte generaldirektoratet A, at gummierede frimærker, der overstemples ved bogtryk, ofte bliver en smule forskellige i overtrykket og ikke aldeles kongruente, og at frimærkekontrollen i sin tid ikke havde fundet anledning til at kassere det omhandlede ark frimærker som makulatur, heller ikke efter at postmesteren havde indsendt et af frimærkerne. Generaldirektoratet bemærkede samtidig, at der ikke fandtes særlige bestemmelser for posttjenestemænd med hensyn til samling af frimærker eller køb og salg af disse. I skrivelse af 2. februar 1959 besværede A sig på ny til generaldirektoratet over besvarelsen af de to spørgsmål og udbad sig underretning, såfremt generaldirektoratet ikke ønskede at besvare dem. Han bemærkede endvidere bl.a., at der, således som sagen nu var oplyst, ikke var noget formelt at bebrejde postmesteren, og at han derfor - uanset at denne havde taget sin afsked (fra 01.03.1959. F. a.) - i henhold til et overfor tidligere afgivet løfte i dags- og fagpressen ville offentliggøre generaldirektoratets syn på spørgsmålet, således at offentligheden og andre kunne erfare, at postmesteren forlod sin etat renset for de anker, som bl.a. i dagspressen havde været fremført imod ham. Den 5. februar meddelte generaldirektoratet A, at det kunne henholde sig til sin skrivelse af 21. januar 1959. Overfor mig (ombudsmanden. F. a.) udtalte generaldirektoratet, at det omhandlede ark frimærker havde passeret frimærkekontrollen uden at blive bemærket som afvigende fra andre overtrykte ark (frimærkekontrollen havde ikke hæftet sig specielt ved lige netop dette ark. Da det er mennesker, der kontrollerer arkene, sker det til tider, at ark med - set med filatelistiske øjne - større fejltryk overses af frimærkekontrollen og kommer til salg ved P&T’s frimærkesalgssteder - til glæde for filatelisterne. F. a.) , og det var således ikke blevet betegnet som makulatur. Endvidere udtalte generaldirektoratet, at postmesteren antagelig i slutningen af oktober måned 1955 havde indsendt et enkelt frimærke af arket til generaldirektoratet. Indsendelsen sås ikke at have været besvaret skriftligt, og der kunne ikke nu efter de mange års forløb oplyses noget sikkert om, hvorvidt spørgsmålet havde været genstand for telefonsamtale eller med hvem en sådan samtale havde været ført. Det synes dog mest sandsynligt, at postmesteren ved en opringning til generaldirektoratet var blevet anmodet om at indsende et frimærke