Forlaget Nørbyhus
Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 181 I efteråret 1955 blev nogle 20 øres Kong Frederik IX frimærker overtrykt til 30 øres frimærker, og vedkommende postkontor i Jylland modtog i oktober 1955 fra Post- og Telegrafvæsenets blanketdepot flere pakker à 500 ark frimærker af omhandlede overtryk. Ifølge postmesteren fandtes det omhandlede ark frimærker med dobbelt overtryk i 2. eller 3. pakke, der blev åbnet omkring den 24. oktober 1955. Da postekspeditionen den pågældende dag var udgået for 30 øres frimærker, bad postmesteren sin sekretær om at stemple de første 200 ark frimærker af en ny pakke og derefter aflevere dem til postassistenten i postekspeditionen . (Arkene blev ikke stemplet i filatelistisk forstand, men i margenen fortløbende nummeret med en nummeratør inden udlevering til postassistenterne. Dette skete af hensyn til kontrollen med den i Skive ”glidende beholdning” af frimærker - som tidligere beskrevet. F. a.). Ca. 20 minutter efter at sekretæren havde afleveret frimærkerne i ekspeditionen, skulle postmesteren bruge et ark 30/20 øres frimærker, og han købte derfor et ark af postassistenten. Postmesteren bemærkede straks, at der var noget særligt ved overtrykket. I anledning af en omtale i et læserbrev i Jyllands-Posten af frimærkearket med dobbelt overtryk anmodede generaldirektoratet postmesteren om en udtalelse. Den 12. december 1955 indsendte postmesteren en redegørelse, hvori han bl.a. henviste til, at han i slutningen af oktober måned efter telefonisk aftale havde indsendt et mærke til generaldirektoratet, hvorfra han ikke siden havde hørt. Postmesteren fandt i øvrigt ikke, at den ubetydelige forskydning i overtrykket kunne kaldes makulatur i større grad end den forkortede 3. bjælke i de 2100 tryk (ark. F. a.) af oplag 835, som postkontoret havde modtaget fra blanketdepotet, eller den blå runde plet i overtryk 5/6. (Her hentyder han til den i filatelistiske kredse kendte variant ”Knop på 5-tallet”, der sidder som nr. 42 i ark 5/6 øre gul bølgelinietypen, der udkom samtidig med de første 30/20-øres provisorier. Overtryksfarven var dog ikke blå, men sort. F. a.). Efter at A i december 1958 havde haft en personlig samtale med generaldirektøren for Post- og Telegrafvæsenet, anmodede han generaldirektoratet om at besvare følgende tre spørgsmål: 1) Er det tilladt Post- og Telegrafvæsenets tjenestemænd at købe og spekulere med de frimærker, som er overgivet dem med henblik på salg til Post- og Telegrafvæsenets kunder? 2) Har generaldirektoratet til postkontoret afgivet noget svar på den af postkontoret i 1955 med vedlæggelse af et eksemplar af det omtalte frimærke indsendte forespørgselsskrivelse, om mærket skulle betragtes som makulatur eller som salgbart, og i bekræftende fald da hvilket? 3) Finder generaldirektoratet det ikke uheldigt, at postmesteren tilfældigvis har kunnet købe dette ark frimærker med dobbelt overtryk, som det derefter, til trods for flere skriftlige henvendelser til ham, har vist sig umuligt for virkelig interesserede variantsamlere at erhverve blot et eneste mærke af? Generaldirektoratet svarede A, at der som allerede meddelt ham ved den personlige samtale ikke eksisterede noget forbud for postvæsenets tjenestemænd mod at samle på frimærker. Samtidig anmodede generaldirektoratet A om af hensyn til klarlæggelsen af de af ham stillede spørgsmål at indsende afskrift af den mellem ham og postmesteren førte brevveksling. Postmesteren og vedkommende postassistent har i slutningen af december hver for sig under en af overpostinspektøren efter anmodning fra generaldirektoratet foretaget afhøring redegjort for de nærmere omstændigheder ved postmesterens køb af frimærkearket. De pågældende forklaringer var ikke helt overensstemmende, men ifølge begges forklaringer havde postmesteren hverken ved åbningen af de første pakker, der fandt sted den 20. oktober 1955, eller de andre pakker foretaget noget personligt eftersyn af arkene, inden de blev udleveret til postkontorets personale. Postmesteren var ifølge sin forklaring af den opfattelse, at arket ikke kunne betegnes som makulatur, men alene som en trykvariant. Han ønskede dog, inden han gjorde andre filatelister bekendt med fundet, at drøfte spørgsmålet med generaldirektoratet og ringede derfor omkring 27. oktober 1955 til generaldirektoratet (som det fremgår af kapitel 15, er dette ikke korrekt: 27.10.1955 havde Fock allerede informeret flere personer om ”Skive-arkets” eksistens og også solgt et eksemplar til Tom
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=