Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 180 Arket blev således ikke indsendt til makulering. De sidste mærker, som manglede ved fotograferingen og hvor der ikke kan sættes navn på modtageren, blev muligvis allerede 24.10.1955 givet til frimærkehandler N. S. Nedergaard & Søn, Skive, idet både Tom Plovst og Flemming Torben har oplyst til forfatteren, at Nedergaard fik flere frimærker fra ”Skive-arket”. Dvs. at nyheden om ”Skive-arket” hurtigt blev spredt, og det er derfor ikke underligt, at bekendte henvendte sig til postmester Fock for at få mærker til deres samling, men Fock fortsatte først uddelingen efter at arket var blevet fotograferet. Fock havde i øvrigt et samarbejde med frimærkehandler Frode Andersen, Viborg, der åbenbart fik lov til personligt at udbyde mærker fra arket til salg overfor filatelister, men hvilke mærker og hvem der købte af Frode Andersen, vides ikke.og det formodes at have været efter at sagen om ”Skive-arket” var afsluttet for Generaldirektoratets vedkommende. Klageren Vi ved ikke, hvem ”Den anonyme ikke-filatelist fra Skive“ var. Han henvendte sig til Jyllands-Posten, der som nævnt bragte klagen 01.12.1955. Vi ved heller ikke hvem der, efter at Fock fik taget billedet af arket (eller rettere resterne af arket), fik hvilke mærker bortset fra de få, som er nævnt i den øverste del af tabel 15-1. Det var i 1960erne og 1970erne derimod almindelig kendt inden for frimærkekredse, at den dengang kendte variantsamler, malermester Frederik Ølby, Charlottenlund, som havde en af landets største variantsamlinger, var den person, der efter udgivelsen af 30-øres provisorierne gik videre til Generaldirektoratet og Ombudsmanden med en klage over postmester Fock. Fr. Ølby havde, som det fremgår af efterfølgende, fået afslag på en anmodning om at måtte købe et mærke af Fock. Forfatteren rettede i 1994 henvendelse til Fr. Ølbys nevø, Otto Ølby, der også samlede på frimærker og som havde overtaget dele af Fr. Ølbys samlinger. Han oplyste, at Fr. Ølbys korrespondance med Generaldirektoratet/postmester Aage Fock ikke var bevaret, så vi har kun Ombudsmandens rapport at holde os til. (Fr. Ølby fandt i sin tid hele to mærker af Fr. IX 30/20-øre rød med dobbelt overtryk. Mærkerne er i kapitel 14 registreret som T2A.20I.3-II.?.24 og T2B.20I.1-IIa.1.92, men det er jo en anden historie). Ombudsmandens rapport Fr. Ølby rettede i februar 1959 henvendelse til P&T’s Generaldirektorat for at få belyst sagen yderligere. Generaldirektoratets svar var også utilfredsstillende for Fr. Ølby, idet han herefter henvendte sig til folketingets ombudsmand, Stephan Hurwitz, for at få ham til at undersøge sagen nærmere. Det gjorde ombudsmanden, og da sagen endelig efter flere års undersøgelser fandt sin afslutning, kom ombudsmanden med en fyldig rapport om ”Skive-arkets” historie. Den blev bragt i ”Folketingets Ombudsmands Beretning for Året 1959“. Da sagen er enestående i dansk frimærkehistorie, bringes ombudsmandens rapport i sin fulde udstrækning, da den er interessant læsning, og da den ikke er videre kendt i filatelistiske kredse. Folketingets Ombudsmands Beretning for Året 1959 6 : ”Spørgsmålet om, hvorvidt det er tilladt posttjenestemænd i samlerøjemed at udsøge frimærker, der er overgivet dem til salg. Generaldirektoratet har efter henstilling suppleret de herom gældende regler. (J. nr. 105/59). I februar 1959 klagede A over Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets behandling af en sag angående et ark 30/20 øres frimærker med dobbelt overtryk, som i oktober måned 1955 blev købt af en postmester i Jylland. A fremhævede især, at frimærkekontrollen burde have draget omsorg for, at det omhandlede ark frimærker blev makuleret, og at der i øvrigt manglede bestemmelser vedrørende posttjenestemænds køb og salg af eller spekulation med frimærker, der er overgivet dem til salg til publikum. 6 Folketingets Ombudsmandsberetning for året 1959. København 1960., s. 37-40.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=