Forlaget Nørbyhus

Kapitel 16. Sagen om ”Skive-arket” 178 3. Tekniske Kontor (der var ansvarlige for frimærkeproduktionen), Benght Martin Andersen (DDPE, s. 519), men heller ikke han kunne erindre en samtale med Fock. Uanset hvem Fock måtte have talt med i Generaldirektoratet, var det en særdeles klog handling af Fock at indsende et frimærke til Generaldirektoratet - for det første for at undgå at få en reprimande for ikke at have indsendt arket til makulatur, hvilket Fock som frimærkesamler bestemt ikke havde lyst til. For det andet for at have sit bagland i orden, hvis der kom kritik fra samlerne, men det er temmelig bemærkelsesværdigt, at Focks indsendelse af et mærke samt papskiverne til det pågældende læg ikke blev registreret i Generaldirektoratet. På Landsarkivet i Viborg, som opbevarer Skive Postkontors arkivalier 4 , er der i journalsagerne her ikke fundet notater om ”Skive-arket”. Hvorom alting er, har postmuseet modtaget et frimærke omkring oktober 1955, og det er mærke nr. 87 fra arket. Mærket er således udtaget af arket efter at Fock, på Plovst’ anmodning, havde ladet arket fotografere. Der foreligger intet om en evt. følgeskrivelse, der kunne have været med mærke nr. 87, da det blev sendt til Generaldirektoratet - ej heller er fundet en såkaldt ”Fremsendes uden følgeskrivelse”- seddel, og sagen er ikke blevet journaliseret. Der er flere teorier om, hvordan mærke nr. 87 havnede i postmuseet, men herom senere. Fig. 16-1. Nr. 87 som befinder sig i postmuseet. Men - burde Fock have indsendt arket til makulering? Fock var udmærket bekendt med P&T's reglement VI, Kasse- og Regnskabsvæsen, § 12, stk. 3: ” De ved posthusene makulerede frigørelsesmidler …. kan af kontorerne indsendes som bilag til en godtgørelsesattest, i hvilket kontoret godtgør sig beløbet ”. Denne bestemmelse var dog mest møntet på frimærker, der ved en fejl var blevet revet i stykker, men kunne med lidt god vilje også bruges på mærker, der ”afveg fra originalen”. Blanketforvalter Anker Ejgil Rasmussen (af kolleger kaldt ”Blanket-Ras”, se DDPE, s. 519) oplyste i 1970erne til forfatteren, at den normale procedure ved indsendelse af defekte ark (fx ark med sammenklæbet papirbane eller - måske lidt mere relevant for denne sag - ark, der af en eller anden grund ikke var blevet overtrykt) var, at postkontoret indsendte det defekte ark omgivet af de tidligere nævnte papstykker hvorefter Blanketdepotet simpelthen tilsendte postkontoret et nyt ark. Imidlertid oplyste Fock, at han kun havde indsendt et enkelt mærke fordi han, som han udtrykte det ved den senere undersøgelse, at han ikke havde fundet, at den ” ubetydelige forskydning i overtrykket kunne kaldes makulatur i større grad end den forkortede 3. bjælke i de 2.100 tryk af oplag 835, som postkontoret havde modtaget ” (FOB1959, s. 37). Det er oplagt, at varianten ”Kort Bjælke”, der var placeret otte gange i hvert eneste ark 30/20 øre, der blev udsendt til postkontorerne til salg fra 20.10.1955, og som tilsyneladende ikke var bemærket endsige forsøgt frasorteret af frimærkekontrollen, talte til absolut fordel for Focks synspunkt. Fock anførte, at han ingen reaktion fik fra Generaldirektoratet på sin fremsendelse af frimærket. Det blev således ikke opklaret, hvem der modtog mærket og hvem, der har sendt det videre til postmuseets samlinger. Den korte bjælke, som Fock omtalte, var øjeblikkeligt blevet bemærket af de filatelister, der købte provisoriemærker på udgivelsesdagen, bl.a. skrev formanden for Nykøbing Falster Filatelistklub, 4 Posthuse i Nørrejylland - En arkivregistratur, Bind II, s. 35-39. Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland og Post Danmark 1996. ISBN 87-89039-25-4.