Forlaget Nørbyhus

Kapitel 15. Historien om ”Skive-arket” 169 Den, der lavede koderne, lavede dem, så man ikke kunne forveksle stregerne fra de forskellige postkontorer med hinanden uanset, hvordan de vendte på brevene. Løye-brevets vandring fra Skive til Revisionskontoret i Generaldirektoratet i København Fhv. postmester Bjørn Eriksen (DDPE, s. 113) har til forfatteren oplyst: På alle landets større postkontorer blev den post, der indsamledes fra brevkasserne etc., afgangssorteret på byens postkontor inden videresendelse. Sorteringen foregik ved et såkaldt "Spejl" - en sorterreol, hvor rummene ret forud for postmanden var mærket med navnene på de byer, hvortil der var den største mængde post, de såkaldte ”Røde byer”. Normalt skulle der dagligt være mindst 20 breve til en by, førend den kunne opnå status som ”Rød by”. Andre rum var mærket med landsdele, jernbanestrækninger eller andet - såkaldte ”Grønne rum”, se fig. 15-14, som ikke viser Skive Postkontors ”Spejl”, men den eneste tegning forfatteren har set af et sådant ”spejl”. Tegningen vedrører indretningen af den nye postsorterreol, der blev anskaffet da Aarhus Banegaardspostekspedition blev udvidet i midten af 1895. Princippet i opbygningen af ”spejlet” har dog ikke ændret sig siden: De vigtigste rum med mest post var i 1895 placeret på nøjagtig samme måde som de vigtigste rum var i 1955/56. Fig. 15-14. ”Spejl” anno 1895. Fhv. overpostinspektør Jørgen Fuglsang (DDPE, s. 130), oplyste 03.08.2009 til forfatteren, at der på så godt som alle landets større postkontorer var sådanne ”Spejl” og at dets tre vigtigste rum i mange år var ”Kbhvn. K”, ”Kbhvn. V” og ”Kbhvn.-øvrige” (eller ”Kbhvn.-bro” - ”Broerne”), da der altid var en stor mængde post til disse tre distrikter. Sidstnævnte dækkede over ”Østerbro”, ”Nørrebro” m.m.), altså de øvrige københavnske distrikter Ø, N, S, F, NV, SV samt Valby. Brevene fra rummene ”Kbhvn. K” og ”Kbhvn. V” blev ordnet i såkaldte røde brevbundter - med påsat rød etiket med distriktets navn og sendt direkte til distrikterne, hvor de blev udsorteret til omdeling. Breve i ”Kbhvn.-øvrige”-rummet blev bundtet i såkaldte grønne brevbundter eller strækningsbundter, der typisk blev sendt med jernbanepost- bureauerne, hvor en yderligere opsortering fandt sted inden ankomsten til København. Det er oplagt, at brevet til Løye blev lagt i det rigtige rum, ”Kbhvn. V” i Skives Postkontors ”Spejl”. Sandsynligvis har postmester Fock egenhændigt anbragt brevet i det ”Røde rum”, ”Kbhvn. V”, hvorefter det blev sendt i et ”Rødt bundt” direkte til København V. Her ankom det for sent til at komme med på første ombæring og blev derfor ankomstmærket med 1-2-1-rullestemplet, men mærket to gange! - som forklaret ovenfor. Formålet med at ankomstmærke post var at få en mulighed for at kontrollere ombæringspersonalet. Opdagedes det ved kontrol, at der i en omdelers taske lå et brev, der burde have været omdelt ved en tidligere ombæring, blev omdeleren afkrævet en forklaring på, hvorfor forsendelsen ikke var blevet afleveret rettidigt. Man kan let forestille sig en omdelers ulyst til fx at aflevere en tryksag på 5. sal uden elevator, hvis der kun var denne ene forsendelse. Han kunne let fristes til at vente til en senere