Forlaget Nørbyhus

Kapitel 15. Historien om ”Skive-arket” 170 ombæring, hvor der muligvis var flere breve til adressaten. Fhv. postbud, Alfred Jensen Ladekarl, der var postbud på København NV i 1955/56, oplyste 05.09.2009 til forfatteren, at ankomstmærkningen blev foretaget af sorteringspersonalet, der foretog opsorteringen af distrikterne. Han oplyste, at hvis man blev ”taget” med en forsendelse, der ikke var blevet afleveret rettidigt, kunne man ”komme på straf”, der i værste fald betød, at man blev forflyttet til en mindre interessant arbejdsplads. Forfatteren kender ikke den præcise tidsperiode for brugen af ankomstmærkning, men Jan Liengaard Drejer, Vejle, har i Scandinavian Contact (tidsskrift for Scandinavia Philatelic Society 9), vol. 21. no. 10 foretaget en registrering af breve med ankomstmærkning og kender, som nævnt tidligere, ankomstmærkede forsendelser fra perioden 26.04.1949-22.04.1976. Fhv. overpostmester i København, Torben Werner Madsen, oplyste 05.08.2009, at antallet af ombæringer indskrænkedes gradvist og at brugen af ankomstmærkningen ophørte, da anden daglige omdeling ved alle postkontorerne blev nedlagt. I ”Beretning og Statistik 1976-77. Post- og Telegrafvæsenet. Danmark”, side 4*, fremgår det, at det var en følge af den af Generaldirektoratet i 1972 nedsatte projektorganisation (PO 75): ”… der fik til opgave at gennemføre undersøgelser vedrørende omdelingstjenesten samt at udarbejde forslag til en ny og varig omdelingsordning vedrørende brevomdelingstjenesten i byerne. I undersøgelserne indgik spørgsmålet om en eventuel generel inddragelse af 2. omdeling. Projektorganisationens arbejde har bl. a. resulteret i en ny servicemæssig målsætning for omdelingstjenesten samt et nyt syntetisk arbejdstidsberegningssystem for brevbærerdistrikter samt for bymæssige bebyggelser på landpostruter. Indkøringen af den nye omdelingsordning, hvorefter brevomdelingstjenesten med undtagelse af egentlige erhvervskvarterer tilrettelægges til udførelse med 1 omdeling på hverdage, blev iværksat i foråret 1976 og påregnes afsluttet i juni måned 1977 ”. Som det fremgår af fig. 15-13 blev et rullestempel kun brugt til en farve og af ”Særlige bestemmelser for det københavnske postområde 1951 m. rettelser” fremgår det, at ”Nye filtvalser samt sort, rød og grøn stempelsværte rekvireres i materieldepotet med tilføjelsen ”Til Ankomstmærking” - ved rekvisition af filtvalser må farve opgives” . Salget af Løyes brev Carl Eduard Løyes barnebarn, Axel Agerlin, København, oplyste 05.02.2009, at Løyes frimærkesamling blev solgt 08.11.1988 på Fa. John Skovgaard Classic Auktion nr. 41 i 1988 - inkl. ”Løye-brevet”. Axel Agerlin erindrede ikke, at der yderligere havde været et postfrisk mærke fra ”Skive-arket”, og de to løse mærker, der blev afbildet i samme auktionskatalog (lot nr. 1142 og 1143) som ”Løye-brevet”, var fra hhv. position 26 og 16. Ingen af dem kan have været det løse mærke, som Fock i sin tid, ud over brevet, havde foræret Løye, da hele øverste arkhalvdel først blev solgt i 1959 til Aarhus Frimærkehandel. Det er ikke verificeret, men det andet mærke, Løye i sin tid fik til sin private samling, var, efter alt at dømme, nr. 86 i arket. 27.10.1988 blev John Skovgaard, i anledningen af auktionen med ”Løye-brevet”, interviewet til Skive Folkeblad, hvis journalist ”sus” udviste en forbavsende ringe viden om brevet og dets fremkomst. Skovgaard oplyste, at han regnede med, at brevet ville indbringe 60-70.000 kr.: ” Hvem i Skive der har afsendt brevet, fortæller historien ikke noget om. Men brevet ejes i dag af en privat mand i København. Selv har han samlet lidt på frimærker, men aldrig vidst at brevet havde stor værdi. Da der ikke findes et tilsvarende brev (! F. a.) er det meget svært at sige hvilken pris, det kan opnå”….. ”Hidtil har man kun kendt til nogle enkelte mærker og blokke, men nu er ”Skive-brevet” dukket op. Det eneste kendte hvor et af disse gamle mærker er sat på et brev og stemplet. ” Det er virkelig meget svært at tro, at Skovgaard virkelig havde sagt al det - undskyld - vås. Han burde i hvert fald have vidst meget bedre, da han må have kendt indlevererens identitet, nemlig Løyes enke. Tom Plovst oplyste i sin tid til forfatteren, at hammerslaget var 13.000 kr, hvortil kom salær og