Forlaget Nørbyhus

Kapitel 15. Historien om ”Skive-arket” 168 også tre omdelinger om dagen på nogenlunde samme tidspunkter som København NV, men det er ikke interessant i denne sammenhæng. Altså kan der kun være tale om, at Løyes brev er ankomstmærket på København V, og at der er foretaget to rulninger med håndrullestemplet. Forskydningen mellem første og anden rulning er så nøjagtig, at det ligner en 1-2-2-1 ankomstmærkning fra København NV, men en sammenligning med de rigtige NV-streger viser, at det ikke er en NV-ankomstmærkning. Desuden anvendtes sort farve ikke på København NV-ankomstmærkningerne jf. ovenstående, men kun farverne rød og grøn. At der blev foretaget en ”dobbeltrulning” på et brev med et dobbelt overtrykt mærke, må betegnes som et usædvanligt sammenfald! Bestemmelserne var i ”1975-udgaven” blevet ændret en smule fra 1951-udgaven, idet det tilsyneladende nu ikke længere var obligatorisk at forsyne brevene med ankomstmærkning. I 1975- udgaven står der således ”kan” i stedet for ”skal”, som der stod i 1951-udgaven. Ad § 13. Ankomstmærkning: ”Alle brevforsendelser, der indgår til 2., 3. eller 4. ombæring kan forsynes med ankomstmærkning ved hjælp af særlige håndrullestempler. Mærkningen, der skal ske på højre halvdel af brevbundternes underkant fra forsiden, må foretages så skånsomt som muligt og finder i øvrigt sted efter det i bilag 2 anførte system. ” Fig. 15-13. Foto Erik Jensen, postmuseet. Kollage: Forfatteren. Af hæftet ”Omdelingstider i By= og Landdistrikterne”, her fra juni 1956, fremgår det, hvilke koder / farver, der anvendtes på et givet tidspunkt. På fig. 15-13 ses det nok eneste bevarede håndrullestempel til ankomstmærkning. Selve stempeldelen består af en messingcylinder, overtrukket med en bred, tilsyneladende støbt gummicylinder med koderne i relief. Desuden en fjederbelastet sværterulle med den farve, stregerne skulle have. Man anvendte et stempel til hver farve. Det viste stempel dukkede frem i lyset så sent som medio september 2009, da postmuseet modtog nogle arkivalier indsamlet fra Sønderbro Postkontor. Da forfatteren en måned tidligere, medio august 2009, havde efterlyst et sådant stempel, havde postmuseet beklaget, at man ikke havde et sådant! Stemplet er ikke fra Sønderbro, men fra Dragør, jf. forannævnte bestemmelser. Det har koden 21122 - ”tyk-tynd-tynd-tyk-tyk” - sådan som man læser stregerne nederst på brevene - fra venstre mod højre. At man angiver koden således betyder, at man har lagt brevene med frimærkerne mod sig og lidt forskudt for hinanden for at få koden til at sidde læserigtigt på brevenes underkant efter bestemmelserne, men uanset, hvordan man vender stregerne, kan der kun være tale om ét postkontor.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=