Forlaget Nørbyhus
Kapitel 11. 30-øres provisoriernes overtryksvarianter 128 Konfettiens tilstedeværelse på frimærkerne er simpelthen placeret af Fru Fortuna og placeringen kan lige vel være på frimærket, hvor overtrykkets taldel falder under trykningen, som på den del af frimærket, hvor overtrykkets stregdel bliver placeret, samt alle andre steder på frimærket. Ukendskabet til de enkelte trykelementers udseende og deres fremstilling har derfor forledt nogle filatelister til at tro, at ”forkerte korte bjælker“ var hidtil uopdagede varianter, hvad der ikke er tale om. Fig. 11-8. Mærkerne er fra positionerne 28, 62 og 90 i arket. På fig. 11-8 ses tre tilsyneladende ens ”varianter”, der dog alle skyldes perforeringsskiver. Havde der været tale om en variant, ville mærkernes placering være den samme i arket, men placeringerne er nr. 28, nr. 62 samt nr. 90 – fundet vha. perforatorkendetegn. Desuden kan man i stærk forstørrelse se fordybning i grundmærkerne der, hvor perforeringsskiven har siddet. Konfettifejl i Fr. IX, 30/25 øre rød, type III, overtrykt med Trykform 1 forekommer meget sjældent. På fig. 11-9 ses to mærker med næsten ens fejl i bjælkerne, men det kan siges med sikkerhed, at der er tale om tilfældigheder. Mærkernes placering er fra hhv. nr. 99 og nr. 30 i arket - positionsbestemt vha. perforatorkendetegn. 30/20 øre, type I er ikke positionsbestemt, men den ligner ikke helt de to andre. Fig. 11-9. ”Skiven” På fig. 11-10 ses et mærke med et stort ”hul” i overtrykket som en mulig følge af en anden type konfettiskive (som fra en almindelig hullemaskine): Den er nu fundet i tre eksemplarer, se side 121 samt Torben R. Uhrenholts artikel om samme: Fig. 11-10 . https://frim.dk/skiven/ De fleste af forfatteren fundne overtrykstilfældigheder, der ligner rigtige varianter, men som kan skyldes konfettiskiver eller andre fremmedlegemer, er beskrevet i kapitlerne hvor ”de rigtige varianter” er beskrevet.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=