Forlaget Nørbyhus
Kapitel 11. 30-øres provisoriernes overtryksvarianter 129 Andre tilfældige ”overtryksvarianter“ En del af 30-øres provisorierne udviser overtryk, hvoraf det fremgår, at snavs eller størknet farve har sat sig fast i galvanoerne. Som regel er det let at konstatere, at der er tale om aftryk sådanne urensede galvanoer, idet selve den aftryksgivende enheds konturer let kan ses på frimærket. Endvidere vil aftryk af snavs variere en smule og forsvinde helt, hvis galvanoerne bliver rengjorte. Fig. 11-11. Da forfatteren i sin tid studerede de løse ”dobbeltgalvanoer” fra Trykform 1, var der så meget størknet trykfarve på nogle af dem, at de forsigtigt måtte rengøres før en nøjagtig opmåling af dem kunne finde sted. På fig. 11-11 ses derfor noget ganske unikt - størknet og over 50 år gammel trykfarve fra Trykform 1! Forfatteren, der har et udpræget samlergen, kunne ganske enkelt ikke nænne at smide disse frimærkehistoriske partikler væk! Imidlertid er der en række tilfælde, hvor aftryk af snavs kun forekommer i ganske få eksemplarer af overtrykkene, så få, at de ikke har den store interesse. Den eneste grund til at interessere sig for sådanne ”varianter“ er, at man kan dokumentere overtrykkets udseende, når galvanoerne er snavsede! Udfyldt 3 eller 0 I en tidsalder, hvor en omtale af en skrivemaskine hos de fleste kun fremkalder en tåget forestilling om en svunden tidsalders ”rugbrødsdrevne tekstbehandlingsanlæg”, er det nok kun de lidt ældre, der kan erindre, hvorledes fx O'et på skrivemaskinen havde tendens til at blive udfyldt af farvebåndets trykfarve iblandet papirstøv, således at alle skrevne O’er lignede gigantiske punktummer. Som på skrivemaskinen kan man finde udfyldte O’er i poststempler, hvor postassistenten ikke altid havde fulgt bestemmelserne om hyppig rensning af dagstemplerne, se fig. 11-12. Fig. 11-12. Kølby pr. Løgstør. Da forfatteren skrev ovenstående om skrivemaskinens O’er gik tankerne til forfatterens gode ven, Dan Laursen (f. 11.03.1909 - † 07.05.2004), Tucson, AZ, USA, med hvem forfatteren havde korresponderet pr. brev siden 1980. Dan omtalte altid sin skrivemaskine som ”runekløveren” hvilket fremkaldte et syn af tangenterne som mekanisk forbundet til små mejsler, der bankede runerne i små stenflager! Dan fik først en PC i 1997 i en alder af 88 år! Undskyld, det var vist et sidespring! Fig. 11-13. Udsnit af korrespondancekort med overtryk, hvor nederste bue i 3-taller et udfyldt af snavs/trykfarve.
Made with FlippingBook
RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=