Forlaget Nørbyhus

Kapitel 11. 30-øres provisoriernes overtryksvarianter 127 Ad 4 Tryktilfældighederne i overtrykkene er legio og af næsten alle former. De almindeligste stammer fra de små papirskiver fra perforeringen af grundmærkerne. Disse kan sidde hvor som helst på frimærkerne med underlige afarter til følge. Konfettifejl Under trykningen af grundmærkerne hændte det, at de små konfettistykker fra perforeringen af arkene ikke blev opsamlet i i trykmaskinens konfettibeholder. Da papiret var færdiggummieret papir, var de små konfettistykker også gummierede og kunne lettere klæbe til frimærkernes billedside, hvis de ved et uheld havnede dér. Hvis en konfettiskive satte sig fast på et sted, hvor overtrykket blev placeret, vil en del af dette overtryk falde på konfettien, se fig. 11-5, hvor der er vist nogle eksempler, hvor konfettien stadig sidder under overtrykket. Bemærk på det venstre billede hvor hårdt overtrykket er: Konfettien er blevet mast ned i mærket, så man kan se en fordybning i grundmærket. Fig. 11-5. Falder konfettien af efter at overtrykningen har fundet sted, vil den efterlade et ”brud“ i overtrykket, og en fordybning i mærket pga. det store tryk, der bruges til overtrykningen. Konfettiskiven kan sidde hvorsomhelst på mærket, og på fig. 11-6 ses en særdeles standhaftig perforeringsskive, der ikke alene har overlevet postbesørgelsen af et brev, men også afvaskningen af frimærket. Skiven har fået et klask af poststemplet og sidder fortsat under stempelaftrykket. Falder skiven af kan det se ud som om, der er brud i stemplet, hvad der ikke er tale om. Fig. 11-6. Fig. 11-7. Nogle af de korte, men ”forkerte korte bjælker“ kan sidde så uheldigt, at den affaldne konfetti efterlader et uovertrykt parti, der ligner varianten ”Kort bjælke” til forveksling, se fig. 11-7 tv. Alle tre mærker er med ”Overtryk 2”, der ikke på noget tidspunkt har haft ægte korte bjælker.

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=