Forlaget Nørbyhus

Kapitel 7. Trykform 2D 101 efterfølgende trykforme. De nye galvanoer havde ens og typografiske korrekte mål, så opbygningen af de efterfølgende trykforme kunne foretages på normal vis med normalt blindmateriale. Målene på både 30- og streggalvanoen var 18  12 typografiske punkter (ca. 6,8  4,6 mm) set fra oven. Højden af en galvano var 23,56 mm - 62,67 typografiske punkter, som i bogtrykker-fagsproget kaldes skrifthøjden. Modsat galvanoerne fra Trykform 1 blev galvanoerne til de senere trykforme alle forkromet af hensyn til slitage. Som det kan ses af fig. 7-6, der viser overtryksenheden fra pos. 73 i Trykform 2D, blev galvanoerne efter forkromning påstøbt blyfod, og blev tilfræset, så de fik ens mål. Fig. 7-6. Der er så mange lighedspunkter mellem overtrykkene fra trykformene 2A, 2B, 2C og 2D, at det er helt sikkert, at trykformene 2A, 2B, 2C og 2D blev fremstillet på nøjagtig ens måde og havde ens udseende. Galvanoerne må endvidere være fremstillet på nøjagtig samme måde som ”dobbeltgalvanoerne” fra Trykform 1, men modsat disse, blev de enkelte galvanoer ved Trykform 2D (og 2A, 2B og 2C) blot udskåret, så de havde passende små og typografisk korrekte satsstørrelser. Det skal bemærkes, at trykform 2D til tider omtales i datid, som om den ikke eksisterer mere. Det gør den, men i en noget anden form end vist på fig. 5-4, da forfatteren i sin tid undersøgte den. For få år siden telefonerede museumsinspektør Erik Arly Jensen (DDPE, s. 207), Post og Tele Museum, til forfatteren og spurgte om de notater, der var blevet taget i sin tid, kunne anvendes til at rekonstruere trykformen. ”Jamen, hvorfor dog det? ” Jo ”, svarede Erik Jensen, ” en af vores medarbejdere har tabt trykformen på gulvet!” Museet besluttede sig senere til at rekonstruere Trykform 2D, men forfatteren ved ikke, hvornår dette skete. Forfatteren anser det imidlertid for usandsynligt, at trykformen kunne samles til noget ”brugbart”: Man kan ikke mere foretage kontrolmålinger på trykformen, men at den nu har et udseende, der i princippet viser, hvorledes den tog sig ud, da den var i brug, er bestemt af ganske stor historisk værdi. Trykform 2D-tidlig Ved beskrivelsen af mærke nr. 7 med varianten ”12 ⅔ mm” fra Trykform 2D opdeles trykformen i Trykform 2D-tidlig og 2D-sen. Da der (forfatteren bekendt) ikke er sket ændringer i andet end dette mærke under hele trykformens anvendelse, benævnes trykformen dog i almindelighed for Trykform 2D. Varianten i pos. 7 forekommer kun i en tidlig og kort periode af trykformens brug. Det vides, som tidligere nævnt, ikke, om der har været anbragt et ekstra stykke blindmateriale mellem tal- og streggalvanoen i nr. 7 eller om der blot har været lidt luft mellem tal- og streggalvanoen, og tale om en utilstrækkelig tilspænding af trykformen i trykformrammen. Ved en senere justering af trykformen, er dette forhold (hvad det end har været) blevet rettet. Forfatteren lavede i sin tid en undersøgelse af varianten ”12 ⅔ mm” for at få et tal for oplagsstør- relserne for ark, overtrykt med de forskellige trykforme. Denne undersøgelse er beskrevet indgående i kapitel 12, hvoraf det fremgår, at der blev undersøgt et materiale bestående af 783 stk. ”12 ⅔ mm”. Af tabel 12-7 fra kapitel 12, fremgår oplagsstørrelserne for ark, der er overtrykt med Trykform 2D-tidlig og 2D-sen, se tabel 7-1. Trykform Antal ark ”2D-tidlig” ”2D-sen” 20.575 100.305 I alt 120.880 Tabel 7-1 (fra tabel 12-7).

RkJQdWJsaXNoZXIy NjEzNTY=