Bandholm 27 - Nr. 34: S/S "Pernille"
Efterfølgende er et nostalgisk tilbageblik til den tid, hvor min familie og jeg sejlede i vore danske farvande i vores 27 fods Bandholm sejlbåd: S/S "Pernille" af Kaløvig.
S/S "Pernille" af Kaløvig
Foto: Erik Kühnau. |
I sommerhalvårene 1978-1993 befandt min kone og jeg os ombord på en 27 fods sejlbåd af typen Bandholm 27 fra det nu nedlagte danske Bandholmværft på Lolland: "Mariboat" - og indtil vores to piger blev så gamle, at de ikke ville med på sommerferie i Pernille. Vi havde købt båden som medbyggersæt fra værftet i 1977, og efter en vinter, der gik med at aptere båden, blev hun søsat i foråret 1978: S/S "Pernille", registreringsnummer: BA27-34.
Vi lærte i de efterfølgende år Danmark at kende fra søsiden og vi har senere glædet os over alle minderne fra de ture. Nogle er mere mindeværdige end andre, men i 15 år vi havde faktisk ikke en eneste rigtig dårlig sejleroplevelse - ud over de sædvanlige hårdtvejrs-sejladser, som ingen sejler slipper for. Vi solgte båden i sommeren 1993, og vendte tilbage til at feriere i vores sommerhus i Begtrup Vig på Mols.
Større sejlbåd?
I 1992 var vores døtre var så gamle, at de ikke var med mere på vores sommertogter - de var nu også flyttet hjemmefra og levede sammen med deres respektive kærester. Min kone og jeg havde allerede i nogle år talt om, at båden var for lille - vi var blevet lidt mageligere og kunne godt tænke os en lidt større båd end vores Bandholm på 27 fod. Desuden havde vi i de sidste par år ofte talt om, at motoren, der var en indenbords Volvo Penta MD5A på 7,5 heste, var for lille. Vi havde i 1992 dog haft båden i 14 år og klaret os fint med den lille motor.
Vi talte dog også om, at hvis vi skulle skifte til en større båd, kunne vi kun få råd, hvis vi solgte vores sommerhus - og det ville vi ikke. Derfor skrinlagde vi planerne om større båd og beholdt både båd og sommerhuset. Vi havde også talt om, at det måske snart var på tide at "gå i land" og vende tilbage til sommerlivet i sommerhuset og vi blev så enige om snart at sælge sejlbåden - hvad vi så gjorde i sommeren 1993. Men nu til indvielsen af vores nye havn i 1984.
Den nye havn blev indviet med manér i 1984
Som beskrevet tidligere blev nedbrydningen af den gamle havn foretaget 30.10.1982 af en imponerende stor skare - ca. 500 frivillige KBLer - der arbejdede hårdt og koncentreret for at skille den gamle havn ad i løbet af en enkelt dag.
Vores både var inden nedbrydningen stillet i "vinterhi" på arealerne ved siden af den gamle havn (Studstrup Lystbådehavn) og efter 1983, der betragtedes som et prøveår for den nye havn, fandt standerhejningen i den nye havn, Kaløvig Bådehavvn, sted torsdag, den 17. maj 1984 (Se referat af indvielsen i KBL-blad nr. 5/1984, s. 5-15).
Det skortede ikke på taler og hurra-råb og et uforglemmeligt indslag var Kong Neptuns dundertale til medlemmerne:
Kong Neptun (Jørn Kiel). |
Kong Neptuns tale ved havneindvielsen 17.5.1984 - han steg op af havet og talte:
KALØVIGERE
Nu har I gjort det igen! I kalder Jer Kaløvig Bådelaug - Navnet bærer I med rette, for I har bygget havn i 17 år. Vær stolt af hvad I har fået og bedrevet. Fra mit våde element har jeg ifølge aftalen hin morgen på den mudrede strand holdt øje med jeres hjælpere. Jeg har konstateret at hjælperne måtte hjælpes kraftigt. I har holdt de betalte hjælpere i skak som det sig hør og bør, - men det undrer mig, at jeg ikke har set nogen til kølhaling eller plankemarch.
Åndspygmæer med hjernekapacitet som nyudklækket torskeyngel, siger at Kaløvigerne er vanvittige - at så mange - frivilligt - har lavet så meget for at blive så våde, - det må være en sygdom. En sygdom, der smitter. Lægerne vil kalde det en virus, fordi de ikke kender den, og de af denne samling badskærere, som sejler, vil kalde det en allergi, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre ved den.
Intet er umuligt for den som ikke selv skal gøre det. I har bevist, at det heller ikke er umuligt for dem, der selv skal gøre det. I har derfor været tro som undersåtterne for drotterne fra det nautiske element.
Jeg går ud fra at jeres forventninger til landkrabbemyndigheder er indfriet i fuldt mål. Nogle vil sige at disse forventninger har været uforskammet små. Kaløvigere er uforskammede. Vi kong Neptun, hersker over havene, ønsker til lykke, men må som kærlig fader samtidig formane og byde:
I har verdens smukkeste havn med landkrabbefaciliteter til nydelse af såvel bordets som andre glæder (sove forståes).
Men dette kan aldrig være målet for havets sønner. Derfor byder jeg:
FORLAD DENNE HAVN! (I får tre dages frist).
Fordi man har en god havn skal man nødvendigvis ikke overrende den - Sejl ud - sejl ud. En god havn bruges til at lette fra. - I den rådner kun skibe og mandskab. Fra nu af skal I måle jeres indsats i nautiske mil og ikke i påsømmede brædder og stablede mursten.
Farvel Kaløvigere
Smid mig ud der øst for molen der, hvor vandet det er blåt, der hvor saltvandsluften blæser og hvor alting er vådt. Selv med skibe gjort af plastic er besætning dog af stål!
|
Efter denne tordentale blev "Kong Neptun" kørt til den yderste nøgne ø, hvor den underlige "gråsprængte konge" på behørig vis fik sit ønske opfyldt! (At han så skulle blive samlet op af en Egå-båd, havde han nok ikke regnet med !!!
Der var gaver til KBL og gavelisten, der blev bragt i Kbl-bladet nr. 5/84, var lang!
Direktionsvogn
Een af gaverne, hvortil også jeg havde ydet noget, var fra "Tordenskjolds Soldater" (sejlere med båd liggende ved broen "Tordenskjold"): En "funklende flot" Direktionsvogn.
Jeg mindes, at det var Poul Bjerrings ide og med vanlig sans for det sparsommelige, havde han opsnuset et vrag af en bil, der dog kostede omkring hele 75 kr.! (Det var før de tider, hvor man havde skrotpræmie for sådanne vrag!) Den splejsede vi naturligvis til. Herefter fik den en gang "mascare" (guldbronzemaling til favørpris af en KBL-sejler, Anders Christensen, så da vi med fælles hjælp havde malet den, og med Kim Axelsens hjælp til udsmykningen med påsat logo på venstre fordør og KBL-standere på begge forskærme, var det den "smukkeste" og værdigste gave som kunne gives til bestyrelsen. Vi kørte den selv ud til overrækkelsen (Politiet havde udlånt prøveplader under den absolutte forudsætning, at vi under ingen omstændigheder kørte mere i den end de få hundrede meter fra Poul Bjerrings sommerhus på Aastrup Strandvej til KBL-klubhuset. Vi havde lidt besvær med at starte den, og lyden af motoren var en een-cylindret glødehoved-skibsmotor værdig! Jeg sad bagi under kørslen og da der var hul i bunden, hvor jeg sad og dermed frit udsyn til det korte stykke vejs skiftende belægninger, følte jeg mig som Fred Flintstone, der kunne skubbe bilen med fødderne! Vi var fint tilfredse med, at Ole Elbrønd kunne forestå afleveringen af bilen til KBL med dens motor "spindende"! Nummerpladen var selvføgelig "KBL 1".
Direktionsvogn fra "Tordenskjolds soldater"
(Poul Bjerring med flag og Ole Elbrønd med mikrofon.).
Vi kunne se, at direktionsvognen faldt i god jord, men jeg kan naturligvis ikke kommentere de øvrige gaver, der bestemt også faldt i god jord hos bestyrelsen.
Jeg ved, at Gunnar Volf Lorenzen er ved at skrive om KBLs historie og han vil muligvis komme ind på de forskellige gaver, som KBL fik ved indvielsen - vi får se.
Her er et stemningsbillede: Gravko med forsyninger af pilsnere til uddeling blandt medlemmerne. Det er Erik Friis (flittigt fotograferende KBL-sejler), Gert Rohbrandt, der - når han ikke selv drak dem - deler pilsnere ud samt Heidi Pedersen, datter af formanden Jørgen Pedersen. Jeg ved ikke hvem havneorkesteret var?
"Tuborg eller Carlsberg?" Foto: Toke Nørby.
Pamperbladet
Ved indvielsesfesten om aftenen blev årets modtager af Pamperbladet beriget med vandrepræmien samt en "medalje" til evigt eje. Her må jeg lige vende blikket mod 1983, og fortælle om da jeg fik overrakt Pamperbladet. Det skete ved pamperturen til Rold Storkro i 1983. Der var en hel del underholdning og jeg havde anmodet om at få lov til at fremsige den "monolog", jeg havde lavet til lejligheden, nemlig "Elsebeths Monolog" - frit efter forfatteren Per Højholts (på det tidspunkt) populære "Gitte-monologer:
Redaktøren Poul Erik Kronborg Kvist illustrerede:
I monologen omtales fire personer:
Elsebeth (Klingsten) - fremsiger monologen
Peter (Klingsten) - hendes mand
Anett' (Annette Axelsen) - sejlerveninde
Havnekaptajnen: Karl Johan Pedersen (†)
"Bøssårn": Kaløvig Maritime Forening
- tidligere Kaløvig Broder Laug
- og af nogle kaldt "Kaløvig Bøsse Laug"!
Nu skal do alså bar' hør', Anett'.
Peter har købt båj.
En Pinokjo heddårn.
hva gir do, Anett', en Pinokjo.
ka do tænk dæ, at såen en a træ -
mæ snor' å al det der, ka' svøm'?
Ik' tal' om, sae jæ te Peter, igos.
do får mæ ik' ned i-en, Pinokjoen.
Man får jo splinter a sårn fyr.
A ve do så va', Anett',
han vil' slæb' maj ned å seen, igos, pinokjoen.
Men jæ saet å te ham. "Peter", sae jæ
"det sir jæ dæ,
hvissen ligger nede i den dær proletarhavn".
Sort bunker å sårn, igos
"det' ik' maj", sae jæ.
Sort, Anett', det står ik' te cyklamen, vel?
Peter ble' sur å sae, at nu la'en, hvor den lae.
Å han vil' uj å vis' mæen - Pinokjoen, igos.
Men, naej hvor varen alså søj!
sommen lå dær å skvulpet.
Å af plastik, Anett', ujen splinter å sårn, igos
sårn bette pjosker, igos.
Nåmmen, Peter gjor'en klar, mæ bajerne å klæmmårn', igos
Å han prøvet å hit uj af alle de dær snor'
Han ku' ik', Anett', det ku' han godt nok ik'
å jæ ku' heller ik'. Min hæl saj fast.
Havnekaptajnen kom å ga' goe råd.
Guj, hvor var Peter sur, det var han sgisme.
Jæ måtte ned i pinokjoen å hjælp'.
Vi måtte jo ha' sejlen' sat på, igos.
"Tangaen", råbt' havnekaptajnen, "det' den mæ nummårn".
Det sae han, Anett', te maj!
Jæ vist ikk' hva' jæ sku gør'. Det vist' jæ godt nok ikk'.
Jæ bakset mæ tangaen - storen kalt hannen å.
Men det passet ikk'. Det gjoret ikk'
Den var bette, var'en. Å jæ ku ikk' få'en fikset.
Men så råbt' havnekaptajnen: "Sæt faldet i faldbarmen!"
Det si'r jæ dæ, Anett', jæ kokset.
Sårn har ingen talt te mæ før
og han tog ingen gang hændern op a lommårn.
Guj, hvor Peter han grint'.
"Do ve måske ha' en opstrammer", sae Peter te maj.
Jæ ramte ve sijen a, Anett', det gjord' jæ.
Han dukket sig, igos.
Mææn vi kom da uj å sejl'
Peter startet påhængeren.
"Nu står vi uj a havnen", råbt' han.
Men det passet ikk', Anett, jæ sad ned hele vejen uj, igos
Å så hejst' han dem, Anett' - sejlen.
Jæ troed' mi sidst' tim' var kommen, det gjord' jæ alså
"Nu væltårn", råbt' jæ te Peter.
Å ve du va han sae? "Gu' gør'en ej, den har køl", sae han.
Typisk, Anett', igos
han tænkt kun på sine kold' bajer',
mens jæ på det nærmest var ve å drukn'
Men det blæst' nu ikk' majet.
Så si'r Peter plusli: "Elsebeth, træk hjem i skødet"
Hva' gir du, Anett', tænk det sae han, "Træk hjem i skødet"
Han må vær' bleven kåd.
Jæ slog ham over fingren' det gjorde jæ alså
Ikk' tal' om, sae jæ. Peter, sae jæ, Det ikk' maj.
Her ve højlys dag, og så midt uj på bugten, nixenbiksen.
Men ve du va, Anett', ve du va han ment?
Jæ sku' træk' i en snor, ikk' andet.
Det ku han da bar' ha' sagt, igos
Men vi kom da ind igen, Anett'
Havnekaptajnen var der endnu, igos.
Han er kær, Anett', igos.
Hår, å så i øren', igos. Det må kild'.
Peter ve' ind i den dær intime forening, igos
Bøssårn, igos
"Hva' ve du dær", sae jæ te Peter, "du har jo maj", igos.
Jæ har aldri' nægtet ham nåed.
Men han fik ikk' lov.
Å kom ind i'en, foreningen, vel?
De ku ikk' li pinokjoen,
å han hade gejen al for majet for'en, igos.
Nåmmen, "ski' vær mæet", sa jæ te Peter, igos,
"ka vi ikk' andet", sae jæ
"så ka vi sæll' Pinokjoen
å do ka' bli' formand
å kom te å bestem det hele, igos"
A ve du va, Anett', hva' trår du?
Det ble' han sgisme, igos!
Da jeg var færdig var der ikke et øje tørt :-) og herefter fik jeg overrakt pamperbladet af Knud Grejs, som var den første modtager af pamperbladet (i 1982) og som overrakte mig bladet i 1983.
|
Pamperbladet (her vist i Kronborg Kvists smukke streg):
Pamperbladet var/er en gammel stump åre, som Poul Bjerring havde fundet i havstokken hvor den nye havn skulle være. Poul Bjerring og Knud Grejs Pedersen monterede den på et stort stykke smukt lakeret mahogni (De var jo begge kreative kunstnere (sløjdlærere), men ikke på samme skole - så de havde sans for at fremstille dette smukke kunstværk).
Gallamiddagen den 19.05.1984
Ved indvielsen af havnen i 1984 havde jeg fornøjelsen af at overrække pamperbladet til dette års udvalgte: Ole Elbrønd, som var øre- næse- halslæge på Aarhus Kommunehospital, som det hed i perioden 1893-2004. Min tale til Ole lød:
"Pamperbladet gives i år til en KBLer, der er mand for at klare ærterne, men samtidig forstår at holde gulerødderne for sig selv og hyppe sine egne kartofler. Han er i stand til at holde gryden i kog, og han sidder solidt på flæsket. Som ægte KBLer er han godt sammenspist med os andre, uden at han dog går helt agurk. Selv om han kan træde i spinaten, er det sjældent, at han står på sin ret.
Som man allerede nu aner, går bladet til en person, hvis kulinariske jongleren har vundet ry på alverdens have - dog mest Danmarks. Og selv om han mestrer ganens pleje i mere end en forstand, er han altid lutter ører og siger sjældent nej til en lille en til halsen.
Det er mig derfor en stor glæde at overrække Pamperbladet 1984 samt den medfølgende medalje, der må beholdes, og hvor spændeskiven symboliserer det gode sammenhold i KBL, til Ole Elbrønd. Ligeledes vil jeg gerne have fornøjelsen med to års forzinkelse at overrække pamperbladsmedaljerne til bladets tidligere modtagere, og da jeg selv allerede står heroppe mangler vi kun bladets første modtager, Knud Grejs.
Ole Elbrønd holdt derefter en yderst medrivende takketale, der i al sin korthed lød: "Tak!"
Pampermedaljen består af en nyelektrogalvaniseret spændeskive fra den gamle, i 1982 nedlagte havn:
Listen over samtlige modtagere af denne store pris er:
1982: Knud Grejs
1983: Toke Nørby
1984: Ole Elbrønd
1985: Poul Bjerring
1986: Anette Axelsen
Ej senere uddelt.
|
Desværre var pamperbladet blevet forlagt på et tidspunkt. Det er heldigvis fundet igen (se nederst).
Mit andet indslag ved festmiddagen var "Vejrudsigten", hvor jeg parodierede speakeren på Kalundborg Langbølgesenders kl. 1800-vejrudsigt. Den er umulig at gengive i ord, da hans meget specielle betoning og formulering af ordene er afgørende. Kronborg Kvist fangede som sædvanlig situationen i sin fine streg!
Jeg skal gøre opmærksom på, at der var hyle-skægge indslag af andre KBLere, men jeg regner med, at disse bliver beskrevet af andre (måske af Gunnar Volf?) - med en bedre hukommelse end min!
|
|
Kvist havde forfattet en fin sang på melodien "Admiralens Vise" og som er gengivet herunder med hans venlige tilladelse:
|
Et medlems Bekendelser for en udsøgt "Medlemsskare"
|
Som lille dreng blev jeg af mor
sat i "baljen" - oppe på vor's køkkenbord.
Jeg blev så våd - og tænkte påed:
"Af at sejle kan man næsten bli'e li'så våd"
Kor: "Af at sejle kan man næsten bli'e 1i'så våd"
Jeg holdt mig fra vand - og det var et held.
Men endte dog alligevel i KBL!
Kor: Han holdt sig fra vand - og det var et held.
Han endte dog alligevel i KBL!
En dag kom jeg ind på et stort kontor,
i hånden havde jeg min gamle mor;
Min flip var hvid og skægget "småt"
men håret: UH: Det var så gru'lig vådt!
Kor: Men håret- UH: Det var så gru'lig vådt!
Jeg holdt mig fra vand - og det var et held.
Men endte dog alligevel i KBL!
Kor: Han holdt sig fra vand - og det var et held.
Han endte dog alligevel i KBL!
Min hobby blev at sidde ned
- og se det hele glide let forbi;
i stormens sus - bølgers brus,
fandtes altid altid "huller" til at stille Øllen i:
Kor; Fandtes altid "huller" til at stille Øllen i
Jeg holdt mig fra vand - og det var et held.
Men endte dog alligevel i KBL!
Kor: Han holdt sig fra vand - og det var et held.
Han endte dog alligevel i KBL!
|
En "hullet si" med "pjaltet las"
blev købt en dag - efter 13 glas!
Min skæbne: AK: - Ja den blev dyr;
Gad vide om det næste det bli'r Anholt Fyr.
Kor: Gad vide om det næste det bli'r Anholt Fyr.
Jeg holdt mig fra vand - og det var et held!
Men endte dog alligevel i KBL!
Kor: Han holdt sig fra vand - og det var et held.
Han endte dog alligevel i KBL!
Med strømmen flød jeg rask min vej,
og den, der flyder, ja han synker ej.
Til Studstrup førte strømmen hen,
Imens fiskene på bunden råbte: "SKYND DIG! VEND!"
Kor: Imens fiskene på bunden råbte: "SKYND DIG! VEND!"
Jeg holdt mig fra vand - og det var et held.
Men endte dog alligevel i KBL!
Kor: Han holdt sig fra vand - og det var et held.
Han endte dog alligevel i KBL!
Min flip er nu sort - og båden sort
af kulstøv - Ah, det er no'et værre lort!
Mit motto var: Foruden vand.
Men se nu, hvad der skete med mig stakkels mand!
Kor: Men se nu, hvad der skete med den stakkels mand!
Både skuden og mig må jeg vaske selv!
Gid fanden havde "baljen" her i KBL!
Kor: Både skuden og ham, må han vaske selv.
Gid fanden havde "baljen" der i KBL!
|
Opdatering 18.11.2019
KBLeren Jens Villumsen, der bl.a. står for KBLs sejlerskole, meddelte mig 16.11.2019: Pamperbladet er fundet! Det havde været gemt af vejen og glemt og ingen nuværende aktive sejlere kendte vel baggrunden for dets eksistens. Da der i klubhuset i april 2019 havde været brand, som forpagteren af restauranten Søren Dalhof (også tidligere sejler) gjorde en stor indsats for at slukke, fandt han "Pamperbladet" under den efterfølgende oprydning og hængte det op i restaurantens administrationslokale. Han kendte på daværende tidspunkt ikke baggrunden for dets eksistens eller dets tidligere "formål", men Jens huskede min efterlysning af "Pamperbladet KBL" fra 02.11.2018 og sendte mig en email.
18.11.2019 tog vi, min hustru og jeg, på fototur til KBL for at forevige "Pamberbladet KBL", og hvor Søren og Jens viste os, hvor det var blevet ophængt. Vi siger tak for god modtagelse og en god kop kaffe i jeres hyggelige lokaler, Søren og Jens!
|
Reference:
Medlemsblad for Kaløvig Bådelaug, nr. 5/juni 1984!
Tak
Tak til redaktør af KBL-bladene fra den tid, Poul Erik Kronborg Kvist, Vissing, for at jeg måtte gengive hans smukke karikaturtegninger og overtage hans gamle KBL-medlemsblade.
Også tak til Erik Kühnau, Knud Grejs, Kim Axelsen og Poul Bjerring for hjælp med at genopfriske min hukommelse!
Min gamle havn og sejlklub, Kaløvig Bådelaug
har en meget fin og professionel hjemmeside, hvor man også kan læse om tilblivelsen af af havnen og klubben. Se Historien om havnen og klubben, (med tekst af Flemming Steen Sørensen og redigeret af Jens Villumsen.
Back - 10.11.2018 - Opdateret 17.11.2019
Email
|
