Pernilles Saga - 15 års sejlerliv slutter

S/S "Pernille" af Kaløvig - ca. 1980. Foto: Erik Kühnau.

I 2016, hvor jeg begyndte at skrive om vores sejlererindringer, ledte jeg efter køberen af Pernille, Poul Bluhm fra Aalborg, for om muligt at høre hans version af købet og om Pernilles videre skæbne. Det var heldigvis let at få kontakt med ham, da han stadig var medlem af Aalborg sejlklub. Han har i 2019 altså haft Pernille i hele 25 år, altså 10 år længere end vi havde hende!

I 1992 satte vi en salgsannonce i Jyllands-Posten (vistnok), men min hustru og jeg husker ikke, hvor mange henvendelser, vi fik, men een kom fra Poul Bluhm i Aalborg. Da jeg, da jeg skrev dette, ikke helt kunne huske detaljerne om salget, spurgte jeg Poul, som kunne huske detaljerne og beredvilligt fortalte om købet:

"I Efteråret 1992 så vi din annonce i Jyllands-Posten (eller var det i "Ship ohøj" i Berlingerne?) med din Bandholm 27, der var til salg. Jeg kontaktede dig og fik tilsendt en beskrivelse/udstyrsliste (som er beskrevet længere nede her på siden).
    I december 1992 kom vi ned (når man tager fra Aalborg og til Skødstrup, tager man ned) til jer sammen med en skibsbygger, der besigtigede båden og efter nogen tid dukkede han op og viste med tommelfingeren, alt var ok. Vi kørte op til jeres villa og fik en kop kaffe og her blev vi enige om en pris (185.000) kr. Herefter forsvandt I ned i jeres kælder og kom op med alt tilbehør til båden. Der manglede ikke noget, og vi var meget overvældede og spurgte om det nu også var rigtigt, at vi skulle have alt det. Hertil svarede I, at jeres sejlerliv med Pernille var slut, så alt skal væk, selv en presenning, der var i en "ikke så god stand" fulgte med (det var Jørgen Ps ældgamle presenning, som jeg havde fået af ham). Aftalen blev, at vi skulle hente båden i foråret 1993, leveret i havnen og bundmalet".

I påsken 1993 kom vi så tilbage ned og fik båden overdraget og så gik det mod Aalborg med den 7,5 hk. motor, som nu er udskiftet. Jeg fik også din oprindelige købekontrakt med Mariboat, (den er vist på siden Vi køber sejlbåd).

Pernille med Poul Bluhm ved roret, august 2016. Fur ses i baggrunden.

Dit ekkolod (som jeg selv havde lavet og som jeg spurgte efter) eksisterer ikke mere. Det blev foræret væk og nye instrumenter blev indbygget. I dag sejler hun med en stor kortplotter, så alle dine kort bliver ikke brugt så meget mere. Kabyssen har fået gasanlæg, da min kone ikke turde tænde for petroleumsblusset. Efter at vi i en hård vestenvind ikke kunne komme igennem Agersundbroen med din MD 5A (7,5 hk) på fuld gas, blev den udskiftet med en brugt Volvo Penta 2002 (2-cylindret 18 hk dieselmotor) som jeg med lidt besvær fik ind i motorrummet. Den har nu kørt upåklageligt siden 1999. Der blev ved den lejlighed indbygget varmtvandsbeholder og trykvandpumpe, så der nu er varmt vand i kabyssen og en bruser i cockpit. Så er der lavet andre små-forbedringer: Rorstammen er fastgjort; hynderne har fået nyt betræk; ny sprayhood o.s.v. Den brune linie er blevet blå og treadmaster på dæk er udskiftet.

Jeg har tænkt på at skifte Pernille ud med en lidt større båd med mere komfort, men det er en svær beslutning, da hun sejler eminent og let går sine 6,5 knob for sejl i al slags vejr. Vi har her i 2016 sejlet 850 sømil og var blandt andet helt oppe ved Kosterøerne i Sverige.

Jeg er nu 77 år (i 2016) og sejler meget alene på de lange ture, da min kone kun vil med på korte sejladser. Det er jo dejligt at kunne sejle Pernille alene sammen med min selvstyrer "Johnny". Min svoger er også med nogle gange og mit yngste barnebarn, Stine, er begyndt at sejle aftensejladser med mig som instruktør."

Vi havde lavet en udstyrsliste, hvor alle løsdele, men også nogle fastmonterede dele, var nævnt:

I april 2017 kontaktede jeg igen Poul Bluhm, der havde sagt, at vi var velkomne til at komme et smut til Aalborg for at "hilse" på Pernille. Det sagde vi selvfølgelig ja, tak til og vi var imponeret af, at han havde et rigtigt hus/minihal til båden, og hvor der også var et værelse, som han havde indrettet som et lille værksted/kontor med varme. Der var flere sådanne huse til både ved havnen og de var ikke helt billige, men virkelig en god ting. Deres lejlighed lå i et byggeri tæt ved bådhuset og lå lige op ad havnen med en uhyre smuk udsigt over den snoede Limfjord.

Jeg fotograferede Poul Bluhm i Pernilles salon:

Poul Bluhm i Pernilles "radiorum" - 2017.

Pernilles "radiorum" 1981 - 36 år tidligere.

Af det første billede kan man se, at Poul Bluhm har bevaret de gode gamle instrumenter og deres placering på skottet. Ekkoloddet er dog blevet udskiftet med en noget nyere model (kortplotter), men Poul Bluhm har bevaret den smukke kabinetfrontplade, som jeg havde designet og som "min" elektronikmand på Fysiologisk Institut, Finn Marquard, havde hjulpet mig med at lave, og den ville Poul Bluhm (forståeligt nok) ikke af med (jeg spurgte forsigtigt). Ekkoloddets indmad og det digitale display havde han foræret til en bekendt.

Kopien af frontpladen er lavet som en fotografisk fremstillet frontplade hos firmaet bestcanvas.dk, hvortil man kan uploade en jpeg-fil og få billedet overført til en aluminiumsplade med sort kunststofkerne for knap 60 kr. plus porto. Det synes jeg var rimeligt for dette eksperiment. Da den mindste aluminiumspladestørrelse, bestcanvas.dk laver billeder på, er 200×200 mm, kan der være to stk. på aluminiumspladen. De to stk. savede jeg fra hinanden på min lille rundsav i sommerhuset i samme størrelse, som det oprindelige ekkolod havde. Også teaksiderne, der selvfølgelig også har de oprindelige mål, blev tilskåret på rundsaven. Mit ikke-funktionelle ekkolod er vist til venstre:

Poul Bluhm havde også bevaret vores gode gamle Sailor RT144C VHF, men havde "pensioneret" den og i stedet brugte han en lille håndholdt VHF, som også var monteret på skottet. Jeg har senere købt en tilsvarende meget nydelig RT144C, og købte antenne og kabel til en god vennepris af vores gamle sejlerven, Poul Bjerring fra KBL - VHFen, og antenne (tak, Poul Bjerring) er nu monteret i en reol i vores arbejdsværelse, men bliver ikke brugt, da vores ejendom er betonbyggeri, hvor VHF-signalerne ikke kan passere murerne.

Sony -transistorradio "med vejrudsigt".

Vejrudsigt på DR-P1.

Vores ene nøgle til lugen til Pernilles kahytsnedgang. Stemplet "BA27 34" (Den blev forlagt, sandsynligvis vinteren 1984/1985, men genfundet, da vi flyttede fra Skødstrup til Aarhus i 1998).

Vejrudsigten fra Kalundborg Radio
Speakeren, der oplæste kl.18-vejrmeldingen, var sidst i 70erne, begyndelse af 80erne en mand med en meget karakteristisk stemme med en ligeså karakteristisk stemmeføring, som jeg parodierede ved vores 1984 - Indvielse af ny havn: Kaløvig Bådehavn:

Godaften Her er en særvejrmelding fra Mete-urologisk Institut. Der er kulingvarsel for farvandene omkring Skødshoved, Pladen Grund, Knebel Vig; samt indre danske Kaløvig. Først oversigten Lufttrykket er højt, mere end 2015 millibar sydvest for Uggelbølle, hvorfra en højtryksryg strækker sig sydover mod nord-Egå Havn, de'r under stadig uddybning. Lufttrykket er lavt, ca. 503,758 millibar øst for Hælgenæs og tilhørende fronter svinger mod sydvest-nordøst og er ved havnen om få minutter. Der er risiko for vandgang i havnens venstre side. Og farvandsudsigterne Begtrup Banker og farvandet øst for Rønnen: Først stormende kuling 30-30,7 meter per sekund, aftagende til let til svag kuling 10-11 meter per sekund. Moderat til ringe møgvejr. Farvandet vest for Hebri- øøh Farvandet vest for Skødshoved, Vestlige Koraldyb, Pladen Grund og Knebel Vig: Skiftende - kuling 14-15 meter per sekund. Fra i morgen sigtbedring. Indre danske Kaløvig, Følle strand oooog Løgten Bugt: Først let til frisk, stedvis stormende søbrise. Senere aftagende. Moderat til udmærket vejr. Og observationerne: Sletterhage Fyr: 17 meter, belysning 600 watt, 340 volt, hvorfor der agtes på den nordgående strømstyrke på 2 ampere. KBL indsejlingsfyr: Svagt hældende ukonstant lysende pære, til tider med manglende landforbindelse. (Se foto nederst). Og sidebliksobservationerne: Birtha Lorentzen: 83 cm, 65 cm og 115 cm Jette Pedersen: 110 cm, 80 cm og 140 cm Ulla Kühnau.: 60 cm, 60 cm oooog 60 cm. (Her gjorde Ulla højlydt vrøvl :-) Dagens lystal: Drabanter 115 med vigende tendens. Vi skal gøre opmærksom på, at det er forbundet med kraftig sejlads at anløbe havnen. Det var slut på meldingen - som vi skal gentage om 14 dage. "Gl. Holm" aka Toke Nørby. Foto: Erik Kühnau.

Det indslag fangede vores redaktør, P. E. Kronborg Kvist, også med sin fine streg. Det en skam, at man ikke kan gengive speakerens specielle stemmeføring på skrift, men da jeg, til vores havneindvielsesfest i 1984, "gav den" som speaker på vejrudsigten, kunne jeg se, at samtlige sejlere tydeligt var klar over hvem, jeg parodierede.

De to molefyr ved indssejlingen til KBLs havn Studstrupværket blev idriftsat i 1968 af Midtkraft til elforsyning af Midtjylland og fjernvarmeforsyning af Aarhus og forstæder. Dette skete samtidig med, at KBL var godt i gang med at bygge sin nye havn bl.a. ved storstilet hjælp fra kreative medlemmer. Erik Kühnau (tidligere havneudvalgsformand - HU-formand) fortæller om de to indsejlingsfyr: "Det var P (tidligere klubformand Jørgen Pedersen), der fik det ordnet således, at KBL fik foræret to stumper fjernvarmerør, som vi kunne bruge til molefyr. På det tidspunkt havde KBL mange medlemmer med praktisk uddannelse/erfaring: Malere, tømrere, murere og VVS'ere. Desuden havde vi en arkitekt, Frede Lysdal, som tegnede de to toppe til fyrene, Et medlem (Henning Boysen), som havde en smede- og maskinforretning, færdiggjorde toppene på sin fabrik, og malerne tog sig af resten.     Da fyrene var færdiglavede, skulle de godkendes af farvanddirektoratet. Det blev de ikke i første omgang, og gentagne henvendelser til farvandsdirektoratet hjalp ikke. Men jeg fortalte Toke om problemerne, og han fortalte, at han havde en god ven (der bl.a. havde været formand for Danmarks Filatelist-Union, senere kystdirektør H. B. Sørensen, Lemvig). Han havde stor tilknytning til Farvandsdirektoratet, og Toke, der havde stor tilknytning til Danmarks Filatelist-Union, skrev et følgebrev til KBLs ansøgning, som herefter blev genfremsendt til Farvandsdirektoratet og vupti, så fik vi vores godkendelse. Da alt det formelle var i orden, skulle fyrene på plads. Det år var det rigtig vinter med lang tids stærk frost, der medførte, at hele havnen frøs til så Havneudvalget kunne trille det BBs fyr over isen til det ydre molehoved, hvor det lykkedes med god hjælp af ikke mindst Knud Mildahl Pedersen, at få fyret på plads. Jeg husker, at det nær var gået galt, jeg tror, at det var Knud Mildahl, der blev klemt lidt, men alt endte lykkeligt med at HU fik de to fyr på plads med god hjælp fra kompetente medlemmer". Erik Kühnau ("Den gamle HU-formand")

Tilbage til sommerhuset i Begtrup Vig
Vi meldte os kort tid efter ud af Kaløvig Bådelaug, da vi vidste, at vi ikke ville få yderligere tilknytning til sejlerklubben og at vi ikke ville udnytte alle de gode tilbud, som klubben gav deres medlemmer. Vi vendte tilbage til vores dejlige sommerhus i Begtrupvig på Mols, hvor vi faldt til igen med det samme - sommerhuset har jo også været i familiens eje fra det blev bygget i 1940. Vi fortsatte med at komme sammen med Ulla og Erik Kühnau samt med Jette og Jørgen Pedersen. Desværre døde Jørgen P i 2011, men vi fortsætter med at komme sammen med Ulla og Erik - så længe vi kan.

Det har været sjovt at skrive om Pernilles og vores "togter" gennem 15 somre - selv om de ikke blot det mindste kommer på højde med Troels Kløvedals ditto.

Tak til
Poul Bluhm, Aalborg, Erik Kühnau, Løgten, Poul Bjerring, Studstrup og til den gamle redacteur af KBL-klubbladet: Poul Erik Kronborg Kvist for oplysninger og hjælp.