Forlaget Nørbyhus

Indledning 9 (OM40/1907, s. 179, stk. II.) ” Det meddeles herved Posthusene, at den ved ”Off. Medd.” Nr. 20/1902 III, 1ste Stk. in fine opstillede Sondring mellem Postfuldmægtige og Postassistenter bortfalder fra den 1ste n. M. (01.11.1902) at regne, fra hvilket Tidspunkt Statsansættelse som Postassistent giver den Paagældende Beføjelse til med selvstændigt Ansvar at udføre alle de Dele af Posttjenesten, hvortil der tidligere krævedes Autorisation som Fuldmægtig. ” Postfuldmægtigenes æra var hermed forbi. Sluttelig – om begrænsningen - ingen regel om begrænsning i optagelsen af personer uden undtagelser - og der er ganske få undtagelser - idet der er medtaget nogle personer, der er indtrådt i post- og telegrafvæsenet efter 01.06.1927. De har alle har ydet mig god hjælp med mine studier i det forgangne - og jeg vil på denne måde gerne takke for deres hjælp. Alfabetisering Som det fremgår af Fr. Olsens forord i ”Den Danske Postetat 1624-1927”, er navnene i hans værk ikke opført strengt alfabetisk, hvilket med vore dages øjne er særdeles upraktisk, så det er de her - med aa (og bolle-å) anbragt sidst i alfabetet; ü er anbragt efter y, ä efter æ og ö efter ø. Oe er også anbragt strengt alfabetisk og ikke under Ø, som Fr. Olsen gjorde. Navnenes originale stavemåde er selvfølgelig bibeholdt, men i tilfælde af, at jeg er stødt på senere ændrede stavemåder, er der lavet behørige krydshenvisninger. Dette er fundet nødvendigt, da de digitaliserede folketællinger (herefter forkortet til FT), som man har adgang til på ”nettet” ofte udviser varierende stavemåder for samme person fra FT til FT samt at FT-indtasterne i nogle tilfælde har haft problemer med at læse den gotiske håndskrift i de originale FT-lister. Personerne – uanset henvisninger fra andre stavemåder - er altid opført under det navn, der anses for at være det korrekte. Man skal være opmærksom på, at forkerte FT- navne i fremtiden kan blive rettet af FT-brugere, men de forkerte stavede navne har været til stede på det tidspunkt, redaktionen af denne bog sluttede. Retskrivning Som det fremgår af DDPE-I er der anvendt en lidt atypisk kommasætning, som kun skal tillægges forfatterens ”kunstneriske frihed”. Den skulle dog ikke volde læseren vanskeligheder, og er ikke et forsøg på at danne en ny standard. Navne En kilde til irritation har været postfolkenes ikke fuldt ud skrevne fornavne i utallige ældre og nyere kilder - ofte med forvekslingsmuligheder, som selv primærkilder har været berørt af. Heldigvis gjorde Fr. Olsen et stort arbejde for at få alle fornavnene med i sine bøger. Fornavne er desuden fundet ved systematisk søgning i OM, aktemapper i Rigsarkivet mm. Som i andre befolkningsgrupper er der blandt postetatens personale også sket navneændringer, både ved indgåelse af ægteskab og af andre årsager. Personer, der har ændret navn i løbet af ansættelsestiden hos postvæsenet, er opført under det seneste navn, men der er behørig henvisning fra det gamle navn til det nye. For så vidt tidspunktet for navneændringen kendes, er dette angivet med reference. Når navneændringen kun omtales i OM eller både i OM og de Røde Årbøger, henvises kun til OM. Er navneændringen kun anført i de Røde Årbøger, tages disse oplysninger for gode varer. Hvor den eksakte dato for navneændring hverken fremgår af Røde Årbøger eller af OM eller af andre konsulterede kilder, anføres så vidt muligt en periode, hvori navneændringen formodes at være fundet sted. Aa og Å Med retskrivningsreformen i 1948: Bekendtgørelse nr. 128 af 22.03.1948 med ikrafttræden 01.04.1948, ”Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen” indførtes små begyndelsesbogstaver i substantiverne, bogstavet å for aa , og staveformerne kunne , skulle og ville for kunde , skulde og vilde : ”§ 2. I stedet for Aa og aa skrives henholdsvis Å og å; denne bestemmelse gælder kun sprogets almindelige ord og nordiske stednavne: år 1948, påanke, stå, Århus, Grenå, Umeå, Åbo, Ålesund , derimod ikke danske gengivelser af fremmede navne som Saar, Maastricht . Skrivemåden af personnavne berøres ikke af denne bestemmelse.” Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 8. februar 1955 føjede til: ”I forbindelse med undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. marts 1948 om ændringer i de indtil da gældende retskrivningsregler for de undervisningsministeriet hørende offentlige skoler (kursus), private eksamensberettigede skoler (kursus), statsseminarer og private seminarer, hvorefter bl.a. Aa og aa fremtidig skulle skrives Å og å, fastsættes det herved, at Å og å har sin plads sidst i alfabetet.” Det skal bemærkes, at OM36/1948 af 01.09.1948 meddelte: ”Fra 1. Oktober 1948 anvendes de i medfølgende Rettelser til Reglement I (nyt Bilag 8 a) optagne nye Retskrivningsregler i al tjenstlig Korrespondance.” I samme OM anførtes dog: ”… i Brug værende Stempler, Skilte o. l. benyttes indtil videre, uanset at Teksten ikke er i Overensstemmelse med de fra 1. Oktober d. A. gældende Retskrivningsregler.” Det første nummer af OM efter 01.10.1948, nemlig OM42/1948 af 06.10.1948 fulgte de nye retskrivningsregler. Da en forfatter ofte benytter sig af kunstnerisk frihed, har jeg benyttet mig af Undervisnings- og Kulturministeriernes bekendtgørelse af 15.03.1984 om valgfrihed mellem å og aa i stednavne. Derfor er alle bynavne, der kan forekomme ”bolle-å” konsekvent stavet med ”aa”, uanset om de på et tidspunkt har fulgt retskrivningsreformen fra 1948 eller ej. Pudsigt nok indførte ”Årbogen” først brugen af ”bolle å” i navnet så sent som i 1965: ”Årbog for det Danske Post- og Telegrafvæsen.” Stillingsbetegnelser Stillingsbetegnelsernes skiften er et kapitel for sig og flere embeder har i tidens løb været betegnet forskelligt, hvilket bl.a. fremgår af Fr. Olsens bog ”Den danske Postetat 1624-1927”: ”Til Vejledning ved Bedømmelsen af Embedernes Betydning skal bemærkes, at flere Embeder og Bestillinger i Tidens Løb har været betegnet forskelligt. De nuværende Overpostinspektører betegnedes saaledes indtil 1. April 1908 Postinspektører, derefter Overpostinspektører indtil 1. Aug. 1916, da de atter betegnedes Postinspektører, for endelig fra 1. Oktb. 1919 atter at kaldes Overpostinspektører. Ligeledes betegnedes de nuværende Postmedhjælpere indtil 1. Oktb. 1919 statsansatte