Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-I 10 Fuldmægtige eller Assistenter. I nærværende Fortegnelse er i Stedet for denne Betegnelse benyttet Betegnelsen Postmedhjælper. Endelig skal bemærkes, at den nuværende Stilling som Assistent indtil 1. Oktb. 1919 betegnedes Postekspedient, og at denne Betegnelse fra 1. Sptb. 1870 ogsaa anvendtes for de tidligere Postskrivere i Kbhvn. Private Postskrivere eller Privatskrivere kaldtes tidligere de af de forskellige Embedsmænd privat antagne Medhjælpere, som de selv maatte lønne af det dem tilstaaede Kontorhold. I Provinserne kaldtes saadanne Medhjælpere Postfuldmægtig eller Postassistent.” (Se fx FO3, s. 170). Det er bestræbt altid at bruge de korrekte betegnelser for personerne i de rigtige tidsperioder, og stillingsbetegnelserne skulle gerne afspejle personens funktion og beføjelser på et givet tidspunkt. Det er ikke et ukendt fænomen, at en person, der leder et posthus, af familie og venner bliver tiltalt som ”postmester” selv om vedkommende ikke er/var det. Et eksempel kunne man se 06.01.1993 i Århus Stiftstidendes dødsannonce for postekspeditør Villy Kjeldsen fra Tunø (†03.01.1993). Han var købmand - ikke postuddannet - og bestyrede øens postekspedition, men blev i dødsannoncen omtalt som ”fhv. havnefoged og postmester”. Lønningslove Gennem tiden har en række lønningslove haft indflydelse på postvæsenets ansatte. Før 01.01.1845 var det meget forskelligt, hvad en postmester tjente om året, men med vedtagelse af lønningsloven af 12.07.1844 fik postmestrene fra 01.01.1845 fast løn. Lønningsloven af 12.07.1844 er desværre ikke optrykt i fx Schous Love og Anordninger (se referencelisten), men er anført i Generaldirektoratets Resolutionsprotokol for 1844. Den findes genoptrykt bagest i denne bog. Lønningslove for postvæsenet og statens tjenestemandslove ændrede i ny og næ stillingsbetegnelserne for postembedsmændene, hvilket bl.a. fremgår af DDPE- II med oversigt over poststyrelsens kontorer. Afskedigelse Langt de fleste postfolk fik deres afsked på helt normal og udramatisk måde, men der fandtes og findes flere former for ”uansøgt afsked” i postvæsenets regi, bl.a. afsked jf. tjenestemandsloven nr. 489 af 12.09.1919, §60 og 61, men efter anden verdenskrig også ved den ekstraordinære tjenestemandsdomstols lov 322 af 07.07.1945, hvor man, ved en tjenestemandsdomstolskendelse, kunne blive afskediget fra sin tjenestemandsstilling med fortabelse af retten til ordinær pension og fx få delvis pension svarende til halvdelen af ordinær pension. Nogle få tjenestemænd blev dømt af denne til lejligheden nedsatte tjenestemandsdomstol. Deres lovovertrædelse bestod i at de havde udvist "utilbørlig omgang" med besættelsesmagten eller havde været medlem af DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Parti). Som det fremgår ved nogle af postmestrene fra ”gamle dage” kunne forgribelser på postkassens indhold medføre øjeblikkelig suspension med efterfølgende afskedigelse til følge, men også mindre forseelser kunne føre til afskedigelse eller degradering. Ved afskedigelse pga. tjenesteforsømmelser ses afskeden ofte at falde på ”en skæv dato”, dvs. ikke med udgangen af en måned. Det er sjældent, at det i fx OM angives, hvori forseelsen bestod, men det har også sjældent den største interesse, hvis ikke det havde indflydelse på posthistorien. Det skal påpeges, at ikke alle degraderinger skete ufrivilligt. En række postfolk har i tidens løb bedt om at blive ”degraderet” fx af helbredsmæssige grunde. Datoer Man skal være opmærksom på, at nogle begivenheder kan have forskellig datoer i forskellige kilder: Et sted står der fx: ”9. November 1892 Postmester i Præstø” og et andet sted om samme person: ”1. December 1892 Postmester i Præstø.” Typisk er den førstnævnte dato datoen for udnævnelsen og den anden datoen for tiltrædelsen. Jeg har prioriteret tiltrædelsesdatoen, da det er fra den dato vedkommende udfører sine forpligtelser. Kilder (”www-ref.”) Der har været anvendt et betragteligt antal kilder, både primære, trykte og utrykte, men også i meget stor udstrækning sekundære kilder, bl.a. en lang række tidligere udgiven litteratur om postvæsenet her og der i Danmark. Der har også flittigt været benyttet oplysninger fra private personers hjemmesider med deres slægtsforskningsresultater, hvor postfolk er nævnt. Desværre kan sidstnævnte kilder være flygtige, så der er ved reference til www-sider anført den dato, hvor siden har været besøgt af forfatteren. Er den viste www-side ikke længere aktiv, kan den muligvis findes vi a https://web.archive.org/ Folketællinger (benævnt FT) er nu i stor udstrækning tilgængelige via Statens Arkiver: https://www.ddd.dda.dk/ ( Dansk Demografisk Database), hvor en lang række frivillige indtastere har tilgængeliggjort de gamle folketællinger. Desuden er benyttet https://www.sa.dk/da/ hvor man kan se de originale dokumenter online. Endelig er der i en mindre udstrækning anvendt online opslag i Statens Arkivers DDU: Det Danske Udvandrerarkiv: https://www.udvandrerarkivet.dk/ , hvis en person er anført som udvandret. Referencer Hvor jeg har indsat specielle oplysninger, er disse omgivet af firkantede parenteser: [ ]. Oplysningerne er i hovedsagen hentet i postvæsenets cirkulærer, ”Officielle Meddelelser” og ”De røde Årbøger” årgang 1892-1980 (det udkomne). Alle henvisninger er forsøgt kontrolleret ved sammenligning af anden tilgængelig litteratur, og har det ikke været muligt at få en 100 % sikker oplysning, er de forskellige foreliggende oplysninger alle nævnt. Hvis der efter en person fx står [Å56.205, †05.06.1958, N59.271] betyder dette, at der i Årbog 1956, side 205 er en omtale af personen. †05.06.1958: Personen er død den 5. juni 1958 og N59.271 betyder, at der findes en nekrolog i Årbog 1959, side 271. I Fr. Olsens værk ”Den danske Postetat - 1624-1927” er der bagest henvisninger til andre kilder, hvor Fr. Olsen har fundet dette opportunt. Henvisningerne er nu flyttet frem til de enkelte personer. Fx er der ved ”Bruun, Thomas” tilføjet den bag i bogen værende henvisning: [Se Persh. T. 5.R.III,102] hvilket betyder ”Se Personalhistorisk Tidsskrift, 5. Række, Bind III, side 102.” Hvad der står af interessante ting i de kilder, Fr. Olsen henviser til, er ikke altid undersøgt, men henvisningen kan være værdifuld ved en nærmere beskrivelse af den pågældende. I mange tilfælde er der henvisninger til litteratur ved den enkelte person. Er den nævnte litteratur kun anvendt i forbindelse med denne person, er litteraturen ikke nævnt i litteraturlisten, ellers er den.