Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-I 8 Indledning til DDPE-I Dette værk er delt op i tre hovedsektioner og indeholder desuden et anhang med den første egentlige lønningslov for postmestre, lønningsloven af 01.01.1845. Desuden kildeangivelser, stikordsregister og forfatterens ”evighedskalender”, der er praktisk til brug ved ugedagsbestemmelse af en given dato. DDPE-I, den første del, er en viderebygning og ”færdiggørelse” af Fr. Olsens tidligere udgivne bog: ”Den danske Postetat - 1624-1927.” Fr. Olsens bog blev i 1929 kun udgivet i fire maskinskrevne eksemplarer, og det er på en måde forståeligt med et så lille oplag. Fr. Olsen kunne på daværende tidspunkt ikke give en færdig levnedsbeskrivelse for en stor del af de personer, han havde medtaget i sin biografi af den simple grund, at de langt fra var færdige med deres karrierer i postvæsenet / post- og telegrafvæsenet. Nu er den første del, DDPE-I, ført op til den tid, hvor alle med sikkerhed har fået deres afsked fra postetaten og den del omfatter godt 6000 navneopslag fordelt på mere end 4300 unikke personer. DDPE-II, dette værks anden del, omhandler ”Poststyrelsen i Danmark 1624-1977.” Den øvre grænse skyldes de herefter ret omfattende strukturændringer i postvæsenet, som forfatteren på denne behændige måde har undgået! - se Indledning til DDPE- II. DDPE-III, den tredje del, omhandler ”Postkontorerne og Postmestrene i Danmark 1624-1983.” Også her er der en lidt underlig øvre tidsgrænse, men den er valgt af den simple grund, at postvæsenets Officielle Meddelelser den 5. oktober 1983 ophørte med at bringe stillingsoplysninger om de i post- og telegrafvæsenets ansatte personer. Det betyder, at det efter oktober 1983 er så godt som umuligt at følge enkeltpersoners videre karriere i postvæsenet. Begrænsning En begrænsning er nødvendig - alene af den grund, at med de begrænsninger, der er sat her, er der alligevel medtaget godt 4300 individer i denne bog. En væsentlig begrænsning, man skal bemærke, er, at dette værk kun omfatter lederne af posthusene og de på posthusene ansatte personer – med en fra organisationsarbejdet i 1910 anvendt betegnelse - postfolk fra ”assistent-linien” eller ”guldsnorene”, hvorimod folk fra postbudelinien eller (”sølvsnorene”) ikke er medtaget i dette værk. Ej heller kontorassistent-linien er repræsenteret her. Det er klart, at man ikke kan betegne de ansatte i postvæsenets tidlige eksistens på denne måde, men det er blot for at illustrere hvordan begrænsningen er. En anden begrænsning er, at de ansatte skal være ansat eller have været beskæftiget i postvæsenet før dets sammenslutning med telegrafvæsenet 01.06.1927. Dvs. der er ikke medtaget telegraffolk i DDPE-I biografierne. Det er svært at sætte ”nedre grænser” for hvilke klasser, man skal medtage. Jeg har bestræbt mig på at medtage personer, der på en eller anden måde har sat eller har kunnet sætte deres fingeraftryk på posthistorien. En speciel gruppe, de såkaldte postfuldmægtige, er medtaget, også privat ansatte af postmestrene. Cirkulære nr. 25/1868 afspejler den store kompetence, postfuldmægtige tidligere havde kunnet opnå uden postvæsenets styrelses velsignelse, og generalpostdirektør Sophus Danneskjold-Samsø skrev i 1868 i nævnte cirkulære: ”Jeg har gjentagne Gange havt Lejlighed til at bemærke, at Postfuldmægtigene ikke overalt ere i Besiddelse af de Qvalifikationer, som maae ansees for nødvendige hos Postbetjente, hvis Stilling medfører, at de ikke alene ved forskellige Lejligheder maae repræsentere Postcontoiret overfor Publikum, men ogsaa stundom under Postmesterens Fraværelse kunne komme til midlertidig at forestaae et Postcontoirs Bestyrelse. For at raade Bod paa de deraf flydende Ulemper og for at der fremtidig fra Overbestyrelsens Side kan haves Indseende med, at der til Postfuldmægtige ikkun antages saadanne Personer, som virkelig fyldestgjøre de Krav, der under Hensyn til de dem paahvilende Forretninger bør stilles til dem, bestemmes herved, at Postmestrene p. p. fremtidig, istedetfor som hidtil ikkun at gjøre Anmeldelse hertil om Fuldmægtiges Antagelse, stedse forinden nogen ny Fuldmægtig antages, ville have at gjøre Indstilling hertil desangaaende for at erhverve min Tilladelse til Antagelsen. Som Postfuldmægtig betragtes Enhver, hvem vedkommende Postmester eller Postexpediteur ønsker at bemyndige til at quittere for indleverede Postforsendelser eller indbetalte Beløb, eller som Postmesteren eller Postexpediteuren agter regelmæssig at lade fungere selvstændig ved vigtige Expeditioner, saasom Affærdigelse af Poster o. desl. .... det vil i Reglen blive fordret, at Vedkommende er over 18 Aar gammel; at han har gjort Tjeneste ved et Postcontoir eller en Postexpedition i mindst 3 Aar. ... Den ovenomhandlede formelige Indstilling og Tilladelse er for de alt nu fungerende Postfuldmægtige kun nødvendige, naar de flytte andetsteds hen. Kjøbenhavn 17. Oktober 1868. S. Danneskjold-Samsøe” Tillæg til beskrivelsen af postfuldmægtigenes kompetance: (OM20/1902, s. 85, stk. III.) ” Med Hensyn til de i Henhold til Lønningslov for Postvæsenet af 23de Maj 1902 gældende til Postvæsenets 5te Lønningsklasse henhørende Funktionærers tjenstlige Forhold meddeles det herved, at Postfuldmægtige og Postassistenter ere underordnede de ved Kontoret ansatte Embeds- og Bestillingsmænd i højere Lønningsklasser og have derfor at efterkomme enhver af disse i Tjenestens Medfør given Ordre. Angaaende de Forretninger, der paahvile de til 5te Lønningsklasse hørende Funktionærer, kan kun bemærkes, at Forretningerne i alt væsentligt ville være de samme som de, der hidtil ere udførte af det privat antagne Kontorpersonale, idet man navnlig skal fremhæve, at de nævnte Funktionærer ikke uden herfra meddelt Fuldmagt maa gøre Tjeneste ved Indleveringen af Post, modtage og udbetale Postanvisninger og Postopkrævninger eller modtage Forsendelser, for hvilke der skal gives Kvittering. Det bemærkes med Hensyn hertil, at en saadan Fuldmagt foreligger, ved at den Paagældende ansættes som Postfuldmægtig, medens der i alle andre Tilfælde, hvor Omstændighederne maatte gøre det ønskeligt, at en Postassistent erholder Fuldmagt, maa gøres særlig Indstilling til Generaldirektoratet...... (I. A.).” Omtalte lov trådte i kraft 01.09.1902, jf. OM20/1902, s. 84, stk. I.