Forlaget Nørbyhus

Lønningsloven af 1845 689 Hertugdömmerne Slesvig og Holsteen, over hvilke Forslag Deputationens Yttringer derhos ere begjærte, forinden de allernaadigst forelægges Hans Majestæt Kongen. Det er fornemmelig det financielle Resultat eller den Indflydelse, som det nye Gageringssystems Indförelse vil have paa Statskassens Intrader, hvilket vi ved Sagens Bedömmelse maatte have for Öie. Maae det da ved denne, som ved flere andre Reformer i Statsudgifterne, da i den sildigere Tid ere foregaaede, vise sig, at en temporair foröget Udgift vil blive en nödvendig Fölge af Systemets Indförelse, bör denne Omstændighed ikke være den afgjörende, idet det endelige Resultat af Calculen viser et Overskud der vil opnaaes, naar de nuværende Postmestere, der ikke med Billighed kunne beröves nogen Deel af deres Indtægter, efterhaanden afgaae. Tilmed anbefaler forslaget sig i sig selv ved det hensigsmæssige i, at faste Gageringer overalt, hvor det lader sig gjöre, tildeles Embedsmændene, i Stedet for en Lönning, der altid maa blive precair, forsaavidt den bestaaer i Sportler og uvisse Indtægter. Paa Grund af foranförte troe vi ikke at burde nægte vort Samtykke til, at Gageringsplanen allernaadigst forelægges til Approbation, - dog med Undtagelse af et Par Poster hvorom nærmere nedenfor, - thi vel vil den paadrage Postkassen en forhöjet Udgift af 7825 Rbd. aarligen, for at indemnisere (holde skadesløs. F. a.) de nærværende Postmestere for deres hidtil havt Indkomster, men dennne Afgang i Post-Intraderne vil dog aftage Successive som Normalgagerne indtræde og, naar Planen i det Hele er realiseret, forandres til en Besparelse imod det nuværende Lönningsbelöb af 21,197 Rbd. aarligen. Det er saaledes endog sandsynligt, at Balance i Udgiften til Gageringerne efter den nye Plan, i Sammenligning med det aarlige Belöb som nu anvendes dertil, om ikke lang Tid vil være opnaaet.- At det nye Lönningsreglement, efter at være forsynet med allerhöiste Approbation, nöiagtigt overholdes, er en Selvfölge og den Kongelige Generalpostdirection vil vistnok ikke undlade i Fremtiden at vaage herover. - Det forekommer os, da saameget betænkeligere i selve Planen at statuere en Undtagelse herfra, men dette skeer virkeligen, naar der, idet det erkjendes, at der efter den opstillede Grundregel ikke bör reglementeres mere for Post-Contoirerne i Kjerteminde, Mariager, Nykjöbing i Sjælland og Nykjöbing i Jylland, end 400 Rbd. i Gage og 70 Rbd. til Contoirhold, dog foreslaaes, at der maatte tilstaaes de nuværende Postmestere paa de to förste Steder respective 600 R i Gage og 100 R til Contoirhold, og Postmesteren paa de to sidstnævnte Steder resp. 500 + 100 og 530 R + 70 R, uagtet deres nuværende Indtægter efter Gjennemsnitsberegning ikkun udgjöre: 468 R, 478 R 32 S, 410 R 32 S og 499 R 32 S, altsaa ikkun har de 2 lidet mere, end fornævnte fremtidige Normalgager, saa at der i alt Fald ikkun kunde blive Spörgsmaal om, midlertidigen at tillægge disse 2 Smaasummer paa Budgettet. Der er vel udtrykkeligen bemærket, at de nuværende Postmestere i fornævnte Byer ere trængende til forbedring i deres Kaar, men Motivet for Gagernes Bestemmelse for dem i det nye Budget, er da et ganske andet, end det, der gjelder for alle andre Gage-Ansættelser. Dersom den Kongelige Direction ikke troer at burde frafalde de ommeldte Punkter af Forslaget, maatte disse derfor formeentligen ved dettes Forelæggelse blive Gjenstand for nærmere Speciel Omhandling, og yderligere Oplysninger til den Ende tilveiebringes. Hvad de 10 Pct. angaaer, som ere foreslaaede at maatte extraordinairt tilfalde Postmesterne af hvad Intraderne paa hvert Sted komme til at overstige de udfundne Gjennemsnitsstörrelser, da kunne vi, efter hvad den Kongelige Direction nu i denne Anledning har forklaret, Intet have imod, at de udvirkes Vedkommende. Forsaavidt det endeligen er antaget, at der af Gagerne ikke skal erlægges Procentskat, da skulde vi bemærke, at ligesom det vil være den Kongelige Direction bekjendt, at denne Skat er bleven aldeles ophævet for Hertugdömmerne Slesvig og Holsteen ved den nyligen bekjendtgjorte Forordning af 5te f. M., saaledes vil et Forslag om Skattens Ophævelse ogsaa for Kongeriget blive forelagt de forestaaende Provindsialstænder-Forsamlinger for Öerne og Jylland.- Til disse Bemærkninger have vi endnu kun tjenstligt at tilföje, at det nye Gagereglement som af Hans Majestæt Kongen maatte allernaadigst vorde approberet, vel rettest traadte i Kraft i næstkommende Aar 1845 og optages i Budgettet for samme. - Om Sagens Udfald udbede vi til sin tid behageligen underrettelse. Finants-Deputationen. Kjøbenhavn d. 2den Juli 1844. 13. Juli 1844 : De i Kongeriget Danmark og Hertugdömmerne Slesvig og Holsteen ansatte Postmestres Hoved-Indtægt bestaaer, som deres Majestæt allernaadigst bekjent, i Reglen af uvisse Indtægter, saasom Ind- og Udleveringsgebyhr for löse Breve, Bærepenge for Breve og Pakkepostsager, Skriver-, Veier- og Tællepenge for Pakkepostsager, Procenter for distributionen af Aviser og Incassationen af Abonnementspriser for samme, Gebyhr for Udstedelsen af Beviser for modtagne Sager og Penge etc., hvorimod den dem tillagte faste Gage er i Almindelighed saare ringe. En fölge af dette Lönningssystem er, at enkelte Postmestre have betydelig Indtægt, men at derimod i de fleste Tilfælde Indtægterne ikke kunne ansees tilstrækkelige til at yde disse Embedsmænd et passende Udkomme, og at Generalpostdirectionen derfor stedse har været i den Nödvendighed at maatte föje at skaffe dem et Bidrag til et anstændigt Udkomme, ved at overdrage dem Befordringen af Brev- og Pakkeposter, hvormed disse Befordringer fordyres i det Postmesterne ikke selv kunne befordre, men maae accordere derom med Andre og Betalingen fra Postvæsenets Side altsaa maa være saaledes, at der kan blive et Overskud for Postmesteren; at de reglementerede Gebyhrer i mange Tilfælde ere for höie i Forhold til den Betaling, som Postkassen oppebærer efter Taxten for Breve og Sager; at Postmesterne sættes i et Afhængighedsforhold til Publicum og til deres Befordringscontrahenter, hvilket i flere Tilfælde vistnok ei kan virke gavnligt paa Embedsförelsen, da Postmesterne maaskee oftere maae see igjennem Fingre med Uordener og Uregelmæssigheder, han ellers vilde paatale; at Generalpostdirectionen forhindres i at foretage ellers hensigtsmæssige forbedringer, naar disse kunne medföre Formindskelse i denne eller hin Postmesters Indtægter, da der under saadanne Omstændigheder maa gives Erstatning til Vedkommende, hvilket er en ren Udgift, fordi som oftest ingen ny Indtægt kan vindes ved saadanne Forbedringer. Af de foranförte Grunde maatte Generalpostdirektionen i enhver Henseende ansee det for særdeles önskeligt og hensigtsmæssigt at Postmesterne for Fremtiden bleve satte paa fast Gage. Directionen indledede derfor i Juni Maaned 1842 en