Forlaget Nørbyhus

Lønningsloven af 1845 690 Correspondance med Finantsministeren om denne Gjenstand, og ved at fremsætte de Grundregler, der formeentligen ville være at fölge ved Reguleringen af samme, nemlig: a. at Gagen for enhver Postmester maatte bestemmes efter Omfanget af de ham anbetroede Expeditioner, det deraf fölgende större eller mindre Contoirhold, Stedets Vigtighed i postalsk Henseende og de locale Forhold; b. at et Minimum af Gage maatte bestemmes, saaledes at ingen Postmester, om ogsaa hans Bestilling ere af ringe Omfang, erholdt en ringere Indtægt; c. at de daværende Postmestre, der have en större Indtægt end den, Man finder, at der for Fremtiden bör tillægges Eftermændene i Embedet, maatte forblive i Besiddelse af disse Indtægter, da de ifölge deres Bestallinger og den gjældende Lovgivning have et grundet Krav paa at bifalde samme. d. at det Postmesterne i Hertugdömmere paa de fleste Steder overdragne Befordringsvæsen maatte adskilles fra Postmesterembederne, og henlægges til Særegne Postholdere, der, uden at erholde Gage eller andre Emolumenter (embedsmænds biindtægter. F. a.) af Postkassen, alene skulle bestaae ved Indtægterne af Extrapost- Brev- og Pakkepostens Befordringer, og e. at der, for at knytte Postmesternes pecuniaire Interesse til Postkassens, maatte, i Lighed med hvad der er bestemt for Toldvæsenets Embedsmænd, tilstaaes Postmesterne visse Procenter af den Sum, som Intraderne maatte overstige en vis for hvert Contoir fastsættende Sum, udbad Man sig Finantsministerens Yttringer over Samme, idet Man derhos ikke lod ubemærket, at en Foranstaltning som den foromhandlede i Begyndelsen vilde medföre större Udgifter for Postkassen, men at efterhaanden, som de Postmestre, der ifölge deres nuhavende Indtægter ville blive at tillægge en höiere Gage end Eftermændene i Embederne, dör eller afgaae, vil endeel af den forögede Udgift bortfalde og det Övrige vil formeentlig allerede strax kunne indvindes for Postkassen, deels ved at de forhen nævnte Gebyhrer skulle tilfalde samme, og deels ved det Overskud, der af den til Posternes Befordring nu normerede Sum vil udkomme, ved at bortlicitere samtlige Postbefordringer. Directionen modtog i August 1842 derefter Finantsministerens Svarskrivelse, hvori han yttrede, at han i Almindelighed maatte finde det hensigtsmæssigt, hvor det lader sig gjöre, at regulere Indkomsterne for Embedsmændene til faste aarlige Störrelser i stedetfor tildeels at lönne dem med Sportler og andre uvisse Indtægter, og at han derfor for sit Vedkommende Intet kunde have imod, at et Forslag, Postmesternes Gagering angaaende, udarbeidedes efter de af Generalpostdirectionen opstillede Grundregler, imod hvilke han i det Væsentlige Intet havde at erindre, hvorefter Sagen, naar Directionen fra sin Side havde tilendebragt samme, vilde være at tilstille Finantsdeputationen til Betænkning. Efterat de for et saadant Arbeide nödvendige Undersögelser vare tilendebragte, og de fornödne Materialier dertil samlede, har Directionen, overeensstemmende med de forhen anförte Grundregler, ladet udarbeide det herved fölgende Udkast til et Budget og Normalreglement for Postmesternes fremtidige Gagering, og derover indhentet Finantsdeputationens Betænkning. Ved nu allerunderdanigst at forelægge Deres Majestæt dette Udkast tilligemed Finantsdeputationens Yttringer herover, skulle Generalpostdirektionen allerunderdanigst tillade sig at bemærke Fölgende: 1. Gagen er sammensat: a. af den for Postmesterne nu reglementerede faste Gage, af Litsenbroderpengene, af Godtgjörelse for Skrivematerialier og for Besörgelsen af Kongelige Tjenestesager; b. af de Postmesterne ved Anordningerne tilstaaede uvisse Indtægter, saasom Skriver-, Veier-, Tælle- og Attestpenge, Ind- og Udleveringsgebyhr for löse Breve, Bærepenge for Breve og Sager, Procenter for distributionen af Aviser og Incassationen af Abonnementsprisen, beregnede efter et Gjennemsnit af de 3 Aar 1841, 1842 og 1843. c. af den Indtægt, som Postmestrene have af de dem overdragne Befordringer, ligeledes efter et Gjennemsnit af de 3 Aar 1841, 1842 og 1843, dog, hvad Postmesterne i Hertugdömmerne angaaer, med Undtagelsen af Indtægten for Passeersedler, Vognmesterpenge og Stationspenge af Hyrekudske, da disse Indtægter skulle tilfalde Postholderne paa de Steder, hvor der oprettes Postholderier. 2. Syvhundrede Rigsbankdaler i Gage og Ethundrede og halvtredssindstyve Rigsbankdaler til Contoirhold er antaget som Minimum af det, der bör tilstaaes Postmesterne i Almindelighed. Fra denne Regel er der gjört en Undtagelse med Hensyn til Postmestertjenesterne paa de Steder, hvor samme efter Directionens Formening kunde forbeholdes de private Postfuldmægtiger, en Klasse af Betjenter, som for Postvæsenet er af yderste Vigtighed, men for hvis Fremtid hidtil Intet har kunnet gjöres, hvilket ogsaa har til Fölge, at det bliver mere og mere vanskeligt for Postmesterne, at faa dygtige Fuldmægtige, da det er indlysende, at ethvert dueligt Menneske, der paa nogen som helst Maade har Udsigt til at komme i Vei, ikke vil opofre sinde bedste Aar og sine Kræfter i en Stilling, der ikke giver noget Haab om at kunne opnaae en, om endog kun tarvelig, uafhængig Existents, eller og hvor saadanne Postmestertjenester kunde overdrages til Mænd, der beklæde andre Embeder. For Postmestertjenester af berörte Slags er Gagen bestemt til 400 Rbdl, og til Contoirhold ansat 70 Rbdl. Til disse Embeder ere i Danmark: Bogense, Ebeltoft, Frederikssund, Greenaa, Hirschholm, Kjerteminde, Lemvig, Lyngby, Mariager, Nykjöbing i Sjælland, Nykjöbing i Jylland, Nysted, Rödby, Saxkjöbing, Skjælskör og Storeheddinge; i Hertugdömmerne Slesvig og Holsteen: Ahrensburg, Barmstedt, Brunsbüttel, Christiansfeldt, Crempe, Garding, Kellingehusen, Lunden, Lygumkloster, Nordtort, Uetersen, Ultzborg, Wandsbeck og Wilster. 3. Det er antaget, at der af Gagerne ikke skal erlægges Procentskat.