Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-III 524 Til tider er navnene for posthusene/byerne i de konsulterede kilder ikke altid angivet korrekt - alt efter tidspunktet for kildens trykning. Det er derfor førsøgt i DDPE-III at angive den rigtige stavemåde af posthusets/byens navn på et givet tidspunkt. Af de postale kilder ses en række forkortelser for posthusene, men da DDPE-III er tænkt som et opslagsværk, der kan bruges i forening med DkP skal der lyde en tak til DkPs tre forfattere, Hans Ehlern Jessen (†15.04.2008), Vagn Jensen og Henning Kaaber for tilladelse til at anvende deres trebogstavkoder for posthusene og som er anvendt i DkP, nemlig (med få undtagelser): HPK BPK PKT IK IPX PXP MPX IPX BRS BSB BSA BSF JBS PIS : Hovedpostkontor : Bipostkontor : Postkontor : Indleveringskontor (ej anvendt i DkP - forløber for IPK) : Indleveringspostkontor : Postekspedition : Mindre Postekspedition : Indleveringspostekspedition : Brevsamlingssted : Brevsamlingssted med selvstændig adresse for brevposten : Brevsamlingssted med selvstændig adresse : Brevsamlingssted med udvidede forretninger : Jernbanebrevsamlingssted : Postindleveringssted. For en uddybende forklaring på de enkelte betegnelser henvises til ”Danmarks Posthuse”, s. 7-11. Det kan dog nævnes, at betegnelsen ”Postindleveringssted” (PIS) blev indført med ”Rettelser til Post- og Telegrafvæsenets Tjenestedokumenter, Serie A” nr. 17 af 19.09.1929, hvor Reglement I, A. Organisationsforhold, s. 3 og s. 39: ”Efter ”§11 Brevsamlingssteder” tilføjes ”, herunder Postindleveringssteder”. Desuden s. 39, § 11, Pkt. 1 indsattes som nyt 2. Stk: ”Brevsamlingssteder, fra hvilke der ikke finder Omdeling Sted, benævnes Postindleveringssteder”. Oprettet / Omdannet I OM skelnes der mellem posthuses oprettelse og deres omdannelse. I første tilfælde, hvor et posthus blev nedlagt og et efterfølgende oprettet, regnes disse posthuse for to forskellige posthuse. Dvs. at oplysning om fx brevsamlingsteder, hvis de er nedlagte umiddelbart forud for en postekspeditions eller et postkontors oprettelse i en by, kun er medtaget i skemaerne som fodnoter. Som med så meget andet her er der undtagelser fra denne ”regel”. Hvis der foreligger veldokumenterede oplysninger om sådanne posthuses bestyrere, vil de blive medtaget i skemaerne - ellers kun nævnt som fodnote til skemaerne - og deres bestyrere vil være nævnt i DDPE-I. Et posthus, der forud eksisterede i vedkommende by ved et nyt posthus’ oprettelse, regnes for et selvstændigt posthus og vil ikke blive nævnt i denne oversigt med mindre det bestyres af personer, der normalt er medtaget i DDPE-I. Derimod er det fundet naturligt, at et posthus, der omdannes fra een type posthus til anden, bliver medtaget i hele posthusets ”løbebane”, da posthusets ledere normalt er kendt. Udnævnt Før omkring midten af det 19. århundrede oplyste man normalt kun en persons udnævnelsesdato og ikke vedkommendes nøjagtige ansættelsesdato. Det har vist sig umådeligt vanskeligt at finde tidlige ansættelsesdatoer, hvis ikke sådanne er anført i de almindeligt tilgængelige kilder. Tiltrådt Tiltrædelsesdatoen er naturligt vigtigere for at vide, hvornår vedkommende har kunnet sætte sit første ”fingeraftryk” på posthistorien. Tidlige tiltrædelsesdatoer er anført, hvor disse kendes, men hvis også udnævnelsesdatoen er kendt, anføres den i DDPE-I ved vedkommendes biografi. Titel Denne hænger uløseligt sammen med posthusets status, men er også afhængig af poststyrelsens valg og til tider af personens egen indstilling til en titel. Et postmesterembede blev ved nogle besættelser besat med ”midlertidige bestyrere”, specielt hvis en jernbanepostekspedition, der blev bestyret af en ikke postuddannet jernbanefunktionær, ændrede status til postkontor. Postfolks titler har ofte voldt ”problemer”, hvor menigmand ofte kun har een titel for ”deres” postmand: ”Postmester”. Problemet blev taget op til diskussion allerede i 1876, dog uden at efterfølgende artikel havde nogen effekt: Tidsskrift for Postvæsen nr. 6/1876, s. 94-95: ”Om Benævnelserne: Postkontor og Postexpedition. (Af A.) I Postvæsenet i de fleste Lande gjøres der Forskjel paa Benævnelsen af Posthusene efter Størrelsen af deres Forretninger, saaledes ogsaa her i Landet, hvor der bl. A. skjelnes mellem Postkontorer og Postexpeditioner, medens man derimod ved Jernbane- og Telegrafvæsenet kun har een Benævnelse, nemlig "Station". Denne Adskillelse, Postvæsenet saaledes gjør, er vistnok ikke nødvendig og medfører praktiske Ulemper. Lige saa lidt som Jernbane- og Telegrafstationerne afvige Postkontorer og Postexpeditionerne fra hverandre med Hensyn til Andet end netop Størrelsen af deres Forretninger; disses Art er derimod den samme uden Forskjel. En Postexpeditørs Gjerning er aldeles ensartet med en Postmesters, og hans Stilling er ganske, hvad man forstnar ved en Postmesters, hvorfor han ogsaa altid af Udenforstaaende bliver kaldt "Postmester". Publikum veed ikke, hvad en "Postexpeditør" er, det kan ikke forstaa andet, end at den, der bestyrer, hvad det kalder et Postkontor, man være "Postmester", og giver ham derfor denne Titel.. Har det engang hørt, at han er Postexpeditør og ikke Postmester, vil det ufeilbarligt kalde ham Postexpedient. Begge Dele kunne være lige kjedelige for Postexpeditøren, og at prøve paa, at oplyse Folk om Feiltagelsen, vil være unyttigt; selv de, der vide bedre Besked, ville bruge Titlen Postmester. Det vilde derfor formentlig være praktisk at give Bestyrerne af samtlige Posthuse Benævnelsen "Postmester", og at kalde alle Posthuse, som ikke ere