Forlaget Nørbyhus

Indledning til DDPE-III 523 Indledning til DDPE-III DDPE-III indeholder en oversigt over de danske posthuse, der på et tidspunkt har haft status som postkontorer samt disses ledere. Ydertidspunkterne er sat til 01.01.1625-05.10.1983, hvor begyndelsestidspunktet 01.01.1625 (der er juliansk tid) er angivet af det danske postvæsens ”dåbsattest” - ”Forordning om Post-Budde” fra 24.12.1624. Sluttidspunktet er datoen for det sidste nummer af postvæsenets Officielle Meddelelser (OM), der bragte oplysninger om postvæsenets ansatte, nemlig OM nr. 41/1983 af 05.10.1983. Efter den tid er det nærmest umuligt at følge postfolks karrierer i postvæsenet. Stednavne Steders navne er en umådelig vigtig del af vort samfund - og sådanne har skiftet siden Arilds tid, hvilket til en vis grad kan følges i Trap Danmark (se ref.). Jo større samfærdsel, der var, jo større behov opstod for ensartet beskrivelse af stederne, hvorfor Stednavnudvalget blev nedsat af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet 13.07.1910 bl.a. med det formål: At vedtage en retskrivning af Danmarks stednavne til brug i statstjenesten. Stednavnudvalgets første medlemmer talte en række relevante personer, deriblandt - meget naturligt - en repræsentant for postvæsenet, nemlig overpostkontrollør Vilhelm Hannes Finsen. Det er ikke svært at forestille sig det enorme forarbejde, der i begyndelsen gik med at indsamle og registrere data inden udvalget kunne præsentere et resultat. Naturligt var der ændringer af bl.a. posthuses navne, hvilket bl.a. kom til udtryk i OM48/1916, hvor følgende posthuse skiftede navn: Nørre-Sundby til Nørre Sundby og Nørre-Aaby til Nørre Aaby. Øvrige byer med ”sammensatte” navne står ikke anført i OM48/1916, men må have skiftet navn på tilsvarende måde og på samme tidspunkt som de to nævnte, idet det af efterfølgende fortegnelser fremgår, at bindestregen i navnene er forsvundet. Således formodes, at følgende posthuse i denne bog fulgte ændringen: Nørre-Alslev ændredes til Nørre Alslev, Nørre-Nebel til Nørre Nebel, Nørre- Snede til Nørre Snede, Ruds-Vedby til Ruds Vedby samt Øster-Vraa til Øster Vraa. Det første vigtige arbejde fra Stednavnudvalgets hånd blev vedtaget 23.04.1919 og var en retskrivningsliste over navne på sogne, kommuner og trafiksteder i Nord og Mellemslesvig til brug ved genforeningsarbejdet i 1920. Retskrivningshistorikeren, professor Henrik Galberg Jacobsen, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet i Odense, oplyste i 2007 til forfatteren, at omtalte retskrivningsliste ”ikke fik meddelt nogen formel Autorisation, men fordeltes (i Juni 1919) til Administrationen gennem Undervisningsministeriet. Den accepteredes fra alle Sider og blev anvendt af den danske Administration ved Genforeningen" (Gunnar Knudsen: Stednavneudvalget gennem 25 Aar, 1935, s. 41). Professor Henrik Galberg Jacobsen oplyste på spørgsmålet om hvilke retskrivningsreformer, vi har haft i Danmark: ”I 1889 og 1892 blev der udsendt et par store retskrivningsbekendtgørelser som til sammen kan karakteriseres som en retskrivningsreform og i 1948 havde vi Hartvig Frischs retskrivningsreform, hvor vi bl.a. fik indført små begyndelsesbogstaver i navneordene og bolle-å. Men derimellem har der ikke været noget som kan betegnes som en retskrivningsreform”. Professor Henrik Galberg Jacobsen fortsatte: ”Den næste retskrivningsliste efter den, den 23.04.1919 vedtagne liste fra Stednavneudvalget, kom i 1922: ”Danske Stednavne. Retskrivningsliste over de for Administration og Samfærdsel vigtigste danske Stednavne vedtaget af Stednavneudvalget 24. Juni 1920 og 10. Dec. 1921, kun udsendt som fortryk”). Den omfattede hele landet og indeholdt bl.a. et forord med de principper, der var lagt til grund for stavningen af navnene. Et af principperne var, at man ikke skrev kj- og gj- foran e, æ og ø, så at man fx skrev Skern, Gedsted, Kærby, Gødvad og ikke Skjern osv. - sådan som det havde været reglen for det almindelige ordforråd (Forskel, gerne, Kærlighed, gøre osv.) siden 1889. Det gav anledning til reaktioner og protester fra en del af de lokaliteter, der blev "ramt", og det har formentlig godt kunne skabe et indtryk af retskrivningsreform”. Som det fremgår af Postvæsenets Officielle Meddelelser ses effekten af Stednavnudvalgets arbejde med retskrivningslisten fra 24.06.1920-fortrykket allerede fra OM51/1919 af 20.09.1919, idet København, Købmagergade og Gentofte her for første gang ses stavet uden j. Det er oplagt, at postvæsenets repræsentant i Stednavnudvalget, Vilhelm Hannes Finsen, på et tidspunkt i 1919 må have foreslået postvæsenets styrelse, at man fulgte listens anvisninger. I Robert Bjerne Fixens artikel "Postvæsenet og stednavne" i bogen ”Stednavne i brug” (Sib) anføres side 81, at man har affattet et punkt om ændring af stednavne til OM, men så vidt vides blev dette punkt ikke annonceret i OM. En speciel navneændring skal omtales her: Ændring af bynavnet Fladstrand til Frederikshavn: Kongelig bekendtgørelse af 23.09.1818: ”At Kongen, efter de ham foredragne Omstændigheder, vil, at Byen Fladstrand i Horns Herred under Hiørring Amt i Nørre-Jylland herefter maa være Kiøbstad, samt forundes de Kiøbstederne i Danmark i Almindelighed tilstaaede Rettigheder; dog at de Jorder og Grunde, som nu høre til Byen eller i Tiden erhverves af samme, fremdeles, som hidtil, vedblive at være skattepligtige, og at der med Tienderne forholdes, som forhen. Derhos tillades, at denne Bye herefter maa føre Navn af Kiøbstaden Frederikshavn”. Schous Forordninger, XVIII, s. 244. Posthusbetegnelser og underlægningsforhold I 1990 blev der udgivet et for danske posthistorikere uundværligt opslagsværk ”Danmarks Posthuse” (her refereret til som DkP - se litteraturlisten), hvor forfatterne tilstræbte at give referencer til samtlige anførte oplysninger. DkP beskæftigede sig indgående med samtlige danske posthuses ”levnedsløb”, hvor den her efterfølgende fortegnelse, DDPE-III, kun er helliget posthuse, der på et tidspunkt har fungeret som postkontorer. DkP har en uddybende behandling af posthusenes tilhørsforhold til andre posthuse, fx underlægningsforhold, hvor der her ikke er fokuseret så meget på dette forhold, idet det ikke er denne bogs formål at klarlægge sådanne forhold og der henvises derfor til DkP. Der er dog en væsentlig undtagelse: Se afsnittet Ny Struktur senere i denne indledning. Til DkP henvises læserne også, når talen kommer på de gennem tiderne mange lejlighedsoprettede postkontorer, der ikke er medtagne her. DDPE-III fokuserer derimod primært på posthusets status da dette hænger nøje sammen med dets leders titel.